Social and cultural history

”Der kom en Sommerdag to unge Malere til Farsø. Den ene kendte jeg godt, og ham havde jeg ingen Fidus til, for det var jo Hans Dollerup fra Thorup, og hvor kunde en Storhed opstaa i vor egen Midte; den anden derimod var en Fremmed. De var kun faa Timer i Byen, og jeg saa dem bare et enkelt Øjeblik. Rygtet naaede mig oppe paa Loftet, hvor jeg sad og tvandt Strikker til min nye Drage, Rygtet om at to „Fine“ havde været oppe og gjort noget ved Kirken.”Johannes V. Jensen skildrer i en række essays, der her er samlet for første gang, sin barndom, ungdom, store forfattere, filmmediet og Bertel Thorvaldsen. Teksterne tegner et smukt billede af digterens eget liv, men beskriver samtidig en svunden tid og et Danmark, der har forandret sig mere og mere, men som dog stadig kan genkendes i Nobelprisvinderens skildringer.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

”Udover de enkelte sygdomssymptomer hævede oldtidens lægevidenskab sig ikke. At være læge var altså en virkelig kunst, som næsten udelukkede hvilede på erfaringen og talentet. En langt senere tid var det forbeholdt at finde de videnskabelige forklaringer: påvisningen af årsagen til det, der går for sig i legement i sund og syg tilstand.”Mennesket har siden oldtiden beskæftiget sig med sundhed, sygdomsforebyggelse og helbredelse. Gennem tiden har tilgangene ændret sig utroligt meget, og dog er der stadig meget at lære fra oldtidens lægekunst. Alfred Bramsen fortæller om synet på sundhed og sygdom gennem historien. Bogen beskriver nogle af de største tænkere inden for dette til alle tider vigtige emne.”Livets manna” udkom første gang i 1907.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Med minutiös noggrannhet och rysande spänning berättar Kjell E. Genberg den italienska och amerikanska maffians blodiga historia. Från den sicilianska maffians begynnelse på 1700-talet och de amerikanska och italienska regeringarnas gemensamma krig mot den organiserade brottsligheten på 1980-talet till vår tids rättsprocesser mot de ökända ”familjerna” - och allt där emellan. En kriminologisk exposé som både är informationsrik för den intresserade och spännande för vilken läsare som helst.Kjell E. Genberg (född 1940) har under eget namn och ett antal pseudonymer skrivit en stor mängd romaner i många genrer sedan bokdebuten 1966.

”Mellankrigstiden” av Jan Linder erbjuder spännande rön och porträtt av den ofta outforskade epoken mellan de två världskrigen.Boken ger en unik blick på mellankrigstidens kultur och politik. Varje svensk regering får en karaktärsteckning och tidens unga personligheter får själva skildra hur de upplevde sina liv. Hur såg Clarté, funkis-rörelsen och de nya skalderna på samtiden? Många frågor får oväntade svar: Hur såg Sven Stolpe på Hitler? Röstade Herbert Tingsten för rusdrycksförbud? Hur kunde luspanke Torsten Kreuger bli tidningskung?Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Filmatized in 2013 and the official recipient of three Oscars, Solomon Northup's powerful slave narrative 'Twelve Years a Slave' depicts Nortup's life as he is sold into slavery after having spent 32 years of his life living as a free man in New York.Working as a travelling musician, Northup goes to Washington D.C, where he is kidnapped, sent to New Orleans, and sold to a planter to suffer the relentless and brutal life of a slave.After a dozen years, Northup escapes to return to his family and pulls no punches, as he describes his fate and that of so many other black people at the time.It is a harrowing but vitally important book, even today. For further reading on this subject, try 'Uncle Tom's Cabin' by Harriet Beecher Stowe.Solomon Northup (c.1807-c.1875) was an American abolitionist and writer, best remembered for his powerful race memoir 'Twelve Years a Slave'.At the age of 32, when he was a married farmer, father-of-three, violinist and free-born man, he was kidnapped in Washington D.C and shipped to New Orleans, sold to a planter and enslaved for a dozen years.When he gained his freedom, he wrote his famous memoir and spent some years lecturing across the US,on behalf of the abolitionist movement.'Twelve Years a Slave' was published a year after 'Uncle Tom's Cabin' by Harriet Beecher Stowe and built on the anti-slavery momentum it had developed.Northup's final years are something of a mystery, though it is thought that he struggled to cope with family life after being freed.

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det. I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".

Da Amerika blev koloniseret fra omkring år 1500 og frem, var det med et utal af nationaliteter. Også danskere valgte at prøve lykken ved at krydse Atlanten. I ”Dansk-amerikansk historie” fortæller Thomas P. Christensen om Danmarks og danskernes historie på det amerikanske kontinent – blandt andet om Dansk-Vestindien, om udvandringen i 1800-tallet, om dansk kultur i de forenede stater og om danskerne i Canada og Argentina.Bogen udkom første gang i 1927.Dr.phil. Thomas Peter Christensen var en dansk historiker bosat i Iowa i USA. Han er forfatter til bogen ”Dansk-amerikansk historie” samt til en række bøger på engelsk om de oprindelige amerikaneres historie.

”Jeg er en kvinde, som har brug for at blive set. Det er et lige så basalt behov som at trække vejret eller at spise."Med udgangspunkt i kulturhistorien og egne og andres erfaringer forsøger forfatteren Nancy Friday at udforske den magt, udseendet og skønheden har over både mænd og kvinder, lige fra de bliver født. Udseendets rolle ændrer sig i løbet af ens liv, men ikke desto mindre er den en ufravigelig del af vores tilværelse lige fra barndommen, over ungdommen og voksenlivet og helt frem til alderdommen.Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. Hun var en af de første, der skrev om kvinders seksuelle fantasier og frigørelse, og de fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

”Gennem middelalderen var alt videnskabeligt liv meget nøje knyttet til undervisningen; den gruppering af fag, man opstillede, de metoder, man anvendte i undervisningen, var bestemmende for alt videnskabeligt arbejde. Det var en arv fra den klassiske oldtid, da forskningen i de skiftende tiders højere skoler bestemtes af samvirken mellem lærere og disciple.”Professor i klassisk filologi William Norvin fortæller i anledning af Københavns Universitets 450 års jubilæum om universitetets lange og spændende historie. Bogen fortæller også om den tradition, Københavns Universitet er formet efter, om det intellektuelle miljø, der dominerede det i middelalderen, og om det samfund, universitetet voksede ud af.Bogen udkom første gang i 1929.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

Cykelrytter Mikkel Honoré flyttede til Italien i 2019 og blev halvt italiener. Han er italiensk gift, omgås og træner med de store italienske ryttere, nyder den italienske livsstil og optræder endda indimellem på italiensk fjernsyn som cykelekspert. Selvom Mikkel Honoré har forelsket sig i støvlelandet, har han stadigvæk begge ben på jorden, når det kommer til sit eget forhold til sin sport. I dette afsnit af 'Sejr' har vært Bastian Emil Goldschmidt besøg af Mikkel Honoré for at se tilbage på nogle af hans største præstationer på landevejen, mens Honoré forholder sig til livet som cykelrytter, og den konstante jagt efter nye resultater.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Mikkel HonoréKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

I foråret 2021 kørte Kasper Asgreen først over målstregen i monumentet Flandern rundt og ind på den helt store scene i cykelsporten. Samtidig satte det også høje forventninger til den unge rytters fremtid, og især til klassikerne i det følgende forår. En skade satte midlertid en stopper for de store resultater, og Asgreen har kæmpet en lang sej kamp tilbage mod toppen, som kulminerede i Tour de France 2023, hvor han tog en stor etapesejr.I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er vært Bastian Emil Goldschmidt taget hjem til Kasper Asgreen i Kolding for at tale med ham om de store sejre, og om at kæmpe sig gennem smerten og de dårlige resultater under hans skade.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Kasper AsgreenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJRSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

"Den begyndende forståelse af, at arbejdet ikke er alt, navnlig ikke i betydning af forretningsliv og pengemageri, beror vel på, at Amerika nu begynder at blive sat, at befolkningen former sig til en nation. Det er ikke længere ’udvandrere’, der mere eller mindre nødtvungent er taget ud for at søge lykken, og som, hvis de finder den, haster hjem med deres dollars og nyde livet i det gamle land. Dette forjagede i livet, dette foreløbige ved stæderne er tildels, men forresten også kun tildels, forsvundet."Skuespiller Karl Mantzius fortæller gennem en række breve om sin rejse igennem Amerika i 1916-1917. Bogen bugner af spændende indsigt i de amerikanske samfundsforhold, kulturen og mentaliteten, som den blev opfattet af en nordeuropæisk boheme, der ikke mindst bed mærke i, at rigdom her betød noget helt andet for ens status end i det gamle Europa.Bogen er en genudgivelse fra 1917 skrevet med datidens sprogbrug.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Kartofler har i århundreder været en af grundstenene i traditionel dansk mad, og de kan tilbederes på et utal af måder. Sofie Hortens bog fra 1916 præsenterer os for 173 konkrete måder at bruge kartoflen på i madlavning.Sofie Horten giver desuden tips til, hvordan man vælger de bedste kartofler, og hvordan de bedst opbevares, så de kan holde længere. Bogen giver et spændende indblik i, hvordan man lavede mad med denne populære ingrediens, før der var noget, der hed køleskab og supermarked, og den viser, hvor alsidig og brugbar kartoflen i virkeligheden er.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af vigtige bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

"Er skuespilkunsten en kunst? – Er skuespilleren kunstner?En og anden vil straks indvende: foreligger det spørgsmål overhovedet? Man ved da nok, hvad skuespilkunst er, og om man kalder den kunst eller ikke, det kan jo være ligegyldigt.Jeg tror imidlertid, at spørgsmålet foreligger, og jeg er bange for, at ’man’ meget sjældent gør sig klart, hvad skuespilkunst er, hvad der er dens område og hvor dens grænser ligger, heller ikke finder jeg det helt ligegyldigt, om den regnes med til de frie kunster eller ikke."Skuespiller Karl Mantzius har skrevet tre essays om nogle af de centrale problematikker inden for teatret og skuespilkunsten. Bogen diskuterer blandt andet, om man overhovedet kan kalde skuespilkunsten for kunst, eller om den i virkeligheden er noget helt andet, hvad der adskiller et nationalteater fra andre teatre, og om en skuespiller i virkeligheden er beslægtet med digteren.Bogen udkom første gang i 1903.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

En andenplads i endagsløbet Fleche Wallone, top ti i Liege-Bastogne-Liege, dansk mester i linjeløb og en samlet sejr i etapeløbet Schweiz rundt. 2023 var et stort cykelår for Mattias Skjelmose, der for alvor slog sit navn fast i de danske cykelhjerter med sin aggressive kørestil og sin ligefremme fremtoning i medierne.I dette afsnit af podcasten 'Sejr' er Skjelmose gæst hos vært Bastian Emil Goldschmidt for at se tilbage på et begivenhedsrigt år på cyklen, og for at tale om forbilleder, træning og hvilke mål han har for sin fremtid i sporten.Vært: Bastian Emil GoldschmidtGæst: Mattias SkjelmoseKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildSEJRSEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

I 1857 kom den verdensberømte danske eventyrdigter H. C. Andersen på besøg hos den lige så verdensberømte engelske forfatter Charles Dickens. Andersen havde skrevet, at han ikke ville blive længere end 14 dage, men blev i fem uger. Og det blev fem lange uger for Dickens-familien. "Vi lider alle under Andersens besøg," skrev den engelske forfatter blandt andet til en ven. Sammen med rejsejournalist og forfatter Jannie Schjødt Kold taler vi om det meget akavede topmøde mellem de to litterære titaner – og vi taler om hvem Andersen i virkeligheden var og hvorfor han rejste så meget.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Jannie Schjødt KoldKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Marilyn Monroe era una actriz en ascenso que murió joven. Y fue el símbolo de la sensualidad para buena parte del mundo, pasando la mitad del siglo XX.Había saltado a la fama por su carisma y sus expresiones fotogénicas. Sin embargo, el sueño de Marilyn era consagrarse en la actuación. Participó en varias películas y dedicó mucho esfuerzo a perfeccionarse.Se le recuerdan varios romances icónicos: con el beisbolista Joe DiMaggio, con el escritor Arthur Miller y sobre todo con el presidente estadounidense John F. Kennedy.Las extrañas circunstancias de su muerte, producto de una sobredosis de barbitúricos, dieron pie a muchas teorías sobre lo que pudo haber sucedido.En Marilyn convivían la apariencia de una gran alegría de vivir y varias tristezas profundas. Tal vez por eso todavía nos intriga tanto la mujer que redefinió el "sex appeal".

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"En pioner er en foregangsmand. Såvel den eventyrlystne flok af guldsøgere som den missionerende skare af spanske munke, der hver ad sine veje kom til Californien, blev hver på sin vis taget i kulturens tjeneste som Vesten pionerer."Hans Christian Vedsted tager os med til Amerika i starten af det tyvende århundrede og viser os det store land set gennem danske øjne. Bogen tager os med fra Californiens guldminer, hvortil guldgraverne strømmede fra hele verden, ud på de endeløse prærier og ind i de dansk-amerikanske hjem, som alle åbnede sig for ham med en rørende stor gæstfrihed."Amerika-skildringer" udkom første gang i 1911.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Da Rosa Berg som 15-årig kommer til København fra Korsør for at søge sin første plads, føler hun, at livet ligger åbent for hende. Men hun skal hurtigt komme til at indse, at livet som tjenestepige slet ikke er, som hun har forestillet sig.I "En tjenestepiges erindringer" fortæller hun om de første år i København i forskellige pladser, om nogle af sine tjenestepigeveninders skæbne, om kærligheden og om de senere rejser til udlandet – bl.a. til Skotland og England. Bogen er oprindeligt udgivet i 1916.Rosa Berg udgav i 1916 den selvbiografiske fortælling "En tjenestepiges erindringer". Bogen er skrevet under pseudonym, så om forfatteren også i virkeligheden er datter af en fattig kuldrager fra Korsør, eller om hun kommer fra lidt bedre kår, står hen i det uvisse.

"Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Interessen for hjemstavnen øges gennem fravær, og jo ældre man bliver, des stærkere vokser den. Således er det i hvert fald gået mig. Personer og situationer fra barndommens og ungdommens år har tegnet sig for mig i stedse tydeligere former, og jeg har i de senere år prøvet at skildre disse i vers, skrevet på hjemstavnsmålet."Bornholmer og forfatter K.H. Kofoed har samlet en lang række gamle bornholmske sange, som er blevet sunget på Bornholm igennem umindelige tider. Sangene er forsynet med noder og forklaringer af, hvordan de forskellige ord og bogstaver skal udtales. Bogen er en enestående samling af den usædvanlige bornholmske kulturskat, som er så særegen for øen.Samlingen udkom første gang i 1932.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

En viktig redogörelse av flera bortglömda kvinnors liv från 1700- och 1800-talets Sverige!Karin Edvall tar med läsaren långt in i arkivens djup i ett för att skildra bortglömda kvinnors historier och levda erfarenheter. I boken skildras tolv kvinnor i Sverige under 1700- och 1800-talet. Kvinnor som levt olika liv i olika delar av Sverige. Kvinnor som i det tysta kräver och förtjänar att få göra sina röster hörda. Vi möter bland annat Elisabet som födde sjutton barn på tjugofyra år, den sinnessjuka Charlotta som vårdades med vattenkur och pigan Ida som förgiftades med arsenik.Karin Edvall är född i Umeå. Hon har skrivit fem romaner, två reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten.