Archaeology by period / region

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne – over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien."Flodernes konger" er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden."Flodernes konger" er kåret som årets historiebog 2021 af The Times."En fascinerende rejse på kryds og tværs af vikingetidens verden." – Professor Søren M. Sindbæk"Noget af det mest spændende arkæologiske detektivarbejde, jeg har læst om." – Financial Times"Den har lært mig mere om vikingerne end en lang række historiebøger har gjort ... bemærkelsesværdig og overbevisende." – Bernard Cornwell, forfatter"En mesterlig historie ... ’Flodernes konger’ er som en klassisk symfoni, perfekt komponeret og udført. Små fine detaljer blandet med dunkende trommer af drama." – The Times

Af og til gør arkæologerne nogle opsigtsvækkende fund, der i sjælden grad kan give et indblik i fortidens hverdagsliv og kultur. Det gælder særligt, når en større katastrofe – f.eks. jordskælv, skibsforlis eller vulkanudbrud – har udslettet en hel gruppe mennesker eller hele bysamfund på én gang. I denne bog giver Anne Marie Nielsen et spændende indblik i nogle af de arkæologiske fund, der byder på et sådant fastfrosset øjebliksbillede fra antikkens verden."Øjebliksbilleder fra Antikken" udkom første gang i 1988.

Arkæolog Frederik Poulsen fortæller gennem tre forelæsninger om gudedyrkelse i det gamle Grækenland og om oldtidens menneskers tro på, hvad der skete med sjælen efter døden. Forelæsningerne blev afholdt på Ny Carlsberg Glyptoteket, hvor Frederik Poulsen i en årrække var direktør.Bogen er oprindeligt udgivet i 1944.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

De midtjyske mosefund af Grauballemanden og Tollundmanden er berømte i hele verden, og begge er kilder til en stor rigdom af information om, hvordan livet formede sig i jernalderens Danmark. I denne bog fra 1965 fortæller professor i arkæologi P.V. Glob blandt andet om mosefolkets kostvaner, begravelsesritualer og kultur.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

6.12.1912, Amarna, Ägypten: Im Auftrag des Berliner Mäzens James Simon erforschen deutsche Archäologen im Winter 1912/13 Amarna, die Stadt des Pharaos Echnaton und seiner Frau Nofretete. Am Nikolaustag stoßen sie im Haus des Bildhauers Thutmose auf einen sensationellen  Fund: Ein farbig gefasster Frauenkopf von außerordentlicher Schönheit und Qualität tritt ans Licht. Der Grabungsleiter Ludwig Borchardt notiert in sein Tagebuch: "Arbeit ganz hervorragend. Beschreiben nützt nichts, ansehen!" Der spannende archäologische Reisebericht wird gelesen von Frank Arnold, der bereits C.W. Cerams Klassiker Götter, Gräber und Gelehrte gesprochen hat.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Przystępna, wciągająca opowieść o mumiach i ich kulturowym i historycznym znaczeniu. Gdy wydawało się, że wiemy o nich już wszystko, autor przytacza mało znane fakty, anegdoty i historie, które udowadniają, jak jeszcze wiele mamy w tej dziedzinie do odkrycia. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk ministra obrony narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Der dukker til stadighed oldtidsfund op fra Danmarks muld og moser – men hvordan behandler man et sådant fund, hvis man ikke har tid til at vente på fagpersoner, fordi forholdene kræver, at man graver fundet fri med det samme? Det giver arkæolog Vilhelm Boye svar på i bogen "Vejledning til udgravning og oldsager og deres foreløbige behandling".Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

Bibelen er full av historier om blodige slag, forferdelige katastrofer, helters død og forlengst glemte folk. Men er dette fantasifortellinger, eller bygger dramaene på virkelige hendelser? Ta for eksempel kong Arthur – er han en sagnfigur eller kongen som skulle samle Englands stridende kongedømmer til ett rike? Nyere forskning heller til den første forklaringen, men myten om Arthur er seiglivet. Og oldtidens egyptere – hvorfor bygde de pyramider og hadde seremonier der de balsamerte sine døde slik at kroppene er blitt bevart i årtusener? Dette er spørsmål vi ikke har svar på, men historikere og arkeologer får stadig bedre verktøy til å forstå oldtidens mange mysterier. Her har vi samlet 50 av de mest spennende gåtene som fremdeles vekker forundring og skaper debatt.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

I Danmark er der gennem tiden fundet tusindvis af gravhøje fra bronzealderen. Mange af dem har indeholdt kister af udhulede egestammer med bevaret indhold, der har været med til at give os et indblik i bronzealderen og dens kultur her til lands."Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark" er en optegnelse over nogle af de mange bronzealderfund, hvori arkæolog Vilhelm Boye beskriver de præcise findesteder, gravenes størrelse og egekisternes indhold.Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

Pohjolan viikinkiajan tutkimuksessa on viimeisen 50 vuoden aikana tehty todellisia läpimurtoja. Arkeologit ja historioitsijat ovat analysoineet niin vanhoja tolpan reikiä kuin hiiltyneitä viinirypäleiden siemeniäkin selvittäessään viikinkien elintapoja.Koska viikingit eivät kirjoittaneet oman aikansa tapahtumia muistiin, totuus Pohjolan asukkaista pitää kaivaa esiin monista eri lähteistä. Viikinkien historiaa kuvataan munkkien pelonsekaisissa kertomuksissa ja saagojen sankaritarinoissa, mutta uusien tutkimusmenetelmien ansiosta tutkijat ovat onnistuneet täydentämään palapelin puuttuvia palasia.Uutta tietoa on jo saatu varsin paljon, mutta silti viikinkien maailmaan, uskomuksiin, matkoihin, sotiin ja arkeen liittyy monta avointa kysymystä, joihin yhä etsitään vastausta.Viikinkien maailma esittelee Pohjolan asukkaiden elämää monesta eri näkökulmasta. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I over 200 år har monumenter fra det gamle Egypt tiltrukket seg nysgjerrige og forskere fra hele verden. Alt fra små barnemumier til gigantiske pyramider er blitt nøye undersøkt for at vi skal få kunnskap om en av verdens eldste sivilisasjoner, først med graveskjeer, pensler og arkeologisk grundighet, siden med høyt avanserte skanninger og DNA-analyser. Til tross for iherdige undersøkelser er det så langt ingen som har kunnet gi et endelig svar på alle gåtene som riket langs Nilen etterlot seg da det gikk under for bortimot 2000 år siden. Derfor graver forskerne fremdeles etter svar på de store spørsmålene: Hvordan oppsto det egyptiske riket? Hvem oppførte pyramidene? Ble Kleopatra myrdet? I denne boken presenterer forskere og arkeologer de siste teoriene om Egypts storhetstid. Svarene er blant annet å finne i klimaforandringer, heftig monsunregn og en komplisert religion der gudene hadde innflytelse på alt.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

De siste 50 årene har gitt store gjennombrudd i kartleggingen og forståelsen av livet i Skandinavia under vikingtiden. Arkeologer og historikere har ana lysert alt fra gamle stolpehull til tusen år gamle druesteiner i arbeidet med å finne sannheten om hvordan vikingene levde. Møysommelig og nidkjært arbeid er helt nød ven dig fordi vikingene selv ikke skrev ned datidens begivenheter. Vi kjenner historien bare fra munkenes overdrevne plyndringsberetninger og helte kvadene fra sagaene. Med en god porsjon tålmodighet og moderne teknologi blir de ukjente brikkene i puslespillet nå gradvis identifisert. Forskerne har kommet langt, men selv om vi vet mer om livet i vikingtiden enn før, er det fortsatt uavklarte spørsmål. Bildet av tilværelsen i Skandinavia på denne tiden er ennå ikke fullstendig, og spørsmålene er mange. Bli nærmere kjent med «Vikingenes ukjente verden» – vi håper at boken vil gi noen svar.I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

De afgelopen 50 jaar hebben heel wat doorbraken ons inzichten geboden in het Scandinavië van het Vikingtijdperk. Archeologen en geschiedkundigen hebben van alles geanalyseerd, van oude gaten voor heipalen tot 1000 jaar oude druivenpitten, om de waarheid over de Vikingwereld te achterhalen. Die noeste arbeid is dan ook hard nodig, want de Vikingen schreven niets over wat ze destijds zoal meemaakten.Hun verhaal is alleen bekend van de overdreven griezelverhalen van monniken en de oude heldendichten. Maar door heel veel geduld en moderne technologie komen de ontbrekende puzzelstukjes nu op hun plaats te liggen. De wetenschappers zijn al een heel eind, maar hoewel we een steeds beter beeld krijgen van het leven in de Vikingtijd, zijn er nog raadsels te over. Er blijft voorlopig voldoende uit te zoeken over het leven in Scandinavië in die periode. Veel plezier met die raadselachtige Vikingen – dit boek geeft in elk geval wat geheimen prijs.

Sporen van de wreedste veldslagen, krankzinnige heersers en beestachtige executiemethoden die al lang vergeten zijn, duiken soms bij opgravingen op uit de geschiedenis. En wat de oudheid niet uit de doeken doet in schriftelijke bronnen, wordt verteld door opzienbarende archeologische vondsten uit de brandhaarden van weleer. Al eeuwen leren we veel over de oudheid van pijlpunten, sieraden en aardewerk, maar de details van oude beschavingen waren in nevelen gehuld. Tot voor kort. Want nu steken de archeologen hun schep nog dieper in het verleden met baanbrekende technieken. Modern onderzoek heeft al nieuw licht geworpen op de intacte lijken in het Noord-Europese veen. De volgende stap is begrijpen waarom beschavingen zijn ingestort – van de enorme mediterrane rijken tot de eerste culturen in Azië. Zelfs de mythe over Atlantis en het epos over Troje krijgen een nieuwe wending.Veel plezier!

Al ruim 200 jaar trekken de Egyptische monumenten nieuwsgierigen en wetenschappers van overal op aarde aan. Van kleine kindermummies tot de enorme piramiden, alles is bestudeerd in een poging een van ’s werelds oudste beschavingen in kaart te brengen – aanvankelijk met schepjes, borstels en archeologische grondigheid, later met geavanceerde scans en DNA-analyses. Ondanks al het onderzoek is er nog geen definitieve oplossing van alle raadsels die het rijk langs de Nijl achterliet toen het bijna 2000 jaar terug instortte. Daarom zoeken wetenschappers nog steeds naar antwoorden op vragen als: Hoe ontstond het Egyptische rijk? Wie bouwden de piramiden? Werd Cleopatra vermoord? Wij laten de wetenschap erop los en geven de laatste inzichten in de glorietijd van Egypte. Zo zoeken we verklaringen in moessonregens, de klimaatverandering en een gecompliceerde religie, waarbij de goden overal invloed op hadden.Veel leesplezier.

Kaivauksissa ja tutkimuksissa nousee jatkuvasti esiin viitteitä julmista taisteluista, umpihulluista hallitsijoista ja hurjista teloitusmenetelmistä. Ajalta, jolta ei ole käytettävissä kirjallisia lähteitä, saadaan tietoja arkeologien löytöjen perusteella. Nuolenkärjet, korut ja ruukunpalaset ovat jo vuosisatojen ajan valottaneet menneisyyttä, mutta varhaisten kulttuurien vaiheista on ollut vaikeaa saada varmaa tietoa. Nyt arkeologit ovat kehittäneet uudenlaisia menetelmiä, joilla on muun muassa onnistuttu analysoimaan entistä tarkemmin Luoteis-Euroopasta löytyneitä, hyvin säilyneitä suoruumiita. Seuraavaksi yritetään selvittää niin Välimeren alueen kuin Aasiankin varhaisten sivilisaatioiden tuhon syitä. Ja sitä mukaa kun muinaiset salaisuudet paljastuvat, myös nykyiset käsitykset tarunhohtoisesta Atlantiksesta ja Troijan tuhosta joudutaan punnitsemaan uudelleen. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I över 200 år har Egyptens urgamla monument lockat till sig forskare och nyfikna turister från hela världen. Allt från små barnmumier till gigantiska pyramider har undersökts i försöken att kartlägga en av världens äldsta civilisationer, först med skärslevar, penslar och arkeologisk grundlighet, sedan med avancerade skannrar och DNA-analyser. Trots de omfattande undersökningarna har ingen ännu hittat de slutgiltiga svaren på alla de gåtor som riket längs Nilen lämnade efter sig när det kollapsade för nästan 2000 år sedan.Därför gräver forskarna fortfarande efter svar på de stora frågorna: Hur uppstod det egyptiska riket? Vem byggde pyramiderna? Blev Kleopatra mördad? I den här boken fördjupar vi oss i vetenskapens senaste rön om Egyptens storhetstid. Forskarnas förklaringar tar bland annat avstamp i klimatförändringar, häftiga monsunregn och en komplicerad religion där gudarna hade inflytande över det mesta."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

De sidste 50 år har budt på sande gennembrud i kortlægningen og forståelsen af Skandinavien i vikingetiden. Arkæologer og historikere har analyseret alt fra gamle stolpehuller til tusind år gamle vindruekerner i arbejdet med at finde frem til sandheden om vikingernes verden.Møjsommeligt og nidkært arbejde er strengt nødvendigt, fordi vikingerne ikke selv nedskrev datidens begivenheder. Historien kendes kun fra munkenes overdrevne rædselsberetninger og sagaernes heltekvad. Men bevæbnet med tålmodighed og moderne teknologi bliver puslespillets ukendte brikker i disse år langsomt identificeret.Forskerne er nået langt, men selvom livet i vikingernes æra i dag står tydeligere end tidligere, er der stadig uafklarede spørgsmål. Billedet af livet i Skandinavien i vikingetiden vedbliver at være mudret, og spørgsmålene mange.Rigtig god fornøjelse med "Vikingernes ukendte verden" – vi håber, bogen vil give nogle svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den romerske by Pompeji, der blev begravet under vulkanen Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. har altid været kilde til stor historisk fascination.I den danske journalist Carl Bruuns bog "Pompeji – dets historie og mindesmærker" kan man læse nærmere om den romerske bys beliggenhed og historie, om ødelæggelsen og om den senere genopdagelse.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

De senaste 50 åren har det skett stora genombrott i kartläggningen och utforskningen av Skandinavien under vikingatiden. Arkeologer och historiker har analyserat allt från gamla stolphål och eldstäder till tusen år gamla vindruvskärnor i sitt sökande efter sanningen om vikingarnas värld. Det är ett mödosamt arbete som måste utföras med största noggrannhet, eftersom vikingarna inte nedtecknade dåtidens händelser.Vill vi läsa om vikingar är vi hänvisade till munkarnas överdrivna skräckskildringar och sagornas hjältekväden. Men beväpnade med tålamod och modern teknik identifierar forskarna långsamt pusslets okända bitar. Forskarna har nått långt, men även om vi i dag vet mer om vikingarnas liv än tidigare, finns det fortfarande obesvarade frågor. Bilden av livet i Skandinavien under vikingatiden är fortfarande oklar, och frågorna är många. "Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

"Men jernalderen er ikke bare elendighedens tidsalder, hvor vore forfædre i fortvivlelse greb til at forlade det gamle land – det er også den store guldtid, hvor ufattelige rigdomme som guldhornene og Gundestrupkarret blev lagt i jorden. Det er ikke bare de mishandlede moselig og de blodige krige, der bærer bud om denne tid, det er også gennem de århundreder, at det land og det folk skabtes, som i dag er Danmark og danskerne."Midt imellem bronzealderen og vikingetiden finder vi jernalderen, som varede fra 500 år f.Kr. til 800 e.Kr. Mads Lidegaards bog handler om jernaldermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag. Samtidig omhandler bogen de mange berømte fund af smykker, guldhornene og moselig samt de store begivenheder, der var med til at forme Danmark under jernalderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Sporet efter de første mennesker i Danmark, som levede her for over 100.000 år siden, er fundet i Sønderjylland. I det hele taget er de sønderjyske egne rige på oldtidsfund, stendysser, bronzealdergrave og mosefund. Den sønderjyske lokalhistoriker H.E. Sørensen gennemgår i "Sønderjyllands oldtid" de mange fund og fortæller om dagligliv, håndværk og gravskikke fra de første stenalderjægere til vikingetidens krigere, sømænd og bønder.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Istidens djurvarld bjuder pa ett fascinerande Europa med valdiga elefanter, noshorningar och rovdjur som leoparder och lejon som drar fram genom skogar och stapp i jakt pa foda. Genom ar av studier av fossil, lamningar i grottor och liknande platser har forskarna lyckats fa fram en bild av hur istidens djurvarld sag ut i Europa. Till sin hjalp har de aven haft nedfrusna exemplar av mammutar, vilket skapar en oerhort spannande bild av var forhistoria.-

De senaste åren har gett oss många överraskande svar på flera frågor om våra tidigaste förfäder. Forskarna har hittat fossila fotspår i vulkanisk aska i Afrika som är 3,7 miljoner år gamla! I Europa finns spår efter människor som är 35 000 år gamla och levde parallellt med neanderthalarna. Tack vare gamla benknotor, molekylärbiologi, ekologi och geologiska dateringar kan vi nu måla upp en ännu tydligare bild av vår förhistoria och våra äldsta förfäder.Björn Olof Lennartson Kurtén (1924-1988) var en framstående finlandssvensk paleontolog och författare som skrev populärvetenskapliga verk och skönlitteratur, ofta baserade på hans forskning. Han skrev även ett femtiotal vetenskapliga publikationer.