Cold wars and proxy conflicts

Med Aksemagternes kapitulation i 1945 er seks års rædsler endelig forbi. Freden har dog ikke varet længe, før truslen om krig igen tårner sig op. Sovjetunionen og USA stiller sig i spidsen for hver sin blok af allierede lande i den kolde krigs opgør mellem kapitalisme og kommunisme – en konflikt, der nemt kan blive brandvarm, hvis supermagterne vælger at affyre de nyudviklede atombomber. Under en opstand i 1956 forsøger Ungarns befolkning forgæves at rive hul i "Jerntæppet", der spærrer indbyggerne inde i et sovjetdomineret Østeuropa. Andre blodige opgør bryder ud i 1950’erne – ikke mindst koreakrigen, der koster millioner af mennesker livet. Del 24 af EN VERDEN I KRIG går tæt på den kolde krigs første år.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Atlas-ohjus kohosi maasta hitaasti ja arvokkaasti. Oli vuosi 1958. Atlas oli Yhdysvaltain ensimmäinen mannertenvälinen ase ja vastaveto Neuvostoliiton pitkänmatkan R-7-ohjukselle. Atlaksen tehtävänä oli pudottaa vetypommeja Neuvostoliiton ylle. Kylmän sodan ajan kaksi suurvaltaa kilpaili uupumatta varustelun johtopaikasta, eikä kumpikaan voinut antaa toiselle etumatkaa. Aseet ja piikkilanka jakoivat maailman kahteen leiriin, joiden ydinasevarastot olisivat moneen kertaan voineet tuhota elämän maapallolta napinpainalluksella. Niin itä kuin länsikin olivat vainoharhaisia. Viranomaiset valvoivat kansalaisia, ja rangaistuksena epälojaaliudesta oli kuolema. Agentteja lymysi kaikkialla kameroineen, kuuntelulaitteineen ja myrkkyampulleineen. Rautaesirippu halkoi Eurooppaa 40 vuotta, kunnes lahjakas maalaispoika nousi Kremliin ja rajavartijat, vakoojat ja ohjukset saivat jäädä eläkkeelle.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

"Der er tre hovedspørgsmål, som i en vis forstand sammenfatter hele Bornholm-spørgsmålet 1945-46, og som denne bog vil søge at besvare:1) Hvorfor var det sovjetiske – og ikke britiske styrker, der kom til den danske ø i maj 1945, da de tyske besættelsesstyrker kapitulerede?2) Hvorfor blev de sovjetiske styrker så længe og i så stort antal på øen?3) Hvorfor forlod de sovjetiske styrker øen så uventet og hurtigt i foråret 1946?"Historieprofessor Bent Jensen sætter et længe tiltrængt fokus på den sovjetiske besættelse af Bornholm i året umiddelbart efter, tyskerne havde overgivet sig efter anden verdenskrig. Bogen bygger på omfattende kildemateriale fra russiske, danske, britiske og amerikanske arkiver, der i flere årtier var lukkede for offentligheden.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Efter seks års rædsler er krigen endelig slut. Men byer over hele Europa er forvandlet til murbrokker, fabrikker og veje er ødelagt, og alt er til salg for et par kartofler eller en smøg. Millioner af flygtninge strejfer rundt, mens nye regeringer med hjælp fra USA prøver at få styr på kaos. Hitlers håndgangne mænd er fanget, og allerede i november 1945 stilles de første nazister for retten i Nürnberg. I Japan overtager amerikanerne magten, og for befolkningen er besættelsen en gave. MacArthurs folk straffer krigsforbrydere, men uddeler også mad og medicin. Samtidig begynder alliancen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen at slå revner, og til sidst bliver et jerntæppe sænket i Europa. Del 11 af EN VERDEN I KRIG følger opgøret med fortiden.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Kuuden vuoden kauhujen jälkeen sota oli viimein ohi. Euroopan kaupungit olivat raunioina, tiet ja tehtaat oli tuhottu, ja kaikki oli kaupan parin perunan tai savukkeen hinnalla. Miljoonat pakolaiset vaelsivat ympäriinsä, ja uudet hallitukset yrittivät suitsia sekasortoa Yhdysvaltojen avulla. Hitlerin apurit oli vangittu, ja marraskuussa 1945 ensimmäiset natsit tuotiin oikeuteen Nürnbergissä.Japanissa yhdysvaltalaiset ottivat vallan käsiinsä. Japanilaisille miehitys oli helpotus. MacArthurin väki tosin rankaisi sotarikollisia mutta myös jakoi ruokaa ja lääkkeitä. Samaan aikaan Yhdysvaltain, Britannian ja Neuvostoliiton liittoutuma alkoi repeillä, ja Eurooppaan rautaesirippu laskeutui. MAAILMA SODASSA -kirjasarjan 11. osa seuraa tilintekoa menneisyyden kanssa.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Akselivaltojen antautuessa vuonna 1945 kuuden vuoden kauhut olivat viimein ohi. Rauhaa ei kuitenkaan kestänyt pitkään, sillä pian sodan uhka kasvoi jälleen. Neuvostoliitto ja Yhdysvallat asettuivat omien blokkiensa johtoon kapitalismin ja kommunismin välisessä kylmässä sodassa, joka olisi voinut kuumentua koska hyvänsä, jos suurvallat olisivat päättäneet laukaista uudet ydinpomminsa.Vuoden 1956 kansannousussa Unkarin kansa yritti puhkaista "rautaesiripun", joka sulki Neuvostoliiton hallitseman Itä-Euroopan asukkaat taakseen. Muitakin verisiä selkkauksia puhkesi 1950-luvulla. Esimerkiksi Koreassa sota vaati miljoonia ihmishenkiä. MAAILMA SODASSA -kirjasarjan osa 24 käsittelee kylmän sodan alkuvuosia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz, blive fanget på Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Her kom de to familier kun i land, fordi heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandsskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.AFHOPPERNE er en storslået fortælling om at gennemleve totalitære regimer, se det meste af sin familie blive udslettet og selv søge friheden med en dristig og hårrejsende flugt fra Prag og op gennem Østtyskland. Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang - bl.a. Jan Rocek, der stadig lever - og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Etter seks grusomme år var krigen over. Men byer over hele Europa var forvandlet til ruiner, fabrikker og veier var ødelagt, og alt var til salgs for et par poteter eller en røyk. Millioner av flyktninger streifet rundt mens nye regjeringer med hjelp fra USA prøvde å få kontroll på kaoset. Hitlers håndlangere var tatt, og allerede i november 1945 ble de første nazistene stilt for retten i Nürnberg. I Japan overtok amerikanerne makten, og for befolkningen var okkupasjonen en gave. MacArthurs folk straffet krigsforbrytere men delte også ut mat og medisiner. Samtidig begynte alliansen mellom USA, Storbritannia og Sovjetunionen å sprekke, og til slutt senket det seg et jernteppe over Europa. 11. bind av EN VERDEN I KRIG følger oppgjøret med fortiden.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

När axelmakterna kapitulerar 1945 är sex års fasor äntligen över. Freden är dock inte gammal när hotet om krig åter tornar upp sig. Sovjetunionen och USA ställer sig i spetsen för var sitt block av allierade länder i det kalla krigets konflikt mellan kapitalism och kommunism – en konflikt som lätt kan blossa upp till en världsbrand om supermakterna väljer att avfyra sina nyutvecklade atombomber.Under ett uppror 1956 försöker Ungerns befolkning förgäves slita upp ett hål i den "järnridå" som håller invånarna inspärrade i ett Östeuropa dominerat av Sovjet. Andra blodiga strider utbryter på 1950-talet – inte minst Koreakriget, där miljoner människor dör. Del 24 i serien "En värld i krig" ser närmare på kalla krigets första år."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Efter sex års fasor är kriget äntligen slut, men över hela Europa har städer lagts i ruiner, fabriker och vägar har förstörts, och allt är till salu för ett par potatisar eller en cigarett. Miljoner flyktingar flackar runt, medan nya regeringar med hjälp av USA försöker få ordning i kaoset. Hitlers hantlangare är fängslade, och redan i november 1945 ställs de första inför rätta i Nürnberg.I Japan tar amerikanerna makten, och för befolkningen är ockupationen en välsignelse. MacArthurs män straffar krigsförbrytare, men delar även ut mat och medicin. Samtidigt börjar alliansen mellan USA, Storbritannien och Sovjetunionen knaka i fogarna, och en järnridå sänker sig genom Europa.I del 11 av serien "En värld i krig" skildras uppgörelsen med det förflutna."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet.Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

De første år efter Det Tredje Riges fald blev afgørende for Tyskland, mens sejrherrerne delte landet imellem sig og hver især besluttede sig for, hvordan de ville forme deres del af det sønderbombede land. Niels Nørlunds bog "Kampen om Tyskland" er skrevet i 1950 og fortæller, hvor hurtigt det gik, før de magter, der havde været allierede imod Tyskland under anden verdenskrig, nu gav sig til at kæmpe en anden slags kamp imod hinanden om landets fremtid. Én krig var forbi, en ny begyndte. En kold krig, men ikke desto mindre en krig.Niels Herbert Nørlund (1924-2006) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand. Han blev ansat på Berlingske Tidende i 1942, men efter han var blevet fanget i at deltage i illegal radiosending som del af frihedskampen, sendte den nazistiske besættelsesmagt ham først til Vestre Fængsel og derefter til Frøslevlejren. Efter krigen blev han korrespondent for Berlingske Tidende i blandt andet Berlin, London og New York. Efter mange års tro tjeneste blev han i 1967 Berlingske Tidendes ansvarshavende redaktør. Niels Nørlund er blevet hædret med flere prestigiøse priser for sit journalistiske arbejde og blev desuden Ridder af Dannebrog. Han udgav flere bøger om nyere europæisk historie.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981.""Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I et kapløb for at bevise sine tekniske evner og med blikkene rettet mod verdensrummet, udkæmpede USA og Sovjetunionen Den Kolde Krig på himmelsk front.Kapløbet mod rummet begyndte da Sovjet opsendte Sputnik 1 i 1957. USA, som havde talt om at sende sin egen satellit op bare to år tidligere, begyndte at blive urolige for, at Sovjet ville anvende sine satellitter til et angreb. Derefter fulgte et kapløb, der skulle fortsætte indtil 1971, hvor Sovjet bemandede den første rumstation, Saljut 1, og relationen mellem landene aftog. Men det havde været en lang vej fyldt af rivalitet og krigsførelse... Hvad skete der egentlig mellem 1957 og 1971? Og hvilke følger fik det i resten af verden? Her følger vi hvert et skridt som USA og Sovjet tog, for at blive de første, der erobrede rummet, deres succeser og deres nederlag.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Der Fall des eisernen Vorhangs kam für eine Handvoll Menschen kaum überraschend: Hinter den Kulissen der Regierung der DDR wusste man bereits 1986, dass der Zusammenbruch des Staates in spätestens vier Jahren erfolgen würde - eine Lösung der deutschen Frage wurde immer dringlicher. 1988 wurde Kohl der erste Vorschlag zur Ost-West-Annährung durch atomare Abrüstung gemacht, doch dieser ignorierte den Vorstoß. Stattdessen begannen nun geheime Treffen zum Thema Maueröffnung direkt hinter dem Todesstreifen, und diese fanden bis zum Fall der Mauer statt. In diesem spannenden Sachbuch richtet Ferdinand Kroh den Scheinwerfer hinter die Kulissen der DDR und ihrer politischen Machenschaften.Ferdinand Kroh (1950-2014) war ein deutscher Journalist, Autor und Diplom-Politologe. Nach seinem Abschluss an der Freien Universität Berlin war er zunächst einige Jahre als freier Journalist im Auftrag von u.a. der ARD und des Deutschlandfunks. Von 1987 bis 1992 war er DDR- und Berlin-Korrespondent für RTL-Radio. Sein schriftstellerisches Wirken besteht hauptsächlich aus Sachbüchern, die sich primär mit der Aufarbeitung der NS-Zeit Deutschlands sowie dem politischen Klima der DDR beschäftigen.

"De nye russere" er skrevet i 1986, året efter Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti. Med ham gik Sovjetunionen ind i en ny epoke, som skulle vise sig at blive dens sidste. Men allerede i 1986 var det tydeligt, at den nye generation af sovjetiske politikere var helt anderledes end deres forgængere.Erling Bjøl beskriver de nye russere, deres politik og det sovjetiske system. Bogen handler endvidere om, hvad generationsskiftet kan have af betydning for omverdenen heriblandt Danmark. Tilsammen giver den et spændende indblik i verdens tilstand og fremtidssyn i midten af 1980’erne.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Sam McCready stod under den kolde krig i spidsen for en særlig afdeling i den engelske efterretningstjeneste, der stod for bedrag, misinformation og psykologiske operationer. Efter Berlinmurens fald mener man imidlertid, at man kan klare sig uden McCready og hans upopulære og kontroversielle metoder. Men til ledelsens store ærgrelse har enhver agent ret til en høring inden sin afskedigelse, og her afslører McCready den ene hemmelighed efter den anden.Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Den danske jazzmusiker Dan Hilfling Petersen fortæller her den utrolige, men sande historie om, hvordan han på en turné i DDR forelskede sig så hovedkulds i en østtysk pige, at han valgte at blive agent for Stasi for at få mulighed for at smugle hende ud af Tyskland. Hvad Stasi ikke vidste var dog, at den 20-årige musiker på sin mission også havde allieret sig med PET. Den danske efterretningstjeneste lærte ham blandt andet, hvordan man kan klare sig igennem Stasis notorisk hårde krydsforhør. Til gengæld skulle han overlevere så mange oplysninger som muligt om Stasi til PET.Dan Hifling Petersen (f. 1945) er en dansk jazzmusiker, civiløkonom, direktør og tidligere dobbeltagent for PET. I "Jazz og blå briller" fortæller han om sin tid som dobbeltagent i DDR og sit ihærdige og farlige forsøg på at få sin østtyske kæreste smuglet til Danmark.

Hans Hertel undersøger den utroligt komplicerede påvirkning, den kolde krig havde på dansk kultur i årene 1946-1960. Modstanderne af kommunismen talte lige så højt og bragende som fortalerne for den, og polarisering blev kun værre, da Winston Churchill i 1946 talte om jerntæppet, der var gået ned over store dele af det europæiske kontinent. Hans Hertel ser på, hvordan det politiske klima og de modstridende politiske ideologier formede kulturen i Danmark under den kolde krig.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Med udgangspunkt i det anspændte politiske klima i 1980‘erne diskuterer Arne Hardis stormagternes oprustning nord for Norden med forskellige nøglepersoner. Han taler med blandt andre finske politikere samt danske og finske forskere, der alle har sit at sige om Skandinaviens komplicerede stilling under den kolde krig og Finlands traktatvenskab med Sovjetunionen.Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Enhver krig kræver våben og soldater, og en moderne krig kræver også olie. Det samme gjaldt den kolde krig. Det vidste både Sovjetunionen og Vesten, så da marskal Koslov modtager en rapport, der beretter, at verdens oliereserver vil slippe op i løbet af 20-30 år, og at Sovjetunionens vil slippe op som de første, forstår han, at det kan være tid til at nedruste og slutte fred med arvefjenden.Våbenfabrikanterne ser sig truet på deres levebrød og vil for alt i verden forhindre en nedrustning. Så hellere gøre den kolde krig varm, hvis det er det, der skal til! Så bliver den amerikanske præsidents unge søn kidnappet, og straks lyder spørgsmålene: Hvem står bag kidnapningen, og hvad håber de at opnå?Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

Den professionelle tyv Jim Rawlings kender normalt ikke til skrupler eller samvittighedsnag. Men da han under et indbrud hos en højtstående embedsmand tilfældigvis opdager nogle stjålne dokumenter, beslutter han sig alligevel for at sende dem anonymt til den britiske efterretningstjeneste. Imens er en tophemmelig og dødsensfarlig plan ved at tage form i Sovjetunionen. En plan, der går ud på at sprænge en atombombe i London og give amerikanerne skylden. Det viser sig snart, at de stjålne dokumenter spiller en afgørende rolle i sagen!Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

En vennegruppe, der består af både danskere og tyskere, mødes årligt på Kafé Lorelei i Berlin for sammen at spise et traditionsrigt festmåltid. Men dette år dukker en del af selskabet ikke op. Året er nemlig 1989, og det er netop denne aften, Berlinmuren falder. Nu følger en tid med opbrud, forventninger og forvirring, der for altid vil forandre forholdet mellem vennerne.Gerz Feigenberg (1956-2011) var en dansk romanforfatter, dramatiker, skuespiller og instruktør. Som forfatter debuterede han i 1980 med romanen "Du skal ikke skånes", og siden skrev han både romaner og skuespil. Gerz Feigenberg var uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1981.

"I efteråret 1998 begyndte historien om en "socialdemokratisk efterretningstjeneste" – Arbejderbevægelsens Informations Central – at rulle i medierne. Weekendavisen indledte i september med at referere fra en afdød AIC-medarbejders dagbog, i hvilken der angiveligt stod, at et samarbejde mellem organisationen og efterretningstjenesten havde fundet sted. Debatten udsprang af en debat om Politiets Efterretningstjenestes (PET‘s) virke, der havde taget fart tidligere på året, efter det afsløredes at PET havde foretaget registrering af lovlig politisk virksomhed."Iben Bjørnsson undersøger den socialdemokratiske antikommunistiske virksomhed under den kolde krig i årene 1944-1973. Bogen er oprindeligt skrevet som konferensafhandling ved Københavns Universitet.Iben Bjørnsson er en dansk forfatter og historiker. Hun arbejder som museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort og blev i 2008 tildelt Arbejderhistorieprisen. Iben Bjørnsson har skrevet bogen "Arbejderbevægelsens Informations Central - Socialdemokratiets antikommunisme under den kolde krig 1944-73".

I Jørgen Mathiassens spionnovelle er vi tilbage under den kolde krig. En sovjetisk astronom ankommer til København og skal nu indfinde sig under de danske forhold på en særligt oprettet afdeling af Københavns Universitet – særligt oprettet i den forstand, at der bare blev sat et skilt op i en tilfældig bygning i København i håb om, at man således kunne vinde forskerens tillid. Leff Mokrusov er mere fange end gæst, og det ved både han selv og hans oppasser, som i virkeligheden mere er hans fangevogter. Men hvad skal han egentlig i Danmark? Selv fangevogteren er i tvivl, for som spion får man ikke mere at vide end det, der er allerhøjest nødvendigt.Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.