Social and cultural history

”Det blev til i alt ca. 250 soldaterkoncerter. For disse koncerter blev der ikke ydet noget honorar udover jernbanerejsen på 2. klasse samt forplejning, men de var meget fornøjelige og altid med fest bagefter i officersmesserne. Når jeg så samtidig måtte passe mine mange engagementer i landets foredragsforeninger, fik jeg nok at varetage i krigsårene.”Den folkekære visesanger og komponist Jacob Saxtorph-Mikkelsen fortæller om sit spændende liv og karriere. Han beskriver sine rødder, og hvor hans talent og interesse for musik kommer fra. Vi hører også om mødet med nogle af de digtere, hvis poesi han satte musik til. Bogen er ikke bare en fortælling om Jacob Saxtorph-Mikkelsens liv, men også et indblik i livet som omrejsende visesanger, en tradition der desværre er gået i glemmebogen sidenhen.Andet bind fortæller blandt andet om hans liv under første verdenskrig, hvor viserne kom til at spille en stor rolle i mange soldaters liv. Han fortæller også om sin første turné i Norge og det tætte samarbejde med digterne Jeppe Aakjær og Harald Bergstedt, som på mange måder var med til at definere hans karriere.Bogen udkom første gang i 1939.Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1878-1951) var en dansk komponist og visesanger. Han skrev mange af sine egne sange, men en del af hans repertoire bestod også af digte af blandt andre Jeppe Aakjær og Kaj Munk, som han satte musik til. Jacob Saxtorph-Mikkelsen er i dag bedst kendt for sangen ”Anna var i Anders Kær”.

Johanne Münters ”Chrysantemum” indeholder en samling japanske småhistorier, der giver et indblik i japansk kultur og åndsliv. Gennem fortællingerne kan man blandt andet blive klogere på Japans blomster og deres dyrkelse af ræven som mytologisk væsen.Bogen er udgivet i forlængelse af ”Fra morgenrødens rige”, men kan læses uafhængigt af denne. Den udkom første gang i 1901.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Johanne Elisabeth Münter (1844-1921) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var gift med en søofficer, hvilket betød, at hun og den store børneflok i flere perioder levede som udlandsdanskere. I 1895-98 opholdt hun sig i Japan, og mødet med det eksotiske land inspirerede hende til flere bøger. Som andre kvinder fra det velhavende borgerskab kastede Münter sig i 1890'erne ud i det offentlige liv for at drive kvindesag, bl.a. i kølvandet på Kvindernes Udstilling 1895 og under indflydelse af valgretskampens genopblussen sidst i årtiet.

”Arkitektur og møbelkunst hører fra tidernes morgen sammen. I den ældre stenalder, da menneskene boede i huler, måtte en bunke kvas eller en stabel huder være fyldestgørende som siddeplads og natteleje, og de få værdisager – smykker og våben – bar man hos sig og havde derfor ingen brug for skabe og skuffer. Da menneskeheden i den yngre stenalder gik over til at bo i hytter, begynder de første svage antydninger af møblement at vise sig.”Møbelkunsten varierer utroligt meget på tværs af kontinenter og tidsaldre, og dog har behovet for møbler i en eller anden form altid været til stede. Klassisk arkæolog Frederik Poulsen gennemgår i bogen her møbelkunstens historie fra det gamle Ægypten og Kina flere tusind år før vor tidsregning til middelalderen og renæssancens kunst i Europa og barokkens legesyge eksperimenter med møbelkunst. Bogen udkom første gang i 1922.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

I ”Savnets vellyst” byder litteraturhistoriker Vagn Lyhne på en kulturhistorisk analyse af Baudelaires liv og værk, og han dykker blandt andet ned i det 19. århundredes moderne samfund og kultur, men også i den franske digters ensomhed, kedsomhed og digteriske arbejde.Bogen udkom første gang i 1990.Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.

”Men kan det ikke være lige meget, hvor julemanden kommer fra, bare han kommer? Nej, det er meget vigtigt at vide, f.eks. for de forskellige landes turistforeninger. Jeg har allerede fortalt om en julemand fra Grønland og en fra Tyrkiet, og I kan tro, at det i vor tid betyder noget for et land, hvis det kan prale med, at det er julemandens hjemland. Så kan julemandens hjemsted blive kendt og få besøg af en masse turister ligesom H.C. Andersens hus i Odense og Frihedsgudinden i New York.”Mange forskellige julemænd får ordet i Vagn Simonsens bogs 24 historier om julemændenes farlige tilværelse, der bl.a. byder på stride unger, der kan gøre livet surt for enhver julemand. Samtidig får vi brudstykker af julemandens overraskende og spændende forhistorie, alt sammen fortalt med et glimt i øjet og en varme, der gør bogen den perfekte hyggelæsning op til jul.Bogen udkom første gang i 2001.Vagn Simonsen (f. 1935) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet journalist fra Morsø Folkeblad og har senere arbejdet på blandt andet Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten. Efterfølgende har han været nyhedsvært på både TV-Avisen på Danmarks Radio og på TV 2 Nyhederne ved etableringen af TV 2 i 1988. Vagn Simonsen er endvidere uddannet skolelærer og har studeret sociologi, kunsthistorie, film- og teatervidenskab og tysk ved Københavns Universitet. Han står desuden bag flere bøger til både børn og voksne.

Orienten er et skatkammer af spændende historie, kultur og ikke mindst kunst. Klassisk filolog Frederik Poulsen tager os med til de ældste civilisationer i Orienten og præsenterer os for de mest vidunderlige og interessante dele af kulturen og kunsthistorien hos babylonierne, assyrerne, perserne og sumererne. Bogen udkom første gang i 1934.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Det danske militær har udviklet sig enormt meget i løbet af sin historie. Ikke blot selve artilleriet og strategierne er ændret gennem tiden, men også soldater og officerers uniformer har undergået store forandringer. Historiker og bibliotekar Chr. Bruuns bog fra 1845 fortæller om de utallige smukke og til tider flamboyante uniformer i det danske militær, og hvordan de adskilte sig fra hinanden fra kaserne til kaserne.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

”Tænker man sig en uhyre trekant med hjørnerne i Hawaii, Påskeøen og New Zealand, så har man omtrent det område, der kaldes Polynesien, spredte øgrupper som næsten forsvinder i Stillehavets vandmasser. Øerne beboedes, da de blev opdaget – som vi siger – af folk, der umiddelbart var nær beslægtede. Man fandt dem af samme legemstype, smukke og kraftigt byggede. Deres sprog var nær beslægtede, næsten dialekter af ét og samme sprog. Også i ydre kultur sprang mange ligheder straks i øjnene. De kaldes derfor under ét Polynesien.”Religionshistoriker J. Prytz-Johansen fortæller om de religiøse og kulturelle skikke hos maorierne på New Zealand og zunierne i det sydlige USA. Selvom de to folkeslag lever langt fra hinanden, er der mange spændende overlap i deres religioner og traditioner.Bogen udkom første gang i 1962 og er udgivet med datidens sprogbrug.Jørgen Prytz-Johansen (1911-1989) var en dansk religionshistoriker og forfatter, der er særligt kendt for sin forskning inden for naturreligioner hos polynesiske folkeslag. Inden sine studier i religionshistorie tog J. Prytz-Johansen en kandidat i teoretisk fysik, hvilket gjorde hans vidensfelt usædvanligt alsidigt. Han var professor i religionshistorie ved Københavns Universitet fra 1966-1981 og udgav en lang række bøger og artikler i løbet af sin karriere.

”Betingelsen, for at DSB kan leve op til moderne jernbanekunders krav til transportkvalitet, er, at ledelsen evner at kalde det bedste frem i såvel gamle som nye medarbejdere. For det er her, at nøglen til den kreativitet og kraft, som skal modernisere ’den gamle etat’, ligger gemt.”Jernbanearbejdere i alderen 21-71 år fortæller om deres tid i tjeneste for DSB. Vi hører, hvordan respekten for deres arbejde er blevet større og større, i takt med at arbejdet også er blevet sværere. De fortæller, hvordan meget af det traditionelt manuelle arbejde er blevet overtaget af maskiner, og hvordan de ser fremtiden for sig selv som jernbanearbejder. Bogen udkom første gang i 1994.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

Hvordan så normannerne på sig selv og deres historie? Hvilke fortællinger brugte magthaverne til at få befolkningen til at støtte op om sig? Hvor kommer den særlige nationale identitet i Normandiet fra?Normandiet har en lang og spændende historie. Johannes Steenstrup fortæller blandt andet om Vilhelm Erobreren og historieskrivningen på hans tid, om kristendommens voksende betydning i området, fordelingen af ejendomme og rigdom mellem rig og fattig, retssystemet og sagaernes betydning for folket selvforståelse. Bogen udkom første gang i 1925.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

I ”Drengemagasiner – magasindrenge” går dr.phil. Kirsten Drotner i dybden med masselitteraturen for drenge i 1800-tallets England og undersøger, hvordan ændringer i den kapitalistiske produktionsmåde satte sig igennem bevidsthedsmæssigt som en stigende ideologisk inderliggørelse i litteraturen. Bogen udkom første gang i 1977.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Ægypten er politisk set ingen opkomling. Partidannelser har grundfæstede traditioner, og anarkistiske, kommunistiske, jødiske, religiøse og frimureragtige bevægelser er integreret i landets nyere politiske historie. Det Muslimske Broderskab eller ’Ihwan’, stiftet i 1928 af Hassan Al Banni, er én af de betydeligste gennemgående lægmandsbevægelser, som har næret såvel moderate som fundamentalistiske muslimske tendenser.”Ib Rehné fortæller om Ægyptens nyere historie efter præsident Anwar Sadat kom til magten i 1970. Bogen beskriver Sadats regeringstid og perioden efter han blev myrdet af en militant islamisk oppositionsgruppe, og hans vicepræcident, Hosni Mubarak, indtog posten som præsident. Bogen tegner et billede af udviklingen i det ægyptiske samfund under Sadat med særligt blik på den politiske verden. ”Ægypten efter Sadat” udkom første gang i 1982.Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

Hvordan så danske læger på børneopdragelse i slutningen af det nittende århundrede?Gennem 12 foredrag afholdt i 1880’erne præsenterer den danske læge Hans Kaarsberg os for sit lægefaglige syn på datidens almindelige børnesygdomme, sundhedsproblemer og opdragelsesmæssige udfordringer. Bogen fra 1889 giver et interessant indblik i, hvordan man dengang så på aspekter af barnet og det unge menneskes liv, herunder bl.a. onani, motion, kønslig udvikling, indtagelse af tobak og spiritus, sengevæden og påklædning.Bogen er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne ”Sort og Rødt”, ”Dårlige tider”, ”Vildt og tæmmet” samt rejsebeskrivelserne ”Gennem stepperne” og ”Nordens sidste nomade”.

Den danske arkæolog og opdagelsesrejsende Daniel Bruun gennemgår i denne bog Færøernes, Islands og Grønlands opdagelse, kolonisation og senere udforskning. ”Det høje nord. Færøernes, Islands og Grønlands udforskning” udkom første gang i 1902.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprog.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

”Hver dag forlader unge mennesker landsbyerne i Spanien. De vil søge lykken i de store byer med industri. Eller de vil til kysten, hvor turistindustrien lokker med arbejde. Det er ikke så underligt. Arbejdsløsheden blandt unge er i mange af de små landsbyer oppe på 50-80 %. Kun nogle få uger om året er der behov for deres arbejdskraft hos bønderne og godsejerne. Alene mellem 1962 og 1972 forsvandt mere end én million – de fleste unge – fra landbruget og landsbyerne i Spanien.”Baskerlandet er på mange måder anderledes end resten af Spanien – ikke mindst fordi baskerne i vid udstrækning ikke opfatter sig selv som spaniere. John Njor fortæller om områdets historie, baskernes forhold til resten af Spanien, Baskerlandets særlige tradition og den frygtede terrororganisation ETA.”Baskerlandet – og baskerne” udkom første gang i 1986.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Forholdet mellem Danmark og Færøerne går mange hundreder af år tilbage i tiden. Den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen fortæller her om Færøernes historie, fra de første mennesker slog sig ned på øerne, om de stridigheder, der fandt sted mellem Danmark og Færøerne igennem tiden, og om forbindelsen mellem dansk og færøsk kultur. Bogen udkom første gang i 1927, og nogle af oplysningerne kan derfor være blevet modbevist af historikere sidenhen.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman ”Barbara” udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Den legendariske arkæolog P.V. Glob fortæller om begravelsestraditioner i fortidens Jylland. Bogen fokuserer på traditionen med at begrave de døde hver for sig i stedet for i en fællesgrav, som længe havde været normen. ”Studier over den jyske enkeltgravskultur” udkom første gang i 1945 og er en af de første skildringer af dette interessante arkæologiske emne.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Den dansk-grønlandske forfatter Signe Rink fortæller i ”Koloniidyller fra Grønland” om hverdagslivet i kolonierne i Grønland i midten af 1800-tallet og om samspillet mellem danskere og grønlændere. Hun giver blandt andet et indblik i arbejdslivet, i årets gang og i religionen.Bogen udkom første gang i 1888.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Sukkertoppens bestyrer Bendsens kone er død, og han har været en tur i Danmark for at blive gift igen. Da den nye madam Bendsen ankommer til den grønlandske koloni, må hun hurtigt vænne sig til en ny hverdag og en helt ny måde at leve på.I ”Fra det Grønland, som gik” skildrer Signe Rink i romanform livet i en grønlandsk koloni i 1830’erne. Bogen udkom første gang i 1902.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Signe Rink, der selv er født og opvokset i Grønland, giver i ”Grønlændere og danske i Grønland” indblik i grønlandsk hverdagsliv og kultur i midten af 1800-tallet. Hun beskriver blandt andet en dag med storvask i en grønlandsk koloni og fortæller om fænomenet kivitokker – folk, der forlader hus og hjem for at søge ensomheden i fjeldene.Bogen udkom første gang i 1887.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.