Cold wars and proxy conflicts

I begyndelsen af marts 1969 var situationen spændt i de sovjetiske styrker. De var klar til når som helst at affyre deres atomvåben mod et mål 1.600 kilometer væk. Mens resten af verden fokuserede på magtkampen mellem øst og vest, var der opstået en bitter konflikt mellem Kina og Sovjetunionen, og selvom de to supermagter udadtil var allierede, var virkeligheden på mange punkter en helt anden.Denne artikel fortæller om den sino-sovjetiske konflikt og om det, der også er blevet kaldt "den røde, kolde krig".DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Spannende Einblicke in Michail Gorbatschows Vita„Alles zu seiner Zeit" beleuchtet sowohl Gorbatschows - vom Kalten Krieg geprägtes­ öffentliches Leben, als auch das Privatleben mit seiner Frau Raissa. Diese lebendige Autobiografie eröffnet historisch interessierten Leser*innen eine Innensicht auf die russische Geschichte und Politik mit all ihren Intrigen und Machtspielen. Durch Tagebucheinträge und Erinnerungen lernt man den ehemaligen Präsidenten der Sowjetunion auch persönlich kennen.Michail Sergejewitsch Gorbatschow, geboren 1931 in Priwolnoje, im Kaukasus, ist vor allem bekannt für die Beendigung des Kalten Krieges und steht für Abrüstungspolitik. 1990 wurde er mit dem Friedensnobelpreis ausgezeichnet. Von 1985 bis 1991 war er Generalsekretär des Zentralkomitees der Kommunistischen Partei. Entscheidender war allerdings seine Rolle als Präsident der Sowjetunion von 1990 bis 1991. Heute lebt Gorbatschow in Moskau.

Den 24 juli år 1960 hoppar plötsligt fem personer av den östtyska färjan Ahlbeck när den ligger i dansk hamn. De är tre vuxna, och två barn, som riskerar allt för att komma undan den kommunistiska diktaturen i Tjeckoslovakien. När de landar i vattnet blir de jagade av östtysk polis, men får hjälp av en modig dansk medborgare. De ska komma att bli honom evigt tacksamma - utan att ens veta vad han heter. Det är Jan och Eva Rocek, deras två barn och Evas mamma, som kastat sig ner i Gedsers hamnbassäng. Vägen dit har varit lång och präglad av krig och förtryck. De har överlevt förföljelse och förintelseläger, bara för att till sist bli fast bakom den hårt bevakade järnridån. Färjan är deras sista chans till frihet - och de är inte ensamma. På samma fartyg finns nämligen familjen Reiser, som även de planerar att hoppa ut i danskt vatten. Vad som ska hända sen vet de inte. Det får bära eller brista. "Avhopparna" är den sanna historien om familjerna Rocek och Reiser. Det är en berättelse om överlevnad, generationstrauma och sorg, men också om hopp och medmänsklighet. Jesper Clemmensen, född 1975, är en dansk journalist och författare som arbetat för bl.a. DR och TV 2. Han har sedan författardebuten år 2012 fått motta flera utmärkelser i hemlandet.

Dieser Zeitzeugenbericht eines Außenstehenden spiegelt die angespannte Stimmung Anfang der 1960er Jahre in den USA auf fesselnde Weise wider.Über einen Monat lang reist Siegfried Lenz 1962 durch die USA. 50 Jahre später veröffentlicht er sein Reisetagebuch. Er spürt die bedrohliche Atmosphäre des Kalten Krieges, die der Sprecher dieses Hörbuchs, Burghart Klaußner nur zu gut wiedergeben kann.Siegfried Lenz, einer der bedeutendsten Schriftsteller der Nachkriegs- und Gegenwartsliteratur, wurde 1926 in Lyck, Ostpreußen geboren und starb 2014 in Hamburg. 1943 wurde er in den Krieg eingezogen und geriet in britische Kriegsgefangenschaft. Nach seiner Entlassung studierte er Philosophie, Anglistik und Literaturwissenschaft an der Universität in Hamburg. Sein bekanntester Roman, der 1968 veröffentlicht und in zahlreiche Sprachen übersetzt wurde, ist "Deutschstunde". Für seine Werke erhielt er mehrere Auszeichnungen, unter anderem den Gerhart-Hauptmann-Preis sowie den Friedenspreis des Deutschen Buchhandels.

Når man taler om krig, tænker de fleste på tanks, våben og kæmpende soldater. Men den kolde krig mellem øst og vest fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til opløsningen af Warszawapagten i 1991 var noget ganske andet.Denne artikel fortæller om propaganda, våbenkapløb, stedfortræderkrige, sport og teknologisk udvikling under den kolde krig, der var en både manipulerende, konkurrencepræget og farlig konflikt.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Efterhånden som Det Tredje Riges flag blev hevet ned og krigens flammer døde ud, begyndte tilliden mellem de allierede at smuldre. En skygge var blevet drevet væk fra Europa, men en anden blev dannet – set med Vestens øjne. En rød fare, en fare, der slugte lande og placerede dem bag et jerntæppe, der var højt, bredt og langt.Denne artikel fortæller historien om Den Kolde Krigs begyndelse, hvor spændingen mellem Sovjet og Vesten øgedes, og en række begivenheder rundt om i verden bragte konflikten til et skræmmende niveau.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Søndag 24. juli 1960 lyder en serie plask i Gedser Havn, og med ét er havnen på den anden ende. Fem mennesker befinder sig i havnebassinet – de er tjekkoslovakker, og de er sprunget fra borde for at hoppe af til Vesten. En båd er blevet sat i vandet fra den østtyske færge, de er sprunget fra, og fra dansk side nærmer en anden båd sig. Det er et kapløb mod tiden. Fortællingen om familien Rocek er en vild historie om afhoppere og om forholdet mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Det er umuligt at forstå efterkrigstidens nordiske, delvis endda dens europæiske historie uden at man indrømmer Kekkonen den plads der tilkommer ham. Han var i mange henseender en central skikkelse, ikke mindst fordi han i sit liv var med i, ikke i få tilfælde med til at forme, og i nogle begivenheder den der satte i gang af ja, hele Finlands historie i dette århundrede."Urho Kekkonen (1900-1986) var en af de mest markante skikkelser i Norden under den kolde krig, og som først premierminister og derefter præsident af Finland lykkedes det ham at holde landet så neutralt, at det kunne samarbejde og holde fred med både landene i NATO og Warszawa-pagten. Søren Sørensens biografi om Urho Kekkonen tegner et spændende og levende portræt af Finlands længst siddende præsident og beskriver samtidig en højspændt tid for hele Europa og Finlands særlige position deri.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

I august 1990 var Det Udenrigspolitiske Selskab på studietur til Estland, Letland og Litauen. De tre baltiske landes parlamenter havde kort tid forinden erklæret landene for selvstændige. I "Baltiske billeder – Indtryk fra en studierejse" giver journalist Vibeke Sperling et indblik i landenes politiske, kulturelle og økonomiske situation gennem samtaler med lokale politiker, forskere og mediefolk.Vibeke von Sperling (1945-2017) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990.Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Et pragmatisk ordsprog siger: "Min fjendes fjende er min ven". Under 2. Verdenskrig satte USA, Storbritannien og Sovjetunionen deres forskellige politiske og ideologiske synspunkter til side for at besejre den fælles fjende, Nazityskland. Men trods sejren førte de forskellige ideologier til voldsomme konfrontationer mellem Sovjet og Vestmagterne.Denne artikel fortæller historien om De Allieredes sejr i 2. Verdenskrig, der samtidig blev kimen til Den Kolde Krig.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I oktober 1962 gik verden næsten under. Da den kolde krig var på sit højeste, befandt USA og Sovjetunionen sig i en anspændt situation, da russerne gik i gang med at oplagre ballistiske missiler på Cuba. I løbet af tretten frygtindgydende dage kom de to supermagter på randen af en atomkrig.Denne artikel fortæller historien om Cubakrisen og de tretten dage i oktober 1962, hvor hele verden holdt vejret.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I fire årtier påvirkede den kolde krigs politik og frygten for atomvåben livet for ganske almindelige mennesker over hele verden. Supermagterne udkæmpede stedfortræderkrige i Korea, Vietnam og Afghanistan, i USA indledte McCarthy en heksejagt på sovjetiske spioner og også film, musik og litteratur var påvirket af truslen om atomkrig.Denne artikel fortæller om livet i skyggen af den kolde krig.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Hvor stor var truslen mod Danmark egentlig under Den kolde krig? Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og måske får vi aldrig et klart og entydigt svar på det. Tidligere general Kjeld Hillingsø var en af de centrale aktører i Danmark under Den kolde krig, og i denne bog beskriver han blandt andet de politiske og militære beslutningstagere i perioden og giver et indblik i den folkelige og politiske opinion.Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsøe (f. 1935) er pensioneret generalløjtnant. Han blev indkaldt til forsvaret i 1954 og har gennem sin karriere haft flere topposter i forsvaret. Han har desuden undervist på Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole samt skrevet flere bøger om militærhistorie.

Året är 1951 och ute i världen pågår kalla kriget för fullt. I en lägenhet i Aspudden bjuds den före detta journalisten Fritjof Enbom in på julmiddag hos sina hyresvärdar, Jan och Inger Lodin. Vad som händer sen får makarna Lodin att tappa sina hakor. När middagen börjar gå mot sitt slut påstår Enbom att han som spion lämnar ut viktiga uppgifter om Sverige till Sovjetunionen. Kan det verkligen vara sant?Erkännandet på julafton blir så småningom det största spionmålet i svensk historia, där flera personer med kopplingar till Sveriges kommunistiska parti pekas ut som medskyldiga. Sex personer fälls i målet och två av dem döms till livstid. Långt senare börjar dock frågetecken uppstå och den livstidsdömde banarbetaren Hugo Gjersvold tar kontakt med journalisten Tomas Bresky. Det visar sig finnas flera märkliga omständigheter kring domarna - och Gjersvold själv anser sig ha utsatts för ett rättsövergrepp. Men vem har egentligen rätt? Fanns det faktiskt en spionliga - eller var det bara något som Enbom hittade på?Tomas Bresky är en svensk reporter, grävande journalist och författare. I sitt yrkesverksamma liv har han bl.a. arbetat med SVT:s Uppdrag granskning och Norra magasinet.

"Elämä kylmän sodan varjossa" valottaa kylmän sodan uhkaa siviilien näkökulmasta. Kylmä sota erosi perinteisestä sodankäynnistä merkittävästi, sillä sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat ripotellen eri puolilla maapalloa. Tästä johtuen kylmä sota oli myös aivan eri tavalla läsnä tavallisten ihmisten arjessa.Pelko ydintuhosta oli psyykkisesti raskas kantaa, ja asevelvolliset saattoivat joutua lähetetyksi taisteluihin toiselle puolelle maapalloa. Ideologioiden välinen taisto saattoi myös tavallisia ihmisiä vakoilun kohteeksi. Esimerkiksi mielenosoitusten osallistujien tai työnhakijoiden aatetaustaa saatettiin tutkia. Sodan uhka oli kattavasti läsnä myös populaarikulttuurissa.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Taistelu rajajoen saarista oli saada vuonna 1969 yllättävän suuret mittasuhteet. Kiinan ja Neuvostoliiton välillä oli jo pidempään ollut kiistaa Ussurijoen saarten hallinnasta. Tilanne eskaloitui, kun Kiina hyökkäsi Damanskin saarella neuvostoliittolaisten rajapoliisien kimppuun. Tästä seurasi kostoiskujen sarja, joka uhkasi kärjistyä aina ydinaseiden käyttöön saakka."Ussurin rajavälikohtaus" perehtyy kiistan taustoihin ja seurauksiin. Oliko kyse vain yksittäisestä rajariidasta, vai oliko taustalla muutakin? Oliko kylmän sodan kommunistinen rintama niin yhtenäinen kuin ulospäin haluttiin uskotella?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Sota mielletään usein konfliktiksi, jossa on selkeät osapuolet ja rintamalinjat. Kylmä sota erosi kuitenkin perinteisestä sotakäsityksestä merkittävästi. Sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat eri puolilla maapalloa.Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton keinovalikoimiin kuuluivat muun muassa vakoilu ja propaganda sekä järeämmät otteet kuten ydinasevarustelu. Ydinaseiden pelko johti kekseliäsiin ratkaisuihin. Osapuolet soluttautuivat muiden maiden sisällissotiin ja pystyivät näin ottamaan yhteen muiden konfliktien varjolla. Myös esimerkiksi talouspakotteilla ja taloudellisella sabotaasilla oli vaikutuksensa kriisin kehittymiseen."Miten kylmä sota käytiin" tarjoaa kattavan ja mielenkiintoisen katsauksen kylmän sodan erityispiirteisiin.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

1962 maailma sai pidättää henkeään kolmentoista päivän ajan, kun kylmä sota uhkasi kärjistyä ydinaseiden käyttöön. Kriisin puhjetessa kylmää sotaa oli takana jo 20 vuotta. Kahden maailmanmahdin, Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton, ideologiset erot ja vaikutuspyrkimykset olivat johtaneet maailmanpoliittisen tilanteen kärjistymiseen pian toisen maailmansodan jälkeen.Kuuban kriisin taustalla vaikuttivat muun muassa Kuuban hallinnonvaihto 1959 ja sitä seuranneet tapahtumat. Yksi asia johti toiseen hyvin nopeasti. Historiallinen reportaasi seuraa vaihe vaiheelta tilanteen etenemistä kohti kulminaatiopistettään.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Als de asmogendheden zich in 1945 overgeven, zijn zes donkere jaren voorbij. Het is echter nog niet lang vrede wanneer zich weer donkere wolken samenpakken boven Europa. De Sovjet-Unie en de VS zijn de leiders van twee blokken die lijnrecht tegenover elkaar komen te staan: het communistische Oosten en het kapitalistische Westen. Er hoeft maar iets te gebeuren of deze Koude Oorlog wordt gloeiend heet en de kernwapens worden gelanceerd.Tijdens een opstand in 1956 probeert de Hongaarse bevolking vergeefs het IJzeren Gordijn, dat de inwoners van Oost-Europa onder het juk van de Russen houdt, te doorbreken. Ook elders breken in de jaren 1950 bloedige conflicten uit, zoals in Korea, waar miljoenen doden vallen. In deze aflevering van Oorlogen & veldslagen zoomen we in op de eerste jaren van de Koude Oorlog.

Es war das Jahrzehnt, als wir mit dem Kassettenrekorder Mixtapes aus dem Radio aufnahmen und Dallas-Frisuren trugen. Wer in dieser Zeit zwischen Neuer Deutscher Welle und YPS-Heft, Atomwaffen und Ententanz aufwuchs, erlebte ein Jahrzehnt, in dem alle trotz des drohenden Weltuntergangs durch sauren Regen und Kalten Krieg den Eindruck einer lustig-bunten Zeit hatten. Und: Irgendwie fing irgendwann in jener Zeit die Zukunft an!

Met een hels kabaal komt de Atlasraket langzaam los van de grond. Het is 1958, en de VS hebben hun eerste intercontinentale wapen. De Atlas is het antwoord op de R-7-raket van de Russen, en heeft als taak om waterstofbommen op de Sovjet-Unie te gooien. Tijdens de Koude Oorlog willen de twee supermachten maar één ding: de ander de loef afsteken op wapengebied. Geen van beide wil achterblijven in de wedloop. Wapens en prikkeldraad verdelen de wereld in twee ideologische kampen, en er zijn genoeg kernwapens om de hele aardbol met één druk op de knop te vernietigen. Het wantrouwen viert dan ook hoogtij in Oost en West. De autoriteiten houden hun eigen burgers scherp in de gaten en op landverraad staat de doodstraf. 40 jaar staat het IJzeren Gordijn als een huis. Maar dan gaat er een frisse wind waaien in het Kremlin, en kunnen de raketten, grenswachten en spionnen eindelijk met pensioen.

I det sidste år af anden verdenskrig gik de kommende sejrherrer målrettet og strategisk efter at befri de lande, de senere kunne have interesse i. England og Sovjetunionen indledte i 1944 en slags militært kapløb om, hvem der blev den første til at befri Danmark og derved opnå eller genoptage vigtige forbindelser med landet.Erik Thostrup Jacobsen skildrer ud fra både britisk og sovjetisk materiale de to nationers forsøg på at befri Danmark og hvilke planer, de hver især havde for landet, efter krigen var slut.Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

Med et brøl løftet Atlasraketten seg sakte og majestetisk fra bakken. Året var 1958, og USA hadde fått sitt første interkontinentale våpen. Raketten var et direkte mottrekk til russernes langtrekkende R-7-rakett, og hensikten var å frakte hydrogenbomber inn over Sovjetunionen og utløse dem der. Under den kalde krigen duellerte de to supermaktene utrettelig om ledertrøyen i våpenkappløpet. Ingen av dem turte la den andre få forsprang. Våpen og piggtråd delte verden i to med hver sin ideologi, og med atomvåpenlager som kunne utslette alt liv på jorden flere ganger, ville et trykk på knappen utløse ragnarok. Paranoia hersket både i øst og vest. Myndighetene overvåket egne borgere og straffet illojalitet med døden. Overalt lurte agenter med skjulte kameraer, lytteutstyr og giftampuller. I 40 år knuget jernteppet Europa. Men så inntok en talentfull bondegutt Kreml, og grensevakter, spioner og raketter kunne gå av med pensjon.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Med aksemaktenes kapitulasjon i 1945 var seks grufulle år endelig over. Freden hadde likevel ikke vart lenge før trusselen om krig igjen dukket opp. Sovjetunionen og USA stilte seg i spissen for hver sin blokk av allierte i den kalde krigens oppgjør mellom kapitalisme og kommunisme – en konflikt som lett kunne bli glovarm hvis supermaktene valgte å ta i bruk de nyutviklede atombombene. Under en oppstand i 1956 forsøkte Ungarns befolkning forgjeves å rive hull i "Jernteppet", som sperret innbyggerne inne i et sovjetdominert Øst-Europa. Andre blodige oppgjør brøt ut på 1950-tallet – ikke minst Korea-krigen, som kostet millioner av mennesker livet. Bind 24 av EN VERDEN I KRIG tar opp den kalde krigens første år.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.