Social and cultural history

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Bogen "Når mænd mødes" blev udgivet første gang i 1987 og skulle vise sig at blive en banebrydende udgivelse om et emne, der ellers var meget underbelyst og mange steder stadig tabubelagt: den mandlige homoseksualitet. I bogen undersøges de mange forskellige aspekter af homoseksualitet blandt mænd i sammenhæng med andre kultur- og samfundsfænomener: byer, normsammenbrud, sport, kønskamp, billedmedier, videnskab og politi ud fra et historisk, sociologisk, medicinsk og kulturelt perspektiv."Når mænd mødes" blev med sin saglige og samtidigt humoristiske tilgang til emnet en vigtig bog i både ind- og udland og blev kort efter sin udgivelse i Danmark også udgivet på engelsk.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Andet bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" begynder i starten af 1800-tallet, hvor fremkomsten af nye tidsskrifter blandt andet var med til at styrke karikaturtegningernes hærgen i Europa til magthavernes store ærgrelse. Vi præsenteres blandt andet for karikaturer af den spanske konge, de engelske toppolitikere og en småborgerlig københavnsk familie.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

En dansk præstekone fortæller om sin barndom i Norge efter 1814, om ungdommen i København under Frederik VI og om livet som gift kvinde med alt, hvad det indebar i forhold til husholdning, børnefødsler og dødsfald. Gennem hende får vi som læsere et enestående indblik i livet i 1800-tallet – set fra en kvindelig synsvinkel."... men størst er kærligheden" er et uddrag af Eline Boisens erindringer.Eline Boisen (1813-1871) var en dansk præstekone, der fra midten af 1850’erne nedskrev sine erindringer. Kort før sin død overdrog hun 47 tætbeskrevne stilehæfter til sine børn, og i 1985 udgav hendes kvindelige efterkommere et uddrag under titlen "... men størst er kærligheden". Først i 1999 udkom erindringsværket i sin helhed.

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Den 4. juni 1913 lå kong George V’s hest tredjesidst ved Tattenham Corner i et hestevæddeløb under Epsom Derby. Da den rundede hjørnet i fuld fart, kravlede en kvinde under barrieren og løb ind midt på banen, direkte ind foran hesten. Kvindens navn var Emily Wilding Davison, og hendes død blev sidenhen symbolsk i kampen for kvinderettigheder.I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kampen om ligestilling sig fra fredelige demonstrationer til stadig mere voldelige aktioner, da kvindebevægelserne kæmpede indædt for at få deres stemme hørt.Denne artikel dykker ned i historien om den militante kamp for kvinders rettigheder.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I løbet af middelalderen gennemgik det danske samfund en enorm udvikling. Noget af det mest afgørende for denne udvikling var urbaniseringen, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til de hurtigt voksende byer, ligesom magten og velstanden i højere og højere grad flyttede fra landadelen og ind i de blomstrende byer.Valdemar Vedel beretter i "By og borger i middelalderen" om, hvordan byerne udviklede sig i middelalderen, hvilken betydning det nye liv i byerne havde for borgerne, og hvordan Danmark som land forandrede sig i løbet af denne afgørende del af vores historie.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse primeiro volume, Wells aborda a humanidade na sua origem: a biologia animal, o aprimoramento do pensamento humano e a conquista do clima e do espaço são alguns dos temas elucidados.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

O historiador Robinson demonstra como se formou o espírito do homem e como a mente humana evoluiu através da história à força de experiências e do aprendizado através dos erros. A mentalidade é algo natural, mas seu aperfeiçoamento foi adquirido penosamente e laboriosamente. Esse trabalho de crescimento da mente humana continua se desenvolvendo até hoje. Verdadeiro manifesto defensor da liberdade de pensamento como estímulo para o progresso, esse livro inovou brilhantemente a percepção acerca da intelecção e do ensino na época de sua publicação.James Harvey Robinson (1863-1936) foi um historiador estadunidense conhecido por suas ideias revolucionárias acerca do estudo da história. Segundo esse pensador, a abordagem historiográfica deve observar além dos eventos políticos e militares, promovendo a interdisciplinaridade entre as ciências humanas, particularmente a antropologia, a sociologia e a psicologia. Sua obra-prima "An Introduction to the History of Western Europe" (1902) inspirou o ensino da história no mundo inteiro.

Em pleno período de intenso crescimento científico e tecnológico que marcou a virada do século XX, o pensador H. G. Wells examina a evolução humana desde seus primórdios. Através desse quadro geral da humanidade, Wells expõe as diferentes maneiras em que vivem os homens e as motivações por trás de suas atividades desde a alimentação até o sistema econômico mundial.Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor sobre relação entre o passado e o futuro dos seres humanos continuam a ser relevantes e envolventes. Nesse segundo volume, além de outros tópicos pertinentes, Wells observa o papel do comércio, da economia e do trabalho, bem como a função da educação e do governo para o desenvolvimento da sociedade.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. ”Danmark – mit fædreland” består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"Digterne og Danmark" bringer en lang række billeder fra det danske landskab, som det så ud i midten af det tyvende århundrede, og præsenterer os samtidig for små kulturhistoriske glimt af den del af både ældre og nyere digtning, der især beskæftiger sig med natur og folkeliv. Til sammen tegner digtene et skønt portræt af den danske natur, den danske folkesjæl samt den tætte forbindelse mellem de to.Bogen indeholder digte af blandt andre Karen Blixen, Knud Hjortø, Herman Bang, H.C. Andersen, Johannes Ewald, Marie Bregendahl, Gyrithe Lemche og N.F.S. Grundtvig.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Både drenge- og pigenavne har gennem århundrederne forandret sig meget. Nogle er gået helt i glemmebogen og kan nu til dags kun læses på gravstene og i gamle bøger, hvorimod andre måske virker gammeldags, men alligevel får en renæssance hos en ny generation af børn. I bogen "Mænd og kvinders navne i Danmark gennem tiderne" fra 1918 fortæller historiker Johannes Steenstrup om de forskellige navne og deres betydning. Nogle vidner om kamp og krig, andre angiver en egenskab hos navnebæreren, mens endnu andre henviser til guder eller bibelske personer. Bogen er et spændende studie i en kulturel tradition, som de fleste tager for givet.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Andet bind af Johannes Steenstrups værk handler om de stille tider op til Treårskrigen i 1848, hvorefter der for alvor begyndte at ske forandringer for kvinderne. Grundlovens indførsel havde stor betydning for alle danskere, ikke mindst kvinderne. I anden halvdel af 1800-tallet var det i høj grad kvinderne selv, der skred til handling, og blandt disse pionerer beskriver Johannes Steenstrup blandt andre Mathilde Fibiger, Camilla Collett og Natalie Zahle. Endelig berettes der i værket om oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og den brave og vellykkede kamp for kvinders stemmeret.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Grænserne mellem de europæiske lande er blevet tegnet og visket ud et utal af gange i historiens løb. Nationer er blevet slået sammen for efter nogle år at opløses i nye formationer med nye statsoverhoveder. Europas ansigter har været mange gennem kontinentets lange og turbulente historie.Uffe Østergårds bog fortæller om udviklingen inden for europæisk kultur og identitet siden slutningen af 1700-tallet. Bogen fokuserer på Europas store toneangivende lande, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Centraleuropa, før det blev splittet op i mindre stater. Samtidig vender den blikket mod Danmark og stiller spørgsmål ved den danske identitetsfølelse, Danmarks plads på den storpolitiske scene og landets udvikling i forhold til de andre europæiske lande.Uffe Østergård (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergård er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i da er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.