Social and cultural history

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps.I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

"Hun arbejdede i konfektafdelingen igen, efter at påskeboomet var forbi. Hun blev vinket ind på formandens lille kontor en dag. "Hm. Du er gravid," sagde formanden efter en lille pause. "Ja," sagde Signe bare – hun stod rank og trodsig foran ham. han så ikke på hende, han sad bare og fingererede med en kuglepen. "Det er bedst at du holder op," sagde han så. "Vi kan ikke have sådan noget her."Signe, Ida og Helga rejser fra mindre provinsbyer til Oslo i slutningen af 1960’erne for at komme væk fra uretfærdighed og problemer derhjemme. Hver har sit at gøre oprør imod, men sammen finder de et ståsted i kvindebevægelsen. Der er meget, der skal kæmpes mod, og endnu mere, der skal kæmpes for, og hver især forsøger de at gøre deres for sagen, for sig selv og for hinanden.Mari Osmundsen er pseudonym for den norske forfatter Anne Kristine Halling (f. 1951). Hun debuterede som forfatter i 1978 med romanen "Vi klarer det!" og har siden udgivet en lang række bøger til både børn og voksne. Mari Osmundsen har blandt andet modtaget Gyldendals legat som anerkendelse for sit arbejde som forfatter.

Erik Henrichsen skrev fra århundredskiftet en række karakteristikker af danske politikere til tidsskrifter og blade, og på grundlag af dem udkom bl.a. "Mændene fra Forfatningskampen", som indeholder monografiske kapitler om de personer, der stod i spidsen under forfatningskampen i årene 1870-1901, bl.a. J.B.S. Estrup, Christen Berg, Viggo Hørup og Edvard Brandes.Forfatningskampen var en politisk konflikt, der opstod i kølvandet på grundlovsrevisionen i 1866, hvorefter spørgsmålet om folketingsparlamentarisme for alvor begyndte at melde sig omkring 1870. Striden udspillede sig primært mellem det konservative Højres flertal i Landstinget og det nye, liberale bondeparti Venstres flertal i Folketinget.Bogen giver et indblik i en politisk brydningstid, der har haft afgørende betydning for parlamentarismen i Danmark.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.

Ægypten har tryllebundet folk fra hele verden i århundreder i kraft af sin ældgamle historie med de spektakulære monumenter og imponerende dynastier. Johannes Østrup beretter om landets nyere historie fra starten af 1800-tallet op til 1929, hvor bogen oprindeligt blev udgivet. I bogen forklarer Østrup, hvordan Ægypten - selv så mange år efter dynastiernes fald - stadig bevarede en unik betydning og position, der strakte sig langt ud over landets grænser.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Arabien har i århundreder været et knudepunkt for handel mellem Øst og Vest, og regionens historie er lang, turbulent og spændende. Johannes Østrup beretter om Arabiens historie fra begyndelsen af 1800-tallet til bogens udgivelse i 1933. Bogen berører både den historiske udvikling og de mange forskellige folkeslag, der levede side om side i den storslåede natur.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Magt og ret i oldtiden" handler om retssystemet og regeringsformerne i antikkens verden, men den indeholder også interessante overvejelser om retssamfundet og magthavernes beføjelser, som har været relevante i alle civilisationer lige siden oldtiden. Bogen er både en beskrivelse af antikkens samfund, retsprincipperne, som de kommer til udtryk i græsk og romersk mytologi og udviklingen af retssamfundet fra Homers tid til Perserkrigene.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

200 opskrifter på god gammeldags suppe.Suppe har til enhver tid været populært som sund, lækker og nem mad. ”Suppebogen” bugner af opskrifter på supper til enhver lejlighed. Bogen udkom første gang i 1911 og giver også et spændende indblik i datidens madkultur. Prøv for eksempel en kraftsuppe med nyrefedt, en gammel høne og to gamle duer, en klar suppe med kalvefod eller en sommersuppe med tapioka.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af prominente bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

"Rom har haft den enestående skæbne, at dens navn på én gang betegner en by og en verden. Vi læser om Roms sejre og om Roms storhed og mener dermed Romerriget selv, men vi taler også om Roms skønhed og pragt og mener dermed byen på de syv høje ved Tiberens gule strøm.I denne navnets dobbelthed ligger Romerrigets skæbne, som er rigere på spænding end noget menneskeligt liv fra vugge til grav, og rummer en rigdom af erfaringer, som politisk, militært og kulturelt er en uudtømmelig skat også for nutidens tænkere og statsmænd."Den klassiske filolog Hartvig Frisch skriver om verdens første storby, Rom, som den så ud på sin storhedstid. Bogen rummer en kort og præcis beskrivelse af kulturen, samfundets opbygning og de vigtigste bygninger og steder i det gamle Rom.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, men der er også en del af hans bøger som beskæftiger sig med antikkens verden.

"Af alle farer, der truer Danmark, hvis regeringen Knud Kristensen fortsat fører dunkel og uklar tale over for den aktivistiske Sydslesvigbevægelse, er ingen større end den, at det gamle historiske spøgelse ’hertugdømmet Slesvig’ atter manes op af jorden.Selv under den voldsomme ophidselse omkring Flensborgbevægelsen i 1920 lykkedes det i hvert fald politikerne at hindre de bestræbelser, der fra uansvarlig side søgte at udvirke afstemning i den såkaldte 3. zone. Hvorfor var det så vigtigt?"Spørgsmålet om hertugdømmet Slesvig er blot ét blandt mange forskellige kulturelle emner, Hartvig Frisch tager op i sine essays, taler og foredrag fra 1946 til 1949. Teksterne fortæller også om teater og ballet, om eksamensproblemet, skolens struktur og retskrivningsreformen. Bogen giver således både udtryk for Hartvig Frisch’ egne holdninger, og hvad der i det hele taget lå danskerne på sinde i årene umiddelbart efter anden verdenskrig.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Andet bind fortæller blandt andet om kultur, kunst og poesi under besættelsen. Bogen beskriver også pressens balancegang mellem at fortælle så meget af sandheden som muligt uden at blive straffet af besættelsesmagten, samt universiteternes og fagbevægelsens svære vilkår under besættelsen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

I tiden mellem 1864 og 1914 udvandrede omkring hver tiende dansker til de oversøiske lande, især USA, og grundlagde små stykker Danmark i det fremmede. I forvejen var pionerer i 1840’erne sejlet over for at grave guld eller grundlægge en business og siden hente venner og familien over. De transatlantiske dampskibsrederier lokkede eventyrlystne om bord. Bogen her (fra 1976) fortæller om denne store folkebevægelse – hvor i Danmark kom de i alt 300.000 udvandrere fra, og hvor på den amerikanske prærie bosatte de sig? Brevene hjem fortæller om skæbner på godt og ondt. I staten Utah dannedes en levende mormonsk menighed fra Danmark. De andre kristne danskere delte sig i to stridende menigheder, grundtvigianere og indre mission.

Inden pengesedler måske vil forsvinde som betalingsmiddel, er det værd at fastholde synet af de brogede, kostbare og fornemme tryksager, der stadig får dagliglivet til at fungere. Hvor metalmønter før i tiden vejede sin værdi som metal, skulle pengesedler give respekt og værdi ved en kunstfærdig grafisk udformning.Da den danske tikroneseddel i 1976 var mindsket i værdi og sedlen blev degraderet til en messingmønt, skrev Kristian Hvidt et "mindeskrift" om tikronesedlens skiftende udseende som designkunst og som værdimåler gennem tiderne, siden pengesedler blev almindelige efter 1801. De er kulturhistoriske "visitkort" til vigtige sider af dansk kulturhistorie.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Danmarks skønne hovedstad har en lang og spændende historie. Johan Jørgensen Jomtou fortæller om de første bosættelser på det sted, der senere blev København, om byens skiftende status i landet og den rolle, den har spillet i Danmarks historie. Bogen fortæller endvidere om nogle af de mest karakteristiske og kendte københavnere samt om de forskellige danske kongers indvirkning på byen og dens arkitektur.Johan Jørgensen Jomtou (1791-1866) var en dansk forfatter, der skrev en række biografier om de kongelige og folk, der var knyttet til det danske hof. Han skrev endvidere for flere tidsskrifter heriblandt "Philantropen", "Tilskueren" og "Sandhedsvennen". I løbet af sit liv sad Johan Jørgensen Jomtou flere måneder i fængsel for frimodige udtalelser om Frederik VII.

Mange tænker nok, at det først var med bilernes indtog i gaderne, at der blev brug for færdselsregler. Tværtimod, i gamle dage var gader snævrere og snoede, større byers gadenet var indelukket bag porte i bymure. Der var fartgrænser for hestevogne og regler om højretrafik (og hvorfor netop til højre?). Kristian Hvidt bladrer i lovsamlinger fra 1600-tallet og frem og finder bestemmelser om parkering, overhaling, vigepligt og tilhørende strenge strafferegler."Færdselsreglernes historie" udkom oprindeligt i 1991.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Den orientalske opfattelse af, hvad der er høfligt og uhøfligt harmonerer ikke altid med den vestlige. I anledning af kong Christian X’s fødselsdag i 1927 har filolog Johannes Østrup udgivet en oversigt over de daværende høflighedsformer hos de forskellige folkeslag i Mellemøsten, som det så ud på hans samtid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

I slutningen af 1800-tallet var der ikke mange beskæftigelser, der blev set mere ned på end natterenovationsarbejdernes. Ikke alene var det et uhumsk og opslidende arbejde, men alle Københavns borgere såvel som politikere var enige om, at arbejdet ikke blev udført godt nok. Kristian Carøe fortæller om de ændringer, der skete i Københavns natterenovation i starten af 1890’erne, hvor ingen længere kunne være tjent med det gamle system.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Efter Danmarks nederlag 1864 og Preussens sejr over Frankrig 1870 blev forsvaret af Danmark et brændende indrepolitisk stridspunkt. Bondestanden organiserede sig i partiet Venstre, der fra 1872 fik flertallet i Folketinget. Dets program indeholdt ønsket om en folkevæbning à la Schweiz med støtte i befæstninger ved Store- og Lillebælt. Partiet Højre og dermed Landstingets godsejerflertal ønskede hovedstaden kraftigt befæstet og alt militær koncentreret derom. Og regeringen gennemførte fæstningens opførelse på trods af Venstre.Forsvarssagen blev sammenblandet med striden om Grundloven. Venstre krævede regeringsmagten og modsatte sig Københavns befæstning, men svækkedes ved partiets deling i fraktioner. Den radikale Viggo Hørup skærpede kampen ved sit udråb 1883 om forsvaret: Hvad skal det nytte? Spiren til Det radikale Venstre i 1905 var lagt."Venstre og Forsvarssagen 1870-1901" udkom oprindeligt i 1971.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

På den bjergrige Sorento-halvø ligger i en pragtfuld natur det tidligere nonnekloster San Cataldo grundlagt omkring år 900 af benediktinerordenen, opkaldt efter en siciliansk helgen. Klosteret fungerede indtil 1812 og henlå derefter 100 år som en ruin. Men så blev den opkøbt af den danske skønånd, C.J. Wiinstedt, og indrettet til opholdssted for danske kunstnere og videnskabsmænd.Kristian Hvidt fortæller i bogen her fra 1983 om klosteret midt i Amalfi-egnens spændende middelalderhistorie. Desuden om de gamle nu istandsatte klosterbygninger og, efter 1912, om det lille stykke ren danske kultur, der nu i mere end 100 år har levet og endnu lever midt i det italienske bjerglandskab.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Auf fast 1500 Jahre Geschichte blickt Bayern zurück, die es hier zu erforschen gilt: Diese Ausgabe von G/Geschichte widmet sich dem Freistaat mit all seinen Besonderheiten. Tauchen Sie ein in die spannende Welt der bayerischen Könige und Schlösser, der Kriege, Architektur und dialektaler Schmankerl.Erstmals erscheint G/Geschichte nun auch als Hörbuch!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Dansk Magisterforening blev dannet i 1918 af 149 magistre, der ville forbedre standens forhold og anseelse i samfundet. Med tiden voksede foreningen sig større og større, og ved sit 75 års jubilæum i 1993 talte den hele 16.000 medlemmer. Mogens Rüdiger har i den forbindelse skrevet et jubilæumsskrift med titlen "Tjener i åndernes rige", som fortæller om Dansk Magisterforenings historie, dens betydning for samfundet, samt hvordan magistrenes rolle på arbejdsmarkedet har ændret sig igennem årene.Mogens Rüdiger (f. 1952) er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Erik Henrichsen skrev fra århundredskiftet en række karakteristikker af danske politikere til tidsskrifter og blade, og på grundlag af dem udkom bl.a. "Mændene fra Forfatningskampen", som indeholder monografiske kapitler om de personer, der stod i spidsen under forfatningskampen i årene 1870-1901, bl.a. J.B.S. Estrup, Christen Berg, Viggo Hørup og Edvard Brandes.Forfatningskampen var en politisk konflikt, der opstod i kølvandet på grundlovsrevisionen i 1866, hvorefter spørgsmålet om folketingsparlamentarisme for alvor begyndte at melde sig omkring 1870. Striden udspillede sig primært mellem det konservative Højres flertal i Landstinget og det nye, liberale bondeparti Venstres flertal i Folketinget.Bogen giver et indblik i en politisk brydningstid, der har haft afgørende betydning for parlamentarismen i Danmark.Erik Henrichsen (1865-1917) var dansk politisk-historisk forfatter og overretssagfører. Som ung blev han en del af den venstreorienterede bevægelse Studentersamfundet sammen med bl.a. Jeppe Aakjær, Georg Brandes og Viggo Hørup. Ved siden af sit virke som overretssagfører skrev Henrichsen for Politiken og opponerede herigennem mod Højreregeringen og statsminister Estrup.

Countrymusikken, der har rødder hos de første amerikanske pionerer, har udviklet sig til en milliardindustri og er i dag en accepteret, elsket og beundret musikform i det meste af verden. I denne bog kan du blive klogere på countrymusikkens historie, den moderne countrymusiks udvikling og dens mange forskellige genrer – og selvfølgelig også på musikkens sociale og kulturelle baggrund.Ida Kallmeyer er uddannet ved Københavns Universitet og er blandt andet forfatter til bogen "Countrymusikkens historie".

Yuval Noah Harari inviterer os med på en vild historisk rejse ledsaget af karakterer som Forhistoriske Bill, Doktor Fiktion og kriminalbetjent Lopez. Menneskets evolution genopføres som et realityprogram. Det første møde mellem sapiens og neandertalere udforskes gennem den moderne kunsts mesterværker. Udryddelsen af mammutter og sabeltigre fortælles som en detektivhistorie.Denne graphic history er en genfortælling af første del af Sapiens - En kort historie om menneskeheden. Deter en dramatisk genfortælling af de første menneskers liv på Jorden fyldt med vid, humor og farverige karakterer. Det er også historien om, hvordan en ubetydelig abe kom til at herske over planeten og lærte at dele atomet, flyve til månen og manipulere livets genetiske kode.Denne bearbejdede udgave af Yuval Noah Hararis internationale bestsellerfænomen er skabt i samarbejde med graphic novel-kunstnerne David Vandermeulen fra Belgien og Daniel Casanave fra Frankrig. Sapiens har solgt over 16 millioner eksemplar på mere end 60 forskellige sprog.

Historiker Gustav Bang giver gennem en række artikler et grundigt indblik i Europas kulturhistorie. Første bind indeholder artikler om tiden fra oldtiden til begyndelsen af renæssancen, og man kan blandt meget andet læse om bogstavskriften, grækernes gudetro, stjernetydning og middelalderens retsvæsen.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Signe Læssøe (1781-1870) er bedst kendt for sin omfattende og interessante brevveksling med H.C. Andersen, og det var da også under udarbejdelsen af en udgivelse af H.C. Andersens efterladte skrifter, at Nicolai Bøgh for første gang stiftede bekendtskab med Signe Læssøe. Han blev så indtaget i hende og hendes åndfulde og eftertænksomme væsen, at han besluttede sig for at undersøge hendes liv og karakter nærmere. Bøghs portræt af Signe Læssøe er spændende og varmt og skildrer en ganske usædvanlig kvinde, der spillede en afgørende rolle i ikke bare H.C. Andersens, men en lang række andre kulturpersonligheders liv.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

Den danske medicinalhistorie er farverig og overraskende. I mange århundreder så lægerne ned på kirurgien og lod barbererne tage sig af den side af sundhedsplejen. Også bødlerne fungerede godt som kirurger, da det jo ofte var dem, der havde lemlæstet patienten og derefter kunne behandle skaderne.Den danske læge og medicinalhistoriker Kristian Carøe fortæller om den danske medicinhistorie fra 1600-tallet og op til starten af det 20. århundrede. Udviklingen går langsomt, men i takt med at de værste fejlopfattelser bliver modbevist, og videnskaben gør vigtige opdagelser, begynder lægerne at redde flere liv og ikke behandle folk ihjel.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Menneskelighed" består af en række foredrag og artikler, som Valdemar Vedel skrev i løbet af 1910’erne. Alle kredser de om grundmenneskelige spørgsmål og om, hvad der er de væsentlige værdier i menneskelivet. Hver tekst har sit udgangspunkt i bestemte faser, som åndslivet i Danmark gennemgik i løbet af 1910’erne, mens første verdenskrig rasede uden for landets grænser. Teksterne tegner et spændende billede af det danske samfund og åndsliv set gennem en eftertænksom og lærd mands øjne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Italiens litterære renæssance strækker sig fra det 14. århundrede til slutningen af det 16. århundrede, mens den spanske guldalder, El Siglo de Oro, dækker perioden fra 1500 til midten af det 17. århundrede. I "Storhedstiden i italiensk og spansk litteratur" beskriver Valdemar Vedel de to landes kulturelle opsving og udvikling i 1400-1600-tallet og kaster lys over værker af blandt andre Dante, Petrarca, Boccaccio, "Lazarillo", Cervantes og Lope de Vega.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Under Christian IVs lange regeringstid fra 1588 til 1648 fik han som bekendt rejst rigtig mange bygninger og udviklet Danmark kulturelt. I denne bog laver Bering Liisberg en grundig gennemgang af Christian IVs brug af guldsmedenes kunst både som smykker, der blev båret, og udsmykning af kirker og andet.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Norden har en lang og spændende historie. Ikke alene har Danmark, Norge og Sverige både ligget i krig med hinanden, stået sammen mod ydre fjender og været samlet under samme monark; den nordiske kultur og mytologi har ligesom de skandinaviske sprog forenet rigerne og befolkningen gennem hundredvis af år.Tredje del af Niels Baches fembindsværk om Nordens historie fortæller om Danmark, Sverige og Norges forening under Kalmarunionen og om de begivenheder, der fik unionen til at gå i opløsning med store konsekvenser for borgere såvel som adelen. Bogen fortæller desuden om reformationen og trediveårskrigen, som Norden spillede en stor rolle i.Niels Baches fem bind om Nordens historie starter med at fortælle om Nordens tidligste beboere og slutter først i 1864 med tabet af hertugdømmerne. Undervejs kommer den omfattende beretning både omkring kultur, mytologi, migration, politik, krig og religion. "Nordens historie" er skrevet i slutningen af 1800-tallet, og nogle af værkets påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal således læses som et historisk dokument set i lyset af dens samtid.Niels Bache (1841-1895) var en dansk forfatter og historiker. Han var uddannet cand.jur. og blev i 1886 skoledirektør i København. Som forfatter er Niels Bache særligt kendt for sit fembindsværk om Nordens historie.