Social and cultural history

I 1930’erne herskede der en mærkelig eklektisk stemning, hvor frygt for fremtiden, arbejdsløshed og spirende nazisme blandedes med den hastigt voksende underholdningsindustri med filmens såkaldte junglepiger og erotiske drømme. Kvinden kom i sin mere eller mindre påklædte form til at spille en endnu større rolle i mandeverdenen end før, i takt med at seksualmoralen udviklede sig og løsnede sit greb om fantasien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

I årene mellem 1. Verdenskrigs afslutning i 1918 og børskrakket i 1929 gennemgik verden en fascinerende og frigørende udvikling. Underholdningsindustrien eksploderede med filmens frembrud, som turde vise kvinder i mindre påklædning end nogensinde før, reklamerne tryllebandt et modtageligt publikum, og jazzen med dens uforudsigelige legesyge satte dagsordenen.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

"Den smukke husassistent" samler en mosaik af eksempler på, hvordan husassistenten (tjenestepigen, stuepigen osv.) i mange sammenhænge har appelleret til den erotiske fantasi – først og fremmest hos mændene. Husassistenten har optrådt i mange roller (på postkort, film osv.) som den forførende, den frivole, den uartige (der trænger til afstraffelse!), som den kærlige (også over for sin frue) osv. Små punkter i den erotiske kulturhistorie er her for første gang samlet til en usædvanlig helhed.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

"Franske postkort" var et begreb; et løfte om noget uartigt og pikant i en tid, der ellers var belagt med tabu, censur og strafforfølgelse, når det gjaldt "spekulation i sanselighed". Men der var desuden den realitet i de franske billeder, at de ikke mindst i denne periode udviklede en raffineret fotokunst – og undertiden en humor – som senere gik tabt i pornoindustrien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Snørelivet – korsettet – er kendt som en del af den kvindelige påklædning helt tilbage fra 1500-tallet. Men omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-taller fik det en betydning som aldrig før i modehistorien. Debatten om korsettet gik højt, men uden at der blev talt åbent om den erotiske side af sagen, som foregik i det skjulte. Korsettets "erotiske effekt" er hovedemnet for denne anden bog i serien om den erotiske kulturhistorie.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Dette bind i Den Erotiske Kulturhistorie handler om prostitution i Danmark siden den første bykultur og frem mod straffeloven i 1933, da vi fik en ny straffelovgivning, der ændrede de prostitueredes og deres kunders vilkår markant. Det er ikke primært en historie om lystighed og livsglæde, men i højere grad en beretning om forfølgelse, fattigdom og ydmygelse. Og om et fænomen, der har overlevet alle tider trods barske og barbariske anslag fra ordensmagten.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

I "Her kommer fra dybet den mørke armé" tegner politiker og forfatter Ole Sohn et billede af den historiske udvikling af arbejdsforholdene for landbrugets medarbejdere. Forhold, der langt op i danmarkshistorien har været til arbejdsgivernes fordel, men som har forandret sig kraftigt i løbet af det 20. århundrede."Her kommer den mørke armé" er historien om en gruppe mennesker, hvis slid har gavnet hele nationen, men som først sent i historien selv har kunne høste frugterne af deres eget arbejde.Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

Carl Muusmanns fornøjelig gennemgang af det københavnske cirkusliv fra 1827-1927. En tid, hvor gøglerne ikke gik af vejen for virkelige halsbrækkende stunts, som at gå linedans tværs over Gothersgade eller det der var værre ... Historien om københavnsk cirkusliv er også historien om københavnernes trang til at forlyste sig og for en stund glemme den hverdag, der for de flestes vedkommende var slidsom. Og ikke mindst er det historien om de cirkusartister, der fra ind- og udland vækkede gys og gru, fryd og begejstring i hjerterne hos deres københavnske publikum.Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende. Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917. Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet. I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

Palle Laurings seks essays beskæftiger sig med vidt forskellige emner på kryds og tværs af tidsaldre. Titelessayet beretter om børnenes lod i livet gennem tusinder af år – barndommen er noget, vi alle skal igennem, men før i tiden gjaldt det bare om at overleve den, for den magiske barndom, mange mennesker i dag ser tilbage på, var kun ganske få forundt. Verden tilhørte de voksne, og børn var bare heldige, hvis de en dag fik en plads i den.Andre essays beskæftiger sig med vort moderne samfund, og hvad der skal til, for at et demokrati og en civilisation skal fungere og give mening. Sproget, tanke, debat og digterens rolle i gamle dage og i dag tages også under kærlig behandling i Palle Laurings essays.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Den hellig og almindelige konkurrence" er forfatter Hans Lyngby Jepsens refleksioner over og kritik af begreberne konkurrence og vækst, der i følge forfatteren har grebet så meget om sig, at det snart har inficeret alle dele af samfundet. Men konkurrencebegrebet har sin egen historie, og er snarere et udtryk for kultur end natur. Noget som ellers har været en indforstået sandhed i hele fortællingen om konkurrencen, kapitalismens og liberalismens herlighed. Bogen er en kritisk debatbog om vestlige verdens kulturhistoriske udvikling fra 14 -1500-tallet og frem mod året for dens udgivelse. Den er en efterfølger til "Idrættens forræderi", hvor Hans Lyngby Jepsen undersøger samme problemstilling, men inde for sportens verdenHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Fru Larsen er, som navnet måske antyder, noget af en rappenskralde, og dog har hun tilstrækkeligt med humor til, at man holder af hende alligevel. Hun er på sin vis prototypen på en god socialdemokrat; hun har ikke fået noget forærende, men er til gengæld gavmild med det overskud, hun efterhånden har samlet. Forfatterens bekendtskab med Fru Larsen strækker sig over knap 30 år, og der har ikke været så meget som én kedelig dag imellem.Roald Als (f. 1948) er en dansk forfatter og håndtegner, der er bedst kendt for sine satiriske tegninger i Politiken og Weekendavisen. Roald Als har ud over sine avistegninger illustreret bøger, og som forfatter har han udgivet flere satiriske værker. Han har vundet adskillige prestigiøse priser og legater for sit arbejde, blandt andet Alfred Schmidts Legat, Kulturministeriets Illustratorpris og Årets bladtegner."(Fru Larsens) brogede livshistorie er herlig, bevægende, bevidsthedsudvidende at læse." – Jyllands-Posten ***** "Portrættet er rørende, skægt, gribende og gevaldigt underholdende." – Ekstra Bladet *****

"Det er afgjort ikke fashionabelt i disse tider at tale om standpunkter, endsige at have dem. I stedet skal man have fornemmelser for ‘det nære’ … At have en fornemmelse af misforholdet mellem det, der er, og det, der bør eller kunne være, forekommer dem latterligt." Dette synspunkt gør Elsa Gress op med i "Elysisk aften – at være kætter", og som hun også bemærker, er det ikke bare forbigående tendens, at man ikke må udtale sig kritisk eller i store vendinger. Det har altid været ildeset på den måde ‘at være kætter’, som hun kalder det.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Forfatter og tidligere folketingspolitiker for De Konservative Hans Jørgen Lembourns "For menneskets skyld" er en debatbog om kunst, kultur og politik."Det er svært at tro, at et menneske kan leve uden mening med sit liv, uden vished om en etik og uden en anelse om en enhed, et slægtskab mellem alle ting. Det er endnu vanskeligere at forestille sig, at kunst kan skabes uden, og for en politiker er det umuligt. Dette skrift er et forsøg på at redegøre for enheden og menneskesynet bag en politisk holdning, den liberale konservatisme, og de idé- og kulturpolitiske tanker den står for."Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Arbejderklassen, dens organisering og specifikke kultur varierer meget fra region til region i Danmark. I "Fagforeninger og lokalsamfund" har Erik Christensen kortlagt fire fagforeninger i tre vestjyske kommuner, og bidrager med en forståelse af og en optegnelse over den måde de fire lokalforeninger har udviklet sig tidens løb, samt hvad der adskiller- og samler dem.Indholdet til bogen er blevet til som et led i et to-årigt forskningsprojekt i perioden 1973-75, hvor Erik Christensen var tilknyttet en forskergruppe ved Sydjysk Universitet.

Den danske venstrefløj er mange ting, men én ting er sikkert: Det sociale er den strukturerende ramme for al politisk udvikling og tænkning.I bogen giver Erik Christensen sit bud på den danske venstrefløjs historie og udvikling i 1970’erne. En periode, der bar præg af et dynamisk politisk landskab af jordskredssejre, venstrefløjs aktivisme og en højredrejning i befolkningen.Christensen vover desuden pelsen ved at give et bud på venstrefløjens fremtidige udviklingsmuligheder og placering i det danske politiske landskab.

I Christian Haves bog "Drømmen om berømmelse: celebritykulturen - den nye sammenhængskraft" rettes blikket mod de nye strømninger i samfundet inden for fænomenet berømmelse. Debatbogen sætter skarpt fokus på fænomenets historie og dynamik, og ser på dyrkelsen af berømmelse som en del af kulturen.Christian Have (f. 1954) er en dansk forfatter og foredragsforholder. Han er kendt for, som medlem af popgruppen Mabel, at have vundet det danske melodi grand prix i 1978. Han er kreativ direktør i sit eget firma, Have Kommunikation, og har siden 2004 udgivet en række bøger om kultur og kommunikation.

"I alle samfund og til alle tider har kønnet haft en afgørende betydning for det, man venter af et menneske. Uanset andre egenskaber en mand og en kvinde har, forventer vi noget helt forskelligt af dem. [...] I praksis viser det sig, at kvinderne ikke har lige muligheder for at gøre sig gældende i samfundet. Deres kønsrolle hæmmer deres adgang til at tage del i samfundets opgaver på lige fod med mændene." "Kvindesag" er forfatter, kulturjournalist og cand.scient.pol Bettina Heltbergs skildring af kvindesagen som den begyndte med suffragetterne, dens betydning i nutiden og en påmindelse om, hvorfor kvindesagen er et nødvendigt anliggende for både kvinder, mænd og børn.Bettina Heltberg (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist og kritiker. Bettina Heltberg færdiggjorde først en uddannelse som skuespiller ved Privatteatrenes Elevskole i København i 1963, hvorefter hun flyttede til Aarhus og påbegyndte studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 1972 kunne hun således også kalde sig cand.scient.pol. Bettina Heltberg har en lang karriere som både kulturjournalist, redaktør og kritiker bag sig, foruden et stort politisk og samfundsmæssigt engagement. Hun har længe været en markant debattør og har taget del i den offentlige debat om kønnenes ligestilling.

"Danske digterportrætter" er Georg Brandes’s præsentation af den danske litteraturhistories klassiske sværvægtere; Schack Staffeldt; Christian Winther, Ludvig Bødtcher, Emil Aarestrup, H.C. Andersen, Frederik Paludan-Müller, J.P. Jacobsen og Wilhelm Dinesen. Her placerer Brandes dem stilistisk og fortælleteknisk. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Som adskillige andre i tiden omkring år 1900 var forfatteren Karl Larsen optaget af japansk ånd. Tidens "japonisme" slog igennem i kunst, design og litteratur, og Larsens fascination ved de nådesløst kontrollerede samuraiers glæde ved smerten bliver en slags modbillede til den almene, dekadent indadvendte danske nederlagsfølelse fra 1864 og Slaget ved Dybbøl Mølle – "Saarfeberen fra Dybbøl", som Larsens ven Herman Bang kaldte det og som prægede hele Karl Larsens eksistens. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl?Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

"Det opstår muligvis på før-sprogligt plan, i underbevidstheden. Men der er i sproget, det først viser sig. Umenneskeliggørelsessyndromet. Og når det først kommer til udtryk der, som sprog- og tankeforurening, bliver det med uhyggelig hast til godtagne ‘realiteter‘." Elsa Gress‘ essaysamling "Fanden til forskel" kommer vidt og bredt omkring, lige fra atombomben og nazismen til kunst og teater og det, hun kalder antihumanistisk humanisme.

"Kulturbilleder. Studier og strejftog" er samling af essays, artikler og rejseberetninger fra Brandes’s sidste leveår. Det udkom posthumt og indeholder teksterne "Om latteren", "Franske bøger", "En Napoleonide", "Italiensk og fremmed åndsliv", "Einstein", "Imperialisme" og "Bismarck". Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den 15. februar 1984 havde SF 25 års jubilæum. I den forbindelse har lektor Erik Christensen på vegne af Aalborgs lokale partiforening tegnet en lokalhistorie over partiets dannelse og udvikling i den nordjyske by.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for lokalhistorie såvel som partipolitik, samt de stridigheder og kompromisser som altid har været og altid vil være en del af et hvert partis dna.

Historiker og dr.phil modtog i 1973 DRs Rosenkjær-pris for sin formidling af 2. verdenskrig og dens komplekser. I "Myte og sandhed i besættelseshistorien" kan man læse de radio-forelæsninger, som Aage Trommer holdt i forbindelse med prisoverrækkelsen. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

"Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893" er et lokalhistorisk bidrag til fortællingen om Esbjerg. En fortælling, der har havet og havnen som sine hovedpersoner, men også den lange tradition for arbejderfællesskab, solidaritet og fagforeningskultur.Bogen er en samfundsvidenskabelig undersøgelse af en vigtig lokalhistorisk begivenhed, som satte sit præg på Esbjergs arbejderkultur i mange år efterfølgende. Til trods for dette er strejken aldrig før blevet behandlet i en videnskabelig sammenhæng."Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893" er blevet til som led i en større undersøgelse af Specialarbejderforbundets fire afdelinger, hvoraf den ene er Esbjerg lokalafdeling.

Hvordan var de store danske kunstnere egentlig som børn? Var Grundtvig en god kammerat? Hvem legede den danske nationaldigter Adam Oehlenschlæger med i sin barndom på Frederiksberg Slot? Hvordan var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen?Tag på kulturhistorisk rejse lige inden sengetid! Dyk ned i 1800-tallet store mænd og deres barndom i "Sølvskaalen og andre fortællinger" – små eventyr om at være en god og retfærdig ven.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.OTA-bøgerne er en samling af 160 titler, der var de mest udbredte børnebøger i perioden 1924-42. Hver især indeholder en række små opbyggelige fortællinger om steder, myter, sagn og klassevilkår i verdenshistorien. Hovedforfatterne bag serien var lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi og Ulrikka Eleonora Nørgaard. De fleste af bøgerne er illustreret af Oscar Knudsen (1898-1971).Bag størstedelen af serien "Fortæller fra ..." stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider og smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898-1971), der for alvor brændte igennem med de cirkusplakater, han tegnede i 1940’erne og 50’erne.

Hvilke venner havde digteren Ingemann som barn? Hvordan var erhvervsmanden Tietgens skoletid? Og hvad brugte forfatteren Carsten Hauch sit iltre temperament til?Har du nogensinde undret dig over, hvordan de store danske mænd og kvinder var som børn? Så tag dig selv og dine børn med på en eventyrrejse med "På egen hånd og andre fortællinger": Følg C.F. Tietgen,,Ingemann, Carsten Hauch, H.C. Andersen og mange flere i deres børnefodspor i fortællingerne om venskaber, eventyr, møder, stærke viljer og store ånder!Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.OTA-bøgerne er en samling af 160 titler, der var de mest udbredte børnebøger i perioden 1924-42. Hver især indeholder en række små opbyggelige fortællinger om steder, myter, sagn og klassevilkår i verdenshistorien. Hovedforfatterne bag serien var lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi og Ulrikka Eleonora Nørgaard. De fleste af bøgerne er illustreret af Oscar Knudsen (1898-1971).Bag størstedelen af serien "Fortæller fra ..." stod lærer og teolog Peter Falk Rønne (1889-1953) og Ada Hensel, forfatterpseudonymet for søstrene Caja Gudrun Orsi (f.1908) og Ulrikka Eleonora Nørgaard (f.1904), som gav fortællingerne deres historiske vingesus. Danmarkshistorien, verdenshistorien, myter og sagn blev her fortalt som skæbnefortællinger på få sider og smukt illustreret af den berømte tegner Oscar Knudsen (1898-1971), der for alvor brændte igennem med de cirkusplakater, han tegnede i 1940’erne og 50’erne.

Mod syd har vi et stort naboland, og i det land bor et folk, der er meget forskelligt fra det danske. Det er Polen og polakkerne, der er tale om. Landet har en evne til at genopstå, selvom det i lange perioder har været forsvundet fra landkortet. Folket tror vi, vi kender – men hvor stor en del af vores kendskab til naboerne i syd er baseret på fakta? Og hvor stor en del på fordomme?Maria Helleberg går i dybden med Polens turbulente historie og forsøger i "Fremmede naboer" at indkredse den polske selvforståelse og om muligt selve den polske sjæl.

6,3 kilo, 30 x 36 centimeter og 784 sider fyldt med sugende fotografier: portrætter, action og væg-til-væg landskaber. Rigt illustreret udgave af bestselleren om verdens hårdeste cykelløb, opdateret til og med Tour de France 2015. Verdens bedste cykelryttere har gennem mere end 100 år presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han beskriver de mest absurde optrin og fortæller de vildeste anekdokter. Og han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker. "Det er ikke én side for meget, for med allerkyndigste hånd fortæller forfatteren fænomenets hundredårige historie, løb for løb, selvpiner efter selvpiner, drama på drama. Det er stort - og stort fortalt." Steffen Larsen i Politiken "Men næsten mest spændende bliver bogen, når den løfter sig til at afdække ikke kun flige af løbets 100-årige historie, folkets store teater, men også af Frankrigs og Europas samtid." Kåre Bluitgen i Weekendavisen

Håndbog for feminister (og deres modstandere) er dels den utrolige historie om, hvordan danske kvinder for 100 år siden fik politisk indflydelse med stemmeretten, dels en nøgtern og velunderbygget gennemgang af 30 almindelige spørgsmål om køn og ligestilling, fra de mest simple til de mere komplekse, fx: Skal kvinderne nu til at være som mænd? Det kan godt være, at mænd undertrykker kvinder, men undertrykker kvinder ikke også sig selv og hinanden? Tror feministerne virkelig, at verden vil blive et bedre sted, hvis kvinder havde magten? Håndbog for feminister (og deres modstandere) er en gennemskrevet og opdateret udgave af bogen Hvorfor er feminister så snerpede?