Specific wars and military campaigns

I verdensopinionens forståelse startede atomalderen, da amerikanerne 6. august 1945 kastede den første atombombe over Hiroshima i Japan. Sandheden om den atomare tidsalder er, at den startede langt tidligere og at kapløbet om atombomben var intens, dramatisk, fuld af spionage og med et imponerende og interessant persongalleri. Dette er det første af i alt fire afsnit om tilblivelsen af atomvåbnet, menneskene bag og beslutningen om at kaste de første to atombomber i et vellykket forsøg på at stoppe anden verdenskrig. Og i dette første afsnit undersøger værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen hvordan det overhovedet blev muligt at skabe atombomben, og hvorfor lande som Tyskland, Sovjetunionen og ikke mindst USA var motiverede til at skaffe sig dem først.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

For dem som var børn i 1962 var Cubakrisen et varsel om, at de snart skulle dø. Atombomber fra øst og vest stod klar til at udslette verden og det eneste som kunne stoppe dem var to testetoronpumpede magtmennesker, som sad med fingrene på de store røde knapper. Vi overlevede den krise og kunne have lært meget af den - men det valgte vi så ikke at gøre.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Hør historien om hvordan amerikanerne i 1917 gik fra at være Englands og Frankrigs ven til at være krigsførende allieret på nærmest et øjeblik. Årsagen var et telegram, som var en rød klud foran en nation, som ellers havde besluttet sig for at passe sine egne sager. Det er en historie om spioner, koder og hvor nemt det er at få bragt blodtørst ud til masserne.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Die unglaublichsten Geschichten schreibt immer das Leben. Johann-Nielsen Jebsen und Duško Popov – nachweislich reale Vorbilder für Ian Flemings James Bond – lernen sich in Nazi-Deutschland kennen und werden enge Freunde. Beide genießen ihr luxuriöses Leben, beide geraten als Doppelagenten für das Dritte Reich und Großbritannien zwischen die Fronten des Zweiten Weltkriegs. Und beide spielen als die erfolgreichsten Doppelagenten des D-Days eine entscheidende Rolle bei der Landung der Alliierten in der Normandie am 6. Juni 1944. Ohne sie hätte der Zweite Weltkrieg vielleicht eine andere Wendung genommen. Der Journalist Arne Molfenter zeichnet zum ersten Mal im deutschen Sprachraum ihre Geschichte nach. Action pur – spannender als Casino Royale.Arne Molfenter, geb. 1971, war Redakteur, Reporter und Korrespondent, u. a. für BBC, ARD/SWR und die ZEIT und arbeitet jetzt für die Vereinten Nationen in Brüssel, Berlin und Bonn.

"Sangre, sudor y lágrimas": el discurso más famoso de la Segunda Guerra Mundial fue pronunciado por Winston Churchill, un político conservador singularmente hábil. La prueba de fuego para Churchill ocurrió durante aquellos años, mientras detentaba el cargo de Primer Ministro del Imperio Británico. Durante la década del ´30 él había alertado sobre el peligro que suponía el crecimiento de Hitler, a contramano de otros analistas y funcionarios que lo subestimaban. Sin dudas su liderazgo jugó un papel importante en la cohesión del esfuerzo internacional contra el nazismo.Antes y después, Churchill fue periodista, historiador, un colonialista acérrimo y Premio Nobel de Literatura por sus memorias. Esta biografía nos guía para conocer la personalidad de uno de los hombres de Estado más influyentes del siglo XX.Este audiolibro está narrado en español latino

"Den 22. december 1990 blev der holdt en folkeafstemning i Slovenien. Et stort flertal – 88% - gik ind for løsrivelse, og i juni 1991 erklærede Slovenien sig for en uafhængig stat. Centralregeringen i Beograd påstod, at det stred mod den jugoslaviske forfatning. De sendte derfor tropper ind i landet. Lufthavnen i Ljubljana blev bombet – det første regulære bombeangreb siden Anden Verdenskrig."I løbet af 1990’erne skete der enorme omvæltninger i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Folk ønskede forandring og selvstændighed fra de gamle alliancer, og i Jugoslavien blev utilfredsheden og konflikten så voldsom, at det førte til borgerkrig. Bogen fortæller om de dramatiske begivenheder set fra Slovenien, der ønskede at forlade Jugoslavien og betalte en høj pris for det. Bogen beskriver også det slovenske samfund, kulturen, landskabet og befolkningen, så man lærer landet at kende i alle dets afskygninger."Slovenien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1999.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vudovar er på det tidspunkt forvandlet til en ruinhob efter 87 døgns serbisk belejring og byens indbyggere er flygtet nordpå. Dubrovnik er stadig under belejring og mangler både mad, vand og elektricitet. Den fjortende våbenhvile er underskrevet og brudt igen. Det uhyggeligste er, at der dukker forlydender om massakrer på civile op i pressen. Serberne og kroaterne beskylder gensidigt hinanden for at være morderne."Den jugoslaviske borgerkrig, som fulgte i kølvandet på Sovjetunionens opløsning i 1991, er en af de blodigste konflikter i moderne europæisk historie. Folk, der havde levet side om side med hinanden i generationer, så pludselig hinanden som fjender, og mange uskyldige civile blev slået ihjel på begge sider af konflikten. Journalist og Balkan-kender Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om baggrunden for borgerkrigen, om sine egne oplevelser, da han befandt sig midt i orkanens øje i 1991, og om ankomsten af FN-tropperne i foråret 1992."Farvel til Jugoslavien" udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

On vuosi 1920. Suomi on itsenäistynyt kolme vuotta sitten, mutta rajat Neuvostoliittoon kaipaavat tarkempaa määrittelyä: on aika tehdä rauhansopimus. Suomalaiset ja juuri muodostuneen Neuvostoliiton edustajat istuvat neuvottelupöytään Tartossa. Pöydän ympärillä kokoontuvat niin dynaaminen pääneuvottelija Keržentsev ja Leninin lähipiiriin kuuluva, neuvostovaltuuskunnan puheenjohtaja Berzin kuin Suomen Tanner ja J.K. Paasikivikin. Historiallisesti merkittävien neuvottelujen tulos on lopulta kiistanalainen, ja rauhan solmineita syytetään myöhemmin Suomen myymisestä.Historiantuntija Tuure Vierroksen ainutlaatuinen tietoteos Tarton rauhansopimusta edeltäneistä neuvotteluista kuvaa yksityiskohtaisesti tapahtumien kulkua, osapuolten taktikointia ja tunnustelua, joka kätkeytyi kulissien taakse.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget?I del två av Tyska flygare låter författaren Christer Bergström veteranerna som var med utveckla detta. Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor i bland annat Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Läs om judiska flygaress i Luftwaffe och hur de skyddades av sina kamrater, sanningen om jetjaktplanet Me 262 i strid som veteranerna berättade det samt om flygaresset som skulle avrättas av Göring, med mera.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

Andra volymen om det episka slaget i Stalingrad under andra världskriget.Nazisternas krigslycka hade varit god och de hade börjat lägga en hel kontinent under sina arméstövlar. Vid Stalingrad vände dock vinden och nederlaget ändrade krigets dramaturgi. Men historieskrivningen har varit skev både från tyskt och ryskt håll. Med gedigna efterforskningar hjälper Christer Bergström till att ge en mer korrekt bild av vad som faktiskt hände."Stalingrad - nya perspektiv" redovisar tidigare okänd fakta och bidrar genom forskningsarbete i ryska och tyska arkiv med ökad kunskap om Stalingrads, numer Volgograd, roll under andra världskriget.Christer Bergström är en svensk författare, förläggare och skribent och är främst känd för sina många böcker om andra världskriget.

"Det indre Tyskland har allerede nu i februar som med ét slag forandret sig, og forandringen er endda meget påfaldende. De tyske borgere er urolige, lette at ophidse, næsten forpinte, man har en fornemmelse, som om en eller anden usynlig hånd pinte og plagede dem på et sted, hvor de ikke kunne komme til at slå igen eller jage bort. Gaderne i Berlin er meget tomme. Lørdag aften mellem 10 og 11 talte jeg på den ene side af Unter den Linden så langt øjet kunne række 4 mennesker."Under første verdenskrig drager Johannes Poulsen ud i verden for at suge til sig af indtryk fra andre lande og andre befolkninger. Første land, han når til, er Tyskland. I februar 1915 er landet helt forandret i forhold til før verdenskrigens udbrud i 1914. Gåpåmodet, optimismen og åbenhjertigheden, som han før har oplevet i Tyskland, er afløst af en trykkende dommedagsstemning, som driver ham videre ud i verden, som han opdager er lige så forandret som Tyskland."Gennem de fagre riger" er en spændende rejseskildring af turen gennem Europa, afrejsen fra den italienske havneby Genova, gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, gennem Egypten, Indien og længere og længere østpå, til han til sidst når hjem til Danmark igen. Bogen udkom første gang i 1916.Johannes Poulsen (1881-1938) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og forfatter, der både optrådte på de skrå brædder og på film. Som forfatter er han særligt kendt for rejseskildringen "Gennem de fagre riger" fra 1916.

New Mexico, juli 1945: het geheime Manhattanproject, onder leiding van Robert Oppenheimer. Daar vond de eerste succesvolle, maar verwoestende, test van een atoombom plaats. Met meesterlijke schrijfvaardigheid neemt Martin Hinoul je mee naar de periode rondom deze wereldbepalende ontwikkeling, maar verkent ook de gevolgen en veelbelovende mogelijkheden van onze acties.Lees meer over de opkomst van de eerste atoombom in New Mexico en de geniale geesten achter dit baanbrekende project, onder leiding van de visionaire fysicus Robert Oppenheimer. Martin Hinoul belicht ook de daaropvolgende koude oorlog en nucleaire wapenwedloop, die een einde vond in de jaren tachtig. Naast de destructieve aard van het Manhattan Project legt het boek de impact ervan op de technologische vooruitgang van de twintigste eeuw bloot - zo voorzien kernsplijtingreactoren nog steeds tien procent van onze energievoorziening. 'Tot voorbij de atoombom’ biedt daarom niet alleen een diepgaande kijk op het verleden, maar werpt ook een uiterst relevante blik op wat de toekomst in petto heeft.In 2023 kwam de film Oppenheimer uit, een biografische thrillerfilm van Christopher Nolan.Met zijn uitgebreide academische en professionele achtergrond, waaronder een doctoraat en postdoctoraat in de fysica en een postgraduaat bedrijfskunde aan de KU Leuven, heeft Hinoul een unieke expertise opgebouwd. Hij heeft bijgedragen aan de ontwikkeling van baanbrekende technologieën, waaronder de digitale switch System 12. Tegenwoordig deelt hij zijn kennis en ervaring door middel van internationale lezingen aan universiteiten en wetenschappelijke instellingen.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Familienkriege sind nichts Ungewöhnliches. Die meisten von uns können wohl von einem in der eigenen Verwandtschaft berichten, insbesondere wenn es ein Erbe zu verteilen gibt. Die fränkischen Merowinger treiben den Zwist allerdings auf eine Spitze, die außergewöhnlich ist, selbst für das wenig zimperliche Mittelalter. Der »Merowingische Bruderkrieg«, wie Historiker das innerfamiliäre Gemetzel und Gemeuchel ab 561 n. Chr. nennen, ist als Begriff aber etwas irreführend. Denn die beeindruckendste Blutspur zieht kein Mann hinter sich her, sondern eine Frau: Fredegunde, die von der Magd zur Königsgattin und später Alleinherrscherin aufsteigt. Fredegundes Opfer und Intrigen würden problemlos ein ganzes Buch füllen. Wie ein Treppenwitz mutet daher an, dass es ausgerechnet die Franken sind, die unsere westlichen Wertvorstellungen von Ehe und Familie bis heute entscheidend prägen. Die Gründe dafür erklärt Bernhard Jussen, Professor für Mittelalterliche Geschichte. Sein Essay bietet überraschende Gedanken, wie sich die fränkische Gesellschaft etwa von der römischen, chinesischen oder orientalischen abhebt – und so zur Basis des modernen Europas wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Pysäyttävä tietokirja elämästä suomalaisella sotavankileirillä.Jatkosodan aikaan Orivedellä sijaitsi vankileiri, jossa pidettiin venäläisiä sotavankeja. Sotilashallinnon siunauksella noin tuhat heistä luovutettiin rautatiemaalle työvoimaksi. Suunnitelmana oli kyhätä junarata, joka kulkisi Orivedeltä Jämsään. Vangit elivät huonoissa oloissa ilman riittäviä ruoka- tai hygieniapalveluita, ja kuolleisuus suomalaisilla vankileireillä oli kolmisenkymmentä prosenttia. Taudit levisivät ja ihmiset kärsivät. Leireiltä säilyneistä dokumenteista voi kuitenkin päätellä, että vankien oloja pyrittiin myös jonkin verran parantamaan. Sotavankileiri n:o 23:n toiminta lakkasi 1942, mutta sen vaikutukset kantoivat vuosikymmenten päähän.Tenho Pimiän syväluotaava teos nostaa esiin yhden suomalaisen sotavankileirin arkea aina vankien elämästä leirin johtajien toimintaan ja sota-ajan historiaan saakka.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget? I denna bok ger veteranerna själva svar på detta. Författaren Christer Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor till Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

"Når man betænker dybden og rækkevidden af det verdensdrama, vi er tilskuere til, fyldes man af en egen uro ved at se, hvor ringe spor det i virkeligheden har sat sig hos os."Povl Drachmanns essay fra 1916 kaster lys over folkestemningen i Danmark under første verdenskrig. Lige syd for grænsen blev Europa flået fra hinanden, mens man i Danmark levede i fred og fordragelighed, skønt fattigdommen og usikkerheden voksede. Povl Drachmann efterlyser en sammenhængskraft i den danske befolkning – det, der gør en befolkning til et ’folk’ ikke blot en samling af individer.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman "Kraft". I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

I "Violinmageren" fortæller Edvard Hoem historien om sin tiptipoldefar, der deltog i Slaget på Reden. Romanen er en historisk-dramatisk og stærk eksistentiel fortælling om Lars, der befandt sig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.Lars drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han er vokset op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.Senere bliver han taget til fange og tilbringer fem år på "Brave" i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården.Edvard Hoem er født i 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Han har fire gange været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og han har skrevet bøger indenfor de fleste genrer – lyrik, en biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner.Romanserien om hans slægt, hvor "Høstkarl i himlen" er første bind, er blevet modtaget med begejstring både af anmelderne og af læserne. Serien har han på en måde forlænget bagud med "Jordemoder på jorden" og "Violinmageren". Edvard Hoem modtog i 2020 Brage-prisen, den største litterære udmærkelse i Norge.

La Segunda Guerra Mundial fue y sigue siendo la guerra más grande de todos los tiempos. Más de cincuenta y cinco millones de personas fallecieron durante los seis años de actividad bélica. La cruenta guerra terminó cuando EUA utilizó un arma colosal jamás vista antes y considerada la más peligrosa hasta hoy en día: la bomba atómica.Setenta países participaron en la Segunda Guerra Mundial. De un lado estuvo Alemania junto a muchas otras naciones, por ejemplo, Japón e Italia. El otro bando estuvo conformado por potencias como Inglaterra, Francia, Estados Unidos, Rusia y China.Lee sobre el desarrollo de la guerra y obtén una visión de conjunto de su curso, desde su inicio en 1939 hasta su final en 1945.Søren Elmerdahl Hemmingsen (nacido en 1966) tiene una máster en historia y danés por la Universidad de Copenhague. Ha enseñado historia, estudios sociales y cristianismo en escuelas primarias desde el año 2000. Es autor de varios libros de historia y material didáctico para niños.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

"Roy ser på Marie. Han upptäcker med ens att hon aldrig frågat efter hans planer, vad han ska bli. Han är nånting för henne som hon är nånting för honom. De har inte kommit att tänka på nånting annat. Han tar med handen lätt över hennes hår och han tycker han snuddar vid själva stunden."Kulmen av de turbulenta åren är här, ett världskrig skakar världen på nytt. Men inte ens ett krig initierat av en tyrannisk nationalsocialist ska komma emellan de två älskande, Roy och Marie. Roy fortsätter sina studier på högskola och Marie arbetar på kontor. Deras samvaro blir mer och mer sammansvetsad, de kommer alltid att vara älskande oavsett hur världen utanför ser ut. Roy dagdrömmer ofta om sina morföräldrar, och låter nutiden möta hans förflutna. Han föreställer sig hur deras liv såg ut och om hur historien tycks upprepa sig."Solglömma" är den femte delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser. Romansviten är baserad på hans egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Hvordan kan man være gestapochef og samtidig elske ikke bare fred, men også musik? Og hvad gør man, når man har fået til opgave at omdanne Bornholm til én stor koncentrationslejr? I Knud Pedersens grusomme og satiriske skuespil møder vi gestapochef Slimmer, der befinder sig i selvsamme dilemma.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Fornemmelsen af, hvor stor en ting det enkelte menneskes liv og lykke er, vil forhåbentlig blive stærkere just over for krigens frygtelige mishandling deraf, og man vil spørge stærkere og stærkere: Hvorfor, hvoraf er alt denne skrækkelige kommet? Og kan det da aldrig høre op? Og når krigen engang er forbi, og man endnu bedre kan overskue hele omfanget af denne rædsel, vil det lyde i mange millioner menneskesjæle: Dette er alt for frygteligt, dette må aldrig mere ske."Carl Kochs essay fra 1917 er skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, hvor millioner af unge mænd allerede er faldet for fjendens kugler, uden at det er til at se en god grund dertil. Bogen rummer både fortællinger om soldater og deres efterladte og overvejelser om, hvad der skal til for, at menneskene bliver enige om aldrig mere at lave krig.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

Foredraget "Krig og kristendom" blev holdt af den danske pastor Eduard Geismar i november 1917 ved et stort offentligt diskussionsmøde om netop dette tema. Geismar taler om den store krig, vi senere har givet navnet Første Verdenskrig, sat op over for kristendommen og om fredsbevægelsen og militærvæsenet. Foredraget udkom første gang på skrift i 1917.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

"Endnu herskede den sygelige mening, at de sydlige stater umulig kunne mene det alvorlig, de ville nok blot skræmme, og når de fik at se, at de nordlige stater tog alvorlig på sagen og ville for enhver pris holde foreningen sammen, så skulle de nok bøje sig. Endnu mindes jeg klart, at der blev sagt, at det aldrig ville komme til noget virkeligt sammenstød eller slag, når først de så, at vi havde en armé, så ville alt falde til ro igen."Den danske udvandrer og forfatter Celius Christiansen fortæller om sine dramatiske oplevelser som soldat i nordstaternes hær under den amerikanske borgerkrig. Han tegner et usædvanligt tydeligt billede af, hvordan krigen så ud fra den menige soldats synspunkt. Hans status af nyankommen fra et fjernt land gør ham i stand til at betragte dette dramatiske kapitel af amerikansk historie med et andet blik, end man ser i så mange andre beretninger fra krigen.Bogen udkom første gang i 1909, da Celius Christensen igen var tilbage på dansk jord.Celius Christensen var en dansk forfatter. I 1853 rejste han til Amerika sammen med sine to brødre og blev senere en del af de amerikanske nordstaters hær under den amerikanske borgerkrig. Han udgav en erindringsbog om sine oplevelser fra krigen i 1909.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"De kommer snart att hitta mig. De får inte hitta mig! Vad i helvete har jag med detta krig att göra?! Jag reste hit för att slippa exercisen och allt annat jävulskap, för att slippa allt det gamla, som kommenderade mig."Året är 1917, i kulmen av första världskriget. Lars som är huvudpersonen i den föregående romanen har äntligen hittat sin plats i det nya hemlandet. Han har hunnit gifta sig och lever ett lugnt och tämligen tryggt liv. Desto sämre går det för den unge Knut, Lars nyanlända kusin från Värmland.Knuts vistelse i det nya hemlandet Amerika kantas med konflikter och orolighet redan från början, något som sätts på sin spets när han blir inkallad i den amerikanska armén. Knut förväntas inte bara sympatisera med utan även slåss för den amerikanska sidan, ett folk som tills nyligen var honom främmande.Ska han ingå gemenskapen av amerikansk patriotism med tillhörande krigsbenägenhet eller vidhålla den pacifistiska socialism han själv var fostrad i som svensk? Hur ska han kunna navigera sina känslor när de är så präglade av den ambivalens han känner som både svensk och nybliven amerikan? Sviker han bandet till sitt gamla hemland om han ger sig hän det nya?"Amerika" är andra delen i Walter Dicksons Amerikasvit och fortsättning på hans tidigare emigrantskildring "Carmania".Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.