Archaeology

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

Der Nil, ein Fluss der die Menschheitsgeschichte prägte wie kein anderer. Ägypten ist ein Paradebeispiel dafür, wie ein Land von seiner Umwelt profitieren kann. Denn die ägyptische Hochkultur konnte nur durch den Nil einem der größten Reiche der Menschheitsgeschichte werden. Sie verstanden es, wie kaum ein anderes Volk den Nil als Lebensquelle zu verwenden. Er wurde Teil der Agrarstruktur, für Verwaltungszwecke genutzt und durch Schifffahrt konnte eine ganze Nation problemlos bereist werden. Aber Ägypten war nicht das einzige Land, welches vom Nil geprägt wird. Auch der Sudan, Äthiopien und Ostafrika lebten mit und gegen den Fluss. Doch warum fasziniert uns dieser Fluss bis heute? Und was hat es mit den Legenden, die um ihn ranken auf sich?Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret findes i istiden, der har sat sit altdominerende aftryk på vores land igennem mange hundredetusinde år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser, den omfangsrige litteratur og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes, smeltevandets og permafrostens kræfter.?Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og dets videre skæbne. Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag oven på hinanden og er brudt i stykker nedisning efter nedisning. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet. 

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Sinds de oudheid laten mensen al talloze sporen achter. Potscherven, pijlpunten en ruïnes getuigen van oude culturen, en geschriften vertellen het verhaal erachter. Wetenschappers kunnen vandaag de dag DNA-monsters nemen van eeuwenoude haren en volksverhuizingen in kaart brengen via strontiumanalyses. Het is dus bijna onmogelijk om in het niets te verdwijnen. Daarom is het vreemd dat niemand heeft kunnen achterhalen waarom het Romeinse 9e Legioen plotseling verdween zonder sporen achter te laten. En dat de eerste kolonie van de Engelsen in Noord-Amerika in rook lijkt te zijn opgegaan – niemand weet wat er met de kolonisten is gebeurd, en hun bezittingen zijn nooit gevonden. In deze uitgave zoeken we naar mensen die spoorloos zijn verdwenen. Van het binnenland van Afrika tot aan de Bermudadriehoek. Van de diepten van de Atlantische Oceaan tot de top van de Mount Everest.

Begin 2019 wakkerde een team van onderzoekers de dromen van elke amateurgeschiedkundige aan toen ze ’s werelds grootste schatkaart publiceerden. Op een lijst hadden de onderzoekers alle schepen uit het Spaanse rijk vermeld die tussen 1492 en 1898 waren gezonken. En aangezien de meeste schepen tot de nok toe vol zaten met goud en zilver uit de Amerikaanse koloniën, kunnen degenen die de wrakken bergen, onmetelijke rijkdommen tegemoet zien.Het verhaal van de Spaanse zilverschepen spreekt sterk tot de verbeelding, en laat zien dat er nog altijd historische mysteries bestaan. De wetenschap is ver gekomen, maar nog lang niet alle geheimen van de wereld zijn ontrafeld. En al kunnen onderzoekers paranormale verschijnselen – zoals spoken – heel goed verklaren, ze hebben niet alles opgehelderd. Gelukkig maar, want dat geeft ons de ruimte om te dromen over legendarische schatten en te huiveren over spookachtige oorden. Wij vertellen de verhalen vanuit een nieuw gezichtspunt.

Al sinds de oudheid zijn mensen gefascineerd door prachtige gebouwen en immense monumenten, en de oude Grieken schreven al reisgidsen over de wonderen van de wereld die iedereen moest zien. Van die wonderen op de Griekse lijst is alleen de piramide van Cheops nog over, maar daarna zijn er weer monumenten bijgebouwd. Wetenschappers trekken nu naar Paaseiland om de mysterieuze moaibeelden te analyseren, en archeologen speuren met schoppen en radar de bodem van Stonehenge af. Langzaam maar zeker leggen wetenschappers de puzzel om wijzer te worden over de monumenten uit het verleden en de mensen die ze hebben gemaakt.In Raadselachtige bouwwerken gaan we naar de interessantste plekken van de geschiedenis. Van het Incarijk tot de Mingdynastie. Van prachtige steden in dorre woestijnen tot astronomische monumenten die eenzaam tronen op winderige vlaktes.

I "Dansk middelalderarkæologi" fortæller Niels-Knud Liebgott om de vigtigste middelalderarkæologiske landvindinger i Danmark. Som forsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet har Liebgott selv udført arkæologiske undersøgelser og med denne indgående viden og erfaring i bagagen beskriver han, hvordan middelalderarkæologien har bidraget til nye erkendelser om perioden. Læs blandt andet om middelalderens teknik og håndværk, fund og datering af keramik og om middelalderens søfart og handelspladser.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Ein neuer Fall fur den weinliebenden Restaurantbesitzer und Amateurdetektiv Fredric Drum: Kaum hat Drum eine Fahrkollision, bei der er selbst uber Bord ging, sowie einen moglichen Mordanschlag uberlebt, als er zu einem archaologischen Sensationsfund zweier alter Moorleichen ins abgelegene Gebirgstal in Nord-osterdal als Dechiffrierungsexperte gerufen wird. Doch auch hier scheint es jemand auf ihn abgesehen zu haben, wie er beim Fliegenfischen feststellen muss...-

Der dukker til stadighed oldtidsfund op fra Danmarks muld og moser – men hvordan behandler man et sådant fund, hvis man ikke har tid til at vente på fagpersoner, fordi forholdene kræver, at man graver fundet fri med det samme? Det giver arkæolog Vilhelm Boye svar på i bogen "Vejledning til udgravning og oldsager og deres foreløbige behandling".Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

De islandske sagaer fortæller, at det var Erik den Røde stod i spidsen for kolonisationen af Grønland for godt 1000 år siden – og den dag i dag kan man se spor efter nordboerne i det grønlandske landskab. På baggrund af dels de gamle sagaer og dels de udgravninger og opmålinger, han selv foretog i området, fortæller arkæolog Daniel Bruun i denne bog om Erik den Røde og nordboernes liv i Grønland.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Overalt i Danmark har man gennem tiden bygget borge til at forsvare sig mod angreb. Arkæologer og historikere har studeret disse borge i lange tider og fundet frem til mange sandheder om deres formål, funktion og bygherrer. Vilhelm la Cours tobindsværk giver et samlet billede af de danske borganlæg fra de tidligste ringvolde og op til midten af det trettende århundrede, hvor de gamle borganlæg blev erstattet af nyere arkitektur.Første bind omhandler blandt andet de nordfrisiske ringvolde, kong Svends lejrborge, kastelanlæg og kystanlæggene ud til Østersøen, Kattegat og Vesterhavet.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Bibelen er full av historier om blodige slag, forferdelige katastrofer, helters død og forlengst glemte folk. Men er dette fantasifortellinger, eller bygger dramaene på virkelige hendelser? Ta for eksempel kong Arthur – er han en sagnfigur eller kongen som skulle samle Englands stridende kongedømmer til ett rike? Nyere forskning heller til den første forklaringen, men myten om Arthur er seiglivet. Og oldtidens egyptere – hvorfor bygde de pyramider og hadde seremonier der de balsamerte sine døde slik at kroppene er blitt bevart i årtusener? Dette er spørsmål vi ikke har svar på, men historikere og arkeologer får stadig bedre verktøy til å forstå oldtidens mange mysterier. Her har vi samlet 50 av de mest spennende gåtene som fremdeles vekker forundring og skaper debatt.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I boken om vikingarna berättas bland annat om senare års utgrävningar i Ryssland och Ukraina. Dessa har ökat vår kunskap betydligt om hur vikingarna levde. Genom brev skrivna på näver som grävts fram ur jorden vid en flodbank, kan vi urskilja enskilda människoöden, där även kvinnorna träder fram. Vi får även höra om hur människor, som mötte vikingarna upplevde dem. Här berättar de om hur de förvånade sin omvärld med sitt demokratiska styrelsesätt och kvinnans starka ställning. Vi får reda på allt, om både deras vilda och brutala framfart men även om vardagen.

Raamatussa puhutaan lukuisista kansoista, ihmisistä, verisistä taisteluista ja hirvittävistä katastrofeista. Ovatko tarinat pelkkää mielikuvitusta vai perustuvatko ne todellisiin tapahtumiin? Entä sitten kuningas Arthur? Oliko hän Englannin ensimmäinen kuningas vai myyttinen hahmo, jonka avulla saarivaltakunnan keskenään taistelevat kuningaskunnat saatiin yhdistettyä? Nykytutkijat kallistuvat viimeksi mainitun teorian puolelle, mutta myytti kuningas Arthurista elää edelleen. Ja miksi muinaiset egyptiläiset rakensivat pyramideja ja palsamoivat kuolleensa niin, että nämä säilyivät vuosituhansia? Kaikkiin kysymyksiin ei ole löydetty vastauksia, mutta historioitsijat ja arkeologit saavat koko ajan entistä parempia työvälineitä, joilla he selvittävät vanhoja arvoituksia. Kokosimme tähän 50 mielenkiintoisinta tapausta. Hauskoja lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I Danmark er der gennem tiden fundet tusindvis af gravhøje fra bronzealderen. Mange af dem har indeholdt kister af udhulede egestammer med bevaret indhold, der har været med til at give os et indblik i bronzealderen og dens kultur her til lands."Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark" er en optegnelse over nogle af de mange bronzealderfund, hvori arkæolog Vilhelm Boye beskriver de præcise findesteder, gravenes størrelse og egekisternes indhold.Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

Pohjolan viikinkiajan tutkimuksessa on viimeisen 50 vuoden aikana tehty todellisia läpimurtoja. Arkeologit ja historioitsijat ovat analysoineet niin vanhoja tolpan reikiä kuin hiiltyneitä viinirypäleiden siemeniäkin selvittäessään viikinkien elintapoja.Koska viikingit eivät kirjoittaneet oman aikansa tapahtumia muistiin, totuus Pohjolan asukkaista pitää kaivaa esiin monista eri lähteistä. Viikinkien historiaa kuvataan munkkien pelonsekaisissa kertomuksissa ja saagojen sankaritarinoissa, mutta uusien tutkimusmenetelmien ansiosta tutkijat ovat onnistuneet täydentämään palapelin puuttuvia palasia.Uutta tietoa on jo saatu varsin paljon, mutta silti viikinkien maailmaan, uskomuksiin, matkoihin, sotiin ja arkeen liittyy monta avointa kysymystä, joihin yhä etsitään vastausta.Viikinkien maailma esittelee Pohjolan asukkaiden elämää monesta eri näkökulmasta. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I over 200 år har Egyptens oldgamle monumenter tiltrukket nysgerrige og forskere fra hele kloden. Alt fra små børnemumier til gigantiske pyramider er blevet undersøgt nøje i forsøget på at kortlægge en af verdens ældste civilisationer, først med graveskeer, pensler og arkæologisk grundighed, siden med højt avancerede scanninger og DNA-analyser. På trods af ihærdige undersøgelser har ingen endnu kunnet give et endeligt svar på alle de gåder, som riget langs Nilen efterlod sig, da det kollapsede for næsten 2.000 år siden. Derfor graver forskerne stadig efter svar på de store spørgsmål: Hvordan opstod det egyptiske rige? Hvem opførte pyramiderne? Blev Kleopatra myrdet? I bogen her tager vi videnskaben i hånden og giver de nyeste bud på sandheden om Egyptens storhedstid. Forklaringerne skal bl.a. findes i klimaforandringer, heftig monsunregn og en kompliceret religion, hvor guderne havde indflydelse på alt.God fornøjelse.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I begyndelsen af 2019 gav et hold forskere brændstof til enhver amatørhistorikers drengedrømme, da de offentliggjorde verdens største skattekort. På oversigten havde forskerne listet samtlige skibe fra det spanske imperium, som er forlist mellem 1492 og 1898. Og eftersom størstedelen af skibene var lastet til randen med guld og sølv fra de amerikanske kolonier, kan de personer, der bjærger vragene, se frem til at blive umådelig rige.Historien om de spanske sølvskibe taler ikke bare til drengedrømmene. Den viser også, at der stadig eksisterer historiske mysterier, der mangler at blive løst. For hvor langt videnskaben end er nået, er vi ikke i nærheden af at have afdækket alle verdens hemmeligheder. Selvom forskerne eksempelvis har forklaringer på de fleste paranormale oplevelser – altså spøgeri – har de ikke belyst alt. Heldigvis. For det giver os plads til at drømme om sagnomspundne skatte og gyse over hjemsøgte steder. Bogen her genfortæller historien om dem.God fornøjelse.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Siden oldtiden har mennesker etterlatt seg spor. Potteskår, pilspisser og ruiner vitner om hvordan kulturer har utviklet seg, og samtidskilder forteller historien. I dag kan forskere ta en DNA- prøve fra flere hundre år gamle hårstrå og kartlegge folke vandringer via strontiumanalyser. Det er altså nesten umulig å forsvinne sporløst ut av historien. Derfor er det merkelig at ingen har kunnet forklare hvorfor den romerske niende legionen plutselig forsvant uten å etterlate seg fysiske spor eller inskripsjoner på steintavler og annaler. Det er også underlig at Englands tidligste koloni i Nord-Amerika ganske enkelt ble borte. Ingen vet hvor kolonistene ble av, og eiendelene deres er aldri funnet. I denne boken tar vi opp jakten på dem som forsvant sporløst. Fra det indre av Afrika til farvannene i Bermudatriangelet, og fra bunnen av Atlanterhavet til toppen av verdens høyeste fjell, Mount Everest.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

På begynnelsen av 2019 ga en forskergruppe næring til enhver amatørhistorikers drøm da de offentliggjorde verdens største skattekart. På oversikten hadde de listet samtlige skip fra det spanske imperiet som forliste mellom 1492 og 1898. Og ettersom fleste-parten av skipene var lastet til randen med gull og sølv fra de amerikanske koloniene, kan de som finner vrakene, se frem til å bli vanvittig rike. Historien om de spanske sølvskipene handler ikke bare om guttedrømmer. Den viser også at det fortsatt finnes gamle mysterier som gjenstår å bli løst. For uansett hvor langt vitenskapen har kommet, er vi ikke i nærheten av å ha avslørt alle hemmelighetene som verden skjuler. Selv om forskerne for eksempel har forklaringer på de fleste paranormale opplevelser – hjemsøkte hus og gjenferd – har de ikke belyst alt. Heldigvis. For det gir oss muligheten til å drømme om sagnomsuste skatter og grøsse over hjemsøkte steder. I denne boken gjenforteller vi noen av de spennende historiene.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

De afgelopen 50 jaar hebben heel wat doorbraken ons inzichten geboden in het Scandinavië van het Vikingtijdperk. Archeologen en geschiedkundigen hebben van alles geanalyseerd, van oude gaten voor heipalen tot 1000 jaar oude druivenpitten, om de waarheid over de Vikingwereld te achterhalen. Die noeste arbeid is dan ook hard nodig, want de Vikingen schreven niets over wat ze destijds zoal meemaakten.Hun verhaal is alleen bekend van de overdreven griezelverhalen van monniken en de oude heldendichten. Maar door heel veel geduld en moderne technologie komen de ontbrekende puzzelstukjes nu op hun plaats te liggen. De wetenschappers zijn al een heel eind, maar hoewel we een steeds beter beeld krijgen van het leven in de Vikingtijd, zijn er nog raadsels te over. Er blijft voorlopig voldoende uit te zoeken over het leven in Scandinavië in die periode. Veel plezier met die raadselachtige Vikingen – dit boek geeft in elk geval wat geheimen prijs.

Sporene etter grusomme slag, vanvittige herskere og bestialske henrettelsesmetoder som for lengst er glemt, dukker opp til overflaten i utgravninger verden over. Det oldtiden ikke kan fortelle i lange skriftlige kilder, blir oppveid av oppsiktsvekkende funn fra fortidens konflikter. Pilspisser, smykker og potteskår har i århundrer avdekket mye om oldtiden, men detaljene om sivilisasjonene har alltid vært tilslørt av mystikk. Til nå. Med banebrytende teknikker og metoder graver arkeologene i dag et spadestikk dypere i fortiden. Moderne forskning har allerede kastet nytt lys over de godt bevarte likene i myrene i Nord-Europa. Neste skritt er nå å forstå tidligere sivilisasjoners uforklarlige kollaps – fra enorme middelhavsriker til de første kulturene i Asia. Selv den eventyrlige Atlantis-myten og det episke dramaet om Troja får skrevet nye kapitler når oldtiden åpenbarer seg.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Flotte byggverk og enorme monumenter har tiltrukket og fascinert mennesker helt siden oldtiden, og allerede den gangen lagde grekerne reiseguider og beskrev verdens underverker, som alle måtte se. Av byggverkene nevnt på grekernes liste, er det bare Kheopspyramiden som står igjen i dag, men det har dukket opp nye ikoniske monumenter. Forskere valfarter til Påskeøya for å analysere de mystiske moai-statuene, samtidig som arkeologer graver med spader og leter med radar i jorda ved Stonehenge. Sakte, men sikkert legger forskerne et puslespill som avdekker sannheten om fortidens utrolige monumenter og menneskene som skapte dem. I boken Gåtefulle byggverk legger vi ut på en reise til historiens mest fascinerende steder. Fra Inkariket til Mingdynastiet. Fra praktfulle byer bygd i tørre ørkener til astronomiske monumenter som troner ensomt på forblåste sletter.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

I over 200 år har monumenter fra det gamle Egypt tiltrukket seg nysgjerrige og forskere fra hele verden. Alt fra små barnemumier til gigantiske pyramider er blitt nøye undersøkt for at vi skal få kunnskap om en av verdens eldste sivilisasjoner, først med graveskjeer, pensler og arkeologisk grundighet, siden med høyt avanserte skanninger og DNA-analyser. Til tross for iherdige undersøkelser er det så langt ingen som har kunnet gi et endelig svar på alle gåtene som riket langs Nilen etterlot seg da det gikk under for bortimot 2000 år siden. Derfor graver forskerne fremdeles etter svar på de store spørsmålene: Hvordan oppsto det egyptiske riket? Hvem oppførte pyramidene? Ble Kleopatra myrdet? I denne boken presenterer forskere og arkeologer de siste teoriene om Egypts storhetstid. Svarene er blant annet å finne i klimaforandringer, heftig monsunregn og en komplisert religion der gudene hadde innflytelse på alt.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

De siste 50 årene har gitt store gjennombrudd i kartleggingen og forståelsen av livet i Skandinavia under vikingtiden. Arkeologer og historikere har ana lysert alt fra gamle stolpehull til tusen år gamle druesteiner i arbeidet med å finne sannheten om hvordan vikingene levde. Møysommelig og nidkjært arbeid er helt nød ven dig fordi vikingene selv ikke skrev ned datidens begivenheter. Vi kjenner historien bare fra munkenes overdrevne plyndringsberetninger og helte kvadene fra sagaene. Med en god porsjon tålmodighet og moderne teknologi blir de ukjente brikkene i puslespillet nå gradvis identifisert. Forskerne har kommet langt, men selv om vi vet mer om livet i vikingtiden enn før, er det fortsatt uavklarte spørsmål. Bildet av tilværelsen i Skandinavia på denne tiden er ennå ikke fullstendig, og spørsmålene er mange. Bli nærmere kjent med «Vikingenes ukjente verden» – vi håper at boken vil gi noen svar.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Sporen van de wreedste veldslagen, krankzinnige heersers en beestachtige executiemethoden die al lang vergeten zijn, duiken soms bij opgravingen op uit de geschiedenis. En wat de oudheid niet uit de doeken doet in schriftelijke bronnen, wordt verteld door opzienbarende archeologische vondsten uit de brandhaarden van weleer. Al eeuwen leren we veel over de oudheid van pijlpunten, sieraden en aardewerk, maar de details van oude beschavingen waren in nevelen gehuld. Tot voor kort. Want nu steken de archeologen hun schep nog dieper in het verleden met baanbrekende technieken. Modern onderzoek heeft al nieuw licht geworpen op de intacte lijken in het Noord-Europese veen. De volgende stap is begrijpen waarom beschavingen zijn ingestort – van de enorme mediterrane rijken tot de eerste culturen in Azië. Zelfs de mythe over Atlantis en het epos over Troje krijgen een nieuwe wending.Veel plezier!

Al ruim 200 jaar trekken de Egyptische monumenten nieuwsgierigen en wetenschappers van overal op aarde aan. Van kleine kindermummies tot de enorme piramiden, alles is bestudeerd in een poging een van ’s werelds oudste beschavingen in kaart te brengen – aanvankelijk met schepjes, borstels en archeologische grondigheid, later met geavanceerde scans en DNA-analyses. Ondanks al het onderzoek is er nog geen definitieve oplossing van alle raadsels die het rijk langs de Nijl achterliet toen het bijna 2000 jaar terug instortte. Daarom zoeken wetenschappers nog steeds naar antwoorden op vragen als: Hoe ontstond het Egyptische rijk? Wie bouwden de piramiden? Werd Cleopatra vermoord? Wij laten de wetenschap erop los en geven de laatste inzichten in de glorietijd van Egypte. Zo zoeken we verklaringen in moessonregens, de klimaatverandering en een gecompliceerde religie, waarbij de goden overal invloed op hadden.Veel leesplezier.