Military history

Berliinin lopputaisteluun osallistui noin 3,5 miljoonaa miestä. Vaikka myös ensimmäinen maailmansota oli päättynyt Saksan antautumiseen, Reininmaan ja Saarinmaan rajajärjestelyjä ja miehitystä lukuun ottamatta Saksaa ei tuolloin vallattu. Casablancan konferenssissa vuonna 1943 ja myöhemmin Jaltan konferenssissa helmikuussa 1945 liittoutuneet johtajat sen sijaan sopivat, että Saksan ehdoton antautuminen oli sodan ainoa hyväksyttävä lopputulos. Vaikka maltilliset voimat olivat onnistuneet syöksemään Hitlerin ja natsijohdon vallasta, Saksan itsenäisyyden säilyttäminen ei tullut kysymykseenkään tappion jälkeen. Liittoutuneiden sopimus Saksan kohtalosta sekä natsijohtajien silmitön piittaamattomuus omaa kansaansa kohtaan johtivat veriseen lopputaisteluun, joka jatkui pitkään sen jälkeen, kun jokaiselle tervejärkiselle oli selvää, että sota oli jo ratkaistu.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Vuonna 1943 käyty Prohorovkan taistelu oli ainoa laatuaan – vastaavaa panssarivaunujen kohtaamista ei ole sen koommin nähty. Tämä reportaasi pohjautuu laajoihin silminnäkijöiden haastatteluihin, ja ne piirtävät elävän kuvan taistelun etenemisestä.Tapahtumat inhimillisine yksityiskohtineen tempaavat mukaansa välittömästi. Savun, pölyn ja pirstoutuvan metallin keskeltä nousevat esiin yksittäisten ihmisten kokemukset, jotka ovat jääneet kokijoidensa mieliin vuosikymmeniksi. Taidot eivät taanneet selviytymistä, vaan myös onnella oli suuri merkitys ihmisten kohtaloille.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kiovan taistelua syksyllä 1941 pidetään kaikkien aikojen suurimpana piiritystaisteluna. Hitlerin ja Stalinin jääräpäisyydestä alkunsa saanut taistelu on edelleen kiistanalainen, vaikka tutkijoiden kiinnostus sitä kohtaan on ollut yllättävän vähäistä sen merkitykseen ja laajuuteen nähden. Taistelu on paras esimerkki siitä, kuinka heikentyneet saksalaisjoukot pystyivät hyödyntämään Stalinin lamaannuttavaa vaikutusta alaisiaan kohtaan sodan ensimmäisten kuukausien aikana ja yltämään yhteen maailmanhistorian suurimmista taisteluvoitoista. Mutta myös Saksan voitoilla oli hintansa, joka oli usein suurempi kuin mitä Saksa kykeni pitkällä aikavälillä maksamaan.Tämä artikkeli kuvaa taistelua totuttua laajemmasta näkökulmasta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Het had een snelle overwinning voor het Duitse keizerrijk op zijn buurlanden moeten worden. Ook de tegenpartij, de ententemogendheden Frankrijk, Rusland en Groot-Brittannië, blaakte van het zelfvertrouwen. Jonge mannen meldden zich massaal aan om de eer van de natie te verdedigen. Maar ze kwamen van een koude kermis thuis. Al snel zat het front muurvast en werd het één grote, helse modderpoel. Nieuwe wapens als gifgas, onderzeeërs met torpedo’s, gepantserde tanks en jachtvliegtuigen met machinegeweren konden de patstelling niet doorbreken. Pas toen de Verenigde Staten in 1917 gingen meevechten, sloeg de strijd om in het voordeel van de entente. Bij de vredesonderhandelingen kregen de Duitsers harde voorwaarden opgelegd, met een economische crisis en een hongersnood tot gevolg. Bijna brak er, met Rusland als voorbeeld, een revolutie uit in Duitsland. Het Verdrag van Versailles bracht vrede in Europa, maar die zou niet lang standhouden.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Hvor mange kender til det knæfald, der blev gjort over for tyskerne i besættelsens første tid i sommeren 1940? Eller hvem der var med til det?Erling Foss’ bog udkom bare to år efter anden verdenskrig, men giver en spændende og dækkende beskrivelse af, hvad der foregik i magtens korridorer, da tyskerne indtog Danmark den 9. april 1940.Beretningen gøres blot mere levende ved, at den er bygget op af autentiske dagbogsblade, der tager læseren tilbage til tiden omkring den 9. april og til sidst overlader det til læseren selv at drage sin konklusion og fælde sin dom over, hvad der egentlig skete dengang.Erling Foss (1897-1982) var dansk erhvervsmand og forfatter. Under anden verdenskrig var Erling Foss med til at stifte Danmarks Frihedsråd og gennemførte efterretningsarbejde for England. Han var en af kræfterne bag det første borgerlige illegale blad, "De Frie Danske", men efter at være blevet arresteret af Gestapo i december 1943 og senere løsladt måtte han rejse til Sverige i februar 1944, hvor han virkede som Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

"Korstog mod bolsjevismen". Sådan kaldte den tyske presse operation Barbarossa, som resten af verden så som Nazitysklands angreb på Sovjetunionen. Vilhelm la Cour fortæller om nazisternes forsøg på at fremstille deres aggression mod øst som et forsøg på at forsvare det kultiverede Europa mod den farlige bolsjevisme. Der blev talt i store vendinger i Tyskland, og det var da også nødvendigt for at retfærdiggøre det voldsomme og forræderiske brud på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Første verdenskrig raser, men i et neutralt land lige på den anden side af grænsen lever folk i relativ sikkerhed, mens nogle af dem oven i købet lukrerer på krigen i nabolandet. Sådan er det også hos Jan Toelt og hans familie på Nordstrand – lige indtil en ung desertør dukker op og beder om husly. Det tvinger især Jan Toelts to børn fra første ægteskab til at tage stilling og vælge side i krigen.Einar Christiansens "Moders venner" er et drama i tre akter, der blev opført på Folketeatret i efteråret 1916.Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Leona ved godt, det ikke er helt ufarligt at tage til Afrika for at besøge sin far, men hun har sin farfar med, og så kan det det ikke gå helt galt. På vej hjem til faren bliver deres tog angrebet af børnesoldater, og de må flygte ud i bushen. En ung mand fra toget og to unge indfødte hjælper dem i deres forsøg på at skjule sig for børnesoldaterne, der stadig er efter dem, og sådan lærer Leona en helt ny side af Afrika at kende.Peter Kramhøft er en dansk journalist og forfatter. Han var i en årrække lektor og rektor på Danmarks Journalisthøjskole og har endvidere deltaget i en lang række bistandsprojekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. Peter Kramhøft har både udgivet lærebøger og romaner til børn og unge.

"Historien har ingen begyndelse. Enhver tidsalder er en fortsættelse af den foregående, præget af det, der gik forud. Der er derfor tit noget kunstigt ved de periodeopdelinger, historikerne arbejder med. Men at en ny epoke begynder i 1945, kan der ikke være nogen tvivl om. Det er tydeligt, når man nu ser tilbage – men også samtiden havde en fornemmelse af det."Anden verdenskrig forandrede hele verden. Den bragte nogle nationer tættere på hinanden, mens andre blot gled længere og længere væk fra hinanden. I tre bind beretter Erling Bjøl om verdenshistorien efter anden verdenskrig. I første bind beskriver han blandt andet, hvordan de stormagter, der havde arbejdet sammen om at besejre nazisterne, gled længere og længere fra hinanden og lærte verden en ny krigsførelse: kold krig. Bogen handler desuden om, da Asien blev rødt og de vestlige styrkers forsøg på at forhindre det, samt om våbenkapløbet, der trak tråde tilbage til anden verdenskrig.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Eletaan Suomen sisallissodan vuosia. Nuori maanmittari Isidor Tistelberg on rakastunut vanhempaan naiseen, Julia Oljemarkiin, joka on naimisissa. Isidorin ja Julian rakkaustarina kietoutuu sodan tapahtumiin - onko heidan suhteellaan tulevaisuutta? Minkalainen oli yhteiskunta, joka ajautui veriseen sisallissotaan?Joel Lehtosen vuonna 1925 julkaistu "e;Punainen mies"e; on jatkoa "e;Sorron lapsille"e; (1923). Teos on tarkkanakoinen kuvaus sisallissodan vuosista, ja se voitti Valtion kirjallisuuspalkinnon vuonna 1926. -

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Nordøstgrønland er en uforstyrret isverden, kun befolket af inuitter og danske jægere. Men i sommeren 1942 sniger den tyske trawler Sachsen sig ind mod kysten for i hemmelighed at oprette en vejrstation. Året efter bliver stationen opdaget af en dansk patrulje. I al hast bliver patruljen omdannet til Grønlands Hær, og så går jagten på hundeslæde mellem snedækkede fjelde og isfyldte fjorde. Meget få uden for Grønland bemærker den dramatiske styrkeprøve. Ikke desto mindre har kampene afgørende betydning for krigens gang. Det samme gælder opgør på Mongoliets stepper, mellem tæt krat i en midttysk skov og i Finlands vinterlandskab. Del 20 af EN VERDEN I KRIG genopliver krigens glemte slag.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slagets sejrherre er ofte den hær, der har enten flest soldater eller de stærkeste våben. Begge fordele kan dog opvejes af en koldblodig manøvre. Det vidste både Alexander den Store og Napoleon Bonaparte. Koldblodighed var også den russiske general Zjukovs force i slaget ved Kursk i 1943. Godt nok var russerne flest, men de tyske Tiger- og Pantherkampvogne var de russiske kampvogne langt overlegne i både rækkevidde og panser. Zjukov forskansede sig derfor bag miner og pigtråd og lod tyskerne om at angribe. Først da tyskerne var godt udmattede, slog han til. En sværm af russiske kampvogne tordnede i høj fart mod de tyske linjer. Tyskerne lod sig overrumple, og snart var russerne igennem. Efter et blodbad, hvor pansermandskaberne til sidst sloges mand mod mand, trak tyskerne sig og opgav Østfronten. Bogen om "Slagmarkens største triumfer" er en perlerække af dramaer, hvor taktisk geniale og modige mænd har ændret krigens udfaldAlt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

N.P. Jensen er kendt for sine mange militærhistoriske bøger og har udgivet adskillige værker om Napoleon, hvor han fortæller levende og detaljeret om den franske hærførers liv og felttog. I "Napoleons felttog 1815. Waterloo" starter Jensen med rejsen fra Elba til Paris, hvorefter han går i dybden med alt fra politiske forhold til felttogsplaner, før han ender op ved det berømte slag ved Waterloo.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

Anden verdenskrig er uden tvivl historiens bedst beskrevne begivenhed. Tusinder af bøger, hundredtusinder af artikler og en overflod af dokumentarfilm og forelæsninger beskriver krigens rædsler, slagenes strategier og ikke mindst de helte, der stod frem som enere i historiens mest grufulde krig.Men trods det enorme søgelys på krigen, manglerhistorikerne alligevel svar på masser af spørgsmål.Som årene går, blomstrer myter op side om side med fakta. Døde Hitler virkelig i Førerbunkeren, eller undslap Føreren til Sydamerika? Ligger guldetstjålet fra holocausts ofre stadig gemt i hemmelige minegange i Østeuropa? Og hvad drev tyskerne iarmene på nazismen, jødehad og stormagtsdrømme? I denne bog forsøger vi at finde svarene.God fornøjelse!Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Men her skete jo intet...Denne bemærkning har jeg hørt mange gange under min research. Denne bog skulle gerne bekræfte, at der virkelig skete noget. Ikke blot over for de, der oplevede krigen, men også over for efterkrigsgenerationen. Overalt i Danmark skete der noget. Selvom der var fredeligt på Møn og ingen sabotage, var der aktivitet over og under overfladen. Alene Møns geografiske placering resulterede i aktivitet fra luften og til søs. De illegale ruter, de tyske forsøg ved Klinten og den tyske flygtningetrafik er historiske begivenheder, som mange lokalhistoriske værker må undvære."Allan Huglstad fortæller om en af de danske landsdele, der er blevet forbigået, da historikerne skrev om Danmark under anden verdenskrig. For selvom det kan være svært at se de enkelte områders betydning og rolle under besættelsen, så var der ingen afkrog af det danske land, der helt gik fri af besættelsesmagten eller modstandsbevægelsens aktiviteter.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Under anden verdenskrig spillede den tyske lutherske præst Dietrich Bonhoeffer en stor rolle i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen. Sammen med medlemmer fra Tysk Militærs Efterretningstjeneste, Abwehr, planlagde han at likvidere Adolf Hitler og befri tyskerne og resten af Europa fra nazismens jerngreb. Ben Alex fortæller om Dietrich Bonhoeffers modige forsøg på at ændre historiens gang og om den høje pris, han måtte betale for det.Ben Alex (f. 1946) er en dansk forfatter og debattør. Han er uddannet i litteratur og teologi i Danmark og USA og har udgivet en lang række bøger om kristendom og spiritualitet på både dansk og engelsk. Ben Alex har endvidere været højskolelærer og skrevet indlæg til Kristeligt Dagblad.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Klokken 1.00 den 6. juni 1944 sprang menig Marcus Heim ud af et C-47-transportfly over Normandiet. Hans mission var, sammen med tre andre, at erobre den strategisk vigtige La Fière-bro, hvor allierede tropper efter landgangen skulle krydse Merderet-floden. Missionen lykkedes, og de fire mænd blev senere hædret for indsatsen. Heims A-kompagni var kun et af mange luftbårne, der natten før D-dag dalede ned bag de tyske linjer. I den første bølge af faldskærmssoldater var der 20.000 mænd. Efter dem fulgte i de tidlige morgentimer invasionen på de fem strande, den allierede overkommando havde udvalgt. D-dag var den største militære operation nogensinde, og forud var gået måneders træning og vildledning af tyskerne. Ikke alle planer holdt. De første mænd på Omaha Beach blev slagtet af svært tysk artilleri. Alligevel lykkedes det at få godt 156.000 mand i land, før dagen var omme. Hitlertyskland var nu under pres på alle fronter.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Uber die groen und kleinen Momente im Kriegsalltag: Der als "e;der rasende Reporter"e; bekannt gewordene Kisch halt in diesen Tagebucheintragen wahrend seiner Zeit als Soldat im Ersten Weltkrieg die Dinge und Gedanken fest, die seinen Alltag an der Front, im Schutzengraben und im Feldlager ausmachen. Dabei ist nicht nur ein authentischer Kriegsbericht entstanden, sondern auch ein literarisch anspruchsvolles Werk.-

Hvordan opnår man fred i verden? Hvilke forudsætninger kræver freden for at forblive, og hvordan kan den bedst opnås? Disse spørgsmål diskuterer Erling Bjøl i "Hvordan fred?", der kan læses som en fortsættelse til bogen "Hvorfor krig?". Bjøl kigger langt tilbage i historien for at besvare sine spørgsmål og ser både på Romerrigets Pax Romana, Kalmarunionen og den kolde krig, der trods sit navn blev Europas længste periode med fred.I bogen gennemgår Erling Bjøl de forskellige midler, man kan anvende for at opnå fred. Med diplomati og fredsforhandling har man ofte afsluttet krige, men også ad folkeretlige, institutionelle og sikkerhedspolitiske veje kan man forsøge at skabe og bevare freden. Bjøl undersøger endvidere andre måder at sørge for fred på, heriblandt fredsbevarende operationer, krisestyring og holdningsændringer blandt befolkningen.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Da Martin Nielsen og hans medfanger i marts 1945 blev befriet fra den tyske koncentrationslejr Stutthof i Polen, var deres lidelser langt fra overstået. Den røde armé førte de magre, syge og udmattede fanger gennem et krigshærget og sønderbombet Europa. Før Martin Nielsen kunne gense sit fædreland igen efter flere års fangeskab, vandrede han med den røde hær helt til Moskva og oplevede på turen en kropslig og sjælelig udmattelse, som de færreste kender til. Alligevel rummer hans erindringer om den lange rejse også humoristiske indslag og en livsbekræftende energi."Et værk, der ikke bare er enestående i politisk henseende, men også af høj kunstnerisk kvalitet." – Land og FolkMartin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.

Det skulle være en hurtig lynkrig, hvor Det Tyske Kejserrige satte naboerne på plads. På den anden side, hos Ententemagterne Frankrig, Rusland og Storbritannien, var optimismen også i top: Opildnet af eventyrlyst meldte tusindvis af unge mænd sig frivilligt for at forsvare nationens ære. Virkeligheden blev en helt anden. Snart var fronterne fastlåst i et dødbringende mudderhelvede midt i Europa, og trods nye våben som giftgas, torpedobevæbnede ubåde, armerede tanks og jagerfly med maskingeværer trak krigen i langdrag. Sejpineriet fik først ende, da USA i 1917 følte sig provokeret til at gå ind. Ankomsten af friske amerikanske styrker vendte snart krigen til Ententens fordel. Og selvom Det Tyske Kejserrige tabte, var våbenhvilen på høje tid. De civile tyskere sultede, og revolutionen ulmede lige under overfladen, godt inspireret af udviklingen i Rusland. Men Versaillestraktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tværtimod.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Under anden verdenskrig blev journalist og modstandsmand Martin Nielsen fængslet og sendt til udryddelseslejren Stutthof sammen med en række andre danske kommunister. I erindringsværket Fængselsdage og fangenætter beskriver Nielsen både det ophedede politiske klima inden massearrestationerne, tilværelsen som fange i Horserødlejren og kammeratskabet med de andre indsatte, der styrkedes jo mere nazisterne strammede skruen. Bogen er også en bevægende beretning om et menneskes kamp for at bevare modet, selvom alt virker håbløst og en skildring af et mørkt kapitel i danmarkshistorien."Der er bag rædslen og anklagen ikke blot en ukuelig tro på mennesker, men også en uovervindelig humor. Selv i den mørkeste skildring og i den hårdeste anklage fornemmer man denne humor. Man rystes ved læsningen, men man fortvivler ikke. Man lærer ondskaben at kende i dens yderste hæslighed, men man fyldes også af fortrøstning ved den menneskelige værdighed, som ondskaben ikke kan forandre." – Hans ScherfigMartin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.

"Vanvid og velstand" er en spændende historiebog om det 20. århundrede. Den udkom som en artikelserie i Ekstra Bladet i 1999, hvor chefredaktør Claes Kastholm Hansen så tilbage på det 20. århundredes største og mest skelsættende begivenheder. Første og anden verdenskrig, den russiske revolution, atombombens opfindelse samt Berlinmurens opførsel og fald var alt sammen med til at definere århundredet. Ud fra ideen om, at hvis man ikke lærer af historien, vil man uundgåeligt komme til at gentage den, fortæller Claes Kastholm Hansen om det 20. århundrede, og hvad vi kan lære af det.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

Martin Nielsen fortæller om sine grufulde oplevelser i den tyske koncentrationslejr Stutthof, som han blev sendt til sammen med en række andre kommunister under Anden Verdenskrig. Da samarbejdspolitikken brød sammen, beordrede tyskerne dødsstraf for sabotører, og Martin Nielsen faldt som kommunistisk politiker ind under den kategori."Rapport fra Stutthof" beskriver nøgternt og intenst Martin Nielsen og hans lidelsesfællers vilkår i udryddelseslejren, hvor de blev udsat for umenneskelige grusomheder og ydmygelser, mens de ventede på at dø.Martin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.