History: specific events and topics

Året er 1907. En dansk filmmand har fået en fiks ide. Han køber to løver hos en cirkuskonge i Tyskland og tager dem med ud på en ø i Roskilde Fjord. Løverne skal skydes, det hele skal filmes – og så skal folk nok strømme til biograferne. I dette afsnit har vi besøg af Jacob Wendt, forfatter og journalist. Vi fortæller historien om ’Løvejagten’ – ikke en film, der vinder priser for det stærkeste plot, men til gengæld giver den et indblik i en tid, hvor dansk film var banebrydende og satte helt nye standarder.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Det er på opfordring af onkel Georg i Hamborg, at den unge jødiske fortæller begiver sig ud på en hovedløs skattejagt efter sin families rigdomme, der forsvandt under Holocaust. Vi er i 1980’erne, hvor jerntæppet stadig ligger over Europa, men dog er begyndt at slå sprækker. Det er en af disse sprækker, som fortælleren kryber igennem for at ende i Riga, hvor han igen kommer på sporet af skatten. Inden han ved af det, befinder han sig midt i et koldkrigsdrama fanget mellem familiens surrealistiske minder om Holocaust og den meget konkrete og yderst farlige sovjetiske efterretningstjeneste, hvis interesser pludselig blander sig med hans egne."Skæbnen på jiddisch" er en spændende thriller om jagten for en forsvunden skat og tegner samtidig et portræt af en ung mand og hans komplicerede forhold til sin jødiske baggrund, som det ofte er mere belejligt at glemme.Niels Frederik Westberg (f. 1947) er bachelor i filosofi og uddannet journalist. Han har blandt andet været lærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, redaktør på Information og udsendt reporter og redaktionschef på Ekstra Bladet. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1987 med romanen "Uden alibi" og har siden skrevet både romaner og noveller.

Winston Churchill bezeichnete den Siebenjährigen Krieg als den »ersten Weltkrieg der Geschichte«. Tatsächlich entsteht Mitte des 18. Jahrhunderts aus mehreren Teilkonflikten ein nicht mehr zu kontrollierender, globaler Krieg: Ein riskantes Spiel mit dem Feuer auf mehreren Kontinenten, das mit mehr als einer Million Toten endet. Ein Wunder am Anfang ist das »renversement des alliances«, die Umkehrung der Allianzen. Das Bündnis zwischen Frankreich und Österreich beendet den seit 1516 bestehenden Konflikt beider Länder. Kurz zuvor hatte Preußen sich mit Großbritannien zusammengeschlossen. Die Karten in Europa sind neu gemischt. Als auch noch Russland dem Anti-Preußen-Bündnis beitritt, wagt Friedrich II. die Flucht nach vorn und überfällt 1756 Sachsen. Zwei Jahre zuvor war in Nordamerika der Krieg ausgebrochen. Die Funken lösen einen Flächenbrand aus. Gleich zwei Wunder retten später den Preußenkönig. Dass sich das kleine Preußen im europäischen Mächtekonzert behaupten konnte, gleicht einem Wunder. Doch Wunder - wie diese Ausgabe von GGeschichte eindrücklich schildert - gibt es immer wieder.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Andet bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands historie i årene efter 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet vilkårene for det danske mindretal i Sønderjylland i de første år under preussisk styre, og hvordan danske politikere forsøgte at forhandle med den preussiske udenrigsminister og senere rigskansler Otto von Bismarck. Det er et relevant værk om et afgørende periode i Danmarkshistorien og om et geografisk område, der gennem tiden har været genstand for utallige kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Historien om Anden Verdenskrig i Asien begynder længe før angrebet på Pearl Harbor i 1941 og kan kun forstås, hvis man kender forhistorien om regionens konflikter. Det ældgamle fjendskab mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930?erne, som kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien. Storm over Stillehavet samler de mange tråde i en medrivende fortælling med facetter og detaljer, som ofte overses. Peter Harmsen beskriver krigen, som den udfoldede sig fra den øverste general til den menige soldat og civilbefolkningen; under subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; under hungersnød i Kina, Indokina og Indien; fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu. Vi møder en række overraskende aktører: russere i japansk uniform i det nordøstlige Kina, mexicanske piloter i amerikanske maskiner over Filippinerne og de forbavsende mange danskere, der befandt sig i regionen i krigsårene. Og vi hører om alle de berømte slag - fra Guadalcanal til Iwo Jima - der har skrevet sig ind i historien som milepæle på vejen mod Japans kapitulation i august 1945.

Under renæssancen blomstrede kunst, videnskab, litteratur, filosofi og arkitektur op i hele Europa. Folk vendte hovedsageligt blikket mod Italien, men efterhånden begyndte den kulturelle og intellektuelle vækkelse at sprede sig længere op igennem Europa til den anden side af Alperne. Valdemar Vedels bog "Højrenæssancen. Syd og nord for Alperne" fra 1923 omhandler renæssancen i de forskellige europæiske lande og de kulturelle og videnskabelige discipliner, hvori den gjorde sig gældende.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer" er en undersøgelse af sammenhængen mellem tatoveringer og prostitution. Med inspiration fra den italienske psykiater Cesare Lombrosos tese om den hyppige forekomst af tatoveringer hos forbrydere, mente Rudolph Bergh at se en sammenhæng mellem kriminelle og prostituerede. Gennem sine mange år som læge på de fattige københavneres hospital "Almindelig Hospital" tilså Bergh adskillige indlagte prostituerede. Tatoveringer hos de offentlige fruentimmer var ikke sjældne, og hermed mente han at kunne påvise et slægtskab mellem forbryderne og de prostituerede, og at tatoveringer i overvejende grad måtte antyde både psykisk og fysisk degeneration.Rudolph Bergh (1824-1909) var dansk læge og zoolog. Han blev færdig med medicinstudiet i 1849 og begyndte straks efter at arbejde som læge på afdelingen for syfilis og hudsygdomme på Almindelig Hospital, der lå i det indre København og var et sygehus for Københavns fattige indbyggere. I 1860 modtog han sin doktorgrad med afhandlingen "Bidrag til Kundskab om Gonorrhoe hos Mandfolk" og blev efterfølgende overlæge på Almindelig Hospital. Ud over sit virke som læge, interesserede han sig glødende for zoologi. Han blev således kendt som "verdens førende ekspert inden for nøgne, gællebærende havsnegles vanskelige anatomi og systematik".

Sent på eftermiddagen den 30. juni 1677 får forpostskibet Bonte Falk den svenske flåde i sigte. Det bliver begyndelsen på Søslaget i Køge Bugt, hvor den danske admiral Niels Juel hejser det røde flag og med en helt ny manøvre indenfor søkrigskunsten besejrer den langt overlegne svenske flåde.I denne bog kan du læse om søhelten Niels Juel og hans bedrifter i 1600-tallets Danmark.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner. Han underviste bl.a. i oldtidskundskab og kunsthistorie.Johan Bender har udgivet tekster om Carl Nielsen i skriftserien PubliMus. Disse tekster er gratis tilgængelige.

Es la primavera de 1939 y la guerra civil española ha terminado. Son miles los republicanos que se ven obligados a marcharse, y los primeros que logran escapar, pasajeros del Sinaia, parten rumbo a México donde el presidente Lázaro Cárdenas ha prometido darles cobijo. Van abatidos por la derrota pero abiertos al futuro lleno de esperanza.En el barco viajan, entre otros, los Puig, los Alcaraz, y también un hombre y una mujer cuyas existencias se verán atrapadas por el destino. Este grupo de personajes y sus descendientes dan forma a la saga más emocionante e intensa que jamás se ha escrito sobre el exilio."Sinaia" es una novela del diario a bordo de aquella travesía, basada en los testimonios reales, aderezado con la ficción de un asesinato que mantendrá al lector en vilo.Este audiolibro está narrado en castellano.Jordi Sierra i Fabra nació en Barcelona el 26 de julio de 1947.Es conocido por su obra como escritor de literatura infantil y juvenil y su trabajo como periodista musical. Su vocación de escritor es clara y firme desde muy temprano: confiesa que dio sus primeros pasos con tan sólo ocho años de edad y a los doce años ya escribió su primera novela larga, de quinientas páginas.Pese a su clara vocación no contaba con la aprobación o el entusiasmo de sus padres, quienes al acabar el bachillerato le obligaron a trabajar en una empresa de construcción durante el día y a estudiar para ser aparejador durante la noche.De su infancia ha dicho que "fui tres veces reprimido: por mi padre, por el régimen y por la escuela franquista".Aún así, su determinación y su tenacidad son más fuertes que cualquier obstáculo y sus insistentes cartas semanales a la cadena de radio Cadena Ser le llevaron a convertirse en uno de los fundadores de la revista "El Gran Musical" en 1968.En 1970 pudo abandonar los estudios para convertirse en comentarista musical, lo que le permitió viajar por todo el mundo con grupos y artistas del momento mientras cubría sus actuaciones y escribir reportajes.

Berättelsen om Wästgöta ryttare fortsätter och deras kamp mot den danske kungen Christian V är långt ifrån över. Denna historia inleds med begravningen av översten Olof Silverlood, som efter ett liv av krigande gick bort vid 92 år ålder. Vid sidan av sorgen över Silverloods bortgång, sprids ryktena om de danska soldaternas framgångar i syd och oron bland Vänes befolkning stiger. Dessutom sägs det att självaste kung Carl XI håller på att förbereda traktens försvar, vilket får allmänheten att förstå att kriget närmar sig.John Rumenius (1911-2000) var en svensk författare och sjökapten från Gärdhem. Han var verksam mellan 1972 och 1990 och skrev främst historiska romaner.

Die Geschichte des Spanischen Bürgerkrieges verstört: Da riskieren Freiwillige in den Internationalen Brigaden ihr Leben für die Republik, gleichzeitig werden Priester ermordet, und eine Geheimpolizei legt die Grundsteine für ein Archipel Gulag. Und an der Seite Francos kämpfen neben den Landsknechten der Fremdenlegion auch die Carlisten, die das katholische Erbe Spaniens verteidigen wollen – mutige Idealisten wie ihre Gegner in den Brigaden. „Ein großes freies Land" verspricht das Spruchband des Wappens von 1945. Es ist heraldischer Zynismus: Nach Francos Sieg gibt es 500.000 politische Verfahren. Wer nicht hingerichtet wird, muss Zwangsarbeit leisten - etwa im „Tal der Gefallenen", einem Monument, das einer kalten Kathedrale des Todes gleicht...Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Willemoesgade findes både i København, Aarhus, Esbjerg, Assens, Marstal og Aalborg. Men hvem var det nu lige, Willemoes var? Søhelten Peter Willemoes er blot en af de farvestrålende personligheder - sammen med bl.a. Valdemar Sejr, Niels Ebbesen og Tordenskjold - som Asser Amdisen fortæller om i sin første børnebog. Med ti episoder fra Danmarks historie gør han læseren klogere på vores dramatiske og underholdende fortid. De ti historier er illustreret af Sissan Richardts dragende og morsomme satiretegninger.

Igennem næsten tre årtier drev en mystisk pengeskabstyv gæk med politiet. Gang på gang slog han til mod pengeskabe i offentlige kontorer – ofte før weekenden og helligdage. Hans fremgangsmåde var både sofistikeret og helt speciel, og offentligheden og pressen fulgte hans gerninger med lige dele nysgerrighed og fascination. Myten om ham voksede og voksede for hvert pengeskabsindbrud; hvem var denne mystiske forbryder – denne boretyv, denne gentlemantyv? Var det rigtigt, at han levede et både interessant og udsvævende liv med kaviar og champagne – betalt af hans spektakulære indbrud mod det offentlige system? Vild Historie indleder jagten på gentlemantyven – og som gæst og efterforskningsleder har vi Frederik Strand, Politimuseets leder, i studiet.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Valtellina, luglio 1620. L'odio di una parte della popolazione cattolica nei confronti degli abitanti di culto protestante sfocia in un violento massacro. Bande di uomini armati trucidano senza pietà più di 400 luterani a Tirano e Morbegno gettando l'intera valle nel caos. Battezzata "Sacro macello" da Cesare Cantù, la strage è ricostruita e lucidamente analizzata dall'intellettuale italiano in questo libro.Cesare Cantù (1804-1895) è stato uno storico, scrittore e politico italiano. Parlamentare del Regno d'Italia, presidente onorario della SIAE, autore di una monumentale "Storia universale" in 35 volumi, fondatore dell'Archivio storico lombardo, Cantù resta una delle figure chiave del panorama intellettuale italiano del XIX secolo.

Under 2. verdenskrig var den katolske kirke under hårdt pres i Tyskland. Danmark havde ved krigens udbrud langt den største katolske menighed i Norden, og derfor var landet af stor betydning for den katolske kirke.I bogen "På vej mod hjemstavnsret" fra 1993 fortæller Anders Bjørnvad om den katolske kirkes vilkår i Danmark under besættelsen og dens forsøg på at bevare sin position.Selvom kirken i sig selv var neutral i forhold til både krig og politik, var de enkelte præster det ikke nødvendigvis, og bogen belyser også modstandsbevægelsens forhold til den katolske kirke. Ydermere omhandler bogen den relativt underbemidlede katolske kirkes økonomiske prøvelser, da katolske flygtninge strømmede til Danmark i slutningen af krigen.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

Igennem tiderne har der været mange forskellige idéer og teorier om vikingernes samfund og hverdag. Denne bog beretter om de kilder, der danner baggrund for vores nutidige syn på perioden fra cirka år 700-1100 i Skandinavien. Ole Helmer Jensen redegør for vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, deres hverdag og deres vovede vikingetogter. Vi lærer også om en brydningstid, hvor den hedenske tro blev udfordret af kristendommen, der langsomt blev udbredt i Norden. Desuden handler bogen om vikingesamfundets relationer til resten af Europa.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Fra 1536 til 1693 rasede hekseforfølgelserne i Danmark. Og selvom heksejagternes omfang herhjemme er forholdsvist beskedent, når man sammenligner med store dele af resten af Europa, blev alligevel omkring 1000 danske mænd og kvinder brændt på bålet i perioden.Hekseforfølgelserne kom ofte i bølger, og i denne bog undersøger den danske historiker Villads Christensen de tre bølger af hekseprocesser og hekseafbrændinger i egnen omkring Viborg og Skive i årene fra 1618 til 1686.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

I begyndelsen af 1800-tallet åbnede Det Kongelige Museum for Nordiske Oldsager for offentligheden, og det stod hurtigt klart, at en fuldkommen inventarliste over museets metalgenstande ville være et vigtigt middel til at sikre samlingen, da metalværdien ville kunne friste eventuelle tyve.Derfor udarbejdede arkæolog Vilhelm Boye denne komplette oversigt over museets metalgenstande fra bronzealderen og jernalderen, hvor alt lige fra smykker til brugsgenstande og våben bliver beskrevet ned til mindste detalje.Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Vi lever i et samfund, der gennem mere end 200 år har været styret primært af kapitalismen. Men hvorfor? I "Kapitalismens gennembrud" kaster Gustav Bang et historisk blik på kapitalismen, det industrielle gennembrud, bomuldsproduktionen, den fri konkurrence og den billige arbejdskraft og forklarer, hvorfor samfundet er bygget op, som det er.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Im finalen Band der "e;Wanderungen durch die Mark Brandenburg"e; dreht sich alles um die funf Schlosser Quitzobel, Plaue, Hoppenrade, Liebenberg und Dreilinden. Theodor Fontane verknupft den Besuch in diesen altehrwurdigen Herrenhausern mit einer Erzahlung uber die jahrhundertelange Geschichte seiner brandenburgischen Heimat. Familienhistorie, spannende Legenden und vieles mehr erwarten den Leser - Fontane gelingt im funften und letzten Teil der "e;Wanderungen"e; noch einmal eindrucksvoll die Synthese von Reisebericht und kurzweiliger Geschichtsstunde. -

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring. 

Øgenavne er både et morsomme og kontroversielle. Det er nok et særligt kendt fænomen fra skolegården, men ligeså længe vi kan se tilbage i historien, har øgenavne været en fast del af det danske sprog og den danske kultur. Faktisk er det så indgroet en del af vores historie, at en lang række danske konger er kendt under deres øgenavne. Tænk bare på Harald Blåtand og Valdemar Sejr. Også den politiske satire gør i høj grad brug af sprogets finurligheder. Lille Lars fra Græsted, Mare-Ritt og Håndtasken har alle mærket mediernes brug af øgenavne til at udstille magthaverne.Bogen er inddelt i to dele, hvoraf første del er et leksikon med flere end 1500 øgenavnskonstruktioner, mens anden del er en gennemgang af historien og psykologien bag brugen af øgenavne.Kristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

"Tigeren i sit leje" fra 1999 er en biografi om erhvervsmanden og ingeniøren Henning Holck-Larsen (1907-2003), der i 1930’erne drog til Indien sammen med vennen Søren Toubro og skabte firmaet Larsen & Toubro. Virksomheden udviklede sig fra at være en lille importvirksomhed til en kæmpe koncern med mange tusinde ansatte, som producerede vidt forskellige produkter. Det er ikke blot en fortælling om en dansk iværksætter, men også historien om et land under store forandringer, der gik fra at være en engelsk koloni til at blive en selvstændig nation og selvforsynende stormagt. Bogen er blevet til på baggrund af en række længere interviews med Holck-Larsen i 1996.Jørgen Harboe (f. 1943) er dansk journalist og forfatter. Han blev udlært som journalist ved Kristeligt Dagblad, hvor han især beskæftigede sig med mellemøstlige forhold. Efter sin elevtid fik han arbejde ved ulandsforeningen Svalerne og Sydasien, som bragte ham til Bangladesh i 1976. Siden har Harboe boet og befundet sig ved verdens brændpunkter i folkeoplysningens tjeneste, hvor han har formidlet emner som global fattigdom, krig og kriser. Han var blandt andet udsendt som menneskeretsovervåger i Rwanda efter folkedrabet i 1994 og våbenhvileobservator i Sri Lanka.

To skuespillerinder gjorde for alvor deres navn gældende i den danske guldalder – Johanne Luise Heiberg og Anna Nielsen. Om Johanne Luise Heiberg ved vi en hel del, blandt andet på grund af hendes erindringsbog "Et Liv gjenoplevet i Erindringen". Men Anna Nielsen efterlod sig ikke meget andet end nogle ungdomserindringer, en rejsedagbog og nogle breve.På baggrund af dette materiale dykker Karen Neiiendam ned i historien om skuespillerinden og tegner et fascinerende billede af Anna Nielsen og 1800-tallets danske teaterscene.Karen Neiiendam (1907-2005) var cand.mag. og gennem en årrække leder af Teatermuseet. Hun har skrevet flere bøger om danske skuespillere og dansk teater. Karen Neiiendam fungerede blandt andet som dansk formand for Kulturkommission under Europæisk Kvindeunion og var æresmedlem af Heiberg-selskabet.

Den danske forfatter Herman Bang er berømt for fortællingen "Ved vejen" og romaner som "Stuk", "Tine" og "Ludvigsbakke". Kun de færreste ved, at han begyndte karrieren som sceneinstruktør, og at han nåede at instruere hele 80 opsætninger.I denne bog dykker Mette Borg ned i den spændende historie om Herman Bangs teaterarbejde, der gav ham blod på tanden og til sidst fik ham til at tage springet fra teatret til arbejdet som forfatter.Mette Borg er magister i Teatervidenskab, uddannet i 1985 fra Københavns Universitet, som hun i mange år var tilknyttet som ekstern lektor. Siden 1986 har hun været ansat ved Den Danske Scenekunstskole, hvor hun underviser i teaterhistorie, dramaturgi og tekstanalyse. Mette Borg har skrevet en lang række teaterfaglige artikler og er også forfatter til bogen "Sceneinstruktøren Herman Bang".

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Før Danmark blev til et samlet rige, var alle landsdele og øer samlet under selvstændige herskere, konger eller høvdinger. Det bakkes op af stednavnene rundt omkring i landet. Jylland er jydernes land, Sjælland er sjællændernes og selv mange hundrede år efter Danmark blev samlet under en trone havde de forskellige steder deres egne gamle love. "Danmark i verden. Da riget var ungt" er fortællingen om, hvordan Danmark blev et samlet rige og under kongerne fra Knud den Store til Valdemar Sejr blev en stærk nation i tæt samarbejde med kirken.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Tag med Vild Historie og historiker Kaare Johannessen tilbage til middelalderen og til dengang, den mytiske og mystiske enhjørning virkelig fandtes. Undervejs møder vi også sømunken – en vandudgave af de munke, der levede på land – som i 1550 skyllede i land og endte i voldgraven hos Kong Christian d. 3., der bare gerne ville tale med den, men kun fik tunge suk tilbage.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.