Social and cultural history

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

Et fortællende essay om den tyske nobelpristager Thomas Mann (1875-1955), der i sit 80 år lange liv oplevede både den fredelige udgang af det nittende århundrede, frisættelsen af den værste vold i Første Verdenskrig, mellemkrigstidens eksalterede hysteri og Europas totale sammenbrud under Anden Verdenskrig.Thomas Manns værker handler altid om denne brydningstid. Om Europas mest turbulente periode, hvor alle de modstridende idéer og ideologier, der i historiens lange løb har præget det gamle kontinent, pludselig blomstrede ganske voldsomt og uhæmmet på samme tid og skabte en heksekedel af åndelig uforsonlighed og politisk vold.Det var en tid, der skreg på forsonende helhedstænkning, og den forsøgte Mann at tilvejebringe. Med litteraturen som våben og en tankevækkende sygdomsmetafor som svar forsøgte den tyske nobelprisvinder at overvinde den åndelige skizofreni, der synes at være evig bestanddel af den europæiske sjæl, og som gang på gang kaster Europa ud i krise. Som nu igen i dag, hvor kampen mellem et overstatsligt demokrati og et væld af nationalistiske mytologier endnu engang truer med at rive Europa i stykker.Indhold: Den åndelige sygdoms republik; Buddenbrooks: Fra oplysning til opløsning; Døden i Venedig, Doktor Faustus: Tilbage i det mytologiske urdyb; Trolddomsbjerget: Organisk humanisme som demokratisk mytologi; Josef og hans brødre, Loven: Civilisationen forfra; Refleksioner i dag: Metaforisk kulturkritik i en krisetid.

Der er meget få kvinder i verdenshistorien, der har haft så vigtig en position og så stor en magt som den russiske kejserinde Katarina den Store. I 34 år – fra 1762 til 1794 – sad hun som enehersker over det kæmpemæssige russiske imperium, og under hendes styre voksede Rusland, både i areal og i magt, således at det ved hendes død stod som en af Europas førende magter.Pulitzer-prisvinder Robert Massie fortæller Katarina den Stores farverige historie i alle detaljer. Storpolitikken, krigene, hoflivet, intrigerne, kærlighedsaffærerne – det hele rulles op for læseren i en fremstilling, der på én gang er blændende underholdning og historieskrivning af højeste karat.Den amerikanske historiker og journalist Robert K. Massie (f. 1929) er en af USA's førende inden for russisk historie. Han har tidligere skrevet adskillige anmelderroste bøger om den russiske tsar-familie, Romanov-slægten, heriblandt biografien "Peter the Great – His Life and World", som vandt Pulitzer-prisen i 1981.

Moderskab og Mødrehælp fejrer mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. siden de første mødrehjælpsorganisationer blev grundlagt, har ildsjæle kæmpet for, at kvinder kan skabe et varmt, trygt og udviklende liv for sig selvog deres børn. et arbejde, der fortsætter og udvikles hver eneste dag i dagens Danmark.Samfundets syn på moderskabet har ændret sig drastisk de seneste 100 år. Engang gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer. I takt hermed er kvinders og børns vilkår og rettigheder blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.I MODERSKAB OG MØDREHJÆLP fortæller journalist og forfatter PIA FRIS LANETH indlevende om moderskabets udvikling og om Mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. Samtidig viser bogen med otte stærke portrætter af unge mødre, hvor kampen for moderskabet står i dag. De otte kvinder fandt det alle som ganske unge meningsfuldt at blive mødre trods fordomme, hykleri og bedrevidende argumenter fra omgivelserne. Alle har de oplevet små og store kampe for deres valg, og alle har de på et tidspunkt fået vigtig støtte fra Mødrehjælpen, som familie, venner eller det offentlige ikke kunne tilbyde.LEKTØRUDTALELSE"En velfortalt, let tilgængelig og vigtig historie om de mange aspekter af moderskabets historie og Mødrehjælpens arbejde gennem de seneste 100 år. For alle, der er engageret i samfundsudviklingen. Forfatteren er kendt for den populære Lillys Danmarkshistorie." - Lektør: Anny Skov MadsenOM FORFATTERENpia Fris laneth (f. 1956) er journalist, foredragsholder og forfatter til blandt andet „respekt – historier fra settlementet på Vesterbro" og „lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer".

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,Josef Stalin eller Vladimir Putin?Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin atblive, den han er.Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

Berlin har siden Murens fald vundet en vældig plads i danskernes bevidsthed. Tusindvis af danske turister rejser til byen hvert år, mange køber bolig, og danske kunstnere drager hertil for at arbejde i et frugtbart miljø. Men Berlin har altid tiltrukket danskere, og mange har gennem tiden ladet sig præge af byen – og sat deres præg på den. Berlin og danskerne er historien om danskernes møde med den tyske hovedstad fra kejserrigets grundlæggelse til i dag.Forfattere fra Herman Bang til Sissel-Jo Gazan, filmfolk fra Asta Nielsen til Ole Christian Madsen, billedkunstnere fra Franciska Clausen til Olafur Eliasson – listen over kulturpersonligheder er lang. Men bogen fortæller også om andre grupper: rejsende håndværkere, der slog sig ned i Berlin sidst i 1800-tallet; sønderjyder, som blev parlamentarikere i den preussiske landdag; danske journalister, der rapporterede fra Berlin i Det 3. Riges tid – og mange flere.Med Berlin og danskere har Henrik Heinemeier skabt den første samlede fremstilling af et vigtigt stykke dansk-tysk kulturhistorie. Bogen er illustreret og forsynet med forslag til ting, man kan se i dag. Det er således muligt for læseren – Berlins næste besøgende – at følge landsmænds historiske spor.

I sommeren 1999 flyttede Anna Libak med sin familie til Moskva, hvor hun skulle være korrespondent for Berlingske Tidende. I ”Rusland på røde plader” beskriver hun sit møde med russerne og den russiske kultur, der på mange områder er meget anderledes end den, vi kender herhjemme. Hvert kapitel har sit eget tema, og du kan blandt meget andet læse om det russiske skolesystem, tjenestefolk, vodka, bureaukrati og russisk humor.Bogen udkom oprindeligt i 2004.Anna Libak (f. 1968) er journalist. Hun er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet og sprogofficer i russisk. Fra 1999 til 2003 var hun Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.

Ved at undersøge en række venstreintellektuelles engagement og forsvar for stalinismen fra Hans Scherfig til Hans Kirk stillede han skarpt på den intellektuelles rolle i de moderne samfund: Hvordan kan de samme intellektuelle, der burde være vores kritiske samvittighed, sætte deres dømmekraft over styr i ideologisk forblindelse ? Da bogen udkom første gang i 1984 kom der et ramaskrig af forargelse fra den daværende venstrefløj. Bogen er forsynet med et nyt efterord, der beskriver modtagelsen af bogen, og en række nye illustrationer.