Archaeology

Vanhojen maailmojen salaisuudet odottavat – tutustu historian hämärässä piileviin mysteereihin, jotka ovat ihmetyttäneet ihmisiä satoja, jopa tuhansia vuosia.Arkeologit kehittävät jatkuvasti uudenlaisia menetelmiä menneiden salaisuuksien selvittämiseen, mutta historiasta löytyy yhä lukemattomia vastaamattomia kysymyksiä. Osa liittyy entisaikojen sivilisaatioihin – kuka todella rakensi pyramidit ja miten? Entä minkälainen oli viikinkien arki tai uskomukset? Toiset taas koskevat erilaisia tarinoita ja myyttejä – onko mahdollista, että Raamatun tarinoiden taustalla on todellisia tapahtumia? Entä minkälaisia aarteita espanjalaisten hopealaivat kätkivät upotessaan vuosisatoja sitten?Tämä kokoelma koostuu viidestä Maailman Historia -teoksesta, jotka on julkaistu aikaisemmin yksittäisinä nimikkeinä. Teos herättää vuosituhansien takaiset mysteerit henkiin ja tarjoaa kiehtovan läpileikkauksen historian arvoituksista.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Hvad kendetegner mennesket bedre end dets evne til at manipulere omgivelserne?Lige fra vuggen går spædbarnet i gang med at forsøge at gennemtvinge sin vilje. Jægeren, fiskeren og bonden forsøger at manipulere miljøet, købmanden forsøger at få sine varer solgt og politikerne og præsterne danner systemer og hierarkier, der skal definere de andres verden.Forfatteren til denne bog hævder at evnen til at manipulere omgivelserne bunder i menneskets grundlæggende aggressivitet og vilje til at overleve i barske vilkår. Med udgangspunkt i en enorm historisk baggrundsviden og mange konkrete eksempler skildrer bogen denne side af menneskets natur op gennem historien, fra civilisationens opståen til i dag.Bogen, der oprindeligt udkom i 1985, henvender sig til læsere af forfatterens andre værker om landboliv og folkekultur, samt til alle andre læsere, der interesserer sig for kulturhistorie.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Den danske muld bugner af hemmeligheder og interessante svar på spørgsmål om Danmarks oldtid. Ikke mindst på Hammel-kanten har arkæologerne gjort spændende opdagelser.Lokalhistoriker og forfatter Arne Gammelgaard dykker ned i oldtidsfund fra netop Hammel og området omkring byen for at tegne et billede af, hvordan denne egn så ud i Danmarks oldtid. Bogen omhandler stendysser, borge, de første kirker, de ældste landsbynavne samt folkeminder og sagn, der særligt knytter sig til Hammel-egnen.Arne Gammelgaard (f. 1928) er en dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Hvis du skal tage noget med dig fra dette afsnit er det: at 1) Palæontologer er territoriale i det ekstreme. 2) Palæontologer skyer ingen midler for at nå deres mål, og 3) Hvis en dinosaur ser underlig ud, så skyldes det måske, at du har sat dens hoved mellem benene.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne – over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien."Flodernes konger" er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden."Flodernes konger" er kåret som årets historiebog 2021 af The Times."En fascinerende rejse på kryds og tværs af vikingetidens verden." – Professor Søren M. Sindbæk"Noget af det mest spændende arkæologiske detektivarbejde, jeg har læst om." – Financial Times"Den har lært mig mere om vikingerne end en lang række historiebøger har gjort ... bemærkelsesværdig og overbevisende." – Bernard Cornwell, forfatter"En mesterlig historie ... ’Flodernes konger’ er som en klassisk symfoni, perfekt komponeret og udført. Små fine detaljer blandet med dunkende trommer af drama." – The Times

Var det egentlig Absalon, der grundlagde København?Kom med helt tilbage til det ældste København - før byen overhovedet havde et navn. Der findes få skriftlige kilder om hovedstadens tilblivelse, men under udgravningen af Københavns metros Cityring fandt man helt nye spor fra fortiden. Jane Jark Clausen, der er arkæologisk leder på Københavns Museum, fører os gennem hemmelighederne fra byens start. Turen går blandt andet forbi Rådhuspladsen, Slotsholmen og Gammeltorv.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Grauballemanden er en af Danmarks mest velbevarede oldtidslevn, og arkæologerne har lært meget om jernalderen fra ham. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1959 om det tilfældige fund af Grauballemanden i en mose ved byen Grauballe i nærheden af Viborg, og om betydningen af dette unikke fund for arkæologien.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Af og til gør arkæologerne nogle opsigtsvækkende fund, der i sjælden grad kan give et indblik i fortidens hverdagsliv og kultur. Det gælder særligt, når en større katastrofe – f.eks. jordskælv, skibsforlis eller vulkanudbrud – har udslettet en hel gruppe mennesker eller hele bysamfund på én gang. I denne bog giver Anne Marie Nielsen et spændende indblik i nogle af de arkæologiske fund, der byder på et sådant fastfrosset øjebliksbillede fra antikkens verden."Øjebliksbilleder fra Antikken" udkom første gang i 1988.

16-vuotiaat suomalaisnuoret Leo, Kaius ja Silva lomailevat Kreikassa, kun he törmäävät uusiin mysteereihin. Silva löytää lenkillään ateenalaisesta puistosta muinaiselta vaikuttavan ruukunpalasen, ja Leo näkee saarella kiipeillessään aseistetun miehen. Kun pian käy ilmi, että useampi porukka on havittelemassa Aleksanteri Suuren perintöä keinoja kaihtamatta, nuoret ottavat haasteen vastaan. He aikovat selvittää sotapäällikön salaisuuden ensimmäisinä, mutta samalla on pidettävä varansa, koska konnat tekevät mitä tahansa saadakseen himoitun perinnön.Arkeomysteeri-jännityssarjan kolmannessa osassa nuoret metsästävät aarretta Kreikan upeissa maisemissa.Arkeomysteeri on vauhdikas nuorten jännityssarja, jonka päähenkilöt Kaius, Silva ja Leo seikkailevat Italiassa ja tutustuvat samalla maan kiehtovaan historiaan.Nemo Rossi on Mika Rissasen ja Juha Tahvanaisen yhteinen kirjailijanimi, jolla he ovat kirjoittaneet nuorten Arkeomysteeri-jännityssarjan. Historiantutkijana toimiva Rissanen ja latinan opettaja Tahvanainen ovat julkaisseet yhdessä myös useampia tietokirjoja.

Arkæolog Frederik Poulsen fortæller gennem tre forelæsninger om gudedyrkelse i det gamle Grækenland og om oldtidens menneskers tro på, hvad der skete med sjælen efter døden. Forelæsningerne blev afholdt på Ny Carlsberg Glyptoteket, hvor Frederik Poulsen i en årrække var direktør.Bogen er oprindeligt udgivet i 1944.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

With more than a whiff of ‘Jurassic Park’ about it, ‘Aepyornis Island’ is a short story that follows the adventures of a biologist, Butcher. Butcher has been tasked to explore the Madagascan islands. The water on one of the islands seems to have a preservative quality, leading Butcher to discover four gigantic eggs that appear freshly laid despite being at least 400 years old. Butcher’s mission is to get these eggs back to the mainland, but a series of strange events put his precious find at risk. A tense and gripping adventure story, Wells shows his background as a biologist and his fascination with pre-history.H.G. Wells (1866 – 1946) was a prolific writer and the author of more than 50 novels. Additionally, he wrote more than 60 short stories, alongside various scientific papers. Many of his most famous works have been adapted for film and television, including ‘The Time Machine,’ starring Guy Pearce, ‘War of the Worlds,’ starring Tom Cruise, and ‘The Invisible Man,’ starring Elizabeth Moss. Because of his various works exploring futuristic themes, Wells is regarded as one of the ‘Fathers of Science Fiction.’

Var det noget med en safari i istidens Danmark? Så er du kommet til den rette podcast. I denne uge taler vi om, hvad der egentlig skete i Danmark under sidste istid, og vi taler om istidens store dyr: mammutter, næsehorn, kæmpehjorte, steppebison og sabelkatte - og ikke mindst taler vi om, hvorfor de allesammen forsvandt ... Derudover drømmer Katrine om uldne næsehorn, og Marie bliver høj af en historie om huler.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I slutningen af 900-tallet blev der bygget en række gådefulde anlæg rundt om i Danmark. Vi kalder dem Trelleborge eller ringborge, og de har i mere end 80 år pirret vores nysgerrighed. For hvem byggede disse imponerende anlæg? Og hvorfor?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Vor oprindelse" er intet mindre end et værk om menneskehedens historie. Bogen er en del af Johannes V. Jensens serie om evolution, som han arbejdede på i perioden 1923 og frem til sin død i 1950. Fra urmennesket og huleboeren til agerdyrkelsen og bonden med ploven skildres menneskets og samfundets udvikling gennem de historiens faser og teknologiske stadier. Gennem arkæologiske studier, gamle skriftkilder og naturvidenskabelig evolutionsteori har Jensen skrevet et imponerende værk om vores forfædre, deres vilkår og tilværelse. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1941.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Kongens Lyngby og Dyrehaven rummer en masse spændende oldtidsminder, som man som moderne menneske nemt kommer til bare at gå forbi. Man tænker ikke nødvendigvis på, at de kuplede høje i Dyrehaven i virkeligheden er gravmonumenter over fjerne forfædre, eller hvordan Dansebakken over for Sorgenfri Slot mon har fået sit navn. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1948 om den skønne egns mange unikke oldtidsminder og åbner op for en hel ny måde at se området på.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

De midtjyske mosefund af Grauballemanden og Tollundmanden er berømte i hele verden, og begge er kilder til en stor rigdom af information om, hvordan livet formede sig i jernalderens Danmark. I denne bog fra 1965 fortæller professor i arkæologi P.V. Glob blandt andet om mosefolkets kostvaner, begravelsesritualer og kultur.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Skandinavien er kendt for sine helleristninger i klipper og bjerge, som vidner om en fjern fortid, hvor menneskene ligesom i dag har haft lyst til at udtrykke sig og fortælle om deres verden. I De liguriske Alper i Norditalien finder vi som et af de få steder uden for Skandinavien også helleristninger. Arkæolog P.V. Glob fortæller i denne bog fra 1971 om sin pilgrimsfærd til helleristningerne i Ligurien, og hvad vi ved om disse enestående billeder og om de mennesker, der skabte dem.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

6.12.1912, Amarna, Ägypten: Im Auftrag des Berliner Mäzens James Simon erforschen deutsche Archäologen im Winter 1912/13 Amarna, die Stadt des Pharaos Echnaton und seiner Frau Nofretete. Am Nikolaustag stoßen sie im Haus des Bildhauers Thutmose auf einen sensationellen  Fund: Ein farbig gefasster Frauenkopf von außerordentlicher Schönheit und Qualität tritt ans Licht. Der Grabungsleiter Ludwig Borchardt notiert in sein Tagebuch: "Arbeit ganz hervorragend. Beschreiben nützt nichts, ansehen!" Der spannende archäologische Reisebericht wird gelesen von Frank Arnold, der bereits C.W. Cerams Klassiker Götter, Gräber und Gelehrte gesprochen hat.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

Det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret findes i istiden, der har sat sit altdominerende aftryk på vores land igennem mange hundredetusinde år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser, den omfangsrige litteratur og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes, smeltevandets og permafrostens kræfter.?Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og dets videre skæbne. Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag oven på hinanden og er brudt i stykker nedisning efter nedisning. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet. 

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Sinds de oudheid laten mensen al talloze sporen achter. Potscherven, pijlpunten en ruïnes getuigen van oude culturen, en geschriften vertellen het verhaal erachter. Wetenschappers kunnen vandaag de dag DNA-monsters nemen van eeuwenoude haren en volksverhuizingen in kaart brengen via strontiumanalyses. Het is dus bijna onmogelijk om in het niets te verdwijnen. Daarom is het vreemd dat niemand heeft kunnen achterhalen waarom het Romeinse 9e Legioen plotseling verdween zonder sporen achter te laten. En dat de eerste kolonie van de Engelsen in Noord-Amerika in rook lijkt te zijn opgegaan – niemand weet wat er met de kolonisten is gebeurd, en hun bezittingen zijn nooit gevonden. In deze uitgave zoeken we naar mensen die spoorloos zijn verdwenen. Van het binnenland van Afrika tot aan de Bermudadriehoek. Van de diepten van de Atlantische Oceaan tot de top van de Mount Everest.

Begin 2019 wakkerde een team van onderzoekers de dromen van elke amateurgeschiedkundige aan toen ze ’s werelds grootste schatkaart publiceerden. Op een lijst hadden de onderzoekers alle schepen uit het Spaanse rijk vermeld die tussen 1492 en 1898 waren gezonken. En aangezien de meeste schepen tot de nok toe vol zaten met goud en zilver uit de Amerikaanse koloniën, kunnen degenen die de wrakken bergen, onmetelijke rijkdommen tegemoet zien.Het verhaal van de Spaanse zilverschepen spreekt sterk tot de verbeelding, en laat zien dat er nog altijd historische mysteries bestaan. De wetenschap is ver gekomen, maar nog lang niet alle geheimen van de wereld zijn ontrafeld. En al kunnen onderzoekers paranormale verschijnselen – zoals spoken – heel goed verklaren, ze hebben niet alles opgehelderd. Gelukkig maar, want dat geeft ons de ruimte om te dromen over legendarische schatten en te huiveren over spookachtige oorden. Wij vertellen de verhalen vanuit een nieuw gezichtspunt.