Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Jes Peter Asmussen
    69.00 kr.

    "Mens de sumeriske og ældste semitiske kulturer i den nære Orient var opstået som bysamfund af ringe territorial udstrækning, var Achæmenidernes rige ikke længe efter grundlæggelsen et vidtomspændende imperium med Persien som midtpunkt, storriget, der strakte sig fra Indien til Lilleasiens vestkyst, for sakerne hinsides Sogdien til Kūš og naturligvis omfattende ’mange slags folk’ eller ’alle slags folk’ efter indskrifternes egen terminologi."Den persiske civilisation strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og har dækket over enorme landområder. Det Achæmenidiske Rige var det allerførste persiske rige og blev grundlagt af Kyros den Store i 5500 f.Kr. Filolog Jes Peter Asmussen fortæller om det store riges interessante historie. Bogen beskriver også rigets kultur, religion og skikke og trækker tråde op igennem tiden til Persiens senere historie.Bogen udkom første gang i 1960.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

  • by Louis Bobé
    39.00 kr.

    "De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

  • by Søren Giversen
    79.00 kr.

    De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

  • by Søren Giversen
    79.00 kr.

    De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

  • by August Wimmer
    39.00 kr.

    "Erfaringen har vist, at disse børn kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af de over for resten af værgebørnene anvendte opdragelsesmidler, og at både barnet og anstalten lider ved, at der over for disse degenererede børn anvendes en opdragelsesmetode, der som sin forudsætning må regne med en nogenlunde psykisk normalitet hos det pågældende barn."Psykiater og læge August Wimmer beskriver psykiatriens tilgang til de børnehjemsbørn, der var særligt svære at få til at fungere i omgivelserne, og som udviste opførsel, som afveg meget fra de andre børns. Bogen udkom i 1909 og giver et indblik i synet på børn, psykisk syge og udviklingshæmmede i starten af 1900-tallet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    49.00 kr.

    "Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Małgorzata Czuma
    40.99 kr.

    „[Ludwik XVI] na uczynioną kiedyś uwagę, że on sam, jako król, powinien ponaglać prace swoich ministrów, odpowiedział: Bardzo chętnie, jeśli mnie tylko o to poproszą"."Władca też człowiek" to nie tylko zbiór biografii. To pełna humoru podróż w nieznane zakamarki życia najbardziej znanych władców Europy. Dzięki tej książce odkryjemy prawdziwe oblicza słynnych władców - ich dziwactwa, pasje i marzenia. Zapomnij o nudnych lekcjach historii! Te niekonwencjonalne biografie zabiorą cię w fascynującą podróż, ukazując monarchów jako ludzi pełnych życia, emocji i... ludzkich słabości.Idealna lektura dla miłośników filmów z serii "Historia Bez Cenzury".Małgorzata Czuma – autorka książki zatytułowanej „Władca też człowiek. Niekonwencjonalne biografie" opublikowanej po raz pierwszy w 2013 roku.

  • by Søren Giversen
    49.00 kr.

    Egypten var fra år 30 f.Kr. og frem til 640 e.Kr under romersk herredømme. I denne periode fik egyptisk kultur en ny stor opblomstring, ikke mindst på grund af den fremvoksende kristendom. Det var også her, det kristne klostervæsen blev grundlagt.I "Munke og mystikere" fortæller teolog Søren Giversen om dramatiske optrin og blodige begivenheder, der kom til at præge den kristne kulturs udvikling, og om nogle af de markante personligheder, der var med til at skabe de første klostre.Bogen udkom første gang i 1962.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

  • by Peter Dalhoff-Nielsen
    49.00 kr.

    "I 1989 blev kommunismen erklæret for død. Det var sket flere gange før. Men denne gang så det ud til at være alvor. I det meste af Østeuropa, der siden 1940’erne havde være under kommunistisk styre, blev partilederne overtalt eller tvunget til at træde tilbage. De skulle give plads for mænd og kvinder, folk havde mere tillid til.At det var alvor denne gang, kunne man se i november 1989. Da blev den forhadte betonmur mellem Øst- og Vestberlin revet ned, og glade østberlinere strømmede over til Vestberlin."I 1989 og 1990 forandrede alt sig i Østeuropa. Det stod mere og mere klart, at folk var utilfredse med de kommunistiske regimer og ville noget helt andet. Journalist Peter Dalhoff-Nielsen tager os med til Ungarn, Polen, Rumænien Østtyskland og Tjekkoslovakiet og viser os, hvordan de forskellige lande forandrede sig i løbet af disse to år. Bogen udkom første gang i 1990, imens dette spændende kapitel i Østeuropas historie stadig var ved at blive skrevet.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

  • by Asser Amdisen
    From 128.99 kr.

    På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser. Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.Historien fortælles i Asser Amdisens sædvanlige underholdende og til tider provokerende stil. Bogen indeholder desuden en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder.Politiken skrev i 2018 om ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”: ”Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker.”

  • by Anders Lundt Hansen
    From 98.99 kr.

    Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

  • by Ellen Ryg Olsen
    69.00 kr.

    "Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne."Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

  • by Louis Bobé
    69.00 kr.

    Den danske historiker Louis Bobé har samlet en række af sine mest spændende artikler og skrifter om kunst, kultur og selskabsliv blandt danskere i hjemlandet såvel som andre steder i Europa i årene mellem Renæssancen og Guldalderen. I bogen berettes blandt andet om adelslivet i Holsten, om danske kunstnere i Rom, om Amalienborgs operahus’ brand i 1689 samt om dronning Caroline Mathildes fængselsophold, efter hun var blevet fordømt og forvist fra hoffet.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

  • by Georg Nygaard
    69.00 kr.

    "H.C. Andersen kunne til tider med megen bitterhed udtale sig om hovedstaden og dens befolkning; men trods alt var det her, han fandt sit ’hjem i hjemmet’, og hvor ofte han end søgte ud, var det dog altid København, der blev det faste udgangspunkt og stedet, hvortil han vendte tilbage."H.C. Andersen havde et ambivalent forhold til København, og hans oplevelser i hovedstaden og med dens borgere var noget, der i høj grad prægede hans liv og hans værker. Georg Nygaards bog "H.C. Andersen og København" fortæller om den store digters liv i storbyen lige fra da han kom dertil som en fattig fynbo på bare 14 år i 1819, til han i 1875 drog sit sidste suk i den by, hvor han i dag ligger begravet.Bogen udkom første gang i 1938 og tegner et smukt billede både af H.C. Andersen som menneske og digter og af København, som byen så ud i 1800-tallet.Georg Nygaard (1871-1942) var en dansk forfatter og journalist, der særligt er kendt for sine biografier. Han bidrog flittigt til 2. udgaven af Dansk biografisk Leksikon og udgav biografier i bogform om blandt andre H.C. Andersen, J. P. Jacobsen og Emil Aarestrup.

  • by Hans Bonde
    79.00 kr.

    "Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    49.00 kr.

    "Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    69.00 kr.

    "Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Else Sander
    69.00 kr.

    "Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    From 68.99 kr.

    ”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    49.00 kr.

    "Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Johannes V. Jensen
    79.00 kr.

    "Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham."Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

  • by Wilhelm von Rosen
    99.00 kr.

    "Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

  • by Wilhelm von Rosen
    99.00 kr.

    "Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

  • by Bjarne Henrik Lundis
    From 68.99 kr.

    ”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Axel Steensberg
    49.00 kr.

    Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

  • by Sven Skovmand
    49.00 kr.

    Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

  • by Olga Eggers
    69.00 kr.

    "Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • by Per Aage Brandt
    39.00 kr.

    "Spørgsmålet om de æstetiske arbejdes egenart – om værket og virket omkring det – stiller sig for alle, som enten omgås kunst eller blot undrer sig over selve kunstens eksistens: der er unægtelig noget at undre sig over, dels dens magt over sindene, dens beslaglæggelse af menneskelig lidenskab, dens indgriben i vor oplevelsesverden, dels dens lige så radikale nyttesløshed, og ikke mindst det forhold, at vi ret klart skelner den fra alle andre aktiviteter uden dog at råde over en dækkende definition."Den danske sprogforsker og digter Per Aage Brandt har i mange år været toneangivende i dansk kulturliv. Hans forelæsning "Guds æstetik" blev oprindeligt holdt ved Det kgl. danske Kunstakademis åbning 1. oktober 1991 og diskuterer nogle af de evigtgyldige spørgsmål omkring kunstens væsen og betydning i samfundet. Et par af de centrale spørgsmål er de klassiske, der går igen og igen igennem kunst- og kulturhistorien: Hvad er kunst, og hvad skal vi bruge det til?Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

  • by G/GESCHICHTE
    51.99 kr.

    Beeindruckend an den Maya-Pyramiden ist, wie steil sie sind. In Chichén Itzá und Uxmal die Stufen von oben herabzublicken, verursacht leicht ein flaues Gefühl. Was ging in den Menschen vor, als sie damals solche Treppen über das Dach des Dschungels hinaus in den Himmel bauten? Die Pyramidenstufen sind wie ein Sinnbild für die Zivilisation der Maya: ihren steilen Aufstieg, ihren noch steileren Abstieg. Auch andere Hochkulturen brachen zusammen, etwa die bronzezeitlichen Reiche am Mittelmeer – aber es blieben doch Menschen in dem Gebiet, die auf den alten Straßen wanderten, die verfallenden Gebäude bestaunten, die Mythen weitererzählten. Die Maya-Städte hingegen versanken komplett im Dschungel, und sie fielen dem Vergessen anheim, als ob es sie nie gegeben hätte. Alles über den Aufstieg und Kollaps der Hochkultur erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

  • by Bastian Emil Goldschmidt
    49.00 kr.

    Fausto Coppi. For enhver der følger med i cykelsport er navnet stærkt forbundet med det stof som legender er gjort af. For dem der holder af Jørgen Leths Tour de France kommentering vil navnet Fausto Coppi unægteligt også vække genklang. For det er ham som Leth altid vender tilbage til, når han taler om cykelsportens største ikoner. I dette afsnit af SEJR er vært Bastian Emil taget hjem til Jørgen Leth med en stor billedbog under armen for at tale om legenden Coppi. Det bliver til en samtale fuld af anekdoter fra Leths yngre dage hvor han fulgte cykelløbet meget tæt fra sidelinjen.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.