History: plagues, diseases, famines

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

In 1918 beginnen soldaten in een kazerne in de VS uit hun mond en oren te bloeden. De mysterieuze ziekte verspreidt zich razendsnel, en een paar weken later zijn drie continenten getroffen. In een jaar tijd maakt de ziekte 50 miljoen slachtoffers. De aandoening, die de Spaanse griep genoemd wordt omdat vooral de Spaanse pers erover schreef, wordt veroorzaakt door een nieuw virus. Er is geen kruid tegen gewassen, maar de kwaal verdwijnt weer even plotseling als hij is opgedoken. Uit later onderzoek blijkt dat het om een vogelgriep ging die was gemuteerd en zo mensen kon besmetten. Vaak zijn gevaarlijke ziekten overgesprongen van dier op mens, en hier lees je alles over de dodelijkste epidemieën die daarvan het gevolg waren.

I USA begynder pludselig soldater at bløde fra munden og ørerne. Året er 1918, og den mystiske sygdom spreder sig med lynets hastighed, og et par uger senere er hele tre kontinenter påvirkede. Det følgende dør halvtreds millioner mennesker døde. Sygdommen, der kaldes den spanske syge, fordi spanske aviser er de første til at skrive om den, er forårsaget af en virus. Nyere undersøgelser viser, at den spanske syge var en fugleinfluenza, der muterede, så den kunne inficere mennesker. De mest farlige sygdomme i verdenshistorien er ofte sprunget fra dyr til mennesker. Her kan du læse om de mest dødbringende, verdensomspændende epidemier."Alt om historie" tager dig med på en halsbrækkende rejse til svundne tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Tag med os tilbage i tiden - tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingenes angreb og tilbedelse af egypterne. "Alt om historie" er for dem, der vil vide mere om spændende og dramatiske historiske begivenheder.

I USA börjar soldater plötsligt blöda ur munnen och öronen. Året är 1918 och den mystiska sjukdomen sprider sig med blixtens hastighet, och några veckor senare är tre kontinenter drabbade. Året därpå har femtio miljoner människor dött. Sjukdomen, som får namnet spanska sjukan för att spanska tidningar är först med att skriva om den, orsakas av ett virus. Senare forskning visar att spanska sjukan var en fågelinfluensa, som muterat så att den kunde smitta mellan människor. Världshistoriens farligaste sjukdomar har ofta hoppat från djur till människor. Här kan du läsa om de allra dödligaste."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Gerda Bonderup skildrer sundhedspolitiets historie fra midten af 1700-tallet til starten af det tyvende århundrede. Sundhedspolitiet har mestendels fulgt samfundets og folkestemningens udvikling helt fra oplysningstidens gennemgribende frihedsidealer og op til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev normalt, at staten greb ind på sociale områder.Gerda Bonderup er lektor emeritus på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i socialhistorie, sundhedsvæsnets historie og politisk historie.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Erdbeben, Vulkanausbrüche, Hungerkatastrophen oder Seuchen – das Leben in der Antike war geprägt von verheerenden Katastrophen jeglicher Art. Diese stellten schon damals existentielle Bedrohungen dar und wurden von den Menschen oft als Strafe der Götter verstanden. Holger Sonnabend liefert mit seinem Hörbuch ein so konzises wie umfassendes Katastrophen-Kompendium mit den wichtigsten antiken Katastrophentypen und deren Erscheinungsformen. Er schildert eindringlich, wie die Menschen mit Schicksalsschlägen im Alltag umgingen und welche Auswirkungen Kriege, Finanzkatastrophen oder Brände auf das politische, gesellschaftliche und religiöse Leben hatten. Auf der Grundlage zahlreicher antiker Quellen werden die spannendsten historischen Unglücke beleuchtet und zugleich die antike Mentalität im Umgang mit Leid und Unheil erklärt.

"Die Pest" von Albert Camus ist Weltliteratur. Der französische Autor veröffentlichte das Drama 1947, zu einer Zeit als die Folgen des Zweiten Weltkriegs noch sehr präsent waren.Schauplatz ist die Stadt Oran an der algerischen Küste in den 1940er Jahren. Sie wird von einer Pestepidemie heimgesucht, die tausende Menschen das Leben kostet. Um die Weiterverbreitung zu verhindern, wird die Stadt abgeriegelt. Zentrale Figur des Dramas ist ein Arzt, der unermüdlich versucht den Schwarzen Tod zu bekämpfen. Zu Beginn scheint es, als würde es kein Muster geben, als würde niemand verschont bleiben. Doch bald zeigt sich, dass vor allem jene sterben, die sich unsolidarisch zeigen. Die Seuche in Camus Drama gilt als metaphorisch für die Moral während des Zweiten Weltkriegs. Es ist eine Abrechnung mit dem Mangel an Menschlichkeit während einer Katastrophe und gleichzeitig ein zeitloser Appell sich dieser zu besinnen.Albert Camus (1913-1960) war französischer Schriftsteller und Philosoph. Den Großteil seines Lebens verbrachte er in Algerien, zur damaligen Zeit noch Französisch-Nordafrika. Seine Familie waren Siedler dritter Generation, er hatte sowohl französische als auch spanische Wurzeln. Aufgrund einer Tuberkuloseerkrankung war es ihm nicht möglich als Soldat in den Krieg zu gehen, die Kriegsjahre verbrachte er an stattdessen vor allem im besetzten Paris. Hier arbeitete er als Journalist im Widerstand und schrieb fünf Jahre lang an dem Drama "Die Pest", das heute als Weltliteratur gilt. Zusammen mit Sartre gilt er als einer der Vordenker des Existentialismus und einige seiner Werke gelten als grundlegende Werke der Nachkriegsliteratur. Er wurde 1957 mit dem Literaturnobelpreis ausgezeichnet.