Slavery, enslaved persons and abolition of slavery

Selvom aztekerne var berygtede for deres blodtørst, tog de gæstfrit imod de blege fremmede, der kom til byen Tenochtitlan i 1519. Aztekerkongen Motecuçoma 2. lod ovenikøbet de fremmedes leder, spanieren Hernán Cortés, bo i sit palads. Det kom han til at fortryde. Snart var Motecuçoma fange i eget hjem og så magtesløs til, mens conquistadorerne ødelagde hans land. Da spanierne ikke længere kunne bruge ham som marionet, dræbte de ham og ødelagde Tenochtitlan. Aztekerriget var knust. De to andre store riger, som spanierne mødte i Mellem- og Sydamerika, Mayariget og Inkariget, led samme skæbne. Drevet af guldtørst hærgede europæerne uhæmmet og førte alle de skatte, der kunne læsses på skibe, til Europa. De overvundne indianere døde i hobetal af nye sygdomme eller blev slaver. På få år var det slut med kulturer, der i århundreder havde skabt stærke riger, bygget prægtige pyramider og ofret deres smukkeste børn til guderne.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Vaikka asteekit tunnettiin verenjanostaan, he ottivat vieraanvaraisesti vastaan kalpeat muukalaiset, jotka saapuivat Tenochtitlániin vuonna 1519. Kuningas Montezuma II jopa majoitti muukalaisten johtajan, espanjalaisen Hernán Cortésin, palatsiinsa. Sitä hän sai katua. Pian Montezuma oli vankina asunnossaan ja katsoi avuttomana, kuinka konkistadorit tuhosivat hänen maansa. Kun Montezumaa ei voitu enää käyttää sätkynukkena, espanjalaiset tappoivat hänet ja tuhosivat Tenochtitlánin. Asteekkivaltio oli murskattu.Espanjalaiset kohtasivat Väli- ja Etelä-Amerikassa myös mayojen ja inkojen suuret valtakunnat, jotka kokivat saman kohtalon asteekkivaltion kanssa. Kullanhimoiset eurooppalaiset riehuivat ja veivät varastamansa aarteet laivoilla Eurooppaan. Intiaanit kuolivat uusiin tauteihin tai joutuivat orjiksi. Satojen vuosien ajan vahvoja valtakuntia ja uljaita pyramideja luoneet sekä lapsiaan jumalille uhranneet kulttuurit tuhoutuivat muutamassa vuodessa.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Syksyllä 1862 Abraham Lincoln vieraili unionin sotilasleirillä Sharpsburgissa Marylandissa. Hänet oli kaksi vuotta aiemmin valittu Yhdysvaltain 16. presidentiksi, ja nyt riehui sisällissota. Kiista oikeudesta pitää orjia oli kytenyt pitkään pohjois- ja etelävaltioiden välillä, ja Lincolnin noustua presidentiksi se puhkesi avoimeksi sodaksi. Etelävaltiot vetäytyivät unionista, mutta pohjoisvaltiot puolustivat unionin arvovaltaa. Sisällissota oli yksi monista koettelemuksista, joita nuori kansakunta joutui selvittämään. Lincoln ei kannattanut sotaa, mutta demokratiassa ei voitu sallia vähemmistön kapinaa. Etelävaltiot oli pantava kuriin. Orjien vapautus ei siis alussa ollut sodan päätavoite. Lincolnin puheessa Gettysburgissa vuonna 1863 orja-asia tuli kuitenkin selväksi. Puheessaan presidentti lainasi Yhdysvaltain itsenäisyysjulistusta, jonka mukaan kaikki ovat syntyneet samanarvoisiksi. Se koski kaikkia, ihonväristä riippumatta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Trots att aztekerna var ökända för sin blodtörst tog de generöst emot de bleka främlingar som 1519 kom till staden Tenochtitlan. Aztekernas kung Motecuhzoma II lät till på köpet främlingarnas ledare, spanjoren Hernán Cortés, bo i sitt palats. Det fick han ångra. Snart var Motecuhzoma fånge i sitt eget hem och kunde bara maktlös se på, när conquistadorerna skövlade hans land. När spanjorerna inte längre behövde honom som marionett dödade de honom och förstörde Tenochtitlan. Aztekernas rike var krossat.De båda andra stora riken som spanjorerna stötte på i Central- och Sydamerika, mayariket och inkariket, mötte samma öde. Drivna av guldtörst härjade européerna otyglat och förde alla skatter som de fick tag i till Europa. De kuvade indianerna blev slavar eller dog av nya sjukdomar. På några år försvann de kulturer som i flera sekel hade skapat starka riken, byggt praktfulla pyramider och offrat sina vackraste barn till gudarna."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Hösten 1862 besökte Abraham Lincoln unionens läger vid Sharpsburg i Maryland. Han hade två år tidigare valts till USA:s 16:e president, och inbördeskriget rasade. Mellan nord och syd hade det länge rått oenighet om rätten att ha slavar, och med valet av Lincoln som president eskalerade konflikten till fullt krig. Sydstaterna lämnade unionen, medan Nordstaterna försökte upprätthålla dess auktoritet.Inbördeskriget var bara en av många dramatiska och blodiga prövningar som den unga nationen skulle genomgå. Lincoln var inte för kriget, men en demokratisk republik kunde inte tillåta att en minoritet gjorde uppror. Södern måste sättas på plats. Befriandet av slavarna var därför inte från början krigets huvudsyfte. Efter Lincolns tal i Gettysburg 1863 stod det dock helt klart: Presidenten menade det bokstavligt, när han citerade orden i USA:s oavhängighetsförklaring, där det står att alla är skapade lika. Det innebar alla, oavsett hudfärg."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Tuomo-sedän tupa on tarina keski-ikäisestä orjasta Tuomosta, jonka tämän isäntä aikoo myydä maksaakseen velkansa. Tuomo joutuu eroon vaimostaan ja lapsestaan, kun hänet myydään orjamarkkinoilla ja lähetetään pois. Tuomo matkaa jokilautalla pitkin suurta Mississippi-jokea ja päätyy dramaattisen matkansa päätteeksi pahantahtoisen maanomistajan Simon Legreen palvelukseen. Tuomolle matkasta muodostuu sisäinen, hengellinen matka. Lukukokemuksena tarina on väistämättömän sydäntäsärkevä.Tämä äänikirja on lyhennelmä alkuperäisestä teoksesta.Harriet Beecher Stowe (1811–1896) oli yhdysvaltalainen kirjailija. Hän on tullut tunnetuksi erityisesti orjuutta vastustavasta romaanistaan "Setä Tuomon tupa". Beecher Stowe osallistui voimakkaasti ajan yhteiskunnalliseen keskusteluun. Hän julkaisi niin romaaneja, runoja kuin matkakertomuksia.

"e;Orjien vapauttaminen Pohjois-Amerikassa"e; on Aleksanda Gripenbergin kirjoittama tietokirja vuodelta 1892. Gripenberg kay teoksessa lapi historiallisia tapahtumia, jotka johtivat mustien orjien vapauttamiseen. Teoksessa kerrotaan niin kapinoista, orjien koskettavista kohtaloista kuin myos rohkeista kansalaisista, jotka auttoivat orjia pakoon Kanadaan - sakkojen ja vankeuden uhalla.Orjuus kiellettiin vuonna 1865, kun Yhdysvaltain perustuslakiin tehtiin muutos.-

"Der var Holbergs sorte degn, og der var Christian den Syvendes page Moranti, og så var der alle dem, som vi ikke hørte om – 100.000 sorte afrikanere, der blev gjort til nyttige danske slaver og siden stuvet af vejen i historiens store glemmebog.Hvorfor er de danskes afrikanske slaver skrevet ud af Danmarks historie? Fordi de var sorte? Fordi vi skammer os? Eller fordi denne dystre del af dansk historie strider så eklatant mod vores nationale selvopfattelse? Plejer vi ikke at vedstå arv og gæld?"I "Slavernes slægt" fortæller Alex Frank Larsen om et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Han lader de mange efterkommere af de danske slaver komme til orde og fortælle deres egen slægtshistorie, så vi kan forstå, hvad der blev af alle de mennesker, vi så nødigt taler om i dag. Mange af deres efterkommere bor i dag i det Danmark, der i vid udstrækning er bygget på slavernes hårde og umenneskelige arbejde.Journalist Alex Frank Larsen er hædret med Cavling-prisen og kendt for TV-afsløringer om tamilsagen og lægers misbrug af det hvide snit og LSD. I Kongehusets joker forener han et mangeårigt engagement i slavetidens historie med sine erfaringer som dybdeborende journalist for at fortælle om et af de mange slavegjorte børn, der skulle være eksotisk pynt, men blev hvirvlet ind i tidens store dramaer.

Setä Tuomon tupa on tarina keski-ikäisestä orjasta Tuomosta, jonka tämän isäntä, kentuckylainen maanviljelijä, aikoo myydä maksaakseen velkansa. Näin Tuomo joutuu eroon vaimostaan ja lapsestaan, kun hänet myydään orjamarkkinoilla ja lähetetään pois. Tuomo matkaa jokilautalla pitkin suurta Mississippi-jokea ja päätyy dramaattisen matkansa päätteeksi pahantahtoisen maanomistajan Simon Legreen palvelukseen. Tuomolle matkasta muodostuu sisäinen, hengellinen matka. Lukukokemuksena tarina on väistämättömän sydäntäsärkevä. Orjuuden epäinhimilliset julmuudet sekä mustien amerikkalaisten kauhistuttavat olot saivat Harriet Beecher Stowen kirjoittamaan ensimmäisen romaaninsa orjien elämästä 1800-luvun puolivälin Yhdysvalloissa. Kirjasta tuli suurmenestys erityisesti sen vahvan vapauden ja humaaniuden viestin vuoksi. Ilmestymisvuonnaan tarina julkaistiin jatkokertomuksena eräässä sanomalehdessä, minkä jälkeen teosta on painettu yli 300 000 kappaletta. Tultuaan tunnetuksi Pohjois-Amerikassa ja Iso-Britanniassa tarina on myöhemmin tavoittanut miljoonia ihmisiä ympäri maailman. Teoksen on nähty olleen merkittävä tekijä myös taistelussa orjuuden poistamiseksi.Harriet Beecher Stowe (1811–1896) oli kirjailija ja orjuuden vastustaja. Stowe oli lähtöisin tunnetusta, uskonnollisesta perheestä Connecticutista. Hän kirjoitti urallaan yli 30 teosta, joista tunnetuimmaksi nousi Setä Tuomon tupa. Jopa Yhdysvaltain silloinen presidentti Lincoln tokaisi tavattuaan Stowen: "Te siis olette se pieni nainen, joka kirjoitti tämän suuren sodan aiheuttaneen kirjan." Stowe kuoli sairastuttuaan dementiaan 85-vuotiaana Hartfordissa, Connecticutissa.

I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner. Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen. FAITH er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien. "Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundrede tusinder hvis liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os." (fra bogen) Læs også romanen HAABET om slavetiden i Dansk Vestindien, og PETERS KÆRLIGHED, en roman om generalguvernør Peter von Scholtens utrolige liv.

Kay Larsen fortæller om de danske handelskolonier på Guldkysten. Danmark oprettede flere forter og begyndte en lukrativ handel i guld, elfenben og slaver, der blev sendt til de Dansk Vestindiske Øer. "De danske i Guinea" er den første fyldestgørende danske bog om Guinea."De danske i Guinea" er skrevet i 1918, hvor man så meget anderledes på slaveriet, end man gør i dagens Danmark. Bogen skal læses som et historisk dokument og ikke som et udtryk for forlagets holdninger.Kay Larsen (1879-1947) var en dansk forfatter, der er kendt for at have skrevet de første skildringer af dansk kolonihistorie. Han skrev flere bøger om de Dansk Vestindiske Øer og om Danmarks handelshistorie. I 1919 blev Kay Larsen Ridder af Dannebrog, og i 1940 modtog han Fortjenstmedaljen i sølv.En del af Kay Larsens påstande er sidenhen blevet modbevist, men bøgerne er betydningsfulde som historisk dokument. De er skrevet ud fra datidens menneskesyn og med datidens sprogbrug. Eventuelle racistiske udtalelser reflekterer ikke forlagets holdninger.

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg. På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – `med tryk på kvinde,´ forklarer Lif Lund Jacobsen. I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Lif Lund Jacobsen, arkivar og forsker på Rigsarkivet- Bo Poulsen, lektor på Aalborg Universitet- Jørn Brøndal, lektor på Syddansk Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Palle Lauring fortæller den spændende historie om de Dansk Vestindiske Øer, hvordan de blev opdaget og koloniseret, om det mørke kapitel i danmarkshistorien, hvor vi slavebandt de indfødte, om hvordan vi i sidste ende måtte give afkald på øerne, og ikke mindst om øernes historie før koloniseringen.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

I 1892 skrev Morten Pontoppidan bogen "De Forenedes Staters historie fra landets opdagelse til Frihedskrigens slutning, fremstillet til almenlæsning". Flere årtier senere udgav han bogen "Kampen mod negerslaveriet i De Forenede Stater", der fungerer som en slags fortsættelse til det arbejde, han havde udført i den første bog. I modsætning til det første værk, koncentrerer dette sig omkring en specifik periode og en specifik tematik - slaveriet i Amerika frem til omtrent 1870.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug, og udgives som historisk værk som den udkom første gang i 1925.Morten Pontoppidan (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

"Guvernøren" foregår på De Vestindiske Øer i slutningen af 1600-tallet. I en nærmest dokumentarisk litterær fremstilling tegner Jakob Bech Nygaard et kritisk portræt af skiftende småkongers slavepiskeri på Skt. Thomas, Christian 5.s vestindiske koloni.

SOLOMON NORTHUP levede som fri mand med sin familie i New York, da han i 1841 blev kidnappet som slave under en rejse til sydstaten Washington D.C., hvor slaveri endnu var tilladt før Den Amerikanske Borgerkrig. Med pisk fik han banket sin nye identitet ind i kroppen, inden han blev solgt til en plantageejer i Louisiana. Gennem tolv år oplevede han slaveriet indefra med al dets brutalitet, daglige fornedrelse og konstante frygt. Men aldrig vandt fremmedgørelsen over ham.SOLOMON NORTHUP udgav sin hårrejsende og utrolige historie i 1853, året efter han slap fri. Det er en hjerteskærende fortælling om slaveriets ondskab, men også om kærlighed, menneskeværd og stort mod. Historien har med storfilmen 12 Years a Slave grebet publikum verden over. Nu udkommer denne amerikanske klassiker endelig på dansk. Bogen er oversat af HANS-JØRGEN BIRKMOSE, hvis poetiske og historisk præcise oversættelse yder denne klassiker fuld ret. Birkmose er ekspert i amerikansk sprog fra denne periode og har de seneste år bl.a. nyoversat Edgar Allan Poe og Nathaniel Hawthorne foruden de berømte slaveberetninger af Booker T. Washington og Frederick Douglass."…i dag føles bogen stadig som et forstemmende vidnesbyrd; et glimrende supplement til Steve McQueens filmversion, der umiddelbart synes ganske tro mod originalteksten, men også en læseværdig fortælling i sin egen ret."***** Berlingske

Det er drømmen om et nyt og lykkeligere liv, der får søskendeparret Lucas og Sally Turner til at sætte kursen mod 1600-tallets Amerika. Da de ankommer til Manhattan, får de hurtigt skabt sig et ståsted i samfundet, og både Lucas og Sally er velsignet med helbredende egenskaber.Men deres lykke varer kun kort. Intriger, begær og magtkampe skiller de to søskende, og de begynder at opbygge hver sit imperium. Først årtier senere ser det ud til, at kærligheden atter skal bringe familierne sammen.Beverly Swerlings roman er en tryllebindende familiesaga, som følger seks generationers dybe fjendskab, drømme og kærlighed. Handlingen foregår i New York, og det er byens brogede historie, der danner rammen om fortællingen. Gennem de to rivaliserende familier følges udviklingen helt tilbage fra dengang, hvor slaver blev brændt på Wall Street, videre gennem koppeepidemier og helt frem til årene efter borgerkrigen.Drømmen om et nyt liv er opdelt i to lydbøger. Dette er første del."Drømmen om et nyt liv" er et to bindsværk af den amerikanske best-seller-forfatter Beverly Swerling. Det er en skæbnefortælling om to konkurrerende familier, der gennem seks generationer forsøger at leve den amerikanske drøm. En drøm, der konstant udfordres af livets barske realiteter i en tid med epidemier, slavery og borgerkrig.Beverly Swerling (1941-2018) var en amerikansk forfatter født i Boston. Beverlyn Swerlings historiske romaner er blevet 'best-sellere' i USA, og det er netop USA og nationens barske historie, som danner rammen om de tryllebindende skæbnefortællinger.

Det er drømmen om et nyt og lykkeligere liv, der får søskendeparret Lucas og Sally Turner til at sætte kursen mod 1600-tallets Amerika. Da de ankommer til Manhattan, får de hurtigt skabt sig et ståsted i samfundet, og både Lucas og Sally er velsignet med helbredende egenskaber.Men deres lykke varer kun kort. Intriger, begær og magtkampe skiller de to søskende, og de begynder at opbygge hver sit imperium. Først årtier senere ser det ud til, at kærligheden atter skal bringe familierne sammen.Beverly Swerlings roman er en tryllebindende familiesaga, som følger seks generationers dybe fjendskab, drømme og kærlighed. Handlingen foregår i New York, og det er byens brogede historie, der danner rammen om fortællingen. Gennem de to rivaliserende familier følges udviklingen helt tilbage fra dengang, hvor slaver blev brændt på Wall Street, videre gennem koppeepidemier og helt frem til årene efter borgerkrigen.Drømmen om et nyt liv er opdelt i to lydbøger. Dette er anden del."Drømmen om et nyt liv" er et to bindsværk af den amerikanske best-seller-forfatter Beverly Swerling. Det er en skæbnefortælling om to konkurrerende familier, der gennem seks generationer forsøger at leve den amerikanske drøm. En drøm, der konstant udfordres af livets barske realiteter i en tid med epidemier, slavery og borgerkrig.Beverly Swerling (1941-2018) var en amerikansk forfatter født i Boston. Beverlyn Swerlings historiske romaner er blevet 'best-sellere' i USA, og det er netop USA og nationens barske historie, som danner rammen om de tryllebindende skæbnefortællinger.