Second World War

"Der var engang et land, som kaldte sig Stortyskland. Det blev regeret mere enevældigt, end noget kongedomme nogensinde er blevet regeret, af en "Fører", en østriger ved navn Adolf Hitler – en mand, som ikke havde kunnet finde sit til rette i en fredelig tilværelse, hverken før eller efter sin deltagelse på tysk side i den første verdenskrig."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Første bind fortæller om Tysklands ihærdige kamp for at indtage Danmark og dets plan for, hvordan Danmark derefter skulle regeres. Tyskerne var ikke kun interesserede i Danmark for Danmarks skyld, men også for dets ressourcer som landbrugsland og dets strategiske placering i forhold til Norge og Østersøen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Under anden verdenskrig var der én opgave, som de færreste soldater meldte sig frivilligt til: at køre i kampvogn. Soldaterne, der tjener under løjtnant Moore, kommer fra alle mulige dele af Det Britiske Imperium, men de kæmper alle lige bravt mod tyskerne på trods af de ulidelige forhold i de brandvarme tanks. "Den vingede daggert" er en spændende fortælling om løjtnant Moore og hans soldaters strabadser i den nådesløse ørken.Uno Wolf (født 1940) er bosat i Horsens og pensioneret fængselsoverbetjent og diplomat. Han har desuden udgivet bøgerne "Ørnens Saga (2012) og "Operation Topkapi" (2013).

"Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. "Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem".Hun så "med en følelse af udløsning" på de soldater, som marcherede vestpå, og "som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Göring lovede en ny tysk offensiv, "når foråret kommer", og kaldte russernes stormløb mod Stalingrads ruiner for "Sovjetunionens sidste og yderste kraftanstrengelse"."Han begraver os!" sagde de tyske soldater i Stalingrad kældre.Og det var aldeles præcist, hvad han gjorde. Talen gik over i Tysklands historie som "Thermopylætalen". Den varslede ilde for flere tyskere end dem i Stalingrad. Göring sluttede med at udtale sin "hellige overbevisning" om, at Hitler "i de næste år" ville føre det tyske folk til "tyskernes største sejr"."Børge Outze fortæller om den lunkne fejring af tiåret for nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor Hitler havde for travlt med krisen i Stalingrad til selv at tale til nationen. I stedet måtte Göring i sin tale fortælle, at den tyske rigsdags valgperiode blev forlænget til 1947. Føreren regnede åbenbart ikke med normale tilstande før da.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hitlers beslutning om at sende forstærkninger til Tunis, som nu truedes af amerikanerne vestfra og af Montgomerys hære østfra, var ikke uden forbindelse med en stigende strøm af meldinger fra Gestapo og den tyske efterretningstjeneste om italiensk frygt og upålidelighed. Man lugtede forræderi!"Børge Outze fortæller om Hitlers pressede situation i begyndelsen af 1943. Føreren fik store raserianfald i juledagene, og dårlige nyheder på nytårsdag gjorde det ikke bedre. De sejre, han var så slem til at tage på forskud, endte som nederlag, og gamle allierede begyndte at forlade den synkende skude.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Det turkosa vattnet ligger blankt när solen går upp på en röd morgonhimmel. Hawaiis öar börjar vakna till liv, och aktiviteten på den amerikanska flottbasen Pearl Harbor börjar sakteligen komma igång.På sekunder förändras den fridfulla paradisön till en krigszon. Det är den 7 december 1941 och japanska plan flyger in lågt över militärbasen. Med dem faller kriget ner från skyn. Det otänkbara har hänt, USA har blivit attackerade på hemmaplan av en fientlig makt.Emery "Swede" Lundquist vaknar av ljudet av kulsprutor. Svenskamerikanen är stationerad på ett krigsfartyg som ligger förankrat i Pearl Harbor. Han är där när stora dela av USA:s stillahavsflotta sänks till botten. Under det krig som följer blir han ögonvittne till de allra största stridsinsaterna mot Japan i Stilla havet. De flesta av hans kamrater dödas men Swede överlever.Det här är hans berättelse.Thomas Tynander är en svensk journalist och författare. Hans hyllade verk skildrar nutidshistoriska händelser och människoöden på ett gripande sätt.

I "Front mod tilpasningen" beskriver Vilhelm la Cour den voksende modstandsvilje i Danmark under besættelsens første år. Han fortæller om frihedskampens første faser – den såkaldte åndelige frihedskamp – og han kaster lys over mange forhold, der før havde været skjult for offentligheden.Bogen er udgivet i 1946, hvor man først lige var gået i gang med at afdække, hvad der var foregået bag lukkede døre under besættelsen i Danmark, og hvilken rolle de forskellige myndigheder havde spillet. Som altid er Vilhelm la Cour lige så nådesløs i sine afsløringer, som han er grundig og retfærdig i sine ytringer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Slaget om Kiev i efteråret 1941 regnes som tidernes største omringningsslag. Det var et resultat af Hitlers og Stalins stædighed og diskuteres fortsat, trods overraskende lidt akademisk interesse sammenlignet med slagets betydning og omfang. Først og fremmest er slaget det vigtigste eksempel på, hvordan de svage tyske formationer kunne udnytte Stalins lammende effekt på sine underordnede i krigens begyndelse og opnå nogle af verdenshistoriens største militære sejre. Samtidig blev det tydeligt, at selv de tyske sejre kostede, ofte mere end Tyskland kunne betale i længden. Denne tekst forsøger derfor at placere slaget i en lidt større kontekst end sædvanligt.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Legenden om Erwin Johannes Eugen Rommel har været stedfast i verdenshistorien i mere end 60 år. Han var uden tvivl Hitlers mest berømte general og i historien står han som en enestående mand – stærkt motiveret, utroligt intelligent og overlegent dygtig, men ikke fejlfri. Rommel, der kunne være påtrængende, uforudsigelig og arrogant, led også af depression. Han blev født i 1891 i det sydlige Tyskland og sluttede sig til militæret som 18-årig. Med sin karakteristiske listighed og dristighed, gennemførte han alt han besluttede sig for, selv når oddsene var imod ham. Det gik først galt, da han havnede i en verden af politik som han ikke brød sig om og ikke forstod... Dette er historien om nazitysklands mest berømte general.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

Den anerkendte rejseskribent Karl Eskelund havde ikke sin eventyrlyst fra fremmede, for følelsen af udlængsel delte han med sin far Niels. Som ung rejste Niels til Bangkok, hvor han slog sig ned som tandlæge og blandt andet fik selveste kongen af Siam som fast patient i sin tandlægestol. Siden drev det heftige asiatiske klima ham tilbage til Danmark, men fædrelandet kunne ikke holde på ham i ret lang tid. Sammen med sin hustru vendte han tilbage til Østen, denne gang Shanghai, hvorfra han gennemlevede den forfærdelige anden verdenskrig.Historien om Niels Eskelund er lige så spændende, varmt og morsomt fortalt, som resten af Karl Eskelunds bøger, der har givet ham ry af at være en af nyere tids mest fascinerende danske rejseskribenter.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

"Det er aldrig mørkere end i timen før daggry...Det måtte enhver, som ikke gjorde fælles sag med de nazistisk-fascistisk-japanske erobrere, og som ikke var blind af frygt, trøste sig med i 1942; for mørkt så det ud."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Tredje bind fortæller blandt andet om drengesabotørerne i Churchillgruppen fra Aalborg, der med deres sabotageaktioner og unge alder inspirerede modstandsgrupper over hele landet og endda blev berømte i udlandet, om danske satiretegninger af nazisterne og deres betydning for befolkningens moral samt om den nazistiske krigsforbryder Werner Bests tidlige interesse for Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Anden verdenskrig raser, og Danmark er besat af Tyskland. En lille gruppe unge danskere involverer sig i modstandsbevægelsen, men kampen mod besættelsesmagten er farlig og mere kompleks end som så. Gruppens medlemmer opdager efterhånden, at fjenden ikke kun findes derude blandt tyskerne, men også i de indre kredse blandt egne landsmænd.Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par romaner.

"10-årsdagen for nazismens magtovertagelse markeredes. Man kan ikke sige, at den fejredes. Stemningen mindede mest af alt om ’gudernes tusmørke’, Götterdämmerung, i wagnersk udformning (en generalprøve på det virkelige tyske Ragnarok). Hitler var aldeles desperat og havde ikke tid til at tale til det tyske folk. Det fik nøjes med en proklamation fra ham, deklameret af Goebbels."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Fjerde bind fortæller om sidste del af krigen, hvor tyskerne led nederlag efter nederlag, og de allierede planlagde, hvordan de bedst fik krigen afsluttet med sig selv som vindere. Børge Outze beretter om jødeforfølgelsen i Danmark, folkestrejken i København samt om Danmarks befrielse.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Kurt Danner er bestemt ikke tilfreds, da hans trofaste makker, Bill Milton, fortæller ham, at den engelske hemmelige tjeneste har spurgt efter Kurt, og kun Kurt. Den gæve danske flyveløjtnant er vant til altid at arbejde sammen med Bill, og derfor er han noget forarget på sin kammerats vegne, da han drøner gennem Londons gader i sin sportsvogn, mens luftalarmen lyder over ham. Men da han når frem, finder han hurtigt ud af, at der er en god grund til, at det kun er ham, der er inviteret. Den hemmelige tjeneste har nemlig brug for en spion, der kan tage til Det Tredje Rige og blende ind. Det er et job for Kurt Danner – og kun Kurt Danner!Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

Da Frankrig overgav sig til tyskerne under anden verdenskrig, opgav også englænderne at bekæmpe tyskerne på det europæiske kontinent, hvor land efter land var faldet under hagekorsets forhadte fane. Nu gjaldt det om at få de engelske tropper hjem, så de kunne forsvare deres hjemland. Men hvordan skulle de tusindvis af engelske soldater komme over Den Engelske Kanal, inden tyskerne nåede at fange dem eller slå dem ihjel? Den engelske flåde var ikke stor nok til at sejle så mange i sikkerhed i tide, og derfor bad man den civile befolkning om hjælp. Folk var mere end villige til at stille deres både til rådighed og sejle ud på den farlige færd for at redde deres landsmænd. Også Kurt Danner og Bill Milton er klar til at sætte liv og lemmer på spil for at hjælpe de tapre engelske soldater, og det ender da også med at blive en farlig tur for de to vovehalse.Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering."Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Og Danmark var en trædesten i vandet mellem Tyskland og Norge...Truslen var dobbelt.Det var indlysende, at et knust Finland – og hvordan skulle Hitler i vinteren 1939-1940 kunne tro andet, end at det blev knust? – betød russisk naboskab til Tysklands vigtigste krigsarsenal, de svenske malmlejer.Og det var lige så indlysende, at en enig verdensmedlidenhed med finnerne gav England-Frankrig en lejlighed til at komme finnerne til undsætning tværs over den skandinaviske "kalot", med deraf følgende virkninger i de nordsvenske malmdistrikter, som var den eneste "korridor" mellem Finland og den vestlige verden, man kunne drømme om at benytte."Børge Outze fortæller om Hitlers overvejelser over, hvordan Danmark og resten af Skandinavien lettest kunne erobres, og hvad landene hver især kunne bruges til. Hvert land kunne levere ressourcer såvel som strategisk vigtig placering for den videre krigsføring.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.Den var virkelighed.Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den opmærksomme læser vil have savnet én ting i de grundige tyske forberedelser: udkast til krigserklæringer.Dem søger man forgæves efter. Det var ligefrem vedtaget, at Tyskland ikke mere skulle erklære nogen krig. Det skete ikke under hele 2. verdenskrig. Af og til befandt man sig i krig med nogen, men det var hver gang de andres skyld, og man konstaterede kun, at krigstilstanden var indtrådt. Hitler anså det for en fejl af kejser Wilhelm, at han i 1914 havde erklæret krig og derved udadtil tage krigsskyld på sig."Børge Outze gennemgår de første måneder, efter Danmark var blevet besat, og ser på Tysklands noget specielle syn på sig selv som krigsførende land. Et land, der aldrig gjorde noget forkert, og som i sidste ende ville stå triumferende tilbage som sejrherre.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"For Tysklands allierede i 2. verdenskrig, for våbenbroderen Finland og først og fremmest for de neutrale lande og alle tilhængere af neutralitetspolitik må Hitlers plan fra 1942 give anledning til eftertanke. Ingen grad af neutralitet, af støtte til Tyskland eller af tyskvenlighed havde sikret mod opslugning efter tysk sejr."Børge Outze fortæller om Hitlers plan for, hvordan han ville indrette det tyske rige, når han havde vundet krigen. Europa og Nordafrika blev udførligt kategoriseret alt efter hvilken plads de pågældende lande og folkeslag ifølge Hitler egnede sig til i det nye storgermanske rige. Mange skulle deporteres til Sibirien, en del forventede man ville blive ideologisk enig med tyskerne, men én ting lå fast: Intet folk fik lov at bestemme sin egen skæbne, uanset om det havde været neutralt under krigen eller ej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Op ad formiddagen måtte situationen tage sig ganske lovende ud, set fra Berlin: Danmark var erobret med ubetydelige tab, i Norge manglede tilsyneladende kun et militært oprydningsarbejde; thi alle norske kystbyer af betydning var erobret eller ved at blive det.Tyskerne var herrer fra Narvik til Gedser. Norges kongefamilie, regering, storting og generalstab var på flugt, men ikke ude af Norge. De herrer lod sig vel indfange og overtale til samarbejde, og ellers måtte de jo uskadeliggøres. Militært måtte der regnes med modstand mellem Narvik og den svenske grænse og omkring Oslofjord, og nogle desorganiserede norske styrker oppe i dalene blev der vel at afvæbne."Børge Outze fortæller om den tyske sejrstemning, da det gik op for dem, at Danmark var sikkert besat uden nævneværdige tab. Norge viste sig dog at blive sværere at få styr på, end de havde regnet med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den helt præcise Wesertid var: 9. april 4,15 (5,15 tysk sommertid).Det havde kun betydning for overfaldet på Danmark. I Norge var kampene jo allerede i fuld gang.Danmark skulle angribes på tretten punkter. Klokken ca. 4 lå tyske tropper fladt på maven på dækkene af skibe udfor København, Gedser, Korsør, Nyborg og i Lillebælt. De krøb frem mod fire punkter af den danske landegrænse, mens pansertog kørte frem ad de to jernbanelinjer, som fører over grænsen."Børge Outze fortæller om tyskernes strategi for angrebet på Danmark og Norge. Det kom til at gå meget forskelligt for sig i de to lande. Norge gjorde modstand mod angrebet. Danmark overgav sig, uden at det var nødvendigt at gøre brug af de bomber, tyskerne havde klar til at bombe København.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

""Vi kunne på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt kampberedskab. Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for vor neutralitet, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark."Sådan lød statsminister Staunings tale til nationen 1. januar 1940, da han forsøgte at forklare Danmarks position. Det skabte et ramaskrig fra andre politikere og fra officerer over, at man lod til bare at ville lægge sig fladt ned, hvis tyskerne kom, og en anden erklæring måtte udarbejdes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Krigslykken var for alvor vendt i Stillehavet – og dermed var i virkeligheden krigslykken i 2. verdenskrig gået over til aksens modstandere, selv om begivenhederne på Østfronten i sommeren løb gjorde det svært at se fra den europæiske synsvinkel. Tyskland-Italien-Japan havde tabt 2. verdenskrig 4.-5. juni 1942..."Børge Outze fortæller om anden verdenskrigs gang i sommeren 1942, hvor det hele begyndte at vende. Han beskriver også tragedien i den tjekkiske landsby Lidice, som blev jævnet med jorden af nazisterne som gengældelse for drabet på topnazisten Reinhard Heydrich. Nazisterne havde modtaget et falsk tip om, at mænd fra Lidice stod bag drabet, og derfor blev samtlige 192 mænd over 16 år dræbt. Kvinderne blev sat i koncentrationslejre og størstedelen af børnene blev gasset. Hændelsen er et af de grusomste eksempler på nazisternes afstraffelse af lokalbefolkningen i de besatte lande.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den 8. april 1940 er for det danske folk så vigtig en dato, at det for at holde den fast i erindringen og gøre ting klare, som da var skjulte, er nødvendigt at gennemgå døgnet time for time. Det bliver en mosaik, som vel først danner et billede, når den sidste time er beskrevet."Børge Outze gennemgår time for time den 8. april 1940, dagen før skæbnedagen, vi alle kender. Hvorfor er den 8. april så vigtig, når det var den 9. april, tyskerne gjorde deres indtog? Fordi den 9. april kun lader sig forstå, når begivenhederne, der gik forud, er forstået.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Vilhelm la Cour fortæller om sine egne oplevelser under besættelsen, hvor han gennem sit virke som forfatter og historiker forsøgte at holde modet og ikke mindst modstandskraften i live i den undertrykte danske befolkning. Alderen forbød ham at deltage i den aktive kamp, men med den dybeste respekt for de mange sabotører, de deporterede og de henrettede patrioter fortæller han om sit eget virke i kampen mod besættelsesmagten, der fik ham for både tysk og dansk domstol og til sidst gjorde, at han måtte flygte til Sverige.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Hvornår en del af sandheden gik op for de ansvarlige, og hvornår de så den fulde, frygtelige virkelighed i øjnene, har de aldrig røbet, og det store flertal har taget deres viden med sig i graven. Gennemgår man begivenhederne i marts 1940 dalg for dag, som det skal gøres her, vil man være ude af stand til at fatte, at alle ikke hele tiden var klar over alt. Den, som selv har levet med dengang, ved, at sådan var det ikke; heller ikke vi uansvarlige forstod at tyde alle de tegn, som var at se, men forfatteren tør med en vis ret hævde, at nogen forstod en hel del."Børge Outze gennemgår begivenhederne under anden verdenskrig dag for dag fra 1. marts 1940 til 9. april, hvor Danmark blev besat. Mange af oplysningerne kom først frem, efter krigen var slut.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.