History: plagues, diseases, famines

”Angsten overvældede Bjart. Fjender og overfaldsmænd kunne man forsvare sig imod. Men ikke pesten. Den rasede som en ild, der har fænget knastørt græs. Den, der fik pesten, var dømt til pine og død.”Bjart er 14 år i år 1349, da pesten kommer til den norske landsby Bjørgvin. Aldrig har han kunnet forestille sig noget så uhyggeligt som den sorte død, og selv da han flygter til en anden by, ser han, at pesten er løbet i forvejen. Den hærger overalt. På sin flugt møder Bjart en pige, der er flygtet fra sit hjem i brædalen. Hun har set så forfærdelige ting, at hun ikke bare har glemt sin fortid. Hun har også glemt sit eget navn.Torill Thorstad Hauge (1943-2014) blev født i bygden Trysil i Norge. Hun blev uddannet på Statens Håndværks- og Kunstindustriskole og studerede senere etnologi ved Oslo Universitet. Hun har skrevet en lang række populære historiske romaner blandt andre ungdomsromanerne ”Den lange rejse” om en ung nordmand, der tager til USA for at gøre lykken og ender med at opleve den forfærdelige borgerkrig.

In dieser Ausgabe von G/Geschichte dreht sich alles um das Leben im Mittelalter:Schweine suhlen sich vor den Häusern, und von den Werkstätten der Gerber breitet sich ein infernalischer Gestank aus. Arme, Bettler und zuweilen Lepröse bevölkern die Gassen. Vor den Mauern verwesen die Körper der Gehenkten. Die Stadt ist kein romantischer Ort, aber sie verspricht eine Chance auf Freiheit von den Ketten der Leibeigenschaft.Würfelspiele auf dem Friedhof, landsknechtiges Saufen im Wirtshaus oder ein Besuch bei den »Fensterhennen«, den leichten Mädchen der Stadt – das Laster triumphiert im Spätmittelalter, aber auch die Tugend. Fromme Stifter errichten Spitäler für Arme und Gebrechliche, und für die Leprakranken gibt es eine städtische Grundversorgung. Mittelpunkt des Lebens ist die Familie. Die Generationen leben noch unter einem Dach, und im Kreis der Familie wird auch gestorben. Der Tod wird nicht verdrängt oder tabuisiert, sondern man bereitet sich darauf vor. Die Menschen des Mittelalters haben ein beneidenswertes Gottvertrauen!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Når koen pludselig dør eller høsten slår fejl, så kunne det jo skyldes uheld eller at du er en dårlig bonde, men mere nærliggende er det jo at skyde skylden på nabokonen med de onde øjne. Efter kongen i 100 år havde forsøgt at udrydde magi ved at brænde hekse, så var man ved at tvivle lidt på den metode i slutningen af 1600-tallet. I denne episode møder vi en af de sidste heksejægere, som gjorde alt for at finde og straffe trolddom - og dermed var med til at stoppe hekseforfølgelserne.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Afsnit 100 ekstravaganza!! Vi fejrer jubilæet ved at vende tilbage til vores allerførste afsnit med det store spørgsmål: pest eller kolera? Dog dykker vi denne gang ned i historien om dem, der forsøgte at kurere og stoppe sygdommene. Og så er det selvfølgelig ikke afsnit 100 uden en status - men vær tålmodig, vi har gemt den til efter slut-banjoen!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I dag diskuterer Katrine og Marie dilemmaet "Pest eller Kolera?" ud fra et historisk synspunkt. Undervejs taler de om det sidste pestudbrud i København samt de sanitære (eller manglen på samme) forhold i byen.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Gedske Horeunge og hendes mor, Maria, arbejder på en lille landsbykro, hvor livet er hårdt og brutalt. Da ravne og sorte rotter begynder at dukke op i landsbyen i hobetal, er Gedske sikker på, at det er et varsel om en stor fare, der er på vej. Hun vil væk fra byen, men hendes mor vil blive. Hun forstår ikke, at det er pesten, der er ved at arbejde sig op igennem Europa, og at ingen i by længere er sikker."Ravnetid" udkom første gang i 1996.Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.

Hexerei und Hexenverfolgung ist etwas, von dem wir alle auf die eine oder andere Weise gehort haben, aber vielleicht nie kritisch betrachtet haben. Ludwig Bechstein gibt uns mit diesem Buch einen Einblick in eine groteske und sehr unmenschliche Zeit mit Katastrophalen Gesetzen und Regeln. Gesetze, die todliche Folgen hatten, fur Frauen, die ein wenig von der Norm abwichen. Frauen, die tatsachlich in der Lage waren, Menschen zu heilen, Frauen, die etwas uber Krauter, Baume und die Natur wussten oder Frauen, die einfach ein bisschen anders waren. Ein faszinierendes Buch uber eine spannende Zeit. -

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Efter perioder med varmere temperaturer havde Europa oplevet et hidtil uset befolkningsboom med flere indbyggere på kontinentet end nogensinde. I det første årtusinde var Europas befolkningstal 24 millioner, i 1340 var dette tal steget til 54 millioner.Landene udnyttede deres landbrugsarealer til det yderste, og man var ved at nå grænsen for at kunne brødføde befolkningen. Men en frygtelig ondskab hjemsøgte landene i den sene middelalder, og et århundrede senere var Europas befolkningstal styrtdykket til 37 millioner.Denne artikel fortæller den frygtelige historie om pestudbruddet, der forkrøblede verden.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Vulkanudbrud, epidemier og jordskælv har flere gange ændret historiens gang. Byer er forsvundet i aske, lava og flammer eller lagt øde af pest. Da den sorte død hærgede sidst i middelalderen, døde omkring halvdelen af Europas befolkning, og da en voldsom orkan 8. september 1900 ramte den amerikanske østkyst, døde 8.000 indbyggere i byen Galveston. Skibskatastrofer kan få lige så alvorlige følger, som da verdens dengang største dampskib Titanic på sin jomfrurejse i 1912 ramte et isbjerg og kun 710 af de 2224 ombord blev reddet, eller da 9300 mennesker druknede, da det tidligere krydstogtskib Wilhelm Gustloff i januar 1945 blev torpederet af en russisk ubåd i Østersøen. Vi har her samlet 18 dramatiske fortællinger om historiens værste katastrofer. Kom tæt på ofrene, hør de overlevendes gribende beretninger og mød heltene, der satte livet på spil for at redde andre.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

In 1346 besloot Jani Beg, de khan van de Tataren, om dode soldaten over de muur rond de stad Kaffa te gooien, die hij zojuist had ingenomen. Zij waren gestorven aan de pest. Toen de Siciliaanse kooplieden aan de andere kant van de muur op de vlucht sloegen, namen ze de ziekte mee naar Europa. Uiteindelijk zou de halve Europese bevolking aan de ziekte overlijden. Op 18 juni 1815 gaat Napoleon op oorlogspad en krijgt hij de kans om het Britse leger definitief uit te schakelen. Maar het gaat allemaal anders dan verwacht. Een kleine 100 jaar later, op een zomerse dag in Sarajevo wordt de Oostenrijks-Hongaarse troonopvolger door een kogel in de hals geraakt. Dit is het dodelijke startschot van een stortvloed aan gebeurtenissen: een maand later is de Eerste Wereldoorlog een feit. Europa zou nooit meer hetzelfde zijn. Hier kijken we naar een aantal gebeurtenissen die de wereld hebben veranderd – van de pestepidemie in de middeleeuwen tot de ondergang van de Sovjet-Unie.

" – Sådan en bandit, din kærrekusk... Han skal nok dukke op igen med en bande tyveknægte, der stjæler alt fra os...Bisontin så på Marie, hvis ansigt pludselig fik et anspændt udtryk. Han vendte sig mod den store Saura for at svare, men Pierre kom ham i forkøbet. Mens han langsomt gik fremad, tog han mål af bonden, der var to hoveder højere end han, og med en bestemt stemme, men uden at råbe, sagde han: - Jeg forbyder dig at tale på den måde. Mathieu var en af vore. Vi er her for at forsvare ham."Under Trediveårskrigen kan tømrersvenden Bisontin og hans venner godt se, at Frankrig er et usikkert sted for dem at blive. Med Bisontin som leder beslutter de sig for at flygte fra de mange farer, der lurer overalt i det krigshærgede Frankrig for at komme til Schweiz, hvor de håber at kunne skabe sig en bedre tilværelse."Søens lys" er anden del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

Tulivuorenpurkaukset, epidemiat ja maanjäristykset ovat puuttuneet historian kulkuun useita kertoja. Kaupunkeja on kadonnut tuhkan, laavan tai liekkien alle ja tuhoutunut ruton kourissa. Mustan surman iskiessä Eurooppaan myöhäiskeskiajalla puolet Euroopan väestöstä menehtyi kulkutautiin. Yhdysvaltain itärannikolle 8. syyskuuta 1900 rantautunut raju hirmumyrsky taas tappoi 8 000 Galvestonin kaupungin asukasta. Laivojen haaksirikot ovat myös vieneet mukanaan tuhansia ihmishenkiä, kuten silloin, kun aikansa suurin höyrylaiva Titanic osui jäävuoreen ja upposi niin, että vain 710 onnekasta laivalla olleista 2 224 ihmisestä pelastui, tai kun evakuoituja kuljettanut Wilhelm Gustloff -alus joutui neuvostoliittolaisen sukellusveneen torpedoimaksi Itämerellä tammikuussa 1945. Olemme koonneet yhteen 18 dramaattista tarinaa historian pahimmista katastrofeista. Kuule lisää tapahtumista, uppoudu selviytyneiden liikuttaviin tarinoihin ja tutustu sankareihin, jotka vaaransivat oman henkensä pelastaakseen muita.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"Marie fandt i de andres øjne et genskin af sin egen bekymring, blandet med en smule håb. Der kom så lidt udefra, at man altid, inderst inde, nærede et lille håb, mens man spejdede efter nyheden, der kunne være kilde til noget behageligt. Men endnu større var angsten for den dårlige nyhed. Angsten for at se djævelens sendebud dukke frem – eller hvad der ikke var bedre – en eller anden kardinal, guvernør eller konge."Trediveårskrigen lakker mod enden, men Marie tør stadig ikke vide sig sikker. For selvom krigen er slut, er landet stadig fyldt med desperate, sultne mennesker, der vil gøre hvad som helst for en bid brød. Alligevel beslutter hun sig for at følge Bisontin, da han vil føre hende og resten af de franskmænd, der flygtede med ham under krigen, tilbage til hjemlandet. Men hvilket Frankrig venter dem mon? Er der håb om igen at kunne skabe sig en tilværelse, der bygger på sammenhold og kærlighed og ikke frygt og forfølgelser?"Marie-det Gode-Brød" er fjerde og sidste del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

"Hortense var for længe siden hørt op med for sig selv at gentage Barberats beretning om lægens endeligt. Hun nærede ikke mere nogen tvivl. Hun søgte ingenlunde at bevare et håb. Hendes overbevisning var fasttømret: Blondel levede. Han ventede hende. Hun skulle sammen med ham følge en vej af lys og kærlighed. Hvis lægen stadig led under sine sår, skulle hun vide at fremskynde hans helbredelse. Hortense ønskede egoistisk, at det stod sådan til for at få den glæde at komme Blondel til hjælp."Under Trediveårskrigens kaotiske hærgen i Europa forsøger Hortense d’Eternoz at finde frem til lægen Alexandre Blondel, så hun kan hjælpe ham i hans indsats med at pleje de sårede børn, der på den ene eller den anden måde er blevet ofre for krigen. Det viser sig imidlertid at være sin sag at opspore lægen i det krigshærgede Frankrig, men Hortense nægter at give op."Krigerkvinden" er tredje del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

"Guyon gik frem mod de to mænd, men sergenten standsede ham med en håndbevægelse, idet han sagde: - Hold dig på afstand; du er sikkert smittespreder. – Jeg! Jamen, min kone er død af lungesot, ikke af pesten. I to år har hun spyttet blod; du kan selv spørge bartskæreren, som plejede hende. Pesten var endnu ikke nået til Aiglepierre, da min kone døde. – Hvis den fyr var smittespreder, sagde den gamle saltsyder, mens han greb fat i Mathieus nøgne arm, så ville jeg havde været smittet for længe siden. Og han ville ikke have kunnet arbejde, som han gør."Mathieu får under Trediveårskrigen arbejde som graver i en pestlejr i Franche-Comté. Arbejdet er farligt og modbydeligt, og den unge mand bliver vidne til frygtelige lidelser. Han oplever imidlertid også venskab og sammenhold, som man kun kan knytte til lidelsesfæller i en så grusom tilværelse."Ulvetider" er første del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.

Vulkanutbrott, epidemier och jordskalv har vid flera tillfällen förändrat historiens lopp. Städer har försvunnit i aska, lava och lågor, eller ödelagts av pest. När digerdöden härjade i slutet av medeltiden dog omkring hälften av Europas befolkning och när den amerikanska östkusten drabbades av en våldsam orkan den 8 september 1900 dog åttatusen invånare i staden Galveston. Fartygskatastrofer kan få så allvarliga konsekvenser som när världens vid tidpunkten största ångfartyg Titanic på sin jungfrufärd år 1912 kolliderade med ett isberg och endast 710 av de 2 224 ombord kunde räddas – eller när 9 300 människor drunknade när det tidigare kryssningsfartyget Wilhelm Gustloff torpederades av en rysk ubåt i Östersjön i januari 1945.Vi har samlat arton dramatiska berättelser om historiens värsta katastrofer. Kom nära offren, hör de överlevandes gripande berättelser och träffa hjältarna som satte livet på spel för att rädda andra."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Vulkaanuitbarstingen, epidemieën en aardbevingen hebben de loop van de geschiedenis ingrijpend veranderd. Steden zijn in as gelegd, in vlammen opgegaan of door de pest geteisterd. Toen de Zwarte Dood zich in de middeleeuwen door Europa verspreidde, kwam de helft van de bevolking om. En toen een krachtige orkaan op 8 september van het jaar 1900 langs de Amerikaanse oostkust aan land kwam, stierven 8000 inwoners van de stad Galveston. Ook scheepsrampen kunnen grote gevolgen hebben, zoals toen de Titanic, destijds het grootste stoomschip ter wereld, in 1912 op een ijsberg liep en slechts 710 van de 2224 opvarenden gered konden worden. We hebben hier 18 dramatische verhalen verzameld over de grootste rampen uit de wereldgeschiedenis. Leef mee met de slachtoffers, luister naar de ontroerende verhalen van de overlevenden en maak kennis met de helden die hun leven op het spel zetten om anderen te redden.

Den danske medicinalhistorie er farverig og overraskende. I mange århundreder så lægerne ned på kirurgien og lod barbererne tage sig af den side af sundhedsplejen. Også bødlerne fungerede godt som kirurger, da det jo ofte var dem, der havde lemlæstet patienten og derefter kunne behandle skaderne.Den danske læge og medicinalhistoriker Kristian Carøe fortæller om den danske medicinhistorie fra 1600-tallet og op til starten af det 20. århundrede. Udviklingen går langsomt, men i takt med at de værste fejlopfattelser bliver modbevist, og videnskaben gør vigtige opdagelser, begynder lægerne at redde flere liv og ikke behandle folk ihjel.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Firenze, 1348. La peste nera infuria, e un gruppo di giovani sta cercando di fuggire da essa. Alla ricerca di un rifugio sicuro, si ritrovano in campagna. Nell’arco di dieci giorni, per passare il tempo, si raccontano un centinaio di storie fantastiche, tristi ed elaborate. Un ricco arazzo di tragedia e commedia, di farsa e di erotismo, "Il Decameron" è un capolavoro della prosa italiana.Giovanni Boccaccio (1313-1375) è stato uno studioso, uno scrittore e un poeta italiano. Umanista del Rinascimento, il suo capolavoro "Il Decameron" ha avuto un’influenza enorme sulla storia della letteratura europea.

Hvad kan vi lære af fortiden? Og kan den hjælpe os til at forberede os på fremtiden, som den vil se ud efter COVID-19?"Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

Hvad er en virus - og kan den stoppes? Og hvordan behandler man egentlig COVID-19-patienter? Christian Wejse, afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling, giver svar."Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

I dette afsnit hører du om virussens udbrud i Kina, og om hvordan hele landet lukkede ned. Philip Roin fortæller sin historie fra Beijing."Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

Finn Madsen, der er alment praktiserende læge, møder ind i sin praksis den 12. marts 2020 - dagen efter Danmark er lukket ned. Og alting er helt anderledes, end det plejer."Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

"I en tidligere bog er jeg kommet til at skrive, at jeg tvivler på, at den verden, vi kender til i dag, vil eksistere om blot hundrede år. Da jeg blev stillet til regnskab for denne – ret frimodige – udtalelse, måtte jeg erkende, at jeg ikke rigtig havde noget at have den i. Ikke desto mindre følte jeg mig overbevist om, at min opfattelse er meget tæt på sandheden. Det måtte jeg så påtage mig at argumentere for. Og det er, hvad denne bog handler om."I sine overvejelser om menneskehedens fremtid kigger Preben Geertinger langt tilbage i dens fortid med særligt fokus på Centralafrika og den store flod, bogen er opkaldt efter. Retsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

En ung læge har almindelig stuegang om aftenen den 11. marts. Dagen efter alting forandret."Podcasten om Coronavirus" er en dokumentarisk podcast, der fortæller de dybdegående historier i en tid, hvor alting går stærkt, og hvor der hver dag sker noget nyt. Serien består af en række personlige historier og undersøger, hvordan COVID-19 påvirker forskellige menneskers liv.Følg lægen bag hospitalsdøren, hør om virusudbruddet i Kina, og få et tilbageblik på tidligere pandemier, der måske kan fortælle os noget om, hvordan fremtiden ser ud.Milan Ganesan begyndte med at studere teologi, men valgte siden at uddanne sig som journalist. I dag arbejder han selvstændigt med film, fotografi og podcast.

Munkki Gherardo oli vuoden 1348 lopulla yksin eteläranskalaisessa luostarissa, jonka hän vuotta aiemmin oli jakanut priorin ja 34 munkkiveljen kanssa. Siellä, kuten useimmissa luostareissa, munkit hoitivat sairaita ja kuolevia sääntöjensä mukaan. Siksi he olivat erityisen alttiita herkästi tarttuvalle rutolle, joka vuonna 1347 tuli Eurooppaan italialaisten kauppalaivojen mukana. Ennen ruton tuloa Euroopassa eli noin 75 miljoonaa asukasta. Viiden vuoden kuluttua luku oli enää 40 miljoonaa. Lähes puolet väestöstä kuoli. Luostarit ja kylät jäivät tyhjilleen, pellot hylättiin, ja työvoimasta oli pulaa. Kuitenkin paikoin, kuten Italian rikkaissa kaupunkivaltioissa, ruttoa seurasi nousukausi. Yhtäkkiä ruokaa riitti kaikille, ja työvoimapula merkitsi korkeampia palkkoja ja teknistä edistystä. Lisäksi Jumalan palvelijoiden voimattomuus mustan surman edessä vapautti ihmiset uskonnon ikeestä antaen tilaa uusille ajatuksille, joiden keskiössä oli ihminen itse.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Året er 1348 og pesten hærger i Firenze. Syv kvinder og tre mænd fra det bedre borgerskab flygter ud af byen for at undslippe sygdommen og desperationen. Sammen slår de sig ned på et landsted og for at holde humøret højt beslutter de at fortælle én historie hver, hver dag i ti dage.Resultatet er hundrede noveller, der spænder over fortællinger om kløgt og dumhed, bedrag og hævn til venskab og kærlighed. Centralt står de erotiske noveller, der delikat og sensuelt udpensler menneskets naturlige drifter. Det er et smagfuldt, men dristigt værk om seksualitet, trøst og opmuntring fuld af humor og sjofle detaljer."Dekameron" betegnes som den første novellesamling i moderne europæisk litteratur og selv 600 år efter den oprindelige udgivelse fremstår værket som et skatkammer af humoristiske, fascinerende og løsslupne fortællinger.Denne bog er en redigeret udgave med udvalgte fortællinger oversat af Alfred Flinch.Giovanni Boccaccio (1313 - 1375) var italiensk digter og forfatter og en af renæssancens væsentligste humanister. I en tid præget af religiøse skrifter og ridderfortællinger om middelalderdyder vakte Boccaccio opsigt med sine verdslige digte og prosatekster som han skrev på modersmålet italiensk. Med udgivelsen af hovedværket "Dekameron" stadfæstede Boccaccio sin plads i litteraturhistorien, og værket har sidenhen ydet stor indflydelse på moderne europæisk novelletradition.

Munken Gherardo var sent i 1348 helt alene igjen i klosteret i Sør-Frankrike som han året før hadde delt med en prior og 34 ordensbrødre. Som i de fleste andre kloster etterlevde munkene nemlig regelen om å ta seg av syke og døende. De var derfor spesielt sårbare for den smittsomme pesten som i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskip. Like før pesten rammet, hadde Europa en befolkning på rundt 75 millioner. Fem år senere var tallet 40 millioner. Nesten halvparten var døde. Klostere og landsbyer lå øde, åkrene grodde igjen, og det var mangel på arbeidskraft. Men noen steder, som i de rike italienske bystatene, ble pesten fulgt av et oppsving: Plutselig var det nok mat til alle, og mangelen på arbeidskraft gav både høyere lønn og teknologiske framskritt. Og den avmakten Guds tjenere hadde vist overfor svartedauden, frigjorde menneskene fra religionens åk. I stedet blomstret nye tanker fram, der mennesket selv stod i sentrum.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

De monnik Gherardo was eind 1348 nog alleen over in het Zuid- Franse klooster dat hij een jaar eerder nog deelde met 35 anderen. Zoals in veel kloosters hadden de monniken de plicht te zorgen voor de zieken en stervenden, waardoor ze extra kwetsbaar waren voor de besmettelijke pest die Europa in 1347 via Italiaanse handelsschepen bereikte. Vóór de pest leefden er in Europa zo’n 75 miljoen mensen; vijf jaar later waren dat er nog 40 miljoen. Kloosters en dorpen lagen er verlaten bij, akkers werden niet meer bebouwd en er was een tekort aan arbeiders. Maar op een paar plekken, zoals in de rijke Italiaanse stadstaten, werd de pest gevolgd door een opleving: opeens was er genoeg te eten en het tekort aan arbeiders leidde tot hogere lonen en technologische vooruitgang. De mensen bevrijdden zich van het juk van de godsdienst nadat God het tijdens de pest had laten afweten en er kwam ruimte voor nieuwe ideeën die de mens zelf centraal stelden.