History: specific events and topics

Da Berlinmuren faldt i 1989 tog det under et år at genforene de to Tysklande. Det skulle kom til at tage betydeligt længere tid at forene de to Europaer – Øst og Vest. Ti lande ønskede efter Murens og Sovjetunionens fald optagelse i EU og NATO: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.Journalist Connie Pedersen går i bogen "De ti nye – EU’s og NATO’s nye medlemmer i Øst" i dybden med de ti øst- og centraleuropæiske landes besværlige rejse tilbage til Europa efter et halvt århundrede bag Jerntæppet. Bogen udkom første gang i 1995.Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

"Matematik og naturbeskrivelse i oldtiden" rummer en række forelæsninger, der blev afholdt ved universiteterne i Aarhus og Kiel i 1970'erne. Bogen fungerer som en introduktion til videnskabshistorie og belyser nogle af de mest betydningsfulde træk af videnskabernes udvikling, herunder vekselvirkningen mellem matematik og naturerkendelse, som har ført - og stadig fører - til væsentlige fremskridt på begge områder.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Blandt unge kvinder er det sjældent at træffe et udviklet tankeliv. Den drivhuskultur, hvorunder de nu udvikles, er ikke gunstig for rolig, selvstændig tænkning, og udviklingen af individualiteten. I skolerne kan det ikke læres, det fremmes bedst i hjemmet. Men selv i de hjem, hvor livets alvor træder føleligst op, findes ofte ikke sindets alvor, den alvor, som vækker et tankeliv der kan udvikle ’hjertets skjulte menneske, i en sagtmodig og stille ånds uforkrænkelige væsen'."Fanny Tuxens lille skrift fra 1880 henvender sig til unge kvinder, der står over for at skulle giftes. Det opfordrer dem til at rette sig efter Guds ord og være deres mand underdanig og huske på, at han ved bedst. Bogen giver et indblik i mange menneskers kvindesyn i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Ved Biedermeier forstår vi en bestemt holdning til livet, en holdning der fandt sit kunstneriske udtryk mellem 1815 og 1848 – en stilfærdig, ængstelig holdning, men venlig, og taknemmelig for lidt. 1815-48 er den Hellige Alliances, den store reaktions tid, censurens, politiets og fængslernes tid. Men under overfladen var der livlig bevægelse: megen frihedslængsel, oprør og opstande; en utrættet politisk digtning blomstrede i hele Europa, trods forbud."Tue og Bodil Gad fortæller om den særlige kunstneriske periode Biedermeier og det motiv, der går igen i så mange af periodens fortællinger. Vinduet er et centralt billede hos vidt forskellige forfattere som H.C. Andersen, Emily Brontë og Frederik Paludan-Müller.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

"Tyendeloven af 1854-55 og dens forskellige senere ændringer, der har fastslået det nuværende forhold imellem herskab og tyende, er ikke og har aldrig været heldigt for nogen af parterne. Når man blot husker på, at denne lov, som velbekendt, stiller den hæderlige og arbejdsomme pige i sit tjenesteforhold på samme trin, som den utro og utugtige pige, idet den ikke tilsteder, at noget i henseende til hendes vandel vedføjes i hendes skudsmålsbog, er der allerede sagt mere end nok til at karakterisere den med hensyn til dens ubegrænsede skadelighed i så henseende."Elfride Fibiger giver her udtryk for de mange ting, hun mener er galt med den gældende tyendelov. Særligt kvindens stilling som tjenestepige i herskabelige hjem trængte efter hendes mening til fornyelse, og indlægget fra 1881 giver et interessant indblik både i de tyendes stilling, men også i borgerskabets syn på denne klasse.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

"De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949" er en afhandling om de tyske flygtninges forhold fra ankomsten i Danmark i 1945 og frem til de sidste hjemrejser i 1949. Bogen indeholder kapitler om blandt andet skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af flygtningelejrene, debatten om deres ophold i Danmark og sundhedsforhold i lejrene. Bogen er baseret på mere end 100 personlige samtaler samt skriftlige beretninger fra perioden og kildemateriale fra havneprotokoller og arkiver.Henrik Havrehed (1928-1995) var dansk historiker og translatør i tysk. Han blev dr.phil ved Odense Universitet i 1987 med doktordisputatsen "De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949". Gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftigede Havrehed sig med tysk sprog, tysk historie og besættelsen i Danmark og var i den forbindelse tilknyttet Undervisningsministeriet som fagkonsulent for tyskfaget på handelshøjskolerne. Ved sin død i 1995 arbejdede Henrik Havrehed på et stort tobindsværk om den tyske repræsentant i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Det ufærdige manuskript og hans noter, kildemateriale og research ligger til grund for den første danske biografi om Werner Best i Danmark, der blev udgivet i 2013 af Niels-Birger Danielsen.

Når vi taler om demokrati i dag, så taler vi faktisk om den type demokrati, som blev skabt i USA i årene omkring 1776. I dagens episode går vi i kødet på den amerikanske revolution, hvor en lille gruppe engelske kolonister går amok og erklærer krig mod verdens dengang eneste supermagt - England. De vinder og kommer dermed til at få enorm indflydelse på måden eftertiden har tænkt på samfund og demokrati.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Un libro que desgrana la creación del Mossad y sus operaciones dentro y fuera del estado Islámico. Frattini, experto en terrorismo y corresponsal en Israel y el Líbano, analiza la historia del Mossad desde su creación, en marzo de 1951 y la de la creación del Kidon, la sub-unidad de operaciones especiales del Mossad. La recopilación de Frattini analiza varias misiones de la Unidad de asesinos, como la operación Garibaldi, en la que los agentes secuestraron al nazi Adolf Eichmann, o la operación Ira de Dios. Desde entonces, los Kidones (ejecutores) del Mossad no han parado de vengarse de los enemigos del Estado de Israel.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo peruano. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

"Den gamle plantage" er en slægtsroman, der foregår i Dansk Vestindien, og som giver os et sjældent indblik i det danske samfund på øerne. I 1826 ankommer familien Gomez til Dansk Vestindien fra Puerto Rico. Efter en generation bosætter familien sig på St. Croix, hvor de anskaffer sig jord og begynder en spirende plantage. Den nye herre på øen, Eduardo Gomez, tiltrækker sig opmærksomhed fra høj og lav på øen – og specielt fra kvinderne. Snart gifter han sig med den unge Jenny, der netop er ankommet fra Danmark, og herfra følger vi familielivets gang over det næste halve århundrede. Forhold indledes og brydes, børn fødes og dør, og overklassen ændrer sig kun langsomt, mens slavearbejdere er både tjenestefolk og mødre til de hvides børn.Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

Heltedigte spiller en helt central rolle i den ældste engelske litteraturhistorie og siger endvidere meget om livet og folkesjælen i de svundne tiders England. Professor i engelsk litteratur Andreas Haarder giver i "Det episke liv" fra 1979 en spændende indføring i den poetiske tradition i de klassiske engelske fortællinger, heltedigtningen som genre samt den kultur, digtene er udtryk for.Andreas Helt Geismar Haarder (1934-2014) var dansk forfatter og professor i engelsk litteratur ved Syddansk Universitet i Odense. Han udgav blandt andet bøger om klassiske myter og heltefortællinger, ældre engelsk litteraturhistorie samt folklore i England.

Det gamle danske kongevåben med løver og hjerter har kun i mindre grad skiftet udseende i løbet af de hundredvis af år, det har eksisteret. A.D. Jørgensens artikel fra 1879 tager os med tilbage i tiden til kongevåbnets skabelse og fortæller, hvad de forskellige symboler henviser til, hvordan de har udviklet sig, og hvordan det relaterer sig til resten af rigets historie.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Stavnsbåndet er på mange måder en skamplet på den danske historie, og det viser hvor grusom og ulige en samfundsorden, der herskede i Danmark i mange århundreder. A.D. Jørgensens artikel om den danske bondes stavnsbånd er skrevet til tidsskriftet "Tilskueren" i 1888 og giver et spændende indblik i, hvordan man opfattede stavnsbåndets plads i danmarkshistorien, omkring et århundrede efter det endelig var blevet ophævet.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

At en lille skoletræt dreng fra Brønderslev kan blive til en polarhelt, som vader op og ned af Grønlands østkyst sammen med bare en enkelt følgesvend er en god historie i sig selv. Men gennem den gåtur, og flere andre, spiller han en enorm rolle i, at den internationale domstol i Haag i 1930erne erklærer, at Grønland er dansk og ikke norsk, hvilket ikke gør historien dårligere.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Stifteren af Børnenes Kontor, A.C. Meyer, fortæller om den velgørende organisation fra dens første spæde begyndelse og den sociale uretfærdighed, der fik ham til at stifte den i 1899, hvor fattige børns vilkår var forfærdeligt dårlige. De første 25 år voksede og voksede Børnenes Kontor og gjorde en stor forskel for Danmarks børn, hvilket den endnu gør den dag i dag."Børnenes Kontor gennem 25 år" udkom første gang i 1924.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Ihminen – tai juuri mikään elävä – ei selviäisi ilman vettä. Silti ajattelemme vettä hyvin vähän. Kokemuksemme vedestä rajoittuvat kodin vesipisteelle, sateeseen ja järvessä uimiseen. Suurin osa ihmisen ja veden välisestä vuorovaikutuksesta jää huomaamatta.Ismo Karhun Vauhko jumalolento – Kertomus vedestä keskittyy ihmisen ja veden kiehtovaan suhteeseen. Kirjassa matkustetaan Vienan vedenjakajalta kohti länttä ja merta. Samalla Karhu tekee kiinnostavia havaintoja veden ja ihmisen kanssakäymisestä. Näkökulma laajenee paikallisesta kansalliseksi ja edelleen globaaliksi. Karhu analysoi vettä monin silmin: tekniikan, ympäristövaikutusten, talouden, taiteiden ja teologian kautta. Samalla haetaan vastausta veden perimmäiseen olemukseen.Sagan ympäristökirjat ovat monipuolisia puheenvuoroja ilmastosta, ympäristöstä ja luonnosta. Ismo Karhu (s. 1954) on metsänhoitaja ja maatalous- ja metsätieteiden maisteri pääaineenaan ympäristönsuojelu. Työuransa Karhu on tehnyt suurimmaksi osaksi väliportaan hallinnossa, jossa monet hänen työtehtävänsä ovat liittyneet vesiin. Hän on julkaissut kaksi luontoa käsittelevää kirjaa, Tammukkapuro ja Matalassa virrassa.

Hvordan kender man forskel på Barok og Rokoko i arkitektur? Hvem var arkitekterne bag nogle af Københavns mest ikoniske bygninger?Kom med til 1700-tallets København, hvor Ulla Kjær, seniorforsker ved Nationalmuseet, guider os gennem denne historiske periode, der er fuld af omvæltninger. Vi møder økonomiske op- og nedture, to altødelæggende brande og et helt nyt syn på kunsten - alt dette er med til at forme landemærker som Marmorkirken, Vor Frelser Kirkes snoede tårn og Christiansborg.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Historien om Abélard og Héloïse og deres lidenskabelige kærlighedsforhold i middelalderens Frankrig er kendt verden over og er et af litteraturens tidligste kendte eksempler på romantisk kærlighed. Abélard var i 30’erne, da han blev ansat som lærer for den godt tyve år yngre Héloïse. Da deres forhold blev kendt af Héloïses onkel, giftede de sig i hemmelighed, men da Abélard alligevel som straf blev kastreret af Héloïses slægtninge, gik begge ægtefæller i kloster. Først mange år senere genoptog de kontakten og begyndte at skrive breve til hinanden. Deres gribende brevveksling bliver i dag betragtet som et litterært mesterværk.Pierre Abélards selvbiografi og brevene blev første gang udgivet på dansk i 1905.Pierre Abélard (1079-1142) var en fransk teolog og filosof. I vor tid er han mest kendt for sit kærlighedsforhold til den purunge Héloïse, der også var hans elev – et kærlighedsforhold, der skildres i brevform i hans selvbiografi.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

At opleve en opera kan være som at kaste sig i havet fra stor højde uden at være helt sikker på, om der er dybt nok. Det er suget og gyset over de store dramaer, det er perlende latter over komiske forviklinger, og det er dyb medfølelse og tårer i øjenkrogen over hjerteskærende og lidelsesfulde arier.Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer skrevet af alle dem, vi elsker – Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere. Undervejs følger også samtaler om storslåede opsætninger og stjernesangere og om, hvordan man forbereder sig til en aften i operaen. Efter 300 års central placering i det europæiske kulturliv har opera stadig meget at sige os i dag.Lotte Heise er entertainer, foredragsholder og radiovært. Hun rejser ofte langt for at høre en opera, og hun har været guide på mange operarejser til bl.a. Wien, Hamborg og Dresden. Lotte har i mange år været vært på operaprogrammet BRAVO på DR P2.For Jørgen Hansen har sang altid været et omdrejningspunkt. Han sang selv som barn og ung, og som voksen har han beskæftiget sig med formidling af opera på DR P2, både som redaktør og vært på programmet Operanyt og som mangeårig tilrettelægger af og vært i P2’s Operaaften.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Meget få mennesker rundt omkring i verden kender til Slaget på Reden 2. april 1801. Næsten alle kender udtrykket "at sætte kikkerten for det blinde øje". Dagens historie handler om den store engelske søhelt, som var manden som midt under Slaget på Reden faktisk satte kikkerten for det blinde øje og dermed både skabte udtrykket og vandt slaget. Det var han såmænd vant til, da han er en af verdenshistoriens største søhelte, men ikke altid en lige så stor helt, når han ikke er til søs.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Kom med en tur til renæssancens København - en tid, der betegnes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.Renæssancen var præget af stærke forhold til religion, nye erkendelser inden for videnskaben og ekstra fokus på handel. Desuden blev Danmark regeret af Christian den 4., der var en ivrig bygherre. Derfor går turen naturligvis forbi ikoniske bygninger som Rundetårn, Børsen og Nyboder. Lad seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen gøre dig klogere, og lær blandt andet, hvilken farve Børsen oprindeligt havde, og hvad rebussen på Rundetårn egentlig betyder.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Bücher über Atlantis füllen ganze Bibliotheken. Schätzungen gehen von 20 000 Werken aus, die bislang über die Insel verfasst worden sind. Die Karte der Lokalisierungen umspannt nahezu den gesamten Globus von Helgoland über Bolivien bis nach Indonesien und Japan. Als besondere Favoriten der Atlantissucher haben sich die Inseln Santorin und Malta durch ihre geologische Biografie sowie die einzigartigen archäologischen Funde qualifiziert. Platon wäre überrascht, wenn er wüsste, welche Wellen seine Erzählung über die Jahrtausende geschlagen hat. Jules Verne schickt Kapitän Nemo nach Atlantis, ein Hotel in Dubai sowie ein Spaceshuttle der NASA tragen den Namen »Atlantis«, und der maritime Comic-Held Aquaman muss um sein Erbrecht an Atlantis kämpfen. Diese Ausgabe von G/Geschichte beschäftigt sich mit der spannenden Geschichte des anhaltenden Mythos.

Nel 1897 è uscito questo insolito e intenso ritratto di un uomo contraddittorio e intrigante. Si tratta del brigante italiano Giovanni Tolu, uno dei più conosciuti, ma anche dei più rispettati, del suo tempo. Il romanzo di Enrico Costa si regge sulla costruzione di un personaggio dalla notevole personalità, che opera secondo una morale propria.Enrico Costa (1841-1909) fu narratore, saggista e giornalista. Sebbene lavorasse come impiegato presso diversi istituti bancari, affiancò agli impegni professionali una vasta e varia produzione letteraria. Esordì nella narrativa con il romanzo "Paolina" a cui seguì "Il muto di Gallura", "La bella di Cabras", "Rosa Gambella" e "Giovanni Tolu". Come saggista scrisse la monumentale opera storica "Sassari". Infine, fondò e diresse il periodico "La Stella di Sardegna".

I september 1819 var de københavnske gader fyldt med vrede mennesker. Deres vrede var rettet mod én befolkningsgruppe: jøderne. Lyt med, når vi fortæller om Danmarkhistoriens største etniske konflikt!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I Vi ville inte dö skildrar författaren den brutala verklighet som var det finska vinterkriget under 1939-1940. Sovjeternas plan var att besegra och ta över Finland på endast två veckor, men de finska soldaterna och det kalla klimatet satte stopp för det. Finnarna hade en oerhört smart taktik för att överlista de sovjetiska kolonnerna. De smög sig fram på skidor, omringade och tillintetgjorde sina fiender. Efter oerhörda förluster vann Finland till slut kriget och undkom att hamna under Sovjetunionens makt. Finnarnas seger var avgörande inte minst för Sveriges skull, vars historia annars kunde ha utvecklat sig drastiskt annorlunda. Gunnar Johanssons verk är en fängslande skildring av en mans brottning med döden samt av de skoningslösa villkoren vid fronten.Gunnar Johansson, 1903-1942, var en finländsk journalist. Han var vid sin död den mest kända svenskspråkiga krigskorrespondenten i Finland och Vi ville inte dö (1940) är hans prisbelönta skildring av det finska vinterkriget.