Cold wars and proxy conflicts

I oktober 1962 gik verden næsten under. Da den kolde krig var på sit højeste, befandt USA og Sovjetunionen sig i en anspændt situation, da russerne gik i gang med at oplagre ballistiske missiler på Cuba. I løbet af tretten frygtindgydende dage kom de to supermagter på randen af en atomkrig.Denne artikel fortæller historien om Cubakrisen og de tretten dage i oktober 1962, hvor hele verden holdt vejret.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Hvor stor var truslen mod Danmark egentlig under Den kolde krig? Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og måske får vi aldrig et klart og entydigt svar på det. Tidligere general Kjeld Hillingsø var en af de centrale aktører i Danmark under Den kolde krig, og i denne bog beskriver han blandt andet de politiske og militære beslutningstagere i perioden og giver et indblik i den folkelige og politiske opinion.Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsøe (f. 1935) er pensioneret generalløjtnant. Han blev indkaldt til forsvaret i 1954 og har gennem sin karriere haft flere topposter i forsvaret. Han har desuden undervist på Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole samt skrevet flere bøger om militærhistorie.

Sota mielletään usein konfliktiksi, jossa on selkeät osapuolet ja rintamalinjat. Kylmä sota erosi kuitenkin perinteisestä sotakäsityksestä merkittävästi. Sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat eri puolilla maapalloa.Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton keinovalikoimiin kuuluivat muun muassa vakoilu ja propaganda sekä järeämmät otteet kuten ydinasevarustelu. Ydinaseiden pelko johti kekseliäsiin ratkaisuihin. Osapuolet soluttautuivat muiden maiden sisällissotiin ja pystyivät näin ottamaan yhteen muiden konfliktien varjolla. Myös esimerkiksi talouspakotteilla ja taloudellisella sabotaasilla oli vaikutuksensa kriisin kehittymiseen."Miten kylmä sota käytiin" tarjoaa kattavan ja mielenkiintoisen katsauksen kylmän sodan erityispiirteisiin.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Es war das Jahrzehnt, als wir mit dem Kassettenrekorder Mixtapes aus dem Radio aufnahmen und Dallas-Frisuren trugen. Wer in dieser Zeit zwischen Neuer Deutscher Welle und YPS-Heft, Atomwaffen und Ententanz aufwuchs, erlebte ein Jahrzehnt, in dem alle trotz des drohenden Weltuntergangs durch sauren Regen und Kalten Krieg den Eindruck einer lustig-bunten Zeit hatten. Und: Irgendwie fing irgendwann in jener Zeit die Zukunft an!

Med aksemaktenes kapitulasjon i 1945 var seks grufulle år endelig over. Freden hadde likevel ikke vart lenge før trusselen om krig igjen dukket opp. Sovjetunionen og USA stilte seg i spissen for hver sin blokk av allierte i den kalde krigens oppgjør mellom kapitalisme og kommunisme – en konflikt som lett kunne bli glovarm hvis supermaktene valgte å ta i bruk de nyutviklede atombombene. Under en oppstand i 1956 forsøkte Ungarns befolkning forgjeves å rive hull i "Jernteppet", som sperret innbyggerne inne i et sovjetdominert Øst-Europa. Andre blodige oppgjør brøt ut på 1950-tallet – ikke minst Korea-krigen, som kostet millioner av mennesker livet. Bind 24 av EN VERDEN I KRIG tar opp den kalde krigens første år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Med Aksemagternes kapitulation i 1945 er seks års rædsler endelig forbi. Freden har dog ikke varet længe, før truslen om krig igen tårner sig op. Sovjetunionen og USA stiller sig i spidsen for hver sin blok af allierede lande i den kolde krigs opgør mellem kapitalisme og kommunisme – en konflikt, der nemt kan blive brandvarm, hvis supermagterne vælger at affyre de nyudviklede atombomber. Under en opstand i 1956 forsøger Ungarns befolkning forgæves at rive hul i "Jerntæppet", der spærrer indbyggerne inde i et sovjetdomineret Østeuropa. Andre blodige opgør bryder ud i 1950’erne – ikke mindst koreakrigen, der koster millioner af mennesker livet. Del 24 af EN VERDEN I KRIG går tæt på den kolde krigs første år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Atlas-ohjus kohosi maasta hitaasti ja arvokkaasti. Oli vuosi 1958. Atlas oli Yhdysvaltain ensimmäinen mannertenvälinen ase ja vastaveto Neuvostoliiton pitkänmatkan R-7-ohjukselle. Atlaksen tehtävänä oli pudottaa vetypommeja Neuvostoliiton ylle. Kylmän sodan ajan kaksi suurvaltaa kilpaili uupumatta varustelun johtopaikasta, eikä kumpikaan voinut antaa toiselle etumatkaa. Aseet ja piikkilanka jakoivat maailman kahteen leiriin, joiden ydinasevarastot olisivat moneen kertaan voineet tuhota elämän maapallolta napinpainalluksella. Niin itä kuin länsikin olivat vainoharhaisia. Viranomaiset valvoivat kansalaisia, ja rangaistuksena epälojaaliudesta oli kuolema. Agentteja lymysi kaikkialla kameroineen, kuuntelulaitteineen ja myrkkyampulleineen. Rautaesirippu halkoi Eurooppaa 40 vuotta, kunnes lahjakas maalaispoika nousi Kremliin ja rajavartijat, vakoojat ja ohjukset saivat jäädä eläkkeelle.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"Der er tre hovedspørgsmål, som i en vis forstand sammenfatter hele Bornholm-spørgsmålet 1945-46, og som denne bog vil søge at besvare:1) Hvorfor var det sovjetiske – og ikke britiske styrker, der kom til den danske ø i maj 1945, da de tyske besættelsesstyrker kapitulerede?2) Hvorfor blev de sovjetiske styrker så længe og i så stort antal på øen?3) Hvorfor forlod de sovjetiske styrker øen så uventet og hurtigt i foråret 1946?"Historieprofessor Bent Jensen sætter et længe tiltrængt fokus på den sovjetiske besættelse af Bornholm i året umiddelbart efter, tyskerne havde overgivet sig efter anden verdenskrig. Bogen bygger på omfattende kildemateriale fra russiske, danske, britiske og amerikanske arkiver, der i flere årtier var lukkede for offentligheden.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Akselivaltojen antautuessa vuonna 1945 kuuden vuoden kauhut olivat viimein ohi. Rauhaa ei kuitenkaan kestänyt pitkään, sillä pian sodan uhka kasvoi jälleen. Neuvostoliitto ja Yhdysvallat asettuivat omien blokkiensa johtoon kapitalismin ja kommunismin välisessä kylmässä sodassa, joka olisi voinut kuumentua koska hyvänsä, jos suurvallat olisivat päättäneet laukaista uudet ydinpomminsa.Vuoden 1956 kansannousussa Unkarin kansa yritti puhkaista "rautaesiripun", joka sulki Neuvostoliiton hallitseman Itä-Euroopan asukkaat taakseen. Muitakin verisiä selkkauksia puhkesi 1950-luvulla. Esimerkiksi Koreassa sota vaati miljoonia ihmishenkiä. MAAILMA SODASSA -kirjasarjan osa 24 käsittelee kylmän sodan alkuvuosia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Etter seks grusomme år var krigen over. Men byer over hele Europa var forvandlet til ruiner, fabrikker og veier var ødelagt, og alt var til salgs for et par poteter eller en røyk. Millioner av flyktninger streifet rundt mens nye regjeringer med hjelp fra USA prøvde å få kontroll på kaoset. Hitlers håndlangere var tatt, og allerede i november 1945 ble de første nazistene stilt for retten i Nürnberg. I Japan overtok amerikanerne makten, og for befolkningen var okkupasjonen en gave. MacArthurs folk straffet krigsforbrytere men delte også ut mat og medisiner. Samtidig begynte alliansen mellom USA, Storbritannia og Sovjetunionen å sprekke, og til slutt senket det seg et jernteppe over Europa. 11. bind av EN VERDEN I KRIG følger oppgjøret med fortiden.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

När axelmakterna kapitulerar 1945 är sex års fasor äntligen över. Freden är dock inte gammal när hotet om krig åter tornar upp sig. Sovjetunionen och USA ställer sig i spetsen för var sitt block av allierade länder i det kalla krigets konflikt mellan kapitalism och kommunism – en konflikt som lätt kan blossa upp till en världsbrand om supermakterna väljer att avfyra sina nyutvecklade atombomber.Under ett uppror 1956 försöker Ungerns befolkning förgäves slita upp ett hål i den "järnridå" som håller invånarna inspärrade i ett Östeuropa dominerat av Sovjet. Andra blodiga strider utbryter på 1950-talet – inte minst Koreakriget, där miljoner människor dör. Del 24 i serien "En värld i krig" ser närmare på kalla krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Efter sex års fasor är kriget äntligen slut, men över hela Europa har städer lagts i ruiner, fabriker och vägar har förstörts, och allt är till salu för ett par potatisar eller en cigarett. Miljoner flyktingar flackar runt, medan nya regeringar med hjälp av USA försöker få ordning i kaoset. Hitlers hantlangare är fängslade, och redan i november 1945 ställs de första inför rätta i Nürnberg.I Japan tar amerikanerna makten, och för befolkningen är ockupationen en välsignelse. MacArthurs män straffar krigsförbrytare, men delar även ut mat och medicin. Samtidigt börjar alliansen mellan USA, Storbritannien och Sovjetunionen knaka i fogarna, och en järnridå sänker sig genom Europa.I del 11 av serien "En värld i krig" skildras uppgörelsen med det förflutna."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

De første år efter Det Tredje Riges fald blev afgørende for Tyskland, mens sejrherrerne delte landet imellem sig og hver især besluttede sig for, hvordan de ville forme deres del af det sønderbombede land. Niels Nørlunds bog "Kampen om Tyskland" er skrevet i 1950 og fortæller, hvor hurtigt det gik, før de magter, der havde været allierede imod Tyskland under anden verdenskrig, nu gav sig til at kæmpe en anden slags kamp imod hinanden om landets fremtid. Én krig var forbi, en ny begyndte. En kold krig, men ikke desto mindre en krig.Niels Herbert Nørlund (1924-2006) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand. Han blev ansat på Berlingske Tidende i 1942, men efter han var blevet fanget i at deltage i illegal radiosending som del af frihedskampen, sendte den nazistiske besættelsesmagt ham først til Vestre Fængsel og derefter til Frøslevlejren. Efter krigen blev han korrespondent for Berlingske Tidende i blandt andet Berlin, London og New York. Efter mange års tro tjeneste blev han i 1967 Berlingske Tidendes ansvarshavende redaktør. Niels Nørlund er blevet hædret med flere prestigiøse priser for sit journalistiske arbejde og blev desuden Ridder af Dannebrog. Han udgav flere bøger om nyere europæisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Den danske jazzmusiker Dan Hilfling Petersen fortæller her den utrolige, men sande historie om, hvordan han på en turné i DDR forelskede sig så hovedkulds i en østtysk pige, at han valgte at blive agent for Stasi for at få mulighed for at smugle hende ud af Tyskland. Hvad Stasi ikke vidste var dog, at den 20-årige musiker på sin mission også havde allieret sig med PET. Den danske efterretningstjeneste lærte ham blandt andet, hvordan man kan klare sig igennem Stasis notorisk hårde krydsforhør. Til gengæld skulle han overlevere så mange oplysninger som muligt om Stasi til PET.Dan Hifling Petersen (f. 1945) er en dansk jazzmusiker, civiløkonom, direktør og tidligere dobbeltagent for PET. I "Jazz og blå briller" fortæller han om sin tid som dobbeltagent i DDR og sit ihærdige og farlige forsøg på at få sin østtyske kæreste smuglet til Danmark.

Den professionelle tyv Jim Rawlings kender normalt ikke til skrupler eller samvittighedsnag. Men da han under et indbrud hos en højtstående embedsmand tilfældigvis opdager nogle stjålne dokumenter, beslutter han sig alligevel for at sende dem anonymt til den britiske efterretningstjeneste. Imens er en tophemmelig og dødsensfarlig plan ved at tage form i Sovjetunionen. En plan, der går ud på at sprænge en atombombe i London og give amerikanerne skylden. Det viser sig snart, at de stjålne dokumenter spiller en afgørende rolle i sagen!Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

"I efteråret 1998 begyndte historien om en "socialdemokratisk efterretningstjeneste" – Arbejderbevægelsens Informations Central – at rulle i medierne. Weekendavisen indledte i september med at referere fra en afdød AIC-medarbejders dagbog, i hvilken der angiveligt stod, at et samarbejde mellem organisationen og efterretningstjenesten havde fundet sted. Debatten udsprang af en debat om Politiets Efterretningstjenestes (PET‘s) virke, der havde taget fart tidligere på året, efter det afsløredes at PET havde foretaget registrering af lovlig politisk virksomhed."Iben Bjørnsson undersøger den socialdemokratiske antikommunistiske virksomhed under den kolde krig i årene 1944-1973. Bogen er oprindeligt skrevet som konferensafhandling ved Københavns Universitet.Iben Bjørnsson er en dansk forfatter og historiker. Hun arbejder som museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort og blev i 2008 tildelt Arbejderhistorieprisen. Iben Bjørnsson har skrevet bogen "Arbejderbevægelsens Informations Central - Socialdemokratiets antikommunisme under den kolde krig 1944-73".

Denne debatbog fra 1962, der stadig har relevans i dag, handler om verdenssituationen i atomalderen og om Danmarks stilling i denne situation. Forfatteren har et pacifistisk grundsyn og beskriver de forskellige veje til afrustning.Aage Bertelsen (1901-1980) var en dansk modstandsmand, skoleleder, politiker og forfatter. Under besættelsen var han involveret i de danske jøders flugt til Sverige, hvilket han beskrev i bogen Oktober 43 (1952). Aage Bertelsen var en fremtrædende pacifist og stiftede i 1962 Fredspolitisk Folkeparti. I perioden 1947-69 var han rektor for Aarhus Katedralskole.

Gert Petersens bog "Om fredens nødvendighed" er et spændende tidsbillede af den kolde krig anno 1981. Samtidig er bogen et opråb om en bedre og mere human prioritering af midlerne. I 1980 brugte seks stormagter tilsammen 2.500 milliarder kroner på våben, kampfly og tanks, mens to milliarder mennesker sultede verden over. Gert Petersen argumenterer for, at det sidste, verden har brug for, er mere oprustning for at opnå den tryghedsfølelse, alle higer efter. For at det mål skal nås, må der en nedrustning til og i stedet investeres i freden.Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi."Vi kan lære at forstå hinanden lidt bedre ved at læse Gert Petersens bog."- Mogens Lykketoft i Politiken

Et sted i Frankrig i en grotte bag et jerngitter sidder en mand og afsoner en livsvarig fængselsstraf. Han har været spærret inde i grotten i næsten tredive år, og hans forbrydelse har rod i 2. verdenskrig.Men samfundets offentlige instanser, rets- og fængselsvæsen, har hverken haft del i dommen eller indespærringen. Manden er livstidsfange hos en tidligere silkevæver, der har spundet sig selv ind i en kokon af had og frustration over samfundets lemfældige behandling af forbrydere.Manden i grotten og hans fangevogter udgør et sælsomt par. Hvem er offer, og hvem er bøddel?Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Jørgen Thorgaards roman "Byttet" begynder under besættelsen: Jordan vokser op på sin mormors hotel i Aalborg uden sin far. Hotellet bliver Gestapohovedkvarter, og familien går for at være tyskvenlig. Drengen bliver splittet mellem sin ugengældte hengivenhed for en onkel, der er frihedskæmper, og sin fascination af en Gestapochef, som tager sig venligt af ham.Splittelsen fører til en katastrofe, og Jordan bærer på den resten af livet. Den næres af en fortsat forbindelse med Gestapomanden, der var intelligent og alligevel afstumpet, flink og alligevel følelseskold, familiefar og alligevel børnebøddel.Men et nært kendskab til den sovjetiske oprører Pavel giver Jordan inspiration og kræfter til en udveksling, som på det indre plan går dybt ned i hans egen splittelse, og på det ydre fører til nervepirrende overraskelser.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.