Social and cultural history

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

"Igennem længere tid – nogle siger så lang tid som de sidste 200 år – er det patriarkalske samfund blevet undermineret. Her tænkes ikke bare på, at kvinderne har fået stigende samfundsmæssig magt (adgang til højere uddannelse 1875, valgret til Folketinget 1915, lov om ligeløn 1973), men også på, at de såkaldt kvindelige værdier (opdragelse gennem efterligning snarere end forbud, demokratisk samarbejde frem for ordrer oppefra og nedefter m.m.) i stigende grad gennemtrænger samfundet. Hvor langt denne underminering er kommet, kan diskuteres. Men det er en kendsgerning, at der er sket noget."I en række essays fra 1985 gør John Chr. Jørgensen status over mændenes position i samfundet, det traditionelle mandesyn og dets udfordringer samt mandens foranderlige rolle som far, forsørger og ægtemand. Bogen giver et spændende indblik i ligestillingsdebatten i midten af 1980’erne set fra mandens synspunkt.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Den lille østat Al-Bahrain har en lang og spændende historie og omtales som et mytisk sted i nogle af de ældste skriftkilder, man kender til. Arkæolog P.V. Glob beretter i bogen her fra 1969 om udgravningen af nogle af Al-Bahrains oldtidstempler ved Barbar, de gådefulde gravhøje og oldtidshovedstaden Qala’at al-Bahrain. Bogen tegner et spændende og alsidigt billede af den smukke oldtidsby.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig.I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.Nanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

Selv i den tid, hvor kvinder endnu var henvist til kødgryderne og børnepasning i hjemmet, spillede de en stor rolle i samfundet. Alligevel har historikerne i mange år forsømt forskningen i denne vigtige befolkningsgruppe, der på så mange måder har været med til at forme vores liv i dag.Tinne Vammens bog "Rent og urent" fra 1986 er en af de første dybdegående undersøgelser af danske kvinder og pigers liv i København omkring århundredeskiftet. Bogen ser på kvinder og piger i alle aldre og på tværs af klasseskel, men fokuserer på herskabshjemmets private sfære, hvor kvinderne indtog en langt mere central rolle, end man i mange år gik ud fra. Tinne Vammen boede endda selv i Sølvgade 30, som er omdrejningspunktet for den historiske analyse i bogen.Tinne Vammen (1942-2016) var dansk forfatter og historiker. Hun var en pioner inden for dansk kønsforskning, og som studerende blev hun en del af Rødstrømpebevægelsen, som hun igennem mange år var aktiv i. Tinne Vammen udgav et væld af bøger og artikler om kvinders vilkår og rettigheder i Danmark igennem det 19. og 20. århundrede. Hun var i en årrække en central del af Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet.

Brændevinens historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden, og vi finder den beskrevet i kilder fra store dele af verden. I "Globs brændevinsbog" fra 1972 fortæller arkæolog P.V. Glob både om brændevinens historie og om sin egen historie med den legendariske drik. Han var selv flittig til at fremstille brændevin og deler her ud af både opskrifter og erfaringer.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Die sieben Todsünden Hochmut, Geiz, Wollust, Zorn, Völlerei, Neid und Trägheit als neu gewonnene Werte einer modernen Gesellschaft? In dem Sachbuch „Wie uns der Teufel reitet" skizziert der bekannte Diplompsychologe und ehemalige Chefredakteur der Zeitschrift „Psychologie Heute" Heiko Ernst den kulturgeschichtlichen Wandel der einstigen Hauptsünden des Mittelalters hin zu sozial akzeptierten Charaktereigenschaften der Gegenwart.Heiko Ernst wurde im Jahr 1948 in Rastatt einer Stadt in Baden-Württemberg geboren. Er studierte Psychologie und Soziologie in Deutschland und Amerika. Nach dem Studium folgte zunächst die Mitarbeit bei einem Forschungsprojekt der Universität Heidelberg, später eine Anstellung als Redakteur bei einer bekannten deutschsprachigen Zeitschrift für Psychologie. Im Jahr 1979 übernahm Heiko Ernst die Leitung der Redaktionsarbeit des Magazins. Neben seiner journalistischen Tätigkeit veröffentlichte er zudem mehrere psychologische Sachbücher.

Harriet Hjorth skildrar Utö – en skärgårdsö vars historia hänför, berör och intresserar många skärgårdsentusiaster. Det är en av de största öarna i Stockholms södra skärgård och har genom historien varit med om mycket, bland annat hade ön oturen att aktualiseras som skjutfält i början av 1940-talet. Mycket av den skärgårdskultur som tidigare präglat ön försvann i samband med detta, men Utö anses fortfarande ha skärgårdens i särklass vackraste sandstränder. Harriet Hjorth var själv länge sommargäst på paradisön och tecknar i den här boken ett vackert, informerande och sentimentalt porträtt av en plats, dess invånare och historia.Harriet Hjorth föddes 1908 i Stockholm och avled 1977 i Sigtuna. Hon var en svensk författare och syster till skådespelaren Karin Albihn. Hon debuterade 1938 med Blommande ljung och kom därefter att ge ut ett trettiotal böcker.

Gennem hele sit liv interesserede Johannes V. Jensen sig for naturvidenskab, evolution og menneskelig udvikling, som han skrev en lang række bøger og artikler om. I "Åndens stadier" samler Jensen sine naturvidenskabelige og historiske interesser under begreberne evolution og race. Hans idéer om menneskelig og åndelig udvikling blev især i 1930'erne udnyttet som nazistisk propaganda, hvilket Jensen tog kraftigt afstand til. Ikke desto mindre fremstår hans naturvidenskabelige beskrivelser kontroversielle både dengang og i dag.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Lov er lov og lov skal holdes", siger man. Men loven er blevet ændret hele danmarkshistorien igennem. I professor Ole Fengers utraditionelle retshistorie om lov og ret vises, hvordan reglerne hele tiden skifter. For eksempel maner det til eftertanke, at "staten" og dens magtapparat højst er 300 år gammel, og at begrebet den private ejendomsret er endnu yngre.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"Denne bog handler om ensomheden: om den gode ensomhed, den tragiske ensomhed og den allerhøjeste, ørkenfædrenes byrdefulde og beundrende ensomhed.Ensomhed kan være god eller pinefuld, frivillig eller påtvungen, kort eller vedvarende. Alle møder den, og mennesker har altid levet med tanken.I nogle epoker har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som et gode, som et ly fra den larmende og falske verden, som et tilflugtssted hvor man kunne skue det højeste. I andre tider har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som isolering, som det at være forladt og alene, og man har søgt at undgå dette onde på enhver måde."En af de mest kendte danske eneboere er Adam Oehlenschläger, hvis statue endnu i dag kan ses i Søndermarken, hans fristed. Men historien er fyldt med eremitter, der af religiøse, kunstneriske eller helt andre årsager har valgt at trække sig tilbage fra omverdenen og omgive sig med ensomheden. "Eneboeren i Søndermarken" fortæller om disse menneskers plads i historien fra Frederiksberg Have til den egyptiske ørken.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

I "For og imod" deler Carl Bernhard ud af tanker og holdninger såvel som erindringer og fortællinger fra sin barndom. Han fortæller blandt andet om, hvordan han havde så travlt med at komme ud i verden og se sig om, at han blev født otte uger for tidligt, så jordmoderen dårligt nok kunne holde liv i ham. Foruden denne fortælling indeholder bogen fire andre erindringsbilleder og overvejelser fra Carl Bernhards spændende liv.Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.

Fra middelalderen og frem til i dag har danske kvinders forhold og livsbetingelser ændret sig markant. I denne bog præsenterer Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via blandt andet breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark. Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, der hver især indledes med en introduktion til periodens samfundsmæssige, økonomiske og sociale situation.Pernille Helena Larsen er cand.mag. i Nordisk Filologi, Teatervidenskab og Dansk som andetsprog. Hun har mange års erfaring som leder, lærings- og sprogkonsulent, og hun underviser i både private og offentlige virksomheder.

Hexerei und Hexenverfolgung ist etwas, von dem wir alle auf die eine oder andere Weise gehort haben, aber vielleicht nie kritisch betrachtet haben. Ludwig Bechstein gibt uns mit diesem Buch einen Einblick in eine groteske und sehr unmenschliche Zeit mit Katastrophalen Gesetzen und Regeln. Gesetze, die todliche Folgen hatten, fur Frauen, die ein wenig von der Norm abwichen. Frauen, die tatsachlich in der Lage waren, Menschen zu heilen, Frauen, die etwas uber Krauter, Baume und die Natur wussten oder Frauen, die einfach ein bisschen anders waren. Ein faszinierendes Buch uber eine spannende Zeit. -

"e;Das tolle Jahr von Erfurt"e; ist ein historisch-romantischer Roman aus dem sechzehnten Jahrhundert. Im Roman wird die im Jahr 1509 stattgefundene Revolte der Stadtbevolkerung von Erfurt gegen ihre Ratsherren thematisiert. Tauche ein in die Geschichte einer der bedeutendsten Stadte Deutschlands. -

Svend Estridsen (ca. 1019-1076) regerede Danmark i en turbulent og spændende periode, hvor landet flere gange blev angrebet af Norge og samtidig fandt tid til selv at angribe England, alt imens den nationale kirke blev opbygget i hjemlandet. Han var en dannet og belæst mand, der var snild og dygtig til at vende enhver situation til egen fordel.J. G. F. Ræders bog om Svend Estridsen og hans sønner er skrevet i 1871, og selvom historieskrivningen er nået et stykke vej siden da, er det stadig en interessant bog for enhver, der interesserer sig for ældre dansk historie.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen "Danmark under Svend Estridsen og hans sønner".

Thea Dorn und Richard Wagner bringen dem Hörer das eigene Land näher – kenntnisreich, kritisch, leidenschaftlich und ohne Berührungsängste. Sie erforschen die deutsche Seele und widmen sich einer Vielzahl von Begriffen wie beispielsweise 'Abendbrot', 'Gemütlichkeit', 'Wanderlust', 'Fußball' und 'Kulturnation'. Die deutsche Seele ist keine nüchterne Bestandsaufnahme, sondern ein persönliches Plädoyer der Autoren. Eine erkenntnisreiche und unterhaltsame Reise zu den Wurzeln unseres nationalen Erbes.

Historien om Emma Gad er langt mere end fortællingen om kvinden bag den berømte bog "Takt og Tone". Det er et indblik i det bedre borgerskabs liv og uskrevne regler omkring århundredeskiftet og en kvindelig forfatters behændige færden i det.Emma Gad var ikke blot kendt for sine talrige skuespil og andre skriverier, men også for sit frisind, tolerance og åbenhed. Mette Winges biografi vækker den ikoniske forfatter til live igen og tegner et spændende portræt af hendes sammensatte personlighed og den spændende tid, hun var en del af.Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde.Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

Tauchen sie mit diesem Hörbuch ein in das alte Rom! Karl-Wilhelm Weeber ist bereits Autor zahlreicher Werke, durch die er auch einem breiten Publikum den Zugang zur Zeit der Antike ermöglichen möchte. In dem Hörbuch „Wasser, Wein und Öl" beschreibt er die Bedeutung dieser sogenannten Lebenssäfte für das römische Reich: Wasser als grundlegendes Element des Lebens, Wein als Rausch- und Heilmittel, sowie Öl als Brennstoff für Lampen und vieles mehr...Karl-Wilhelm Weeber wurde am 13. Mai 1950 in Witten geboren. Er studierte Klassische Philologie, Geschichte, Etruskologie, sowie Archäologie und promovierte 1977 an der Ruhr-Universität in Bochum. Nach seinem Studienabschluss arbeitete Karl-Wilhelm Weeber als Schulleiter an einem Gymnasium und als Dozent an der Universität. Neben seiner Lehrtätigkeit veröffentlichte er zahlreiche Werke zur Antike.

Allerede før sin konfirmation begyndte Egmont H. Petersen i lære hos forlaget Vandkunsten i København, og som bare 17-årig startede han sit eget bogtrykkeri med sin fluesmækker hjemme hos sin mor. Gennem hårdt slid, ukueligt gåpåmod og en drøm, der ikke lod sig slukke, lykkedes det Egmont at opbygge et forlag, der bare voksede og voksede, og som i dag er et internationalt mediehus, som både står bag TV 2, Nordisk Film, en lang række magasiner samt trykte bøger og e-bøger."Et hus der voksede" fortæller historien om, hvordan Egmonts virksomhed bare voksede og voksede. Da pladsen hos hans mor blev for trang til det bugnende bogtrykkeri, flyttede han videre til Griffenfeldsgade, derpå til Gothersgade og nåede at vokse fra endnu flere adresser, før han til sidst besluttede sig for selv at lade et hus opføre til sin virksomhed. Selv dette hus blev ved med at vokse og vokse i takt med at virksomheden bare blev større og større.Søren Cock-Clausen var en dansk arkitekt. Sammen med forfatteren Johan Severin skrev han i 1986 bogen "Et hus der voksede" om bygningen af huset, som kom til at rumme mediehuset Egmonts lokaler i indre København.

Del 2 af graphic novel-udgaven af Yuval Noah Hararis bestseller handler om den anden store revolution i menneskets udvikling: indførelsen af agerbruget. Her fortælles historien om, hvordan Homo sapiens gik fra at være nomader til at slå sig ned på et stykke jord og arbejde hårdere og hårdere uden at få et bedre liv ud af det. Hvordan hvede overtog jorden, hvordan et usandsynligt ægteskab mellem en gud og en bureaukrat skabte de første imperier, og hvordan krig, sult, sygdomme og uligheder blev en del af det at være menneske. Og hvorfor det alt sammen nok er vores egen skyld. Lyder det lidt trist? Ikke med disse karakterer fra første del: Yuval, Zoe, professor Saraswati, Cindy og Bill, kriminalbetjent Lopez og Doktor Fiktion, som denne gang efterforsker, hvordan indførelsen af agerbruget forandrede vores verden for altid.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

I første halvdel af 1700-tallet stod Danmark, der ellers var et frugtbart land, midt i en selvskabt økologisk krise. Gennem mange år havde vi overudnyttet vores jord og vores skove, men nu gik den ikke længere. Krisen blev dog overvundet med en grøn revolution, der bød på omlægning af både landbrug og energiforsyning, og som fik konsekvenser for både politik, folkesundhed, social struktur, kunst, litteratur og selve det danske landskab."Den danske revolution 1500-1800 – En økohistorisk tolkning" er Thorkild Kjærgaards doktordisputats. Den udkom første gang i 1991.Thorkild Kjærgaard (f. 1945) er en dansk historiker. Efter en årrække som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat som lektor og senere institutleder ved Grønlands Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om europæisk, dansk og grønlandsk historie.

Forlægger og forfatter Niels Helweg-Larsen (1911-2008) gennemgår historien om sin egen slægt, som i flere generationer var en typisk del af det borgerlige Danmark. Bogen er ikke bare historien om en enkelt slægt. Den tegner et portræt af den klassiske borgerlige familie i Danmark i det 19. og 20. århundrede og følger udviklingen i samfundet, familiestrukturen og borgerskabets plads i samfundet gennem 200 år.Niels Johan Helweg-Larsen (1911-2008) var en dansk forlægger, forlagsboghandler og forfatter, der i høj grad satte sit præg på det tyvende århundredes danske bogmarked med sit arbejde for nogle af de største danske forlag Gad, Høst & Søn samt Thaning & Appel, som han overtog i 1937, og som forblev på hans hænder i 40 år. Niels Helweg-Larsen har skrevet en lang række erindringsbøger samt biografier.

Under renæssancen blomstrede kunst, videnskab, litteratur, filosofi og arkitektur op i hele Europa. Folk vendte hovedsageligt blikket mod Italien, men efterhånden begyndte den kulturelle og intellektuelle vækkelse at sprede sig længere op igennem Europa til den anden side af Alperne. Valdemar Vedels bog "Højrenæssancen. Syd og nord for Alperne" fra 1923 omhandler renæssancen i de forskellige europæiske lande og de kulturelle og videnskabelige discipliner, hvori den gjorde sig gældende.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Igennem tiderne har der været mange forskellige idéer og teorier om vikingernes samfund og hverdag. Denne bog beretter om de kilder, der danner baggrund for vores nutidige syn på perioden fra cirka år 700-1100 i Skandinavien. Ole Helmer Jensen redegør for vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, deres hverdag og deres vovede vikingetogter. Vi lærer også om en brydningstid, hvor den hedenske tro blev udfordret af kristendommen, der langsomt blev udbredt i Norden. Desuden handler bogen om vikingesamfundets relationer til resten af Europa.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.