Landscape archaeology

Litteraturen om danske stednavne i oldtiden er ikke rig, og kun få rester af oldtidens bebyggelser er synlige i dag. Ikke desto mindre er Danmarks oldtidsbebyggelser værd at undersøge, for den måde, man indrettede sig på både til daglig, ved religiøse ceremonier og hos kongemagten, siger utroligt meget om vores historie. Historiker H.V. Clausen giver i sin bog fra 1917 en detaljeret beskrivelse af oldtidsbebyggelser i Danmark, og hvad vi kan konkludere om vores historie og datidens samfund ud fra dem.Hans Victor Clausen (1861-1937) var en dansk forfatter og historiker. Han er særligt kendt for sin rolle i det sønderjyske spørgsmål, om hvilket han udgav både bøger og artikler, hvori han gav sin mening til kende. Hans afhandling ”Nordslesvig 1863-93” samt det omfattende statistiske materiale, han indsamlede i og om regionen gjorde, at han fik stor indflydelse på, hvor den endelige grænse mellem Sønderjylland og Slesvig blev optrukket under fredsforhandlingerne i Paris efter første verdenskrig.

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Den danske arkæolog og opdagelsesrejsende Daniel Bruun gennemgår i denne bog Færøernes, Islands og Grønlands opdagelse, kolonisation og senere udforskning. ”Det høje nord. Færøernes, Islands og Grønlands udforskning” udkom første gang i 1902.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprog.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

Hvilken værdi har historien for nutiden?Med baggrund i arkæologiske fund og en stor historisk grundviden giver folkekulturhistoriker Axel Steensberg en nøjagtig og malerisk beskrivelse af dansk bondekultur. I de indledende afsnit stilles en række spørgsmål til arkæologiens berettigelse samt museernes opgave. I slut-afsnittet gives en række vidtrækkende perspektiver på spørgsmål om bondeliv og begrebet om kultur i det hele taget.Bogen, som oprindeligt udkom i 1970, henvender sig til historieinteresserede og læsere med interesse i bonde- og landlivskultur i Danmark.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Als Gemeinschaft von Ausgestoßenen beschreiben die Römer rückblickend ihren Urzustand. Da ist interessant, wie schnell diese vermeintlichen Outlaws dazu übergingen, Bündnisse zu schmieden. Wie sie aus Bündnispartnern Vasallen machten. Dass andere Stämme ebenfalls nach der Macht griffen, war nur praktisch. So gab es stetig Druck von außen, der Verteidigung erforderte. Das stabilisierte im Inneren, wo die Patrizier ihre Pfründe wahren mussten. Alles über den Aufstieg Roms und heutige Bezüge erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Kongens Lyngby og Dyrehaven rummer en masse spændende oldtidsminder, som man som moderne menneske nemt kommer til bare at gå forbi. Man tænker ikke nødvendigvis på, at de kuplede høje i Dyrehaven i virkeligheden er gravmonumenter over fjerne forfædre, eller hvordan Dansebakken over for Sorgenfri Slot mon har fået sit navn. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1948 om den skønne egns mange unikke oldtidsminder og åbner op for en hel ny måde at se området på.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Der Nil, ein Fluss der die Menschheitsgeschichte prägte wie kein anderer. Ägypten ist ein Paradebeispiel dafür, wie ein Land von seiner Umwelt profitieren kann. Denn die ägyptische Hochkultur konnte nur durch den Nil einem der größten Reiche der Menschheitsgeschichte werden. Sie verstanden es, wie kaum ein anderes Volk den Nil als Lebensquelle zu verwenden. Er wurde Teil der Agrarstruktur, für Verwaltungszwecke genutzt und durch Schifffahrt konnte eine ganze Nation problemlos bereist werden. Aber Ägypten war nicht das einzige Land, welches vom Nil geprägt wird. Auch der Sudan, Äthiopien und Ostafrika lebten mit und gegen den Fluss. Doch warum fasziniert uns dieser Fluss bis heute? Und was hat es mit den Legenden, die um ihn ranken auf sich?Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Det danske landskab bugter sig i bakkedal, men hvorfor gør det egentlig det? Svaret findes i istiden, der har sat sit altdominerende aftryk på vores land igennem mange hundredetusinde år. I denne bog fortælles historien om, hvordan istidslandskaberne er opstået, og hvilke processer der ligger bag. Med udgangspunkt i moderne digitale landskabsanalyser, den omfangsrige litteratur og de seneste års landvindinger inden for forståelsen af landskabsdannende processer giver bogen en faglig indføring i istidens naturforhold og gletsjernes, smeltevandets og permafrostens kræfter.?Istiden i det danske landskab er den første sammenhængende og landsdækkende redegørelse siden midten af 1900-tallet for istidslandskabet, dets opståen og dets videre skæbne. Bogen er struktureret som et atlas over Danmark inddelt i 11 regioner, hvor det gennemgående tema er terrænformernes opståen og deres indre opbygning som landskaber, der ligger i lag oven på hinanden og er brudt i stykker nedisning efter nedisning. Derudover sættes der fokus på særlige emner fra de enkelte regioner, og bogen afsluttes med et nytegnet landskabskort over hele landet. 

Der dukker til stadighed oldtidsfund op fra Danmarks muld og moser – men hvordan behandler man et sådant fund, hvis man ikke har tid til at vente på fagpersoner, fordi forholdene kræver, at man graver fundet fri med det samme? Det giver arkæolog Vilhelm Boye svar på i bogen "Vejledning til udgravning og oldsager og deres foreløbige behandling".Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

Høje og bakker har altid spillet en stor rolle i den danske tro og de danske sagn. Hvad end der er tale om menneskeskabte gravhøje og borgtomter, som har haft deres specifikke formål og betydning, eller det er naturskabte høje, som menneskene har digtet historier om, så hører de alle med til Danmarks kulturelle historie og folklore.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn knyttet til de danske høje og fortæller her om intet mindre end 700 høje og deres betydning for danskerne."Danske høje fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Landskabet og naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore, og der er blevet fortalt historier om danske sten i mange år, selv efter stenene er forsvundet.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at kortlægge stenene, men også de historier og sagn, der er blevet fortalt om dem gennem generationer."Danske sten fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore. Men træerne forsvinder og formulder med tiden, ligesom de mennesker, der endnu husker de gamle fortællinger om de majestætiske træer, efterhånden falder fra.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn om de gamle træer. Undervejs hørte han historier om andre træer, han ikke kendte til, og nye historier om de i forvejen kendte gamle træer."Danske træer fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.