Military history

Erik Scavenius spiller som en af hovedkræfterne bag samarbejdspolitikken under besættelsen en enorm og kontroversiel rolle i danmarkshistorien. Lige siden Anden Verdenskrig har historikere debatteret regeringens beslutning om at samarbejde med nazisterne, og holdningerne til sagen er ofte meget stærke. Vi ved ikke meget om, hvordan Erik Scavenius var som person, men hans livshistorie og politiske karriere siger en del om ham. I løbet af to bind fortæller Viggo Sjøqvist om den tidligere udenrigs- og statsministers liv fra vugge til grav.Andet bind fortæller om Scavenius’ mere tilbagetrukne rolle i mellemkrigstiden, hvor han efter nogle år på sin herregård, Voergård, blev gesandt i Stockholm, hvor årene forløb mere stille, end han var vant til fra det politiske liv i Danmark. Det ændrede sig imidlertid brat, da tyskerne besatte Danmark, og Scavenius igen blev udenrigsminister og senere symbol på den omstridte samarbejdspolitik. Viggo Sjøqvist fortæller levende og præcist om denne periode af danmarkshistorien og Scavenius’ rolle og belyser endvidere resten af hans liv og hans eftermæle.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Det krigeriske folk, danskerne! Hvem skulle tro det? Danmark har dog været involveret – med mere eller mindre heldigt udfald – i mange krige siden ’Gorm den Gamles tid’.Det er ingen hemmelighed, at Danmark tidligere har haft en del områder under sit herredømme – tænk bare på Skåne, Halland og Blekinge og Slesvig-Holsten. I denne bog kan du læse om, hvordan Danmark erobrede disse besiddelser og tabte dem igen.Bogen samler alle drabelige slag og skæbnestunder i landets historie, og giver kort og godt oversigt over krigene, hvornår de udspillede sig, hvor længe de varede, hvem der var regent på det pågældende tidspunkt, hvad man vandt og tabte, og sætter det hele i et historisk perspektiv.Den danske krigshistorie er ikke en skammelig fortælling om ydmygelser og tab, men en spændende og stolt beretning om vort gamle kongeriges sejre og nederlag gennem mere end 1000 år.Lars Bugges "Kort og godt om danske krige" udkom første gang i 2000 og giver således et historisk overblik over de danske krige fra vikingernes hærgen og frem til 2. Verdenskrig.Lars Bugge (f. 1969) er uddannet cand.merc.jur. fra Aarhus Universitet. Efter studiet begyndte han at skrive bøger – primært inden for interesseområderne historie, myter og konspirationsteorier, men også undervisningsmateriale og bøger om stress og børneopdragelse.

Miksi Saksan hallintokoneisto jatkoi tehokasta toimintaansa vielä viimeisinä tunteina ennen toisen maailmansodan päättymistä? Lukuisat ihmiset menettivät henkensä natsihallinnon toimien takia, vaikka Saksa oli selvästi jo romahduksen partaalla."Miksi natsit taistelivat kuolemaan asti" esittelee kattavasti motiiveja, jotka saivat saksalaiset pysymään aatteelleen uskollisina – sodan loppumetreilläkin natsit syyllistyivät järjettömiltä tuntuviin tekoihin, jotka koituivat heidän itsensä tai muiden kohtaloksi. Mikä vaikutus saksalaisten ratkaisuille oli pelolla, tottumuksella ja Hitlerin persoonallisuudella?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Mikä nosti Hitlerin valta-asemaan ja sai miljoonat ihmiset toimimaan hänen tahtonsa mukaan? "Hitlerin synkkä karisma" valottaa Hitlerin persoonan ainutlaatuista karismaa sekä hänen taitoaan aistia ihmisten toiveita ja pelkoja.Nykyään vallalla olevasta näkemyksestä poiketen Hitler ei ollut vain raivoava fanaatikko. Hän oli taitava poliitikko ja vetoava hahmo, jonka ympärille muodostui vahva henkilökultti. Myös useat aikalaiskuvaukset tukevat käsitystä Hitlerin ympärillä vallinneesta karisman aurasta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Saksalainen kenraalimajuri Henning von Tresckow suunnitteli Adolf Hitlerin murhaa peräti viisi kertaa. Hän oli kauhistunut natsien hallinnosta ja Hitlerin suuruudenhulluudesta. Miksi von Tresckowin suunnitelmat epäonnistuivat?"Hitlerin salamurhaaja" on hyytävä kuvaus von Tresckowin yrityksistä tappaa yksi maailman vihatuimmista diktaattoreista – sekä siitä, mitä von Tresckowin oli tehtävä murhien epäonnistuttua.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Kuinka on mahdollista, että natsit pääsivät valtaan ja tempaisivat mukaansa valtaosan Saksan väestöstä? "Hitlerin kansalaiset" pohtii, joutuivatko saksalaiset natsiaatteen pauloihin pelon ajamana vai oliko omille valinnoille sittenkin sijansa.Viime vuosikymmeninä on julkaistu tutkimuksia, joiden mukaan natsismi oli aidosti suosittu aate. Tämän tulkinnan mukaan vahvan ja keskitetyn valvonnan sijasta Saksassa vallitsi itsevalvonnan ilmapiiri. Toisaalta tutkijat ovat osoittaneet, että esimerkiksi vaaleihin on liittynyt vahvaa painostusta ja pelottelua. Myöskin Gestapon rooli kansalaisten vahtikoirana on ollut merkittävä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

«Pretéritas» (1921) recoge tres artículos sobre la revolución del 85 de Colombia de José María Vargas Vila: «Pinceladas sobre la última revolución de Colombia», «La revolución de Colombia, ante el tribunal de la historia» y «Siluetas bélicas», que más tarde se publicarían con los títulos de «De la guerra», «De la historia» y «Los épicos», respectivamente.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Der fulminante Abschluss von William Shakespeares "e;Heinrich VI."e;-Trilogie wartet mit Verrat, wechselnden Allianzen und blutigen Schlachten um den englischen Thron auf. Der Herzog von York will die Herrschaft an sich reien, doch Konig Heinrich versucht, den Frieden wieder herzustellen. Auch Konigin Margaret, Yorks Sohne Richard und Edward sowie die Oberhaupter der Adelsfamilien mischen kraftig im Geschehen mit und verfolgen dabei hauptsachlich eigene Interessen. Kann ein Frieden von Dauer sein, wenn im Hintergrund bereits die nachsten hinterhaltigen Plane geschmiedet werden?-

In England braut sich eine Rebellion zusammen. Die Herrschaft Konig Heinrichs IV. wird durch die machtige Adelsfamilie Percy bedroht. Auch Heinrichs Verhaltnis zu seinem Sohn Prinz Hal ist angespannt. Anstatt am Konigshof seinen Pflichten nachzukommen, verbringt der junge Thronfolger seine Zeit lieber mit seinem besten Freund, dem verarmten Ritter Falstaff, in der Taverne. Konnen Vater und Sohn ihre Konflikte vor der entscheidenden Schlacht gegen die Percys und ihre Verbundeten beilegen? -

England kommt nicht zur Ruhe: auch nach der dramatischen Schlacht von Shrewsbury ist die Rebellion gegen Konig Heinrich IV. noch nicht abgewendet. Der alternde Regent wei, dass das Schicksal des Reichs nicht mehr lange in seiner Hand liegen wird und er einen wurdigen Nachfolger braucht. Der junge Prinz Hal hat jedoch noch immer Schwierigkeiten, sich mit seiner Rolle als zukunftiger Konig abzufinden. Ist er bereit, seinen ausschweifenden Lebensstil fur den Thron aufzugeben?-

William Shakespeares Historiendrama fesselt Leser und Zuschauer mit einer wendungsreichen Handlung voller Intrigen und einer epischen finalen Schlacht. Im Zentrum steht der machthungrige und skrupellose Richard, Herzog von Gloucester. Um den englischen Thron zu besteigen, schreckt er vor nichts zuruck. Widerstand gegen den tyrannischen Herrscher scheint zwecklos - wem kann es gelingen, Richard aufzuhalten und England den Frieden zuruckzubringen? -

Der englische Konig Johann sieht seinen Thron in Gefahr: Philip, Konig von Frankreich, verlangt dass er abdankt und Johanns Neffe Arthur dessen Nachfolger wird. Eine unakzeptable Forderung fur Johann - England und Frankreich stehen kurz vor einem blutigen Krieg. Wechselnde Allianzen, Konflikte in beiden Konigsfamilien und ungeklarte Thronanspruche scheinen eine Einigung unmoglich zu machen. Das Schicksal beider Lander hangt nun von Konig Johann ab - kann er sich als Herrscher behaupten?-

Marineløjtnant Wilhelm Holst deltog bravt i den første slesvigske krig, der blev så vigtig en del af Danmarks historie i 1800-tallet. I "Krigsbilleder tegnede for ungdommen" fortæller han gennem en række digte om de slag, han selv deltog i. Digtene maler et spændende og levende billede af krigen, som den tog sig ud på første række.Wilhelm Holst (1807-1898) var en dansk skuespiller, forfatter og officer, der opnåede stor berømmelse og popularitet ved Det kgl. Teater både som skuespiller og skuespilforfatter. Wilhelm Holst er både kendt for sin teaterkarriere og for sin deltagelse i den første slesvigske krig, som han skrev den folkelige skildring "Felttogene 1848, 1849, 1850" om. Han var i mange år formand for selskabet De danske Våbenbrødre og blev hædret som både Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog og modtog senere Fortjenstmedaljen i guld.

"Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

Besættelsen og Anden Verdenskrig er blevet belyst fra stort set alle sider et utal af gange lige siden krigens afslutning, og Danmarks beslutning om samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt er endnu et omstridt emne. I virkeligheden er Danmarks udenrigspolitik i årene fra Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og frem til Danmarks besættelse i 1940 uhyre vigtig for at forstå den beslutning, danskerne tog den 9. april. Nøgternt og objektivt gennemgår Viggo Sjøqvist Danmarks udenrigspolitik gennem disse skelsættende år og beskriver, hvordan landet blev påvirket af begivenhederne rundt omkring i verden, og hvordan landet forholdt sig til dem.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Erik Scavenius spiller som en af hovedkræfterne bag samarbejdspolitikken under besættelsen en enorm og kontroversiel rolle i danmarkshistorien. Lige siden Anden Verdenskrig har historikere debatteret regeringens beslutning om at samarbejde med nazisterne, og holdningerne til sagen er ofte meget stærke. Vi ved ikke meget om, hvordan Erik Scavenius var som person, men hans livshistorie og politiske karriere siger en del om ham. I løbet af to bind fortæller Viggo Sjøqvist om den tidligere udenrigs- og statsministers liv fra vugge til grav.Første bind fortæller om Scavenius’ familie og barndom, samt hans tidlige politiske karriere. Vi følger hans virke som udenrigsminister under Første Verdenskrig, handelskrigen i 1910’erne, hans indflydelse på den danske velfærdspolitik under krigen samt den rolle, han spillede under Genforeningen med Sønderjylland i 1918-1920.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

"Reddet fra Hitlers helvede" er beretningen om en helt enestående humanitær indsats rettet mod de tusinder af danskere, som i løbet af 2. verdenskrig blev bragt til fængsler, tugthuse og kz-lejre i Tyskland. Mange både danske og norske koncentrationslejrfanger skylder Røde Kors-pakkerne og den svenske greve Bernadottes Hvide Busser deres liv. Men fortællingen rummer mange myter, og myterne skygger for den kendsgerning, at pakkerne var arrangeret og betalt af det danske socialministerium, og at de fleste fanger blev reddet hjem ved ministeriets indsats – og i danske busser udlånt fra DSB og diverse private ruter landet over.Bogen fortæller historien om de mange helte – chauffører og andre frivillige – som satte livet på spil for at redde deres deporterede landsmænd ud af Hitlers helvede. På baggrund af ministeriernes arkiver og private optegnelser og erindringer fortælles om hjælpearbejdet fra kommunisternes internering i sommeren 1941 til redningen ud af Tysklands ruiner i maj 1945. Bogen findes også som e-bog i en nyere udgave fra 2015 med titlen: "De Hvide Busser 1941-45. Reddet fra Hitlers helvede".Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han i 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Intrigen, Verrat und ein aussichtslos scheinender Krieg: William Shakespeares spannendes Historiendrama um Konig Heinrich V. entfuhrt das Publikum in die Zeit des Hundertjahrigen Krieges. Heinrich V. hat gerade den englischen Thron bestiegen, ist jedoch selbst am eigenen Hof von Feinden umgeben. Ein Feldzug fuhrt den jungen Monarchen nach Frankreich, wo er und seine Armee mit einem scheinbar ubermachtigen Gegner konfrontiert werden. Ist Heinrich den Herausforderungen eines Konigs gewachsen? -

«Clepsidra roja» (1916) es un ensayo político de José María Vargas Vila en el que repasa los antecedentes que hicieron estallar la guerra en Europa y se refiere, sobre todo, al primer año de contienda entre Alemania y Francia durante el conflicto mundial que más tarde se conocería como la Primera Guerra Mundial.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt.Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.

Diktatur er en av menneskehetens mørkeste sider, og galskapen kjenner ingen geografiske grenser. Livsfarlige tyranner har ødelagt land og liv på alle kontinenter med folkemord, brutalitet og undertrykkelse. Dessverre er diktaturer heller ikke noe som hører til fortiden – styreformen finnes fortsatt i land som lukker seg for omverdenen og holder sine egne innbyggere innesperret i et hjernevaskende og angstfylt terrorregime. I dette bokasinet holder vi oss imidlertid til avdøde diktatorer. Du får møte antikkens sinnssyke keisere Nero og Caligula og du får et nytt perspektiv på Cæsar som mannen bak et av historiens største massemord. Du kan også lese om karismatiske folkeforførere som Hitler, Mussolini og Stalin. Fra perioden mellom disse får du blant annet historien om Oliver Cromwell, som i 1649 vinner borgerkrigen i England, henretter kongen og oppløser parlamentet, og Katarina den store, som i 1762 fengsler sin egen mann for deretter å sette tsarkronen på sitt eget hode. De fleste diktatorene må stå til rette for sine ugjerninger og lider en voldsom død. Andre, som Stalin, sovner stille inn mens de er på toppen av sin makt, og etterlater et tomrom som først blir fylt etter dramatisk maktkamp. Men hvorfor blir noen makthavere tyranner? Har alle tyranner samme personprofil? Vil makt alltid friste til misbruk – en fristelse som de færreste kan stå imot? Kanskje du finner svaret i de uhyggelige fortellingene vi har samlet her om historiens verste diktatorer.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Den danske politiker D.G. Monrad, der var konseilspræsident under krigen i 1864, er en af 1800-tallets mest omdiskuterede skikkelser. Ved sin død efterlod han sig et skrift, hvori han gør rede for sin rolle i den krig, der kostede Danmark Sønderjylland.50 år efter Danmarks nederlag udgav historiker Aage Friis med denne bog Monrads efterladte skrift samt forskellige tillæg, der kan være med til at danne et overblik over krigens begivenheder.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Der er skrevet et væld af bøger om besættelsen og om Danmarks beslutning om at samarbejde med nazisterne i stedet for at kæmpe imod dem den 9. april 1940. Viggo Sjøqvists bog tager udgangspunkt i de ting, man vidste den 9. april, og ikke de oplysninger og forhold, der efterfølgende er kommet frem. På baggrund af disse oplysninger og den store forståelse, Viggo Sjøqvist gennem en lang karriere som historiker har tilegnet sig for denne del af danmarkshistorien, giver han sin egen holdning til kende om 9. april-problematikken og fremlægger, hvordan den må have taget sig ud for de danskere, der i foråret 1940 stod over for en uhyggelig og afgørende beslutning.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

I årene efter 2. verdenskrig blev der rejst over 2000 monumenter i Danmark for at markere krigen og besættelsestiden. Nogle mindesmærker er rejst over bestemte begivenheder eller for at mindes politifolk, søfolk, grænsegendarmer og ikke mindst de modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen.Bogen "Krigens monumenter 1940-1945" fra 1999 indeholder beskrivelser af disse mange monumenter, der tilsammen fortæller historien om et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Samtidig diskuteres det i bogen, om alle disse monumenter fortsat skal bevares, i og med nogle er dårligt vedligeholdt. Hvor længe vil besættelsestiden og dens monumenter bevare sin enorme relevans for det danske folkesind?Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

"Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel.Max Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

I 1941 var USA ikke en supermagt. Faktisk bestod landets militærstyrke kun af omkring 200.000 værnepligtige spredt over hele det kontinentale og oversøiske USA. Efter en bekostelig deltagelse i 1. Verdenskrig havde USA modstået fristelsen til at involvere sig i globale affærer og praktiserede i stedet isolationisme. Det skulle en decemberdag i 1941 imidlertid ændre på.Den 7. december 1941 startede Japan et uprovokeret angreb på den amerikanske flåde i Pearl Harbor på Hawaii-øen Oahu. Formålet med dette forebyggende angreb var at svække amerikanernes magt i Stillehavet og at skræmme USA til ikke at blande sig i Japans anliggender, mens landet håndterede erobringen af sine naboer.Denne artikel fortæller om det berygtede angreb på Pearl Harbor, som rystede verden og samlede det amerikanske folk til krig.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Et pragmatisk ordsprog siger: "Min fjendes fjende er min ven". Under 2. Verdenskrig satte USA, Storbritannien og Sovjetunionen deres forskellige politiske og ideologiske synspunkter til side for at besejre den fælles fjende, Nazityskland. Men trods sejren førte de forskellige ideologier til voldsomme konfrontationer mellem Sovjet og Vestmagterne.Denne artikel fortæller historien om De Allieredes sejr i 2. Verdenskrig, der samtidig blev kimen til Den Kolde Krig.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I 1917 havde den britiske hærs forestillinger om krig ændret sig totalt. Eventuelle romantiske idealer om kampens ære og slagmarkernes glans var blevet trampet ned og druknet i den blodspættede og pigtrådsarmerede mudder i Sommes skyttegrave. Mænd kæmpede og mistede livet for meter, der føltes kortere end centimeter. Tre år med næsten umærkelig bevægelse på de franske marker havde fået de britiske kommandanter til at se realiteterne i øjnene.Denne artikel handler om slaget ved Cambrai, hvor den britiske hær indsatte kampvogne for at sætte skub i 1. Verdenskrig og kom til at ændre krigens ansigt.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

"Finland. Nordens østvold" er en bog til og for det finske folk skrevet af den danske journalist Peter de Hemmer Gudme. Da Finland kæmpede for russisk uafhængighed efter oktoberrevolutionen i 1917 stillede Gudme sig til rådighed for finnerne i deres frihedskrig. Tiden i Finland gjorde stort indtryk på den unge mand og kom til at præge ham resten af sit liv. Denne bog var Gudmes forsøg på at skrive "øjeblikkets historie" da Vinterkrigen med Sovjetunionens invasion af Finland brød ud i 1939. Med hans egne ord var bogen "en redegørelse for den storpolitiske baggrund og beretning om, hvad der er sket deroppe i de tunge, mørke dage, der begyndte for to måneder siden, og som endnu ikke er endt". Det er et fascinerende værk skrevet midt i begivenhederne og med stor indlevelse i det finske folks lidelser og ofre for friheden.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.