Mathematics and Science

Mens fysik i gamle dage omfattede hele samtidens viden om naturen, er moderne fysik indskrænket til læren om de love, der gælder for en række begivenheder og forhold, der vedrører den livløse natur. Alligevel vedrører fysikken i allerhøjeste grad også de levende væsener, idet den i mange henseender har bevirket en fuldkommen omvæltning i menneskets ydre levevilkår.I bogen ”Fysik for seminarier” giver A.W. Marke en indføring i fysikkens seks hovedafsnit – den mekaniske fysik, lydlæren, varmelæren, lyslæren samt læren om magnetisme og elektricitet. Bogen udkom første gang i 1925.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

Merete Pryds Helle besøger partikelfysiker Jens Jørgen Gaardhøje i CERN i Schweiz. Her, dybt under jorden, ligger et 21 kilometer langs rør i en kreds, hvor partikler bliver slynget mod hinanden med enorm kraft. Sammenstødet skaber en temperatur på 2000 grader, forhold, der minder om tilstanden i universet, lige efter Big Bang. Eller Den store åbning, som Jens Jørgen Gaardhøje kalder skabelsen af universet, som vi kender det.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Mikkel Friis-Holm er flere gange kåret som verdensmester i chokolade. Han faldt i gryden, da han som ung kok arbejdede i Californien og mødte en mand med hjemmelavet mørk chokolade og brownies i lommerne. Mikkel Friis-Holm skaber den smag, han ønsker, ved at styre hele processen fra dyrkning af kakaofrugten, fermentering og ristning af bønnerne, til pladerne med chokolade ligger klar.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Gennem mere end 500 år sidder der hver nat en præst på taget af et tempel i Babylon og skriver ned, hvad der foregår på nattehimlen. Det bliver til de babylonske natbøger, et enormt dataindsamlingsprojekt i årene op til år 0 i vores tidsregning. Merete Pryds Helle taler med sin søn, assyriolog Sophus Helle, om de varsler, som babylonerne trak ud af deres observationer på himlen, en slags kommunikation med guderne.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Arkimedes har fået æren for at opfinde den første vandpumpe. Men ligesom med mange andre opfindelser, har han formentlig bygget på bidrag fra andre tidligere versioner og opfindere af pumper. Mange landvindinger er nemlig opstået flere gange i historien, forskellige steder i verden. Laila Zwisler fra DTU fortæller om, hvordan teknologien har udviklet sig og påvirket alt fra vores boliger til evnen til at føre krig.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Laila ZwislerMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Fåreuld og vævning var en væsentlig del af vikingernes succes med at erobre verden gennem handel og plyndring. Vikingernes skibe havde sejl, enorme stykker vævet uld, bearbejdet med tjære og fedt, så de kunne holde til saltvand og sol. Ulla Mannering, professor i forhistoriske tekstiler på Nationalmuseet, fortæller om det store arbejde, der lå i at samle, bearbejde og væve ulden.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Det er mere end 500 millioner år siden, at mennesket og blæksprutternes evolutionære udvikling gik hver sin vej. Mens blæksprutten blev specialiseret til at jage under vand, blev mennesket dygtige til at bruge redskaber på land. Marinbiolog Katrine Worsaae har viet sit liv til at undersøge livet i vandet. Hun fortæller om blæksprutter der drømmer, klemmer sig ind i de mindste revner og smager på omgivelserne ved hjælp af deres sugekopper.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle er taget til Bern i Schweiz for med egne øjne at se byens berømte klokketårn. Det var nemlig her, at fysikeren Albert Einstein i begyndelsen af 1900-tallet udviklede sin relativitetsteori. Omgivet af sporvogne, cafeer og kolleger funderede Einstein over begrebet tid og formulerede sine tanker om, at tid og bevægelse hænger sammen.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

”Jeg er spændt på, om W. formår at fremlægge noget lignende for sin alkoholopfattelse, den ret magre tilslutning, han har fået fra lægekyndig side, skæpper ikke meget, ’rækken af vore mest ansete læger’ må virkelig forøges betydeligt ud over dem, hvis navne allerede er betroede os, for at vi skal blive overbeviste.”Omkring århundredeskiftet rasede der en voldsom debat omkring alkoholen og dens indvirkning på kroppen, psyken og samfundet. Gottlieb Poulsens pjece fra 1911 ”Alkoholvidenskab” er skrevet som svar på professor Weis’ pjece om alkoholens skadelige virkninger og hans opfordring til at man afholder sig fra at drikke alkohol. I Gottlieb Poulsens pjece hører vi mange andre førende læger og forskeres holdninger til spørgsmålet og får på den måde en spændende indsigt i datidens debat om alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

A.W. Markes ”Nyere udvikling indenfor naturvidenskaben” bygger på fem foredrag om den nyeste udvikling indenfor naturvidenskaben, som den danske fysikprofessor holdt ved et kursus for almindelig dansk præsteforening i oktober 1928. Foredragene udkom første gang på bog i 1929.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

”Den gren af naturvidenskaben, som kaldes embryologi, omhandler de fænomener, som finder sted ved organismernes individuelle opståen, og dens endelige opgave er erkendelsen af de fysiske årsager til disse fænomener. Men om disse årsager har vi foreløbig ingen anelse.”Rudolph Sophus Berghs forelæsninger giver et interessant indblik i embryologiens spæde start som videnskab i Danmark. Da forelæsningerne blev udgivet som bog i 1887, blev det den første beskrivelse af embryologien på dansk og var på den måde med til at udbrede dette spændende forskningsområde i det danske videnskabelige miljø.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

I somrene 1895 og 1896 sejler det danske skib Ingolf ud på en omfattende og banebrydende ekspedition mod nord. Skibet skal lodde havets dybder omkring Vestgrønland, Island og Færøerne, hvilket aldrig før er forsøgt på denne skala.Ekspeditionen adskiller sig fra tidligere ekspeditioner ved sine utrolige fund af liv på havbunden, hvoraf nogle prøver kommer fra hele 3.500 meters dybde. Ekspeditionen anvender nye metoder til at opsamle biologisk materiale og kommer hjem med en overflod af spændende forskningsmateriale, som Ingvald Lieberkind udgiver i en forkortet udgave, som også er tilgængelig for lægmand. Bogen udkom første gang i 1902.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen ”Torsken og andre fortællinger” (1937) til det store populærvidenskabelige værk ”Dyrenes verden 1-12” (1937-1939).

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

I ”De ædle stene og deres mystik” fra 1933 gennemgår kongelig hofjuveler Aage Dragsted de vigtigste ædelsten, perler og koraller med oplysninger om forekomster, karakteristika og anvendelse som smykkesten og amuletter. Han giver også et indblik i ædelstenenes symbolik og i de mange myter, der knytter sig til de enkelte sten.Aage Dragsted (1886-1942) var en del af den kendte juvelerfamilie Dragsted, som står bag virksomheden A. Dragsted A/S; kgl. hofjuveler og hofguldsmed, grundlagt den 30. november 1854 af Arent Dragsted (1821-1898).

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår.J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller om dyrene, der lever i Sydamerika og Nordamerika. Bogen beskriver pattedyr, fugle og insekter, samt fisk og andre dyr, der lever i de store søer og floder på de to kontinenter. Bogen indeholder endvidere et langt afsnit om verdenshavenes dyr.Tredje bind af ”Vor klodes dyr” udkom første gang i 1903.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr”.

”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

”Dette unge ægtepars førstefødte var den senere verdensberømte naturforsker Carl Linné. Man skulle sandelig ikke have drømt om, at konger og fyrstinder engang skulle bejle til hans gunst. Han kom til verden, mens forældrene endnu boede i den lille græstørvtækkede kapellanbolig i Råshult, i Kammerset bag det lille torudede vindue, som man kan se den dag i dag.”Svenske Carl von Linné (1707-1778) er en af de største forskere nogensinde inden for botanik og zoologi, og hans arbejde inspirerede generationer af videnskabsfolk over hele verden. Eline Begtrup, der selv var en markant stemme inden for zoologien omkring århundredeskiftet, fortæller om Carl von Linnés spændende liv, hans indflydelse på sin samtids videnskab og den store tak, fremtidige forskere skylder ham.Bogen udkom første gang i 1914.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Tredje bind fortæller blandt andet om frikronbladede planter som ranunkelfamilien og berberisfamilien, samt enkimbladede blomsterplanter som liljefamilie og orkidéerne.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Why are we often convinced that we’re right even when we’re wrong?Why are we jealous, or paranoid, even when we have absolutely no reason to be?Why is it so easy for fake news to spread around the globe and fool us?It’s because we don’t see the world as it is, rather we reconstruct it in our mind. Reality is way too complex and multiple to be apprehended by our capacities of attention, which are quite limited, as well as our brain abilities. That is why our perception of the world is subjective and various elements influence the way we acquire knowledge and form opinions. Our brain is recreating the world in its own way – most of the time for our own good: how hard would it be if, before making a choice, we had to know about all the options available in a given situation? It would take us forever to choose an item of clothing in a store, or a meal in a restaurant! Luckily, our brain can estimate: even if it makes us imperfect and subject to illusion, delusion and error, it allows us to reconstruct the world as we know it, and live in it.However, these very useful mechanisms can sometimes mislead us and have a rather negative impact on our actions, beliefs and opinions: when our brain behaves that way, we say it is biased. Albert Moukheiber gives us tips and tricks to fight against these cognitive biases – the first one being not to trust ourselves too much and to always doubt our thinking processes, especially in this era where social networks spread information like an epidemic. In this book, filled with multiple examples from our daily lives and psychosocial experiments, Moukheiber explores the building blocks of our perception, cognition and behaviour, which are involved in acquiring knowledge or forming opinions.Dr. Albert Moukheiber is a neuroscientist and clinical psychologist. He has worked for 10 years in the psychiatry department at the Hôpital Pitié-Salpêtrière, focusing mainly on anxiety disorders and resilience. He now works as a clinician at his practice and teaches at the University Paris 8 in the clinical psychology department. He has also founded Chiasma, a structure that is interested in how our brain reconstructs reality to confirm our prior beliefs and how to promote mental flexibility. Chiasma focuses on how we form opinions and the impact of these mechanisms on our decision making. Albert is also a lecturer and a lead workshop developer for businesses and shares the latest scientific discoveries on behaviour and cognition and how they impact our daily lives.

Privatlivets fred er truet. Moderne teknologi giver muligheder for indsamling og opbevaring af oplysninger om os som borgere. Men hvem er det, der har interesse i at forstyrre privatlivets fred? Og hvorfor?Heino Døygaards ”Privatlivets truede fred” udkom første gang allerede i 1976, og truslen mod privatlivets fred er vokset støt lige siden.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

”Kaster man en sten i vandet, kommer vandet i bevægelse; der dannes bølgeringe, som vokser og vokser og breder sig ud til alle sider. Ganske lignende er forholdet ved lyden: slår man en stemmegaffel an, kommer den til at svinge, hvilket kan ses, når man holder den hen til et let pendul …”Sådan indleder den danske fysiker A.W. Marke sit foredrag om lydsvingninger, som han holdt i Selskabet fra Naturlærens Udbredelse i marts 1913. Foredraget udkom første gang på skrift samme år.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

In 2018, the first genetically modified children were born.Now we have the tools to reshape the future of our species.With a pair of genetic scissors known as CRISPR, we can select the traits of our children, avoid ageing, or cure disease. With that ability comes new risks, forcing us to face hard ethical questions.Torill Kornfeldt has travelled the world to meet the people driving this research forward. She has visited fertility clinics in South Korea, oncologists in China who are experimenting on sick patients, and biohackers in the US who want to make the new technology available to everyone. In The Unnatural Selection of Our Species, she asks: How can we handle these new tools that could change our genetic material?'Well written, knowledgeable, and engaging – exactly how really good popular science is supposed to be' Gustav Källstrand, Nobel CentreTorill Kornfeldt is a Swedish science journalist with a background in biology. She has worked in the science department of Sweden's leading morning newspaper Dagens Nyheter and at the science branch of the Swedish public radio. There she created the successful radio show Tekniksafari (Tech Safari) on new technology changing society. Her main focus is on how emerging bioengineering and technology will shape our future.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.