National liberation and independence

Island – Nordens åndelige førerland.Dette lille skrift fra 1918 – oprindeligt udgivet af Dansk-Islandsk Samfund – giver et kort og godt overblik over den islandske historie. Med udgangspunkt i Islands helt særlige geografi beskrives landets udvikling fra de første bosættelser og op til begyndelsen af 1900-tallet.Bogen henvender sig til læsere med interesse for Island og til læsere med interesse for, hvordan man fra dansk side historisk har set på Island.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

En intresseväckande bok som skildrar Sverige och Finlands öden under Napoleonkrigen, och utforskar utfallets efterdyningar i historien.Finska kriget 1808–1809 får traumatiska effekter i Norden. Som en del i Napoleonkrigens konflikter leder ryska aggressioner till att Sveriges östra rikshalva Finland erövras och utropas till en del av den ryske tsarens storfurstendöme. Det är en omvälvande tid i Norden som längre ner i historiens led resulterar i att två utsatta dubbelmonarkier blir fyra självständiga stater.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.

San Martín fue protagonista de primera línea en la liberación de buena parte de Sudamérica del yugo colonial.Nacido en Yapeyú, se había formado como militar en España, pero encontró su lugar entre los independentistas del Virreinato del Río de la Plata.Tras comandar como General varias batallas decisivas en Argentina, llevó a cabo la epopeya del Cruce de los Andes junto a sus soldados. Así pudo contribuir a otras luchas en Chile y Perú contra los realistas españoles.Su encuentro con Bolívar, sus orígenes mestizos, su retirada de la vida política del continente hasta morir en el exilio francés, su pertenencia a la masonería, sus visiones del futuro posible para los pueblos latinoamericanos: todos estos elementos convergen en la biografía de un hombre clave para comprender su época y la historia posterior del continente.

Die Bronzestatue einer abgemagerten, in Lumpen gehüllten Frau, die sich mit hohlem Blick an ihre wenigen Habseligkeiten klammert, bildet zusammen mit fünf weiteren lebensgroßen Figuren das »Famine Memorial« (Hungerdenkmal) nahe dem Stadtzentrum Dublins.Das 1997 errichtete Mahnmal erinnert an eine Zeit, die den Iren bis heute präsent ist: die Hungerkatastrophe von 1845 bis 1849, die geschätzt einer Million Menschen das Leben kostete und das Verhältnis zu England wohl endgültig zerrüttete. Denn die Regierung in London sah dem Massensterben ihrer irischen Staatsangehörigen weitgehend untätig zu. In der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts errang der Großteil der Grünen Insel dann die Unabhängigkeit – nach 800 Jahren Fremdherrschaft, die bis heute nachwirkt. Nicht nur in Form von Denkmälern. Trotz aller Distanzierung von England pflegen die Iren immer noch einen Lebensstil, der dem englischen auffallend ähnelt, vom üppigen Frühstück über die absurd unpraktischen, undichten Schiebefenster bis zu den herrlich traditionellen Pubs.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Í fimmta og síðasta hefti ævisögu Jón Sigurðssonar er farið yfir aðdraganda stöðulaganna sem tóku gildi árið 1871. Sama ár var Þjóðvinafélagið stofnað sem var fyrsti stjórnmálaflokkur Íslands og sinnti Jón formennsku þess. Þá er fjallað um fyrstu stjórnarskrána sem þjóðin hlaut árið 1874 og átti Jón stóran þátt í þeim merka áfanga. Lesendur fá innsýn í ritstörf, hagi og síðustu afskipti Jóns af þjóðmálum. Líkur þá sögu eins eftirminnilegasta og merkasta leiðtoga í sögu Íslendinga.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

„Saga hans er saga þjóðar hans og samtímis" segir í fyrsta af fimm bindum um ævisögu Jón Sigurðssonar sem fæddist þann 17. júní árið 1811.Það bar snemma á gáfum og fróðleiksþorsta Jóns en hann fluttist ungur úr foreldrahúsum til að ljúka stúdentsprófi í Reykjavík og þaðan til Kaupmannahafnar til að leggja stund á háskólanám. Hér fá lesendur innsýn í æsku og uppvöxt Jóns á Hrafnseyri, þátttöku hans í félagsstörfum, persónulega hagi og félagslíf. Dregin er upp lýsandi mynd af aðstæðum á Íslandi þess tíma og störfum Jóns í þágu þjóðfélagsmála.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

La correspondencia de Esteban Echeverría echa luz sobre la trayectoria de uno de los intelectuales más trascendentes del Río de la Plata en el siglo XIX. Esta colección de cartas abarca el período entre 1825 y 1850, es decir que se extiende entre los veinte años del autor y la antesala de su muerte, ya siendo hace tiempo una figura reconocida.Se incluyen cartas enviadas a otras personas notables, como Juan María Gutiérrez, Mariquita Sánchez, Juan Bautista Alberdi y Domingo Faustino Sarmiento.El epistolario unificado de Echeverría es indispensable para conocer los entretelones de los ambientes literarios y políticos de Argentina y Uruguay durante aquella época.Esteban Echeverría (Buenos Aires, 1805 - Montevideo 1851) fue un escritor argentino.Autor prolífico, Echeverría está detrás de uno de los cuentos fundantes de la literatura realista rioplatense –"El matadero", publicado póstumamente–. En vida dio a conocer otras obras muy reconocidas, como "La cautiva" y "El dogma socialista". Propagó las ideas del romanticismo como miembro de la llamada Generación del ´37, que impulsó el Salón Literario, emblemático círculo cultural y político.Echeverría integraba el bando unitario en la guerra civil que sacudía a la incipiente República Argentina. Era un acérrimo opositor a Juan Manuel de Rosas y murió tras diez años de exilio en Uruguay. Sus ideas influirían en algunos redactores importantes de la Constitución argentina de 1853.

De tre baltiske lande har igennem århundrederne været underlagt mange forskellige fremmede herskere. Danskerne var nogle af de første ’kolonialister’ i Baltikum, og efter dem fulgte 700 år med fremmedstyre af tyskerne, svenskerne og russerne, som under Sovjetunionen gjorde Estland, Letland og Litauen til satellitstater i imperiet.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om de tre baltiske landes historie og forholdet til naboerne mod øst, nord og vest. Bogen er skrevet i 1990 lige omkring det tidspunkt, hvor alle tre lande rev sig løs fra Sovjetunionen. Han beskriver det forløb, der førte til det opsigtsvækkende brud, om glasnost og perestrojkas betydning for de tre lande og om balternes håb for fremtiden.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

«Los poetas de la Revolución» es un ensayo sobre la historia de la literatura argentina en tiempos del proceso de independencia del país escrito por Arturo Giménez Pastor. Los apartados que componen esta obra son «La poesía de la Independencia», «Las invasiones inglesas», «Los poetas de mayo» y «Los clásicos y lo genuino en la literatura de la Independencia».Arturo Giménez Pastor (1872-1948) fue un profesor, escritor y crítico literario argentino. Colaboró con periódicos como «El Bien Público», «La Prensa», «Caras y Caretas», etc. También ejerció la docencia como profesor de Literatura en el Colegio Nacional de Buenos Aires. Además, publicó una decena de novelas y otras obras literarias y textos ensayísticos sobre historia.

«Biografía del general Joaquín Acosta» (1901) es un extenso estudio biográfico escrito por Soledad Acosta de Samper sobre el general Joaquín Acosta, padre de la autora, que fue un geólogo, historiador, político y militar neogranadino. Soledad Acosta describe la trayectoria vital de su padre a través de sus recuerdos y una minuciosa investigación.Soledad Acosta de Samper (1833-1913) fue una escritora, periodista, traductora, editora e historiadora colombiana. Fue una autora muy prolífica que dejó más de ciento treinta obras publicadas. Fundó y dirigió cinco periódicos, como «La Mujer», «La Familia» o «El Domingo de la Familia Cristiana». Sus numerosos estudios históricos tenían entre sus objetivos reivindicar la figura de la mujer en la historia.

«Biografía del general Joaquín París» (1883) es un extenso estudio biográfico escrito por Soledad Acosta de Samper sobre el general Joaquín París Ricaurte, militar y político colombiano que llegó a ser secretario de Guerra y Marina y comandante del Ejército.Soledad Acosta de Samper (1833-1913) fue una escritora, periodista, traductora, editora e historiadora colombiana. Fue una autora muy prolífica que dejó más de ciento treinta obras publicadas. Fundó y dirigió cinco periódicos, como «La Mujer», «La Familia» o «El Domingo de la Familia Cristiana». Sus numerosos estudios históricos tenían entre sus objetivos reivindicar la figura de la mujer en la historia.

Épocas militares de los países del Plata compendia estudios históricos que Acevedo Díaz realizó sobre varios pasajes fundamentales de principios del siglo XIX. A pesar de su título, el libro incluye bastante más que descripciones bélicas: se ocupa minuciosamente de aquel período posterior a la Independencia, lleno de convulsiones sociales y de fronteras inestables en ambas orillas del gran río. Así, en sus páginas se tocan temas como las invasiones inglesas; las luchas, pactos e intereses cruzados entre referentes de la talla de Artigas y los caudillos del Litoral; la Campaña del Brasil; el exterminio de los charrúas (que el autor también abordara en sus ficciones), y varios más.Eduardo Acevedo Díaz (Villa de la Unión, Montevideo, 1851 - Buenos Aires, 1921) fue un periodista, político y escritor uruguayo, el primero en desarrollar la novela histórica en su país. Como integrante del Partido Nacional fue senador, se involucró en distintas insurrecciones y fue desterrado en sendas oportunidades. Durante sus últimos años se dedicó a la carrera diplomática.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

I august 1990 var Det Udenrigspolitiske Selskab på studietur til Estland, Letland og Litauen. De tre baltiske landes parlamenter havde kort tid forinden erklæret landene for selvstændige. I "Baltiske billeder – Indtryk fra en studierejse" giver journalist Vibeke Sperling et indblik i landenes politiske, kulturelle og økonomiske situation gennem samtaler med lokale politiker, forskere og mediefolk.Vibeke von Sperling (1945-2017) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

"Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Finland. Nordens østvold" er en bog til og for det finske folk skrevet af den danske journalist Peter de Hemmer Gudme. Da Finland kæmpede for russisk uafhængighed efter oktoberrevolutionen i 1917 stillede Gudme sig til rådighed for finnerne i deres frihedskrig. Tiden i Finland gjorde stort indtryk på den unge mand og kom til at præge ham resten af sit liv. Denne bog var Gudmes forsøg på at skrive "øjeblikkets historie" da Vinterkrigen med Sovjetunionens invasion af Finland brød ud i 1939. Med hans egne ord var bogen "en redegørelse for den storpolitiske baggrund og beretning om, hvad der er sket deroppe i de tunge, mørke dage, der begyndte for to måneder siden, og som endnu ikke er endt". Det er et fascinerende værk skrevet midt i begivenhederne og med stor indlevelse i det finske folks lidelser og ofre for friheden.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo."To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie." – Kristeligt Dagblad"Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog." – Berlingske Tidende"Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’." – PolitikenKurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen "Det danske imperium – Storhed og fald".

Danmark og Norges historie hang i århundreder uløseligt sammen. Norge har i perioder nydt stor selvbestemmelse og fungeret uafhængigt af Danmark, mens det i andre lange perioder blot har fungeret som en dansk provins, der værgeløst blev udleveret til danske lensmænds administration. Med stor respekt for vores naboland fortæller den danske historiker Vilhelm la Cour om de to landes spændende historie og forhold til hinanden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Efter Anden Verdenskrig troede mange, at freden var sikret, og at verdens lande og deres befolkninger ville finde tilbage til den hverdag, man kendte fra før. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og årene efter krigen kom til at sætte voldsomt præg på den internationale, politiske dagsorden. I denne bog beskriver Herbert Pundik situationen i Afrika fra midten af 1940’erne og frem til 1960, hvor kolonialismen kom til kort, den afrikanske nationalisme fik vind i sejlene og talrige nye nationer og sammenslutninger så dagens lys.Herbert Pundik (1927-2019) var en dansk journalist og forfatter. Fra 1965 pendlede han mellem Tel Aviv og København, også mens han var chefredaktør på Politiken fra 1970-93. Bag sig har han en lang række priser for sit arbejde som udenrigskorrespondent, blandt andet den fornemme Cavling-pris, samt flere bøger om Israel og livet som jøde i Danmark.

Dines Boertmanns bog fra 1981 tager pulsen på et Mellemamerika i forandring, der er under pres både indefra og udefra. Revolutionære bevægelser kæmper for at overvinde de gamle diktaturer, mens landene hele tiden frygter at blive invaderet af den store nabo, USA."Mellemamerika. Oprør i USA’s baggård" blev oprindeligt udgivet af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1981. Visse påstande kan være kontroversielle eller være blevet modbevist sidenhen.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Modstandsmand Erling Foss fortæller om sit arbejde for modstandsbevægelsen fra Sverige i de sidste to år af anden verdenskrig. Bogen omhandler bl.a. våbensmuglingen fra Sverige til den danske modstandsbevægelse, bestræbelserne på at få danske udsendelser i engelsk og amerikansk radio for at holde moralen oppe og få nyheder frem til det besatte Danmark samt de danske forsøg på at blive optaget i de allieredes kreds og få de kommende redningsmænd til at stole på den danske nation.Erling Foss (1897-1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, "De Frie Danske", men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

Jens Jessen (1854-1906) var en af 1800-tallets vigtigste skikkelser blandt det danske mindretal i Slesvig. Efter at han i 1882 blev redaktør for dagbladet "Flensborg Avis" steg oplaget til det tidobbelte i løbet af de 24 år, han var ved roret. Jens Jessen gjorde også politisk en stor forskel for det danske mindretal, som han repræsenterede i den tyske rigsdag fra 1902 frem til sin død i 1906.Jens Jessen blev i 1887 gift med Maria Oktavia Fibiger (1859-1935), som var Mathilde Fibigers niece.Den danske historiker Vilhelm la Cour har i talrige bøger, artikler og taler beskæftiget sig med det sønderjyske spørgsmål. Her skildrer han et af de mennesker, der ligesom ham selv viede sit liv til grænselandet og det danske mindretal.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Efter Danmarks befrielse den 4. maj 1945 blev et gammelt spørgsmål stillet på ny. Hvor skulle den danske grænse mod Tyskland gå? Nogle mente, det var på tide at rykke grænsen længere ned mod Tyskland, så Nordslesvig, hvor der boede mange danskere, blev en del af Danmark. Andre mente, at grænsen skulle rykkes længere ned og tage endnu mere tysk territorium, mens endnu andre mente, at den skulle ligge fast for at skabe stabilitet og sammenhold, nu hvor de fem forbandede år endelig var forbi.Vilhelm la Cour belyser de mange argumenter for og imod de forskellige muligheder, både som de kom til udtryk i Folketinget og blandt den brede befolkning.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Hur blir man en hjälte?Den första halvan av 1900-talet var en turbulent tid i Europa. I de många konflikter och krig som pågick under det senaste århundradets första skälvande decennier så tillkom och försvann nationer snabbare än vad kartböckerna hann uppdateras. I Centraleuropa fanns flera statsbildningar som kämpade för frihet och självständighet från det Österrikisk-Ungerska imperiet och istället bilda en modern stat som inte styrdes av monarki och adel.Tomas Masaryk blev en modern hjälte för sitt folk när han lyckades grunda Tjeckoslovakien som självständig nation efter första världskrigets slut 1918. Masaryk blev landets första president, och navigerade sitt folk genom mellankrigstidens kriser. För de flesta i Tjeckien och Slovakien är han fortfarande känd som "befriarpresidenten".Donald A. Lowrie (1875-1925) var en amerikansk författare och journalist. Han gjorde sig bland annat känd för arbete för fängelsereformer i USA, och han skrev flera böcker om sina egna fängelsevistelser.

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I 1947 bliver Indien et selvstændigt land, og rejsejournalisten Karl Eskelund tager kort tid efter dertil for at berette om nationens genetablering efter Det Britiske Imperium. Ti år efter besøger han Indien for anden gang, og han skriver denne bog om landets udvikling og situation. Hvert kapitel i bogen omhandler et emne eller en problematik, som Indien er konfronteret med i 1967: kastesystemet, overbefolkningen, religionernes betydning, kvinders vilkår, de hellige mænd, fattigdom og politiske spændinger.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Få år efter at Indien endelig var blevet et selvstændigt land, kørte Karl Eskelund og hans kone, Chi-Yun rundt for at opleve landets alsidighed og nye identitet efter hundrede år som vesteuropæisk koloni. Det de så på deres vej, var ikke ligefrem et glansbillede, og Karl Eskelund lægger ikke fingre imellem, når han beskriver Indiens store udfordringer og kolonialisme grusomme spor. Alligevel bevarer han sin varme tone og lader også nogle muntre og interessante anekdoter bryde den alvorlige stemning.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.