History: specific events and topics

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Fjerde bind fortæller om perioden 1875-1894, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver de forskellige folketings- og landstingsvalg i 1870’erne, 1880’erne og 1890’erne og præsenterer os for nogle af datidens mest fremtrædende bornholmske politikere som Lucianus Kofod, M.P. Blem og Christian Aarøe.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Tredje bind fortæller om perioden 1862-1875, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver bornholmsk politik under de sidste år af Frederik den syvendes regeringsår, de generelle forhold på Bornholm i denne tid samt folketings- og landstingsvalgene, som de forløb og faldt ud på Bornholm i løbet af de ti år.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

En bok om miljön och vardagen i örlogsflottans tjänst genom tiderna!Örlogsflottan har i alla tider ställt särskilda krav på personalen, men trots detta har samma goda och invanda seder alltid präglat dess historia. Olika synsätt, men samma språk och värderingar, har varit utmärkande för örlogsflottans yrkesidentitet. Denna starka identitet har gjort flottan särskilt anpassningsbar för att möta nya behov och utmaningar. Denna bok skildrar motiverade människor och en organisation med stolta och sammanvävda traditioner.Magnus Haglund (född 1942) är en svensk författare vars arbete ofta är djupt rotat i hans betydande karriär inom Försvarsmakten. Han har skrivit flera böcker om örlogsflottans historia och identitet.

”OmertàDet er i bredeste forstand en modvilje mod at samarbejde med myndighederne ved at vidne i retsager eller at gå til politiet med sin viden.Omertà kan udspringe af gruppeloyalitet, mistro til staten, eller af ren og skær skræk for repressalier fra de mafiøse.Omertà har i mange år beskyttet mafiaen og vanskeliggjort vidneførelse i retssager, da vidner ikke har turdet udtale sig.”Nina Bisgaard fortæller om mafiaens plads i det italienske samfund i slutningen af det tyvende århundrede. Hun forklarer nogle af de begreber, der kendetegner den kriminelle organisation, og som gør den så svær at få bugt med. Bogen fortæller om myndighedernes hårde kamp mod mafiaen, der har gennemsyret hele det italienske samfund i årtier.”Cosa Nostra” udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i mafiaens historie, som den så ud ved årtusindeskiftet.Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

I efteråret 1985 godkendte det danske folketing en aftale om, at folk fra de nordiske lande må bruge deres modersmål, når de skal tale med en offentlig myndighed i et andet nordisk land. Det kan blive indviklet – for der tales mange sprog i de nordiske lande: dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, norsk (som endda har to skriftsprog), samisk og svensk. Dansk, norsk og svensk ligner hinanden så meget, at det sagtens kan gå an. Disse tre sprog er desuden i nær slægt med færøsk og islandsk.For 200 år siden var det enklere: da regerede man på svensk i Sverige og Finland og på dansk i resten af Norden. En norsk præst skrev i en geografibog, at det smukkeste dansk var det, man talte i Oslo. Det er der vist for øvrigt nogle, der mener den dag i dag!På 200 år er to stater blevet til 5 plus 3 selvstyrende områder. Det har noget at gøre med Storbritannien og Rusland, der klemmer de nordiske lande fra hver sin side. Det har også noget at gøre med, hvordan de mennesker, der bor i Norden, tænker og føler for hinanden. For at få sammenhæng i det billede må du læse ”Nordens historie – fra 1800 til i dag”.Bogen udkom første gang i 1986.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, oversætter og maler. Han var uddannet lærer og var gennem mange år aktiv blandt andet i Danmarks Lærerforening samt i Socialistisk Folkeparti og flere andre foreninger og selskaber. Søren Sørensen debuterede sent som forfatter, men nåede at udgive en lang række bøger indenfor både fag- og skønlitteratur.

”Et kernepunkt i fyrre års debat om Danmarks forhold til EF/EU har været det nordiske. EF-tilhængere har med eller mod bedre viden bagatelliseret dets betydning, EF-modstanderne til gengæld gjort det nordiske til det centrale i deres argumentation – bl.a. til stor forundring for folk i Foreningen Norden.”I slutningen af det tyvende århundrede rasede diskussionen for og imod EU i høj grad. Foreningen Norden, der siden sin stiftelse i 1919 havde fået mindre og mindre betydning og magt, valgte at gå ind i diskussionen for at belyse den fra et nordisk, ikke blot et dansk synspunkt.”Korsbånd og stjerner” er skrevet af Søren Sørensen og udgivet af Foreningen Norden, som han var en aktiv stemme inden for. Den kaster et spændende og nuanceret lys over den langvarige debat for og imod EU. Bogen udkom første gang i 1998.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Hans Jensen kommer til verden i midten af 1800-tallet i den lille by Beder syd for Aarhus. Han kommer tidligt i lære som bager, men ender med at blive udlært som smed, kommer så i militæret og må derefter rejse rundt på må og få og tage det arbejde, der er at finde. Samtidig begynder han at drikke, og hans høje forbrug af alkohol gør, at han kommer på kant med både sine forældre og politiet. Der skal dog gå flere år, før det endelig lykkes ham at lægge drikkeriet på hylden …Hans Jensen (1850-1910) var en dansk smed og foredragsholder. Han levede et på mange måder hårdt liv med for meget alkohol, indtil han i femogtyveårsalderen lagde drikkeriet på hylden og blev afholdsmand. Han udgav senere bogen ”Den jyske smed” om sit ungdomsliv.

Den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen retter i ”Fordømmelseslæren” en skarp kritik mod den kirkelige bevægelse Indre Mission, som han mente var fordømmende, mørk og hård og uden plads til håb for fremtiden. Bogen udkom første gang i 1897.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

Historien om det nu hedengangne Team CSC, der i 2000’erne var blandt verdens allerbedste cykelhold, er i høj grad også historien om Bjarne Riis og hans vilje til succes. Det er en historie, om venskaber, der gik i stykker, og aftaler, der blev brudt. Om store ambitioner og en målsætning om at gøre holdet til verdens bedste.”Drømmeholdet – historien om CSC” udkom første gang i 2006.Lars Werge (f. 1966) er tidligere højdespringer, journalist og politiker. Han har skrevet flere bøger om sport og kendte idrætsfolk og blev i 2006 kåret som Årets Sportsjournalist.

Ungdomsoprøret fandt sted i mange lande i den vestlige verden i 1960’erne og 70’erne. Det var et altomfattende oprør.Denne bog beskriver de mange facetter af oprøret og viser, hvordan mange af ungdomsoprørets standpunkter blev almene, fordi samfundet allerede forud for oprøret var under forandring mod at blive et individbaseret samfund, hvor det tidligere hvilede på ægteskab og familie som mindste enhed. Det vil med andre ord sige, at de strukturelle forudsætninger for kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, frigørelse af enhver art allerede var til stede.I bogen peges desuden på det interessante i, at oprørerne dengang rejste stort set alle de problemstillinger, vi kæmper med i det moderne samfund (bortset fra klimakrisen): forurening, ensomhed, individet underlagt kapitalismen, at sex og formering blev adskilte praksisser etc.Bogen udkom første gang i 2000 og henvender sig til unge i 9. klasse og gymnasiet.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

I anledning af Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og -seminariums 25-års jubilæum udgav grundlæggeren selv dette lille festskrift, der gennemgår skolens foreløbige historie. ”25 års skolearbejde” udkom første gang i 1931.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

Palkittu kuvaus juutalaisten kohtaloista holokaustin armoilla.Helmikuussa 1940 Puolan miehittäneet saksalaiset perustavat Lodzin kaupunkiin geton juutalaisille. Getossa valtaan nousee juutalainen liikemies Mordechai Chaim Rumkowski. Hän haluaa jäädä historiaan kansansa pelastajana mutta alistaa gheton asukkaat julmalle hirmuvallalle.Rumkowskin tavoitteena on tehdä Lodzin getosta – ja itsestään – natsi-Saksalle korvaamaton. Neljännesmiljoonan asukkaan getto muuttuu Saksan armeijan tärkeimmäksi tavarantoimittajaksi, mutta palkkiona ei odotakaan vapaus. Geton asukkaiden arki on jokapäiväistä kamppailua nälän, sairauksien ja mielivallan varjossa. Prahasta karkotettu lääkärin tytär Vera saa huomata, että tsekinjuutalaiset ovat arvojärjestyksen pohjasakkaa. Korruptio rehottaa, ja varkauksista vangittu Adam välttyy karkotukselta vasta, kun hänen sisarensa annetaan vankilanjohtajan käyttöön. Saksalaisten karkotuspolitiikan vuoksi ghetosta katoaa tuhansia perheitä, eikä kukaan ole turvassa.Steve Sem-Sandberg (s. 1958) on ruotsalainen kirjailija, toimittaja ja kääntäjä. Hänen dokumenttiromaaninsa Lodzin kurjat on voittanut Ruotsin merkittävimmän kirjallisuuspalkinnon Augustin. Teos on koskettava kuvaus puolanjuutalaisten selviytymisestä äärimmäisissä oloissa, joissa inhimillisyys vääristyy ja tarjolla on vain mahdottomia valintoja. Romaani perustuu huolelliseen historialliseen taustatutkimukseen.© 2009 Steve Sem-Sandberg.First published by Albert Bonniers Förlag, Sweden Published by arrangement with Nordin Agency AB, Sweden

”Et fortræffeligt udgangspunkt for sommerudflugter i det sydvestlige Sjælland frembyder Næstved. Ikke blot er byens nærmeste omegn meget smuk – vi skulle kun nævne den venlige Suså, de prægtige, svale skove, de store bakkedrag med vide udsigter – men desuden er herfra bekvem lejlighed til lønnende småture dels med banen i forskellige retninger, dels til fods, med vogn og pr. cykel.”Næstved bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byen rummer enorm naturskønhed. ”Næstved og omegn” er en rejsefører fra 1897, som fortæller, hvilke seværdigheder byen og egnen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.Bogen udkom første gang i 2015.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

I bogen "Defekt og deporteret", der udkom første gang i 1997, fortæller Birgit Kirkebæk om livet for de indsatte på De Kellerske Anstalter på Livø mellem 1911 og 1961, hvor den endelig blev erklæret for forældet i sine metoder. Hun beskriver de "samfundsfarlige individer", der blev deporteret til øen, lægerne, der herskede over de indsatte med forfærdeligt vidtrækkende beføjelser, og om tvangssterilisation af "afvigerne og de moralsk åndssvage".Gennem interviews med tidligere indsatte beskriver Birgit Kirkebæk drømmene om et liv uden for øen og de flugtforsøg og fangeoprør, som frihedstrangen og følelsen af uretfærdighed uundgåeligt førte til.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

”Som udgangspunkt vælger vi Hotellplatsen tæt ved statsbanegården. Herfra har vi kun få skridt til den smukke lille Brunnspark, hvor vi lægger mærke til Hasselbergs springvand med statuen ’la sémeuse’, der symboliserer foråret, opført 1883. Fra Brunnsparken drejer vi til højre over broen og har herfra en herlig udsigt over Stora Hamnkanalen og Gustaf Adolfs Torv. Midt på dette torv findes Gustaf II Adolfs statue, modelleret af Fogelberg, rejst 1854.”Göteborg og Trollhattan bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byerne rummer enorm naturskønhed. ”Göteborg og Trollhattan” er en rejsefører fra 1905, som fortæller, hvilke seværdigheder byerne og egnen omkring bød på i starten af det tyvende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

”På den smalle tange, der skiller Arresø fra Roskilde Fjord, ligger den venlige lille fabriksby Frederiksværk omgiven af høje bakkedrag og prægtige bøgeskove. På grund af sin ejendommelige stærkt afvekslende naturskønhed gæstes stedet hver sommer af et stedse voksende tal af turister, ligesom også vore landskabsmalere hyppigt henter motiver herfra.”Frederiksværk bugner endnu i dag af spændende historie og store kulturoplevelser, ligesom egnene omkring byen rummer enorm naturskønhed. ”Frederiksværk og omegn” er en rejsefører fra 1897, som fortæller, hvilke seværdigheder byen og egnen bød på i slutningen af det nittende århundrede. Mange steder er endnu hyppigt besøgt den dag i dag, hvorimod andre er gået i glemmebogen.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør den lille bog til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.

I denne bog åbner Friis Arne Petersen dørene til diplomatiets maskinrum og til en karriere, han ikke gjorde sig forestillinger om i barndommens Skagen, hvor intet var selvfølgeligt for en fiskersøn. Siden blev han ministersekretær for blandt andre Uffe Ellemann-Jensen, aktivistisk direktør i Udenrigsministeriet og udadvendt ambassadør i Washington, Beijing og Berlin.I dag er den tidligere topdiplomat en efterspurgt analytiker og debattør med klare holdninger til en verden i forandring, hvor optimismen fra tiden efter Berlinmurens fald er væk.Kurt Strand (f. 1955) er journalist med over 40 års erfaring. Han har siden 1990’erne undervist i journalistik, er tidligere tv- og radiovært, har været fellow ved Constructive Institute i Aarhus og skrevet en række bøger om journalistik og politik. I dag er han blandt andet mediekommentator i Kristeligt Dagblad og foredragsholder.

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

”Englænderne har et specielt syn på børn. Kan de ikke gemme dem væk det meste af året på kostskoler, holdes de i det mindste indespærret på andre skoler til sidst på eftermiddagen. Derefter kan de dyrke lidt sport. Så bliver de trætte og lettere at få tidligt i seng om aftenen.””Børnenes London” fortæller om børneliv i England og om, hvad børn har at se frem til, hvis de skal på ferie i London. Der findes nemlig en masse spændende seværdigheder og aktiviteter for børn i den engelske hovedstad. Bogen fortæller om den berømte tennisidrætsplads Wimbledon og fodboldstadionet Wembley, Buckingham Palace, hvor kongefamilien bor og Trafalgar Square, hvor man kan se en statue til minde om kong Charles I, der blev henrettet i 1649.”Børnenes London” udkom første gang i 1985 og henvender sig til hele familien, der skal på ferie til London eller bare interesserer sig for England.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

I sine efterladte papirer fortæller skolebestyrer Natalie Zahle om sin barndom, sin ungdom og sin selvstændige skolevirksomheds begyndelse. Desværre nåede hun aldrig at færdiggøre sin selvbiografi, og derfor fortsætter hendes efterfølger Henriette Skram i bogen her fortællingen om det skoleimperium, der op gennem sidste halvdel af 1800-tallet voksede frem på Nørrevoldgade i København."N. Zahle i sit liv og sin virken" udkom første gang i 1914.Henriette Skram (1841-1929) var lærerinde og skolebestyrer. Hun begyndte som ganske ung i Natalie Zahles pigeskole og forblev knyttet til Zahles skoleværk frem til 1913. Hun blev i 1877 forstander for de øverste klasser i barneskolen, senere kom hun til at stå i spidsen for eksamensklasserne, og i 1900 overtog hun ledelsen af hele institutionen efter N. Zahle selv. Henriette Skram er forfatter til en lang række bøger om pædagogik og undervisning og står også bag et par biografier om Natalie Zahle og hendes skole.

Det vækker borgernes vrede, da den højagtede Jesper Tidselbak foran hele menigheden bliver beskyldt for at have gjort sin egen enfoldige datter gravid. Endnu større er vreden, fordi folk tror på ham, når han fortæller, at det er den forhadte Søren Ridefoged, der har forgrebet sig på hende. Den vrede, der i årevis har ulmet blandt Børglums beboere mod bispen og hans mænd, blusser nu op og fører til et sandt oprør mod overmagten. Opstanden foregår under Grevens Fejde fra 1534 til 1536, hvor hele landet var plaget af krig og kamp, og selv ikke bisp Stygge Krumpen kunne vide sig sikker.”Vinden tuder om Børglum” udkom første gang i 1945.Peder Jensen Kjærgaard (1898-1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.

”Sverige i skottlinjen” av Jan Linder är en bok om hemlighetsmakeriet kring neutralitetspolitikens sista dagar.Under kalla krigets spänningar låg Sverige direkt i skottlinjen mellan de krigande stormakterna. Dels på grund av vår geografiska position, dels till grund av de påtryckningar USA ställde på alliansfria Sverige genom att neka vårt försvar tillgång till amerikansk teknologi. Redan 1948 insåg regeringen att vår påstådda alliansfrihet var utspelad. Samarbete med NATO var oundvikligt."Sverige i skottlinjen" publicerades första gången 1998. Boken belyser Sveriges tidiga samarbete med NATO, en historieskrivning som gör den aktuell i dagens politiska klimat.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Der kom en Sommerdag to unge Malere til Farsø. Den ene kendte jeg godt, og ham havde jeg ingen Fidus til, for det var jo Hans Dollerup fra Thorup, og hvor kunde en Storhed opstaa i vor egen Midte; den anden derimod var en Fremmed. De var kun faa Timer i Byen, og jeg saa dem bare et enkelt Øjeblik. Rygtet naaede mig oppe paa Loftet, hvor jeg sad og tvandt Strikker til min nye Drage, Rygtet om at to „Fine“ havde været oppe og gjort noget ved Kirken.”Johannes V. Jensen skildrer i en række essays, der her er samlet for første gang, sin barndom, ungdom, store forfattere, filmmediet og Bertel Thorvaldsen. Teksterne tegner et smukt billede af digterens eget liv, men beskriver samtidig en svunden tid og et Danmark, der har forandret sig mere og mere, men som dog stadig kan genkendes i Nobelprisvinderens skildringer.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.

Den finske baronesse Mathilda Wrede (1864-1928) var pacifist og evangelist. Hun begyndte allerede som helt ung sit arbejde med rehabilitering af fanger og er i Finland kendt som ”Fangernes ven”. I bogen af samme navn fortæller Ingeborg Maria Sick historien om Mathilda Wrede, der i høj grad var forud for sin tid. ”Fangernes ven” udkom første gang i 1921.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).