Second World War

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Niels Peter Juel Larsen
    From 99.00 kr.

    Nøgternt og nådesløst fortæller den 56-årige forfatter om de af krigens rædsler, hans far politifuldmægtig Poul Kjær fra Ålborg har været med til og lidt mere end dét.Forfatterens far levede et dobbeltliv under krigen. Han havde kontakt med Gestapo samtidig med, at han var aktiv i modstandskampen. Forfatteren så ham i cellen, da han var tre år gammel. Faderen var da 32 og står foran en dødsdom.Forfatteren forestiller sig faderens bøddels liv, gestapochef Fritz Bohle. Mødet imellem offer og bøddel er historiens omdrejningspunkt og samtidig historiens tragedie. Med de to som hovedpersoner får man beskrevet nye, personlige sider af krigen. Det er en krigsberetning, hvor fakta og fiktion flyder ind i hinanden, og hvor dramatiske scener med dialog ganske umærkeligt afløses af regulære oplysninger om hverdagens gru under Anden Verdenskrig.Anmelderne skrev:"En blændende bog af en forfatter med enormt potentiale og kæmpe talent." - Information"Men med Niels Peter Juel Larsens fortælletalent gøres det tørre levende i en sådan grad, at man kommer til at tænke på Thorkild Hansen og hans sære, men også kritiserede, fiktionsdokumentar i Processen mod Hamsun. For hvor kan han dog skrive Niels Peter Juel Larsen! Dramatisk, levende, nuanceret, varireret." - InformationNiels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har Niels Peter Juel Larsen levet i Berlin som freelance skribent, journalist og romanforfatter.

  • by Helge Fjelde
    129.00 kr.

    Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

  • by Knud Pedersen
    From 69.00 kr.

    "Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne. Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel.Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

  • - Vi vandt en krig
    by Per Mortensen
    49.50 kr.

    Per Mortensen var ung smedelærling under besættelsen. I 1943 begyndte han sammen med andre unge at sabotere danske produktionsanlæg, der bidrog til den tyske krigsindustri. Per Mortensen og hans venner blev en del af BOPA og stod for nogle af de mest spektakulære aktioner mod danske fabrikker: Burmeister og Wain, Always, Cheminova, Globe, Globus, Riffelsyndikatet m.fl. Per Mortensen fortæller her sin historie uden filter.

  • by Jørgen Sevaldsen
    From 99.00 kr.

    CHURCHILL – STATSMAND OG MYTE er beretningen om aristokraten, der kæmpede for sociale velfærdsordninger og lagde sig ud med den organi-serede arbejderbevægelse og endte som samlende figur og elsket nationalt symbol under Anden Verdenskrig. Den cigarrygende statsmand havde en utrolig energi og ukuelighed uanset modvind eller medvind i det politiske og personlige. Det engelske udtryk ’larger than life’ dukker ofte op i skildringerne af Churchill som et udtryk for hans næsten overmenneskelige talenter i den politiske karrieres stjernestunder. Mangesidigheden var slående i alt, hvad Churchill foretog sig. Vi følger den unge eventyrer, den grønne politiker, den hårdføre statsmand og den professionelle privatmand gennem næsten et århundrede af Storbritanniens historie. Perioden bød på to verdenskrige, tabet af et imperium og store politiske forandringer. Churchills rolle i forhold til Danmark under og efter Anden Verdenskrig beskrives særligt indgående i skildringen af politikeren, kunstneren og selskabsmennesket Winston Churchill.

  • by Jacques Blum
    99.00 kr.

    "Auschwitz" - en introduktion giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler:Beslutningen om Auschwitz, Transport og ankomst til Auschwitz, Lejrens opbygning, Hvem var fangerne i Auschwitz, Tøj, mad, indkvartering og hygiejne, Dødsårsager, Medicinske eksperimenter, Modstandsbevægelse, oprør og flugt og Befrielse og efterspil.

  • by Jørgen Grønvald Laustsen
    99.00 kr.

    Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie.Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

  • by Antony Beevor
    149.00 kr.

    Bogen giver læseren et indblik i de begivenheder, der førte op til invasionen i Normandiet, D-dag. Invasionen beskrives detaljeret, og krigens forløb indtil afslutningen i Berlin omtales kortfattet. Forfatteren giver et bud på, hvad der var afgørende for ikke bare D-dagens, men hele krigens udfald. Bogen beskæftiger sig med mange af de faktorer, der ofte bliver diskuteret i forbindelse med D-dag, heriblandt hvilken betydning Hitlers dispositioner havde for udfaldet, tidspunktet for invasionen og invasionens betydning for krigens udfald. Bogen giver også et indblik i, hvilke overvejelser, der blev gjort af begge krigens parter før, under og efter invasionen.Med sin på en gang grundige gennemgang af begivenhederne, diskussioner af hændelserne og mange interessante detaljer, vil bogen være spændende læsning både for den, der kun ved lidt om dette afsnit af krigens historie, og for den historieinteresserede læser. Bogen indeholder bl.a. forklaringer på og diskussioner af følgende:Den historiske udvikling fra 1. verdenskrig til krigsudbruddetKrigens gang frem til invasionenDet katastrofale raid på Dieppe i 1942Valget af dato og tidspunkt for invasionenDe allieredes indsats for at vildlede tyskerne op til D-dagEn række tilfældigheder, der havde afgørende betydning for udfaldet af D-dagBegivenhederne på invasionsstrandene en for enKrigens gang frem til afslutningenHvad der kunne være sket, hvis invasionen var mislykkedes.

  • by Ole Fogh Kirkeby
    99.00 kr.

    Gennem 19 finurlige fabler - der spænder vidt i tid, sted, genre og tema - møder vi Don Juan, gudinden Venus, en snigskytte under anden verdenskrig, en græsk maler fra oldtiden, en pigeglad og hypokondrisk it-direktør, en falsk healer, middelalderfilosoffen Thomas Aquinas, en kosakisk lejesoldat, tre giftelystne prinsesser og mange andre sære eksistenser. Fælles for de både tankevækkende og morsomme historier er, at de tager udgangspunkt i filosofiens store spørgsmål."Kirkebys fortællinger vibrerer ... Det må gælde som ubetinget ros, at det stort set ubrudt undervejs lykkes for Fogh Kirkeby at få de små fabler, allegorier og fortællinger til at leve på egen hånd, sådan at de ikke føles som kluntede illustrationer af bagvedliggende moraler."- PolitikenOle Fogh Kirkeby er filosof, dr.phil. og professor ved CBS. "Flere filosofiske fortællinger" udkom første gang i 2006. Den følger op på hans skønlitterære debut, "Filosofiske fortællinger" fra 2003.

  • by Andreas Monrad Pedersen
    99.95 kr.

    Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45Schalburgkorpset er blevet synonym med terroren under besættelsen og har givet navn til "schalburgtagen" – besættelsesmagtens hævnaktioner mod modstandsbevægelsens sabotage. Korpset var forhadt af befolkningen allerede fra den første levetid. På grund af forbindelsen til de danske nazister og den tyske besættelsesmagt, på grund af de talrige brutale sammenstød med befolkningen og fordi Schalburgkorpsets medlemmer var danskere!I denne bog får vi for første gang den samlede fremstilling om Schalburgkorpset og dets medlemmer.Vi følger korpset fra dets grundlæggelse i 1943 til nedlæggelsen i foråret 1945. Det er historien om, hvordan den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen kom på kollisionskurs med den danske ledelse af Schalburgkorpset, anført af den tidligere kommandant for Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen, og hvordan korpset blev skubbet ind i den begyndende tyske terror fra vinteren 1944. Specialuddannede tyske og danske enheder tog sig af selve udførelsen af sprængninger, tortur og drab, men det var afdelinger inden for Schalburgkorpset, som stod for rekrutteringen af mange af gerningsmændene samt for udvælgelsen og opsporingen af ofrene.Bogen fortæller også historien om de menige medlemmer, de godt 1000 socialt deklasserede unge mænd, som lod sig hverve til Schalburgkorpset. Vi følger på baggrund af et stort statistisk materiale suppleret med interviews, schalburgmændene fra skole- og barndomstiden, gennem indmeldelsen og tiden i korpset til retsopgøret efter befrielsen, som gjorde schalburgmændene til nogle af de hårdest dømte danskere fra besættelsestiden.Andreas Monrad Pedersen (f. 1967) er uddannet historiker og gymnasielektor. Han har udgivet flere historiske bøger om besættelsestiden samt enkelte fiktive romaner.

  • by Anders Frankson & Michael Tamelander
    129.00 kr.

    Sænkningen af slagskibet Bismarck er en af de mest dramatiske episoder under Anden Verdenskrig. Det 50.000 tons tunge skib, der var udstyret med blandt andet 8 38-centimeterkanoner, var et ingeniørmæssigt vidunder, da det blev søsat i februar 1939. Med sin ildkraft og banebrydende teknik skulle skibet neutralisere den britiske marines overmagt og standse de allieredes livsvigtige konvojtrafik tværs over Atlanten.Bismarck lagde fra kaj i Gotenhafen natten til den 19. maj 1941. Trods alle forsigtighedsforanstaltninger blev det snart observeret af norske modstandsfolk, der straks rapporterede til London. Ud for Bergen blev Bismarck lokaliseret af et britisk rekognosceringsfly, men da det næste fly et døgn senere fløj hen over bugten, var skibet borte. De britiske skibe Hood og Prince of Wales blev sendt ud for at sænke Bismarck. Men hvor var skibet henne? Ude på Atlanterhavet var to store konvojer på vej...Michael Tamelanders og Niklas Zetterlings skildring af den dramatiske jagt bygger på beretninger fra de overlevende og på den nyeste militærhistoriske forskning. Bismarck - kampen om Atlanten indledes med en grundlæggende redegørelse for udviklingen fra 1871 frem til de store slagskibes æra, og den afsluttes med en spændende skildring - time for time - af den dramatiske og skæbnesvangre jagt på Bismarck, materialiseringen af Nazitysklands store håb om herredømmet på Atlanterhavet.Niklas Zetterling (f. 1963) og Michael Tamelander (f. 1960) er svenske militærhistoriske forfattere. De har i fællesskab skrevet en række bøger om 2. verdenskrigs store slag.

  • by Knud Pedersen
    149.00 kr.

    Churchill-klubben var Danmarks første modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Klubben blev stiftet af en flok drenge fra Aalborg Katedralskole i 1941 og startede med bl.a. at stjæle våben fra tyskerne. Senere brændte de tyske biler og jernbanevogne af og lavede sabotage mod værnemagerne. Gruppen blev arresteret af det danske politi i 1942 og modtog fængselsdomme på mellem 1 og 5 års fængsel.Flere af drengene brød ud af arresten om natten og fortsatte deres aktiviteter, inden de næste morgen vendte tilbage til cellen. Churchill-klubbens unge medlemmer og deres aktiviteter var medvirkende til at flere danskere gik i opposition mod tyskerne og aktivt viste deres modstand. Knud Pedersen udgav sin første bog om Churchill-klubben i sommeren 1945. "Bogen om Churchill-klubben" samler Knud Pedersens fire bøger om Churchill-klubben: "Churchill-klubben", "Breve fra fængslet", "Sidste krigsår" og "Sagen om Churchill-klubben".Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.