Industrialisation and industrial history

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

De klassieke tekst die het communisme deed ontstaan.In ’Het communistisch manifest’ presenteren Marx en Engels een visie op de geschiedenis als een stapsgewijze ontwikkeling naar de totstandkoming van een communistisch georganiseerde staat. Ze zien de nakende strijd tussen de heersende klasse en de arbeiders als onvermijdelijk. Als de arbeiders wonnen, zou dat het einde betekenen van een staatsmodel dat te veel invloed had op het dagelijkse leven van de mensen. Kleine, zelfregulerende organen zouden volstaan om mensen leiding te geven. ‘Het communistisch manifest’ had grote politieke invloed, ook op meer gematigde sociaaldemocraten.Friedrich Engels (1820-1895) was een Duits filosoof, sociaal wetenschapper en industrieel. Samen met Karl Marx schreef hij ‘Het communistisch manifest’, als antwoord op de ellendige situatie van de arbeidersklasse in de 19de eeuw. Zijn denkwerk leidde ertoe dat verschillende Europese staten hem de toegang tot hun grondgebied ontzegden. Als filosoof heeft hij ook een bijdrage geleverd aan het feminisme.Karl Marx (1818-1883) was filosoof, econoom en politicus. Hij begon als volgeling van Hegels filosofie, maar als gevolg van een reeks journalistieke samenwerkingen waarbij hij in contact kwam met de arbeidersbeweging, ontwikkelde hij eigen ideeën. Zijn dialectisch materialisme, ontwikkeld in samenwerking met Friedrich Engels, de ideeën uitgewerkt in zijn boek ‘Het kapitaal’ en zijn sociale engagement, maakten hem tot de intellectuele vader van het communisme.

"Industrisamfundet. Det danske samfund fra ca. 1800 til ca. 1980" er en undervisningsbog til historie- og samfundsfaget i folkeskolens 6. klassetrin og opefter. Bogen fokuserer på industrialiseringen gennem et økonomisk-socialt perspektiv. Både landbruget og produktionen af varer gennemgik nemlig store forandringer fra 1800 og de følgende 150 år. Fra fæstebøndernes slavelignende forhold med hårdt arbejde i marken fra morgen til aften til indførelsen af Danmarks grundlov og de store landbrugsmaskiners fremkomst. Alle disse fremskridt har forandret hele vores samfund fundamentalt i måden vi lever, arbejder og forbruger på.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Første bind fortæller om årene fra 1801 til 1840 og beskriver blandt andet Københavns bombardement, statsbankerottet i 1813, bondens vilkår efter stavnsbåndets løsning samt store danskere som Bertel Thorvaldsen, St. St. Blicher og brdr. Ørsted.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I år 1775 tilføyde den skotske universitetsunderviseren James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskin. Dermed skapte han et maskinmonster som verden aldri noen gang hadde sett maken til, og drev – uten å vite det – mennesket inn i oppfinnelsenes tidsalder. I løpet av det neste århundret dukket det opp dampende fabrikker overalt, og kloden ble sporlagt fra Sibir til Afrika. Men revolusjonen stoppet ikke med det. Snart kunne europeerne og amerikanerne nå hverandre med lydens hastighet gjennom telegraf og telefon, og visjonære ingeniører begynte å utfordre naturkreftene med det nye byggematerialet stål. De skapte broer over brede elver og juv og strebet mot himmelen med bygninger som nesten nådde skyene. Og knapt 200 år etter James Watts oppfinnelse hadde mennesket sendt raketter ut av atmosfæren, og de hadde begynt å utforske andre planeter enn vår egen. Naturkreftene hadde blitt temmet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

År 1775 tillfogade den skotske instrumentmakaren James Watt en extra kammare till en befintlig ångmaskin. Han skapade därmed en maskin, som världen aldrig någonsin hade sett maken till, och drev – utan att veta det – in människan i uppfinningarnas tidsålder. Under det följande seklet sköt rykande fabriker upp som svampar ur jorden, och järnvägsräls lades överallt från Afrika till Sibirien.Revolutionen stannade dock inte där. Med hjälp av telegraf och telefon kunde européer och amerikaner snart nå varandra med ljudets hastighet, och visionära ingenjörer började utmana naturens krafter med det nya byggnadsmaterialet stål. De konstruerade broar över breda raviner och strävade mot himlen med byggnader som nästan nådde molnen. Nästan 200 år efter James Watts epokgörande uppfinning hade människan skickat ut raketer ur atmosfären och börjat utforska andra planeter än vår egen. Naturens krafter hade tyglats."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Det nittende århundrede var en periode med konstant udvikling. Før man havde fået set sig om, var industrien og hverdagen eskaleret og forandret fuldstændig og dermed også kunsten. Ved enden af 1800-tallet og den spæde start af 1900-tallet skrev Bering Liisberg denne bog om hans bedsteforældres generation, og den tid de levede i op til 1848.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Andet bind i serien om hårdtarbejdende bønder, der er dybt afhængige af jorden og dyrene for at overleve."Klangen af plovskæret" følger den nye tid i starten af 1900-tallet, hvor revolutionerende industralisering, landbrugenes organisering og voksende politisk magt skaber nye muligheder for bønderne.Tobinds værk, der følger bønder i slutningen af 1800-tallet. Det er en historie skabt af slidsomme skæbner, hvor naturen og dyrene spiller en afgørende rolle i deres overlevelse. Men det er samtidig historien om en dybtliggende tro på fremtiden og den bedre tilværelse.\nSerien består af bindene \"Den store høst\" og \"Klangen af plovskæret\".Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. nSom søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. nNiels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

12-årige Jimmy har længe boet på fattiggården, og han har hadet hvert øjeblik af opholdet i det triste hus. Han er derfor lykkelig, da han får lov at forlade fattighuset og får arbejde i en kulmine. Men Jimmy aner ikke, hvor hårdt og farligt det er at arbejde i minen. Gennem Jimmy og hans ven Tunnel-Joe følger vi den farlige og vigtige kamp for afskaffelse af børnearbejde i 1800-tallets England.Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter. Mange af hans bøger foregår i mystiske og mytiske fantasy-universer, men han har også skrevet flere værker baseret på sin egen barndom. Swindells har vundet adskillige priser for sit forfatterskab herunder den anerkendte Children's Book Award.

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 nærede både den danske regering, forretningsmænd og virksomheder enorme forventninger til samarbejde og samhandel med den nye union. Disse forventninger viste sig at være skruet urealistisk højt op, men hvorfor og på hvilket grundlag gik man ud fra, at handel og industri ville nyde så godt af det nye politiske landskab i Rusland?Bent Jensen undersøger emnet, der har dannet så mange myter op gennem tiden, og præsenterer os både for de kendte sovjetiske skikkelser Lenin, Trotskij og Litvinov og deres danske modstykker, Harald Plum, Emil Glückstadt og H.N. Andersen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Chicago, 1871. Modsætningerne mellem arbejdere og industriledere udvikler sig til et blodigt opgør, og efter en lang og varm sommer er byens træbygninger tørre som fyrsvamp. En lille gnist kan udløse en katastrofe i dobbelt forstand. Gideon Kent kommer til byen for at deltage i organiseringen af arbejderne – og befinder sig pludselig i et inferno af ild og blod...Kent-sagaen er titlen på den højdramatiske og spændingsfyldte fortælling om familien Kent, der kommer fra usle kår i Frankrig til USA, hvor de får opbygget sig en vældig rigdom. Men tilværelsen i den nye verden fører også andet end rigdom med sig, og familien må stå sammen igennem både krig og fred og kærlighed og had.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950‘erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne "North and South" (1982) og "American Dreams" (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.

Søren på 13 år lever et hårdt og opslidende liv som tjenestedreng i nærheden af Viborg i 1880‘erne. Selvom han gør sit bedste, bliver han både dårligt behandlet og dårligt betalt. I det mindste holder tjenestefolkene sammen og gør livet lidt bedre for hinanden gennem deres kammeratskab. Søren drømmer om at få et bedre liv, måske som fabrikskarl.Historien om Søren fortsættes i bogen "Nye tider". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Jens Aage Poulsen (f. 1953) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf nogle foregår i nutiden, og andre fortæller om unges liv i 1800-tallet og under anden verdenskrig.

En gång i tiden var Öbacka en liten, obetydlig ort. Men efter att en av Sveriges största träindustrier, Aspuddens trävaruhus, grundades där i slutet av 1800-talet så gav det upphov till det som blev det moderna Norrland. Men vägen dit kantades av ekonomiska svårigheter, personliga kriser och tragedier ... Detta är berättelsen om en liten obetydlig stad, Öbacka, och hur den slog sig fram till att bli en av de mest inflytelserika industrierna i modern svensk tid.Detta litterära reportaget är skrivet med en ojämförlig lärdom och glädje. En viktig berättelse, en pusselbit i svensk samtidshistoria.Ludvig Nordström (1882 - 1942) var en svensk författare och journalist. Han är mest känd för radioreportaget "Med Ludvig Nordström på husesyn" som sändes 1938.

Pierwsza część powieści nawiązującej do katastrofy w kopalni Reden w Dąbrowie Górniczej w 1923 roku.Głównym bohaterem jest Tadeusz, syn socjalisty i były legionista, który zakochuje się w pracownicy kopalni, Leonorze. Tymczasem rośnie konflikt między górnikami a zarządcami kopalń. Niezadowoleni pracownicy grożą strajkiem. Tadeusz wraz z innymi związkowcami próbuje temu zapobiec. Autor nie opowiada się po żadej ze stron - krytukuje zarówno ideę agresywnego kapitalizmu, jak i ówczesną polską administrację i działaczy Polskiej Partii Socjalistycznej. Ukazuje, że wszelkie spory polityczne czy zmiany ustrojowe uderzają najbardziej w zwykłych ludzi.Kaden-Bandrowski napisał tę książkę w oparciu o obserwacje, których dokonał podczas swojego kilkumiesięcznego pobytu na Śląsku, w Zagłębiu Dąbrowskim. Na podstawie powieści w 1962 roku powstał film pod tym samym tytułem.Juliusz Kaden-Bandrowski (1885-1944) powieściopisarz, publicysta, krytyk, działacz polityczny i kulturalny. Jeden z najpopularniejszych twórców prozy międzywojnia. Podczas I wojny światowej był adiutantem Józefa Piłsudskiego i kronikarzem I Brygady. Wiele jego powieści (np. "Generał Barcz" czy "Mateusz Bigda") miało wydźwięk polityczny. Był przewodniczącym Związku Literatów Polskich oraz sekretarzem Polskiej Akademii Literatury. Jego książki były przez lata zakazane w PRL. W jego powieściach obecne są elementy behawioryzmu i ekspresjonizmu.

Henry Ford (1863-1947) var Amerikas og måske verdens størstebilproducent. Han startede sin karriere som ingeniør i Thomas Edisons elektricitetsselskab, mens han samtidig arbejdede på udviklingen af automobilen. Efter en række mislykkede forsøg på at starte virksomhed, dannede han i 1903 Ford Motor Company, hvor han gennemførte sine utraditionelle forretningsprincipper, der gjorde bilen tilgængelig for enhver.

Et tryk på en forkert knap...Et øjebliks uopmærksomhed...En fatal fejlvurdering af afstand...Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led.Den menneskelige faktor fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R101's styrt i 1930, over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960, flykollisionen på Tenerife i 1977, giftudslippet i Bhopal i 1984, USS Vincennes' nedskydning af en iransk Airbus i 1988 til Exxon Valdez' grundstødning i Prince William Sound i 1989 og Amtrak-togulykken ved Mobile Bay i 1993.