Social and cultural history

"Øjet er i alle kulturer et af de helt centrale symboler, og blikket er efter al sandsynlighed i alle kulturer en af de helt fundamentale sociale mekanismer. Men øjet er bl.a. derfor også blevet et af de helt centrale emner i moderne kulturkritik. Hvor oplysningstænkningen hyldede øjet, finder man i moderne filosofi en udbredt skepsis overfor såvel "skuespilsamfundet" som "overvågningssamfundet"."Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om øjet og blikket i en idehistorisk og kulturhistorisk sammenhæng. Han drager eksempler fra nogle af den vestlige filosofis største tænkere: Descartes, Hegel, Kierkegaard, Marx, Simmer og Sartre.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Tre 19-årige mænd fra Århus blev torsdag den 17. august 1995 ved Vestre Landsret idømt fra 2 ½ til 5 års fængsel for 14 væbnede røverier forøvet i tiden fra den 16. juli 1994 til den 10. marts 1995 mod postkontorer, forretninger og personer i Århus med et samlet udbytte på knap 300.000 kr.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Toen de Noorse koning Harald Hardråde in 1066 een pijl in zijn hals kreeg bij York in Engeland, was de Vikingtijd voorbij. Russische en Britse kronieken schetsten een beeld van een krijgersvolk dat eeuwenlang rovend, moordend en verkrachtend door Europa was getrokken. Lange tijd konden we onze kennis over de vroege Scandinaviërs alleen uit deze bronnen halen, maar recent onderzoek heeft onze opvatting bijgesteld. Het is zeker waar dat duizenden jonge mannen op plundertocht gingen en dat machtige hoofdmannen veel land veroverden, maar de Vikingen waren voornamelijk handelaren. Met hun ranke schepen beheersten ze de wereldzeeën, en in Scandinavië ontstonden handelssteden waar kooplieden van heinde en verre naartoe kwamen. In hun zucht naar grondgebied en rijkdommen trokken de Noormannen de wijde wereld in. Ze brachten de Russische rivieren in kaart en ontdekten het continent dat we nu Amerika noemen.

Seth, de god van chaos en wanorde, scheurde uit jaloezie het lichaam van zijn broer Osiris in 14 stukken en verspreidde die over heel Egypte. De godin Isis zocht de stukken bij elkaar, balsemde het lijk en wikkelde het in een doek. Zo maakte ze volgens de Egyptische mythologie ’s werelds eerste mummie. Het balsemen van de doden opdat hun lichaam kon voortleven in het hiernamaals was heel gewoon in het oude Egypte, dat talloze mummies van mens en dier heeft nagelaten. In de middeleeuwen werd er zelfs poeder van gemaakt dat als medicijn diende. De arme Egyptenaren werden in het woestijnzand gelegd, maar de farao’s kregen een weelderige sarcofaag diep in een gigantische piramide. Al lieten de Egyptenaren talloze teksten in hiërogliefen na, het is nog steeds de vraag hoe deze monumenten precies zijn gebouwd. Het staat in ieder geval vast dat ze achtergelaten zijn door een beschaving die sterk genoeg was om het ruim 3000 jaar vol te houden.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Den indremissionske præst Johannes Clausens bog "Lov og evangelium" fra fortæller om striden mellem munken Martin Luther, der grundlagde protestantismen, og hans ven, Johannes Agrikola, der oprindeligt var en del af den lutheranske bevægelse mod katolicismen. Kronologisk fortæller bogen om Luther og Agrikolas uenighed om loven og evangeliet, samt hvilke konsekvenser den havde for protestantismen og deres venskab og liv.Den danske præst Johannes Clausen (1832-1908) var i 1831 med til at stifte Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark sammen med vennen Vilhelm Beck. Johannes Clausen var feltpræst under krigen i 1864 og virkede efterfølgende som rejsepræst under Indre Mission. I 1866 fik han Ryslinge Sognekald, hvor menigheden blev særdeles glad for ham. Johannes Clausen skrev flere bøger om kristendom og var hele livet igennem involveret i Indre Mission.

I Tusen år i Småland skriver Elin Wägner om sin adopterade hembygd i en blandning av skönlitterärt och facklitterärt berättande. Boken är såväl en kärleksförklaring och en kritik mot oansvarig jordexploatering som en historiebeskrivning över smålänningarnas slitsamma liv i fattigdom och arbete. Liksom hon brukar skriver Wägner med kvinnornas lott i fokus, och genom Tusen år i Småland förmedlar en tro på deras förändringskraft och på människans förmåga att ta sitt förnuft till fånga.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

"Det drejer sig om en særlig ’mis’, med så mange kælenavne, at den nødvendigvis må være højt elsket. Mere prosaisk kaldes den også en kusse, og så ved vi jo alle, at det drejer sig om kvindens, nåh jah, kønsorgan. Dette sidste ord er bestemt mindre poetisk end det første."Ole Lindboes bog er en humoristisk gennemgang af kvindens kønsorganers – eller hvad man nu ellers har lyst til at kalde dem – plads i kulturhistorien og en beskrivelse af skildringer og opfattelser af dem hos både mænd og kvinder gennem tiden.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

"Vort fædrelands historie" fortæller om Danmarks udvikling fra de første bosættelser og op til bogens udgivelse i slutningen af 1800-tallet. Bogen fokuserer både på den kirkelige, den statslige og den folkelige historie. For selvom det er vigtigt at kende til de forskellige krige og grænserykninger gennem historien, er det lige så vigtigt at forstå den kulturelle historie, folkets livsvilkår gennem tiderne og samfundets udvikling sideløbende med de storpolitiske begivenheder. Da Danmarks skæbne igen og igen er blevet flettet ind og ud af Sverige og Norges, er en præsentation af vores to broderlande også taget med i bogen.J. Jensen var en dansk forfatter og historiker, der blandt andet udgav bogen "Vort fædrelands historie" i 1895.

I 1770 indførte J.F. Struensee ytringsfrihed i Danmark. Pludselig kunne man give sin holdning til kende om selv de mest sprængfarlige emner, uden det var strafbart. Bent Blüdnikow ser nærmere på nogle af datidens måder at udbrede sine holdninger på. Satiriske kobberstik, træsnit og tekster siger alle meget om, hvad det københavnske borgerskab i virkeligheden mente om det samfund, de levede i.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Den 4. juli er det 200 år siden tretten engelske kolonier langs Nordamerikas østkyst proklamerede deres uafhængighed. Erklæringen, hvormed de begrundede deres handling, er et af de bestandige dokumenter i den vestlige kulturkreds. Båret af den litterære kvalitet har dens menneskelige og moralske værdier givet den gyldighed langt ud over den egentlige politiske hensigt."Niels Nørlund fortæller om den amerikanske uafhængighedserklæring og dens betydning for dens samtid og eftertid. Ved at gengive oversættelsen af erklæringen stykke for stykke analyserer han dette betydningsfulde historiske dokument og viser os den enorme indvirkning, det har haft på historien.Niels Herbert Nørlund (1924-2006) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand. Han blev ansat på Berlingske Tidende i 1942, men efter han var blevet fanget i at deltage i illegal radiosending som del af frihedskampen, sendte den nazistiske besættelsesmagt ham først til Vestre Fængsel og derefter til Frøslevlejren. Efter krigen blev han korrespondent for Berlingske Tidende i blandt andet Berlin, London og New York. Efter mange års tro tjeneste blev han i 1967 Berlingske Tidendes ansvarshavende redaktør. Niels Nørlund er blevet hædret med flere prestigiøse priser for sit journalistiske arbejde og blev desuden Ridder af Dannebrog. Han udgav flere bøger om nyere europæisk historie.

I året 1046 f.Kr. krydsede en hær på 45.000 soldater og 300 stridsvogne Den Gule Flod. I spidsen stod kronprins Wu af Zhou, og snart havde han besejret naboen, Shangdynastiet. De næste omkring 800 år blomstrede Zhoudynastiet og udviklede det system, der fortsatte under den senere kejser. Kejserriget Kina blev samlet i 221 f.Kr. af Qinkongen Ying Zheng, der erklærede, at han af guderne var udset til at herske som kejser i riget, der var civilisationens centrum. Alle undersåtter skulle adlyde og tjene Himlens Søn. De nærmeste naboriger blev vasalstater, der aflagde troskabsed og betalte skatter til Kinas hersker. Helt ude på den anden side af vasallerne huserede barbarerne. Lige bortset fra heste var der intet godt at hente dér, og grænsen blev holdt solidt bevogtet. Med denne stærke selvbevidsthed trivedes Kina som et stort set lukket rige i flere tusind år, indtil mødet med den vestlige verdens købmænd og våben først i 1900-tallet væltede kejseren.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Monotonien er selvfølgelig blot én af den kunstneriske skabens ejendommeligheder. Når jeg i begejstring har påstået for mig selv, at den findes i alle store kunstneres værker, må man måske dysse påstanden lidt ned i ubegejstrede øjeblikke. Selvfølgelig kender man heller ikke alt, hvad der er godt i verden, langtfra, men nøjes med at betragte det, man ved tilværelsens mangfoldige dejlige tilfælde er kommet til at kende.""Den geniale monotoni" består af fire essays skrevet af den unge digter Jørgen Gustava Brandt i løbet af 1950’erne. Med humor, varme og visdom beskæftiger Jørgen Gustava Brandt sig med poesiens væsen og dens appel, 50’ergenerationens særpræg og omstændigheder samt en række eviggyldige sandheder."Det er en bog, vi har brug for, og den er dobbelt påskønnelsesværdig midt i en alvorstid, hvor det er suspekt at være morsom, fordi forfatteren også har råd til at være fornøjelig."– Bent Mohn"Bogen er et særpræget bidrag til de senere års skriftrække af reflekterende digtere, Sarvig, Bjørnvig, Wivel, Villy Sørensen."– Torben BrostrømJørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Vanvid og velstand" er en spændende historiebog om det 20. århundrede. Den udkom som en artikelserie i Ekstra Bladet i 1999, hvor chefredaktør Claes Kastholm Hansen så tilbage på det 20. århundredes største og mest skelsættende begivenheder. Første og anden verdenskrig, den russiske revolution, atombombens opfindelse samt Berlinmurens opførsel og fald var alt sammen med til at definere århundredet. Ud fra ideen om, at hvis man ikke lærer af historien, vil man uundgåeligt komme til at gentage den, fortæller Claes Kastholm Hansen om det 20. århundrede, og hvad vi kan lære af det.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

Vóór een vrijmetselaarsleerling de loge in mag, moet hij in afzondering nadenken over de geestelijke reis die hij gaat maken. Ter inspiratie staat er ‘V.I.T.R.I.O.L.’ op de muur, een alchemistische aanduiding voor het zoeken naar het verborgene der dingen. Op tafel liggen enkele dijbeenderen en een schedel. Ze symboliseren dat het ritueel een soort sterven is, waarna de leerling als ingewijde herboren wordt. Het verblijf in afzondering is een van de vele rituelen van de vrijmetselaars, waarvan de meeste onbekend zijn voor buitenstaanders. Er zijn in de loop der geschiedenis allerlei genootschappen geweest met occulte, religieuze, politieke of economische doelstellingen. Wat ze gemeen hebben, zijn rituelen en strenge regels, onder meer over geheimhouding. De geslotenheid geeft de genootschappen kracht, maar wekt wantrouwen in de buitenwereld. Want wat gebeurt er als machtige mannen elkaar achter gesloten deuren ontmoeten?

De timing was perfect. Toen de eerste kruisvaarders in 1096 met de zegen van de paus naar het Heilige Land trokken, waren de moslims in een interne strijd verwikkeld en konden de Europese ridders hun gang gaan. De zeges volgden elkaar op en in 1099 veroverden de christenen Jeruzalem. Islamitische mannen, vrouwen en kinderen werden afgeslacht. De moslimwereld was in shock en de kaliefen zonnen op wraak. Maar de kruisvaarders hadden het Heilige Land in hun greep en versterkten het met een netwerk van onneembare burchten. Pas 100 jaar later werden de kaliefen verenigd onder één sterke legerleider. Saladin liet in de Slag bij Hattin zien wat hij in de woestijn vermocht en consolideerde zijn positie door in 1187 Jeruzalem te veroveren. 100 jaar golfde de strijd op en neer, maar toen de Ottomanen in 1453 Constantinopel veroverden, waren het Byzantijnse Rijk en de christelijke opmars in het oosten ten einde.

In 1046 v.Chr. stak een leger van 45.000 man en 300 strijdwagens de Gele Rivier over. Aan het hoofd stond kroonprins Wu van Zhou, die de naburige Shang-dynastie al snel versloeg. De Zhou-dynastie heerste bijna 800 jaar en ontwikkelde het staatsbestel dat later onder de keizer werd voortgezet. In 221 v.Chr. werd China verenigd door Qin-koning Ying Zheng, die zei dat de goden hem hadden uitverkoren om als keizer te heersen in het rijk dat het centrum van de beschaving was. Alle onderdanen moesten de Zoon des Hemels dienen. De rijken rondom China werden vazalstaten, die een eed van trouw aflegden en belasting betaalden aan de keizer. Buiten de grenzen van deze staten woonden slechts barbaren. Bij hen was, behalve paarden, niets goeds te halen, en de grenzen werden dan ook zwaar bewaakt. Bijna 1000 jaar floreerde China als een zelfbewust, geïsoleerd rijk, tot de ontmoeting met westerse kooplui en wapens in de 20e eeuw de keizer ten val bracht.

Før den nye frimurerlærling kan begynde rejsen ind i ordenens hemmelige univers, skal han sidde alene i et rum og tænke på, hvad der venter forude. Som inspiration har han ordet "vitriol" på væggen. Ordet var alkymisternes betegnelse for at søge efter tingenes inderste væsen. På bordet ligger et kranie og et par lårbensknogler. De er symboler på, at ritualet er en slags død, hvorefter lærlingen genopstår som indviet. Opholdet i rummet er kun et af mange frimurerritualer, hvoraf langt de fleste er ukendte for de uindviede. Gennem historien har mennesker altid samlet sig i eksklusive grupper med okkulte, religiøse, økonomiske eller politiske formål. Fælles for de lukkede selskaber er ofte bizarre ritualer og altid strenge regler, ikke mindst om tavshed. Ingen udenfor må vide, hvad der foregår. Lukketheden giver selskaberne en indre styrke, men vækker samtidig omverdenens mistro. For hvad sker der, når de magtfulde mænd mødes bag lukkede døre?Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Guden for kaos og uorden, Seth, rev i jalousi liget af sin bror Osiris i 14 stykker og spredte dem over hele Egypten. Gudinden Isis fandt alle stykkerne, balsamerede liget og rullede det ind i linned. Herved skabte hun ifølge egypternes mytologi verdens første mumie. Skikken med at balsamere de døde, så kroppen blev bevaret til efterlivet, var udbredt i oldtidens Egypten, og de mange mumier af både mennesker og dyr har fascineret eftertiden. I perioder har pulveriseret mumie oven i købet været anvendt som medicin mod alskens dårligdomme. De fattige egypteres mumier lå begravet i ørkensandet. Men faraoernes mumier lå i prægtige sarkofager dybt inde i gigantiske pyramider. Selvom oldtidens egyptere efterlod sig et væld af tekster skrevet med hieroglyffer, er det stadig en gåde, præcis hvordan de udødelige monumenter blev bygget. Sikkert er det dog, at de blev skabt af en civilisation, der var stærk nok til at blomstre i mere end 3.000 år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Kaaoksen ja epäjärjestyksen jumala Seth repi kateellisena veljensä Osiriksen ruumiin 14 osaan ja levitti ne pitkin Egyptiä. Jumalatar Isis löysi osat, palsamoi ruumiin ja peitti sen kangaskääreisiin. Näin syntyi Egyptin tarujen mukaan ensimmäinen muumio. Muinaisessa Egyptissä vainajat palsamoitiin, jotta ruumis säilyisi kuolemanjälkeistä elämää varten. Jauhettuja muumioita käytettiin aikoinaan jopa lääkkeenä erilaisiin vaivoihin. Köyhien egyptiläisten muumiot haudattiin aavikon hiekkaan, mutta faaraoiden muumiot makasivat loisteliaissa sarkofageissa suurten pyramidien uumenissa. Vaikka muinaiset egyptiläiset jättivät jälkeensä valtavan määrän hieroglyfein laadittuja kirjoituksia, on yhä arvoitus, miten kuolemattomat muistomerkit tarkalleen rakennettiin. Varmaa on, että ne loi kulttuuri, joka oli kyllin vahva kukoistaakseen yli 3 000 vuotta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Ennen kuin vapaamuurarikokelas voi aloittaa matkan veljeskunnan salaiseen maailmaan, hänen tulee istua yksin miettimässä, mikä häntä odottaa. Seinällä lukee "vitrioli", joka oli alkemistien nimitys asioiden sisimmän olemuksen etsimiselle. Pöydällä on pääkallo ja reisiluut. Ne ilmaisevat, että rituaali on kuin kuolema, jonka jälkeen kokelas saa uuden elämän järjestöön vihittynä jäsenenä. Kyseessä on vain yksi vapaamuurarien rituaaleista, joista useimpia ulkopuoliset eivät tunne. Kautta historian ihmisiä on kokoontunut valikoiviin ryhmiin, joilla on okkultistisia, uskonnollisia, taloudellisia tai poliittisia tavoitteita. Suljetuille seuroille yhteistä ovat usein oudot rituaalit ja ankarat säännöt, varsinkin vaitiolosta. Ulkopuoliset eivät saa tietää, mitä tapahtuu. Sulkeutuneisuus antaa salaseuroille sisäistä voimaa mutta herättää ympäristön epäluulon. Mitä tapahtuu, kun jäsenet kokoontuvat suljettujen ovien takana?Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Vuonna 1046 eaa. 45 000 sotilaan ja 300 sotavaunun armeija ylitti Keltaisenjoen. Joukon kärjessä oli Zhoun kruununprinssi Wu, joka päihitti pian naapurinsa, Shang-dynastian. Seuraavat noin 800 vuotta Zhou-dynastia kukoisti ja kehitti järjestelmän, joka jatkui myöhemmän keisarin alaisuudessa. Kiinan keisarikunnan yhdisti vuonna 221 eaa. Qin-hallitsija Ying Zheng, joka julisti jumalien valinneen hänet hallitsemaan keisarina valtakuntaa, joka oli sivistyksen keskus. Alamaisten tuli totella ja palvella Taivaan poikaa. Lähimmistä naapurimaista tuli vasallivaltioita, jotka vannoivat uskollisuutta ja maksoivat veroja Kiinan hallitsijalle. Vasallivaltioiden takana mellastivat barbaarit. Hevosia lukuun ottamatta sieltä ei tullut mitään hyvää, joten rajaa vartioitiin tiukasti. Vahvalla itsetunnolla varustettu Kiina eli lähes eristyksissä vuosisatoja, kunnes länsimaiset kauppiaat ja aseet vasta 1900-luvulla kukistivat keisarin.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

"Aldrig har vort land ligget flagsmykket som lørdag den 5. maj 1945, da de tyske troppers kapitulation klokken otte om morgenen blev offentlig bekendtgjort, og Danmarks befrielse efter de fem års besættelse dermed blev en kendsgerning. Aldrig har vi som i den lykkestund – alle som én – følt trangen til at se Dannebrog vaje mod himlen som det ældgamle symbol på vort lands og vort folks frihed."Efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945 smældede Dannebrog som aldrig før. Kai Flor fortæller historien om Danmarks nationalflag, hvor det kommer fra, og hvad det har betydet for Danmark og danskerne igennem århundreder.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Spisevaner siger meget om en befolkning og om et individ. Hvad man spiser, afhænger ofte af ens status i samfundet, men selvfølgelig også hvilke madvarer, der er til rådighed. Arkæolog og madhistoriker Bi Skaarup fortæller om mad og spisevaner i middelalderen, og hvad det siger om livet dengang.Bi Skaarup (1952-2014) var en dansk forfatter, arkæolog, madhistoriker og foredragsholder. Hun var museumsinspektør på Københavns Bymuseum i over 20 år og udgav flere kogebøger om madkultur igennem historien.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.