Revolutions, uprisings, rebellions

When H.G. Wells came face to face with Lenin.In 1920, world famous writer H.G. Wells was invited on a trip to Russia. A committed socialist, Wells had high hopes for the Bolsheviks. What he found was a country ravaged by revolutions and civil war. Despite this, he still held out hope for the future—an optimism which would prove to be very misplaced. The highlight of the trip came when he met with Vladimir Lenin, or as Wells described him, "the little figure at the great desk"."Russia in the Shadows" is a fascinating document of Wells’ trip, and a great read for any history buffs.H.G. Wells (1866–1946) was an English author often called the "father of science fiction". His work popularised some of the genre’s most abiding concepts, such as time travel and parallel universes, while also exploring social issues of the day. Among his most famous books are "The Time Machine", "The Island of Doctor Moreau", "The Invisible Man" and "The First Men in the Moon".Wells was also one of the first writers to imagine an alien invasion. In "The War of the Worlds" he depicts a devastating attack by Martians, who stalk the earth in huge metal tripods. Orson Welles famously created an American radio version in the 1930s, panicking some listeners who thought it was a real news bulletin. The book has been adapted for the screen many times, including a movie starring Tom Cruise and a BBC television series.

Året 1789 forbindes med den Franske Revolution og står derfor som et skelsættende år i Europas historie. Men den ikoniske storm på Bastillen 14. juli 1789 var egentlig kun begyndelsen på en række dramatiske og blodige år i Paris. I dette afsnit zoomer vi ind på nogle af revolutionens helte, der var med til stormen, men som få år senere endte med at blive dømt til døden og glide over i historien som fjender af staten og af revolutionen. Vi har romanforfatter Cæcilie Lassen i studiet og taler om, hvordan revolutioner æder deres børn. og hvordan gårsdagens helt kan blive morgendagens skurk.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Wladyslaw Gomulka spillede en enorm rolle i Polen i årtierne efter anden verdenskrig frem til sit fald i 1970. Hans undertrykkelse af fritænkere, intellektuelle og antisemitiske kampagner står som glødende eksempler på den livslange kommunists jernvilje, der fik stor indflydelse på Polen og landets rolle i Østblokken. Udenrigskorrespondent og forfatter Frank Esmann fortæller om Polens udvikling efter Gomulka blev afsat som følge af voldsomme demonstrationer.Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.

Carl Bernhards tante Lenore var en af de få udlændinge af det bedre borgerskab, der gennemlevede den franske revolution og de grusomme år, der fulgte den, og formåede at fortælle om dem til eftertidens store glæde. Her genfortæller Carl Bernhard den vise og charmerende gamle dames erindringer, som han har hørt dem fra hendes egen mund. Det er en spændende beretning om en svunden tid i et Paris, der aldrig blev det samme igen efter revolutionen, set fra sidelinjen helt tæt på.Carl Bernard er pseudonym for den danske forfatter Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865), der stod bag en række romaner og noveller. Carl Bernard er særligt kendt for sine historiske romaner, der bar præg af stort kendskab til de få kilder, der dengang fandtes om de historiske perioder, han skrev om. Bøgerne bragte ham stor succes på hans egen tid, og han huskes endnu for dem i dag.

Vi skal tale om alvorlige emner i dag. Et gådefuldt mord, racisme og en mystisk invitation, som bragte hundredvis af ghanesiske studerende til Moskva. Det er en tragisk og mørk historie, men også en virkelig underlig historie, som vi har gravet frem i denne uge.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang taler Katrine og Marie om storfyrstinde Dagmar og hendes datter Olga. Vi diskuterer, hvordan man går fra at være en del af det rigeste monarki i verden til at være gårdejer i Ballerup. Hint – det har noget med revolutionen at gøre.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

„Der versiegelte Zug" ist ein Teil von Stefan Zweigs „Sternstunden der Menschheit", eine Sammlung historischer Prosa-Miniaturen. Dieser Teil handelt von der Reise Lenins im plombierten Zug, der ihn und weitere Emigranten von der Schweiz nach Russland führt. Doch die Rückreise, die unter anderem durch das Feindland Deutschland führt, ist nicht ungefährlich.Stefan Zweig (1881-1942) war ein britisch-österreichischer Autor und Übersetzer. Noch heute gehört er zu den bedeutendsten deutschsprachigen Schriftstellern. Seine Werke bestechen durch die besondere Sprache und sind dem Realismus zuzuordnen. Zu seinen bekanntesten Werken gehört die Novellensammlung „Sternstunden der Menschheit".

Gennem mere end tusind år har Østeuropa været skueplads for et aldrig afsluttet drama. Krige, borgerkrige og revolutioner har præget befolkningerne mod øst mens stormagter som Tyskland, Rusland og Storbritannien skiftevis har forsøgt at annektere landene. To verdenskrige opstod på tærsklen til Østeuropa og efterlod samfund i stumper og stykker. Fra Jugoslavien til Ungarn og Polen skildrer Bjarne Nørretranders i "Østeuropa under Moskvas herredømme"de seneste 150 års politiske, økonomiske og kulturelle spændinger. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1957.Bjarne Nørretranders (1922 - 1986) var en dansk professor og forfatter. Han blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han med disputatsen "The Shaping of Czardom" i 1964 opnåede titlen dr.phil. Han blev efterfølgende ansat som professor i østeuropæisk historie samme sted. Sideløbende med sit akademiske virke var Nørretranders i perioden 1967 - 1968 formand for fagforeningen Dansk Magisterforening og i 1968 - 1971 formand for Akademisk Samarbejdsudvalg. Som forfatter står han blandt andet bag bogen "Sovjetologiens metodeproblemer" ligesom han har bidraget til "Politikens Ruslandshistorie". Fra 1981 og frem til sin død var han medlem af Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg.

Heikki Valisalmi oli poliitikko ja toimittaja, joka karkotettiin poliittisista syista Venajalle vuosiksi 1914-1917. Han palasi karkotuksen jalkeen Suomeen, mutta muutti pian takaisin Venajalle. Valisalmi eli Venajalla juuri sina aikakautena, kun kommunistista aatetta yritettiin istuttaa kansaan. Minkalaisen muutoksen Valisalmi havaitsi ymparillaan? Enta miten Pietari muuttui Venajan vallankumouksen jalkeen? Mitka muutokset olivat Valisalmen mielesta positiivisia, mitka negatiivisia? 40 kuukautta Neuvosto-Venajalla on elavainen muistelmateos. Se maalaa esiin kuvan Venajasta kahden aikakauden valissa.-

Neueste wissenschaftliche Erkenntnisse zeigen, wie veränderbar die Erinnerung ist: Nicht nur die individuelle Erinnerung, sondern auch die kollektive. Ein Musterbeispiel dafür ist der katholische Attentäter Guy Fawkes, der England zurück in den alten Glauben bomben wollte. Seitdem seine Pläne am 5. November 1605 gescheitert sind, feiern das die Engländer jedes Jahr mit Umzügen, bei denen Guy-Fawkes-Puppen in Flammen aufgehen. Was dem Comiczeichner David Lloyd missfiel: »Wir sollten den Kerl nicht an jedem 5. November verbrennen, sondern ihn feiern für seinen Versuch, das Parlament zu sprengen!«, schrieb er seinem Kompagnon Alan Moore. Und so schufen die beiden ab 1982 den Comic »V wie Vendetta«, in dem ein Widerstandskämpfer mit Guy-Fawkes-Maske nach dem dritten Weltkrieg gegen ein faschistisches Regime in England kämpft. Der Comic wurde 2005 verfilmt, Protestbewegungen übernahmen die Maske, und seither steht Guy Fawkes nicht mehr für rückwärtsgewandten Fanatismus, sondern für progressiven Protest gegen das Establishment. Erinnerungs-Überarbeitung geglückt!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Der erste Band des zwanzigteiligen Meisterwerkes von Emile Zola, angelehnt an tatsachliche Ereignisse. Dezember 1851 in Plassans, Frankreich: Rund um den Staatsstreich Napoleons entfesselt sich die Geschichte der Familien Rougon und Macquart. Pierre Rougon, legitimer Erbe, strebt nach Ruhm und Luxus. Dabei versucht er, seine Halbgeschwister aus der Familie Macquart um ihr Erbe zu bringen. Wahrenddessen kampfen die Macquarts mit widrigen Lebensumstanden und ringen um ihren Lebensunterhalt. -

I foråret 1943 sidder den unge franske filosof Simone Weil på et kontor i London og arbejder på en rapport for De Gaulles franske eksilregering. Sammen med sine forældre er hun året forinden flygtet til New York på grund af nazisternes jødeforfølgelser, men der kunne hun umuligt blive. Hun er – mener hun selv – nødt til at tage del i al den lidelse som Anden Verdenskrig afstedkommer i Europa. Hun vil fysisk ind i kampen mod nazismen. Hun har anmodet om at få en farlig mission i Frankrig – helst som faldskærmsudspringer – men i stedet har lederen af den franske modstandsbevægelse givet hende til opgave at kommentere modstandskomiteernes program."Tyngdens kraft" rummer en række tilbageblik til Simone Weils barndom og første ungdom.Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

Książka napisana we Lwowie w 1915 roku. Opisuje historię tego miasta w czasie I wojny światowej - od zamordowania austriackiego następcy tronu, Franciszka Ferdynanda, do wkroczenia wojsk rosyjskich. Pisana z osobistej perspektywy polskiego uchodźcy, jest zbiorem jego luźnych refleksji i spostrzeżeń, nie ma ambicji ukazania prawdy historycznej.Jerzy Bandrowski (1883-1940) – polski pisarz, dziennikarz, tłumacz języka angielskiego. Absolwent filozofii na Uniwersytecie Jagiellońskim i slawistyki w Pradze. Zadebiutował nowelami w warszawskim „Kurierze Porannym". Współpracował z „Kurierem Świątecznym", lwowskim „Słowem Polskim" i „Kurierem Poznańskim". Był autorem powieści obyczajowych, sensacyjnych oraz książek dla dzieci. W 1951 roku jego utwory znalazły się na liście pozycji objętych cenzurą i wycofano je z polskich bibliotek. Prywatnie był bratem pisarza Juliusza Kadena Bandrowskiego.

"Seks gange forsøgte tyske officerer at slå Hitler ihjel i løbet af efteråret 1943 og sommeren 1944. Sprængstof i personlige gaver, attentatmænd bevæbnet med håndgranater og pistoler, ja endda selvmordsbombere med lommerne fulde af sprængstof jagtede Føreren, som utvivlsomt fornemmede faren. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring naziregimets leder var derfor enorme, da officeren Claus von Stauffenberg i juli 1944 rejste til Hitlers Førerbunker i Østpreussen for at tage livet af først Adolf Hitler og siden hele Det Tredje Rige."Spændingerne ulmede i toppen af tysk politik og militær under hele Anden Verdenskrig, og flere gange tog tyske officerer sagen i egen hånd for at gøre det af med Føreren, der nægtede at indse, at krigen ikke kunne vindes. Attentatforsøgene var mange og opfindsomme, men ingen af dem lykkedes. Hvordan slap Hitler helskindet fra de mange mordforsøg, og hvilke metoder benyttede hans modstandere for at gøre det af med ham?Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Mujeres de la revolución francesa es un discurso de la escritora Concepción Gimeno de Flaquer leído en el Ateneo de Madrid en 1891. En él se hace un repaso de figuras femeninas clave en la Revolución Francesa, para concluir con una dura crítica contra las tradiciones machistas y opresoras de su época, convencida en relegar a la mujer a un segundo plano social, político, cultural y vital.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

1970erne var en brydningstid på mange parametre. Ungdomsoprøret havde gjort op med autoriteter og den politiske venstrefløj blev forankret i projekter som oprettelsen af Roskilde Universitetscenter, men også i borgerdrevne organisationer som Tvind, Nørrebro Beboeraktion og slumstormerne. "Til tjeneste" er en personlig beretning om at være en del af 70ernes politiske aktivisme, men det er også en kritisk undersøgelse af en generation, der hævdede at være imod autoriteter, men som selv underkastede sig en bestemt politisk dagsorden.Tine Eiby (f. 1957) er en dansk journalist og forfatter. Hun er uddannet fra RUC og Danmarks journalisthøjskole og tog senere suppleringsuddannelsen i Europastudier ved Aarhus Universitet. I 1985 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hun har arbejdet lige siden. Som ung var Eiby aktiv på den politiske venstrefløj og rejste blandt andet med Tvind til Indien i 1976. Hun var desuden en del af Nørrebros Beboeraktion, der var en udløber af ungdomsoprøret og 1970’ernes slumstormerbevægelse. Om den tid har hun skrevet erindringsbogen "Til tjeneste - Dengang i 70erne".

Die Geschichte des Spanischen Bürgerkrieges verstört: Da riskieren Freiwillige in den Internationalen Brigaden ihr Leben für die Republik, gleichzeitig werden Priester ermordet, und eine Geheimpolizei legt die Grundsteine für ein Archipel Gulag. Und an der Seite Francos kämpfen neben den Landsknechten der Fremdenlegion auch die Carlisten, die das katholische Erbe Spaniens verteidigen wollen – mutige Idealisten wie ihre Gegner in den Brigaden. „Ein großes freies Land" verspricht das Spruchband des Wappens von 1945. Es ist heraldischer Zynismus: Nach Francos Sieg gibt es 500.000 politische Verfahren. Wer nicht hingerichtet wird, muss Zwangsarbeit leisten - etwa im „Tal der Gefallenen", einem Monument, das einer kalten Kathedrale des Todes gleicht...Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring. 

"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Den 4. juni 1913 lå kong George V’s hest tredjesidst ved Tattenham Corner i et hestevæddeløb under Epsom Derby. Da den rundede hjørnet i fuld fart, kravlede en kvinde under barrieren og løb ind midt på banen, direkte ind foran hesten. Kvindens navn var Emily Wilding Davison, og hendes død blev sidenhen symbolsk i kampen for kvinderettigheder.I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kampen om ligestilling sig fra fredelige demonstrationer til stadig mere voldelige aktioner, da kvindebevægelserne kæmpede indædt for at få deres stemme hørt.Denne artikel dykker ned i historien om den militante kamp for kvinders rettigheder.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Digtsamlingen "Frihed og liv er eet" fra 1997 består af digte, der er skrevet mellem 1939 og 1949, og tager udgangspunkt i modstandsmanden Arne Sejrs personlige oplevelser under anden verdenskrig og de første år efter befrielsen. Digtene fra krigsårene er præget af mod, vold og sorg, mens dem fra efterkrigsårene er præget af refleksion. I de senere år fyldes livet gradvist af andre hændelser, og der blomstrer kærlighed og glæde fra friheden.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Schrijfster Victoria Holt gaat met ‘Bekentenissen van een koningin’ een compleet nieuwe uitdaging aan - en wat voor één! Op basis van de dagboeken en notities van de enige echte Marie Antoinette, schrijft Holt een fictief verhaal over het geruchtmakende leven van de koningin. Het komt allemaal aan bod: hoe ze in de watten werd gelegd als kind, de pracht en praal in haar tijd als koningin van Frankrijk, tot haar tragische dood tijdens de Revolutie. Laat je betoveren door haar onvergetelijke ervaringen! Victoria Holt was een van de pseudoniemen van de populaire Engelse auteur Eleanor Hibbert (1906 - 1993). Ze wist als geen ander de geschiedenis onder de aandacht te brengen in haar boeken door het te combineren met haar rijke fantasie en romantiek. Hibbert beschikte over een breed talent en schreef boeken in verschillende genres onder diverse pseudoniemen, variërend van oude fictieve familieverhalen tot thrillers. Als Victoria Holt schreef Hibbert voornamelijk gotische romans die gaan over romantiek met een tintje mysterie. Hibbert heeft in haar leven meer dan 200 boeken geschreven die in 20 talen zijn verschenen en wereldwijd meer dan 100 miljoen keer verkocht zijn.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Ameryka w XVIII wieku - kraj wielkiego rozwoju gospodarczego i bestialskiego stosunku do ludności pierwotnej. Z powszechnej tendencji wyłamuje się Gabriela Condorcanqui - dobrze wykształcony właściciel wielkich plantacji koki i hodowli bydła. Interes Gabriela świetnie prosperuje, dając perspektywę dostatniej i spokojnej przyszłości. Ten jednak jest czuły na problemy społeczne i staje w obronie ciemiężonej ludności indiańskiej. Ogłasza się cesarzem Inków i staje na czele powstania antyhiszpańskiego. Schwytany i stracony wraz z całą rodziną. Historia jednego z największych bohaterów Ameryki Południowej. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk Ministra Obrony Narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

«Pretéritas» (1921) recoge tres artículos sobre la revolución del 85 de Colombia de José María Vargas Vila: «Pinceladas sobre la última revolución de Colombia», «La revolución de Colombia, ante el tribunal de la historia» y «Siluetas bélicas», que más tarde se publicarían con los títulos de «De la guerra», «De la historia» y «Los épicos», respectivamente.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Kinas historie går mange tusind år tilbage i tiden, og landet kan blandt andet bryste sig af en rig filosofisk og kunstnerisk historie. I det 20. århundrede skete der enorme omvæltninger i det kinesiske samfund. En af de største var kejserdømmets fald og folkerepublikkens fødsel, som ændrede landets kultur, samfundsstruktur og sociale forhold markant.I bogen "Kina på tærskelen til det 21. århundrede" fortæller Jens-Peter Fage Madsen om Kinas historie i det 20. århundrede og gør status over Kinas position i verdenssamfundet på tærsklen til det nye årtusind, der synes at rumme store muligheder for, at Kina kan blive en endnu større medspiller på den internationale scene. Bogen er spændende læsning for enhver, der ønsker at forstå Kina bedre.Jens-Peter Fage Madsen er dansk forfatter og lektor ved Frederikshavn Handelsskole. Han er uddannet cand.mag. i historie og Østasienstudier fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet EU, Kina og Østeuropa.

Pistolskud brølede gennem luften, og tusindvis af stemmer råbte trodsigt fra gaderne den 23. oktober 1917, da Vladimir Lenins støtter stormede Vinterpaladset i Sankt Petersborg, hvor den ineffektive provisoriske regering havde sæde. For Lenin og hans tropper var det både en politisk og ideologisk sejr: en triumferende afslutning på flere års hemmelighedsfuld planlægning. Lenin tilbragte flere år i eksil, inden han vendte tilbage til Rusland for at "befri" sit folk. En omdannelse af samfundet, hvor autokratiet skulle erstattes med et socialistisk styre, var en ekstraordinær bedrift.Denne artikel fortæller om de flere års uroligheder, der kulminerede i oktober 1917, da Lenin sendte den revolutionære bølge ind i Sankt Petersborg og vendte op og ned på samfundet.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Marcus Tullius Cicero (106 f.Kr. - 43 f.Kr.) var ikke personligt til stede, da Cæsar blev myrdet af en lang række af hans tætteste allierede, men han spillede en stor rolle i den efterfølgende magtkamp mellem Marcus Antonius, der ønskede at overtage Cæsars plads, og de republikanere, der ønskede at forsvare republikken. Cicero blev nu den reelle leder af senatet, og det var gennem hans fillipiske taler, at han for alvor tog kampen op for den republikanske sag.Hartvig Frisch beskriver de politiske spændinger, der førte til mordet på Cæsar, og Ciceros efterfølgende forsøg på at forbedre og bevare republikken. Bogen er en spændende redegørelse for en af de mest dramatiske begivenheder i Romerrigets historie og Ciceros rolle i den.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.