Military history: post-WW2 conflicts

En fascinerande kartläggning av Skånes försvar under kalla kriget!Under kalla kriget ökade det militära intresset för Skåne. Regionen var en strategisk plats för kontrollen över Östersjön, och risken för konflikt gjorde Skåne till en central knutpunkt i Försvarsmaktens förberedelser. Under denna tid kom flottan, kustartilleriet, flygvapnet och armén att förenas i ett närmast symfoniskt samarbete. Genom att kombinera sina resurser och strategier, byggdes ett starkt och robust försvar, omsorgsfullt anpassat för att både avvärja och fördröja eventuella angripare.Men hur upprättades denna imponerande försvarsorganisation? Och hur robust var det skånska försvaret i praktiken? I den här boken ger Thomas Roth insiktsfulla svar på dessa frågor och många andra intressanta aspekter om Skåne under kalla kriget.Thomas Roth (1956 –) är en svensk författare som har skrivit en rad böcker och artiklar om svensk militärhistoria. Roth har bland annat tjänstgjort som reservofficer i infanteriet och översteintendent vid Armémuseum.

En ögonöppnande skildring av Sveriges militära utveckling under kalla kriget.Under kalla kriget präglades det svenska samhället av en stark försvarsvilja. Med andra världskrigets lidande färskt i minnet, och hotet från kärnvapen ständigt närvarande, rustade landet för det värsta tänkbara scenariot. I ”Den svenska krigsmakten under kalla kriget” tecknar Thomas Roth en levande bild av hur hela Sverige förberedde sig för krig ...Thomas Roth (1956 –) är en svensk författare som har skrivit en rad böcker och artiklar om svensk militärhistoria. Roth har bland annat tjänstgjort som reservofficer i infanteriet och översteintendent vid Armémuseum.

For dem som var børn i 1962 var Cubakrisen et varsel om, at de snart skulle dø. Atombomber fra øst og vest stod klar til at udslette verden og det eneste som kunne stoppe dem var to testetoronpumpede magtmennesker, som sad med fingrene på de store røde knapper. Vi overlevede den krise og kunne have lært meget af den - men det valgte vi så ikke at gøre.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Det var i 1949 eller cirka deromkring (eller rettere: det var d. 25 juni 1950 til 27. juli 1953), da der var krig i Korea. I dag skal vi tale om én af krigens mest ikoniske helte Sgt. Reckless, der gjorde sig bemærket med sit mod, sin pligtopfyldende natur og imponerende appetit for egen beklædning. Reckless var desuden en hest. Katrine og Marie taler også om boybands, kampkalkuner fra Den Spanske Borgerkrig og forsøger - uden succes - at levere en korrekt koreansk udtale.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvor stor var truslen mod Danmark egentlig under Den kolde krig? Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, og måske får vi aldrig et klart og entydigt svar på det. Tidligere general Kjeld Hillingsø var en af de centrale aktører i Danmark under Den kolde krig, og i denne bog beskriver han blandt andet de politiske og militære beslutningstagere i perioden og giver et indblik i den folkelige og politiske opinion.Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsøe (f. 1935) er pensioneret generalløjtnant. Han blev indkaldt til forsvaret i 1954 og har gennem sin karriere haft flere topposter i forsvaret. Han har desuden undervist på Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole samt skrevet flere bøger om militærhistorie.

Sota mielletään usein konfliktiksi, jossa on selkeät osapuolet ja rintamalinjat. Kylmä sota erosi kuitenkin perinteisestä sotakäsityksestä merkittävästi. Sen keinot olivat vähemmän suoria, ja yhteenotot tapahtuivat eri puolilla maapalloa.Yhdysvaltojen ja Neuvostoliiton keinovalikoimiin kuuluivat muun muassa vakoilu ja propaganda sekä järeämmät otteet kuten ydinasevarustelu. Ydinaseiden pelko johti kekseliäsiin ratkaisuihin. Osapuolet soluttautuivat muiden maiden sisällissotiin ja pystyivät näin ottamaan yhteen muiden konfliktien varjolla. Myös esimerkiksi talouspakotteilla ja taloudellisella sabotaasilla oli vaikutuksensa kriisin kehittymiseen."Miten kylmä sota käytiin" tarjoaa kattavan ja mielenkiintoisen katsauksen kylmän sodan erityispiirteisiin.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Den 9. august 1945 slapp den amerikanske flygeren Charles W. Sweeney en atombombe over den japanske byen Nagasaki. 43 sekunder senere eksploderte den dødelige lasten i luften over havnebyen og forvandlet et blomstrende bysentrum til et smeltet ruinlandskap. Rundt 70 000 mennesker mistet livet. Atombombene over de to japanske byene Hiroshima og Nagasaki var kulminasjonen på seks år med grusomheter. Siden Nazi-Tysklands tropper hadde invadert Polen i 1939 og dermed kastet verden ut i enda en storkrig, hadde kampene utviklet seg til de mest grufulle som verden hadde sett til da. Men brutaliteten stoppet ikke på slagmarken. Hundretusenvis av sivile mistet livet i tilfeldige teppebombinger eller ble ofre for bitre soldaters hevn, mens et helt folk ble forsøkt utslettet i Nazi-Tysklands dødsleirer. "En verden i flammer" er ikke skånsom lesing. Den er som krigen selv både forferdelig og fascinerende.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Pian toisen maailmansodan jälkeen idän ja lännen välit kiristyivät – ja johtivat lopulta kylmän sodan alkamiseen. Pitkään jatkuneet jännitteet vaikuttivat maailmanpolitiikkaan ainutlaatuisella tavalla.Ympäri maapalloa puhkesi lukuisia selkkauksia aina Korean sodasta Suezin kriisiin. "Ensimmäiset yhteenotot" valottaa ja taustoittaa kylmän sodan alkupuolen konflikteja. Jokaisella kriisillä oli omat erityispiirteensä, mutta kaikkia yhdisti kilpailuasema kahden maailmanmahdin välillä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Toinen maailmansota kokosi varsin erilaiset valtiot yhteiseen rintamaan natsi-Saksaa vastaan. Idän ja lännen välillä vallinneet ideologiset erot haudattiin hetkeksi yhteisen vihollisen voittamiseksi. Pinnan alla kytevä epäluottamus ei kuitenkaan hävinnyt minnekään.Sodan loputtua voittoisa liittouma hajosi nopeasti, ja ideologioiden välinen konflikti kärjistyi kylmäksi sodaksi. Artikkeli valottaa toimia, joihin sekä Neuvostoliitto että Yhdysvallat ryhtyivät kylmän sodan aikana toistensa vaikutusvallan minimoimiseksi.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Kylmä sota merkitsi ainutlaatuista aikakautta maailmanpolitiikan historiassa. 1990-lukua lähestyttäessä muutoksen tuulet olivat kuitenkin ilmassa, ja viimeistään Neuvostoliiton hajottua kylmän sodan realiteetit saivat väistyä uuden aikakauden tieltä. Mitkä seikat johtivat kylmän sodan loppumiseen ja Neuvostoliiton tuhoon?"Kylmä sota päättyy" taustoittaa kattavasti muutosten taustalla vaikuttaneita poliittisia, taloudellisia ja ideologisia vaikuttimia. Kaiken keskiössä oli kahden silloisen maailmanmahdin, Neuvostoliiton ja Yhdysvaltojen, tasapainon heilahtaminen. Muutos tapahtui hengästyttävän nopeasti ja historiallisesti ainutkertaisella tavalla.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

Op 9 augustus 1945 wierp de Amerikaanse piloot Charles W. Sweeney een atoombom af op de Japanse stad Nagasaki. 43 seconden later ontplofte het gevaarte boven de havenstad en veranderde het bedrijvige centrum in een ruïne. Zo’n 70.000 mensen kwamen bij de aanval om het leven. De bommen op Hiroshima en Nagasaki luidden het einde in van zes jaar dood en verderf in de wereld. Sinds Duitse troepen in september 1939 Polen waren binnengevallen en daarmee de wereld in een tweede oorlog van enorme proporties hadden gestort, waren de bloedigste gevechten aller tijden geleverd. Maar de wreedheid beperkte zich niet tot het slagveld. Honderdduizenden burgers vonden de dood bij bombardementen of werden slachtoffer van willekeurige wraakacties van soldaten, terwijl in de Duitse concentratiekampen een heel volk bijna werd uitgeroeid. De bloedbaden van WOII vergt veel van de lezer. Het verhaal is als de oorlog zelf: gruwelijk – maar fascinerend.

Yhdysvaltalaislentäjä Charles W. Sweeney pudotti ydinpommin 9. elokuuta 1945 Nagasakiin Japaniin. Lentokoneen tappava lasti räjähti ilmassa satamakaupungin yllä ja muutti sen kukoistavan keskustan sulaneiksi raunioiksi. Noin 40 000 ihmistä menetti heti henkensä. Kahteen japanilaiskaupunkiin, Hiroshimaan ja Nagasakiin, pudotetut pommit olivat kuuden vuoden kauhujen huipentuma. Sen jälkeen kun natsi-Saksan joukot miehittivät Puolan vuonna 1939 ja syöksivät maailman suursotaan, taistelut olivat kehittyneet ennennäkemättömän armottomiksi. Julmuus ei jäänyt vain taistelukentille. Sadattuhannet siviilit kuolivat summittaisissa suurpommituksissa tai katkeroituneiden sotilaiden uhreina. Kokonainen kansa yritettiin tuhota natsi-Saksan kuolemanleireillä. "Maailma liekeissä" ei ole kevyttä luettavaa. Sodan itsensä tapaan se on samalla sekä kiehtova että kauhistuttava kokemus.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Danske Peter Jaeger driver et hestestutteri på Sydsjælland og lader udadtil til at leve et ganske almindeligt liv. Men i virkeligheden er han medlem af et hemmeligt netværk af agenter ved navn Sektion 2, der i yderste hemmelighed tager sig af sprængfarlige udenrigspolitiske affærer. Sammen med den franske journalist Colette Gemeni bliver Peter sat til at efterforske attentatet på en dansk-israelsk menneskerettighedsekspert, der bliver dræbt af en bilbombe i København. Sagen fører dem til kernen af de mellemøstlige konflikter, der ikke nøjes med at udspille sig mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også er på kogepunktet i Danmark.Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.

Det sägs att en gnista från mellanöstern kan starta en världsbrand. Följ med journalisten och författaren Ralph Hermanns när han reser mellan Libanon och Israel för att söka svar på regionens stora, och svåra frågor. Hermanns träffar några utav de viktigaste spelarna vid tiden för Libanonkriget 1982, för att undersöka vad som verkligen hände, och varför. Med världens uppmärksamhet riktad mot området tvingas dess ledare brottas med några utav historiens mest komplicerade frågor: en palestinsk stat, antisemitism, PLO, och Israels gränser.Ralph Hermanns, född 1933 i Berlin, Tyskland, är en sällsynt produktiv och respekterad journalist och författare med stort intresse för kultur och djupgående insikt i utrikespolitiska frågor.

Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner. At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet. ?

Da Koreakrigen udbryder i 1950, flokkes alverdens krigskorrespondenter til landet for at rapportere om grusomhederne. Den danske forfatter, læge og eventyrer Aage Krarup Nielsen tager dertil for at se krigen fra et andet synspunkt. Han har rejst meget i Asien og kender lokalbefolkningen. Han røres dybt af koreanernes sorger og krigens rædsler, men også af de amerikanske soldaters omsorg for de tusindvis af forældreløse børn, der flakker omkring i ruinerne.Senere sætter Aage Krarup Nielsen kursen mod andre dele af Asien: Japan, der lige så stille rejser sig af Anden Verdenskrigs ruiner, Singapore og Hongkong, der står som det britiske imperiums sidste bastion, og han ender til sidst på Bali, der er blevet beskrevet som det sidste paradis. Befolkningens livsglæde og naturens uskyld og storslåethed står i skarp kontrast til det Korea, han kort tid forinden forlod."Fra Korea til Bali" giver et anderledes billede af Koreakrigen og Asien efter Anden Verdenskrig fra en yderst berejst forfatters synsvinkel.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Anden Verdenskrig forandrede Asien på alle måder. Da støvet havde lagt sig så landskabet, befolkningen og den politiske situation helt anderledes ud. Aage Krarup Nielsen har rejst meget i Asien før krigen, og det giver hans gensyn med Østen en helt særlig dimension. Vejen går til "hele verdens tehave", øen Ceylon, Singapore, der bliver kaldt Østens Babylon, og som nu langsomt bygges op igen efter over tre års japansk herredømme, videre til Malaya, hvor lokalbefolkningen ihærdigt arbejder på at genskabe gummiplantagerne. Inden rejsen er omme, har Aage Krarup Nielsen også været i Vietnam, på Java, i Kina og på Filippinerne. Alle steder er alt forandret – men på vidt forskellige måder.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Under og efter 2. verdenskrig bliver der udkæmpet hårde kampe om ubådene og de skatte og våbenlagre, der gemmer sig i dem. Erik Nørgaard fortæller om kampen om U843, der udspiller sig i danske farvande, men som den danske befolkning kender meget lidt til. Kampen er lige så ubarmhjertig, som ubådens indhold er dyrebart. Som så mange andre af Erik Nørgaards bøger er "Kampen om U843" lige så spændende og nervepirrende som selv den bedste kriminalroman...Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Levi har oplevet 2. verdenskrigs rædsler på egen krop, og efter krigen er slut, står han desillusioneret tilbage med spørgsmålet, om hvordan det kunne ende så galt. Da han overhører nogle tidligere SS-soldater snakke om, at de tyske soldater, der går ind i Fremmedlegionen kan undslippe retsforfølgelse, følger han trop, fast besluttet på at de ikke skal slippe ustraffet. Han ender i Indokina, hvor vietnamesiske guerillagrupper kæmper for uafhængighed af kolonimagten Frankrig, og her oplever han, hvad krigen gør ved hans eget inderste væsen."Peter Hovmands lille roman 'Soldatens dans' er en særegen, sælsom og suggestiv fabel om mænd og våben. Om krigens både mentale og genetiske fascination, der giver ekko af en særlig maskulin mystik, som stadigvæk og stædigt er til diskussion. Vi er altså i en mandeverden, hvor mod, ære og tapperhed er facader for begrebernes modsætninger, folkemord, afstumpethed og umenneskelighed. Men han gør det godt, ja glimrende ... selv om dette langtfra er en bog for alle, så giver den et både frastødende og smittende signalement af krigens drabanter og deres ‘danse macabre’." - Bo Tao Michaëlis, Politiken"Det er samme glasklare, overbevisende prosa som hos Ernst Jünger, den samme nøjagtige dosering, når historien skal fortælles. Det er hinsides almindelig dygtighed, det vidner om et betydeligt talent." - Bent Vinn Nielsen, Jyllands-PostenPeter Hovmand (f. 1974) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Efter sin debut i 1998 med erindringsbogen "Til det yderste" om sin tid som rekrut i Fremmedlegionen har han både skrevet romaner og noveller, ofte om det at være soldat i krig.

Til trods for sin velstand er Herbert Alminds liv langt fra lykkeligt. Han er en ensom gammel mand, en sortseer med en broget fortid. Mødet med to tilfældige unge mennesker får ham til at betro dem sin livshistorie, der spænder over tre skelsættende epoker i hans egen og hans lands historie: besættelsestiden, efterkrigstiden og velfærdssamfundets epoke.Ole Juuls "Tæppefald" er en usentimental og skarp fortælling om at blive gammel, men det er også beretningen om et lidenskabeligt selvopgør, der har en rensende effekt på sin fortæller.Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

"Mit barn skal i krig" er en personlig fortælling af en mor, der må tage afsked med sin søn og sende ham af sted i krig. Den selvbiografiske bog er skrevet af Anja Madsen. En mor, der, fra den ene dag til den anden, må tage den store udfordring op og acceptere, at hendes kun 19-årige søn vil udstationeres til Afghanistan. Men hvordan tackler man det? Hvordan sender man som mor, sit elskede barn af sted, med angsten for ikke at få ham hjem igen? Og hvordan støtter man ham, når alt inden i en er imod beslutningen? "Mit barn skal i krig" handler om den følelsesmæssige kamp tilbageblivende må kæmpe, imens deres unge mænd er i krig.

Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig."Uanset, hvor mange gange andre har gjort en fremragende indsats, så kan det ikke skjule, at de danske soldater, der deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN."- fra generalløjtnant K.G.H. Hillingsøs introduktion"en særdeles læseværdig bog ... Lars Møller har en fin måde, kontant, lun og underspillet, at beskrive også alvorlige, ja livsfarlige situationer på."- Bent Jensen, Jyllands-Posten

En kvinde i Berlin er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. Verdenskrig, hvor Den Røde Hær erobrede og besatte Berlin. Det er en bevægende, grusom og usentimental skildring af et kvindeliv i krigens murbrokker og beskyttelseskældre uden vand, gas, elektricitet og præget af sult og angst for de russiske soldater, der regnede de tyske kvinder som krigsbytte på linje med armbåndsure og cykler.Forfatterindens kvindelige perspektiv, hendes dannelse og sans for makaber humor kombineret med hendes utrolige evne til nøgternt og køligt at observere sine omgivelser, gør læsningen af dette tidsdokument til en helt usædvanlig oplevelse.Med forord af Antony Beevor.

USA´s krig i Irak har indtil nu kostet mere end 1.800 amerikanske soldater og mellem 20.000 og 100.000 irakiske civile livet. USA har desuden været i krig i Irak længere tid, end landet var involveret i Første Verdenskrig. I Den forkerte krig sætter dansk-amerikaneren Carl Pedersen USA´s involvering i Irak ind i en større historisk sammenhæng.Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil skade USA´s nationale sikkerhedsinteresser.Carl Pedersen er født op opvokset i Englewood, New Jersey, en forstad til New York, og har boet i Danmark, siden han som studerende kom hertil. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet RUC og Syddansk Universitet, men er nu lektor ved Københavns Universitet.