Mathematics and Science

I bogen ”Infektion og smitte” fortæller professor i medicin og afdelingschef på Statens Serum Institut om disse to evigt relevante emner. Bogen udkom første gang i 1923 og viser både, hvor meget man vidste om infektion og smitte dengang, men også – sammenholdt med vore dages viden – hvor langt vi er nået i løbet af et århundrede.Oluf Thomsen (1878-1940) var læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Serum Institut.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Fjerde bind beskriver blandt andet natskyggefamilien, nellikefamilien samt karsporeplanter, der blandt andet tæller engelsødfamilien og hindebregnefamilien.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Andet bind fortæller blandt andet om rosenfamilien med skønne vilde blomster som hybenrose, klitrose og løvefod, ribsfamilien samt kernefrugtfamilien, der blandt andet tæller hvidtjørn og dværgmispel.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Første bind fortæller blandt andet om helkronbladede blomster som tidsel, kornblomst og kamille, samt klokkefamilien, baldrianfamilien og kodriverfamilien.´August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

”I foråret 1874 blev havens anlæggelse ført til afslutning; den 1 juni afleverede komitéen haven til universitetet, og direktionen overtog bestyrelse af den. Endnu var adskilligt at ordne; men den 9. oktober 1874 var man så vidt, at man kunne åbne haven for publikum. Universitetet havde herved fået en velordnet og tidssvarende botanisk have, og Københavns og landets borgere havde fået en stor, smukt anlagt park, som i tidens løb skulle vokse sig ind i deres yndest.”Professor og botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om anlæggelsen af Botanisk Have i København i 1874. Bogen fortæller både om det praktiske arbejde med at få skabt den smukke have og om de overvejelser, der lå bag de forskellige beslutninger, der førte til udarbejdelsen af haven. Bogen er udgivet i 1924 og markerer 50-året for havens grundlæggelse.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Den danske natur bugner af vidunderlige planter, blomster og svampe, og først når man går systematisk til værks, forstår man, hvor mangfoldig den danske flora faktisk er.”Grundrids af den systematiske botanik” udkom første gang i 1922. Bogen tegner et spændende billede af den danske naturs rigdom i starten af det 20. århundrede, inden man begyndte at tale om biodiversitetskrise. Når man læser bogen på denne side af årtusindeskiftet, er den blot endnu mere interessant og tankevækkende, end den har været ved sin udgivelse.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Naturen på Færøerne er blandt den mest storslåede og enestående i hele Rigsfællesskabet. Det bakkede landskab på de vindblæste øer byder på en rigdom af planter, som er helt særlige for netop Færøerne. Botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om Færøernes plantevækst i sin bog fra 1906. Bogen giver et spændende indblik i Færøernes natur omkring århundredeskiftet.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Alle græshopper er imponerende kraftkarle. Ja egentlig er de verdens stærkeste dyr. Sådan at forstå, at de har de stærkeste muskler i forhold til deres vægt. Den kraft, græshoppen bruger til et spring, er stor nok til at løfte 20.000 gange dens egen vægt! Derfor kan græshoppen springe 10 gange sin egen kropslængde i højden og 20 gange så langt, som den selv er lang.”Poul Thomsen fortæller om nogle af de mindste og alligevel mest imponerende dyr, nemlig de hvirvelløse. Han beskriver deres utrolige evner, som på mange måder overstiger mennesker og andre pattedyrs, og fortæller også, hvorfor man mener, at hvirvelløse dyr en dag er de eneste, der kan overleve på Jorden.Bogen udkom første gang i 1985 og er skrevet til alle over 12 år, som interesserer sig for dyr og natur.Poul Thomsen (1938-2022), journalist og tv-vært, har i mange år været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet ”Dig og dyrene” (1976-1979), ”Dus med dyrene” (1980-1985) og ”Hund og hund imellem” (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige teorier ser Vilhelm Rasmussen i denne bog nærmere på menneskets evolution og på dets udvikling i samtiden – blandt andet hvad angår fødselsrater og livsvilkår på landet og i storbyen.”Menneskets udvikling” udkom første gang i 1911 og senere i en ny, revideret udgave i 1937.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

De færreste er klar over, hvor mange forskellige græsarter der findes i den danske natur. Hvad mange tror bare er blomster, kan i virkeligheden være en græsart i blomst. Professor i botanik A. Mentz fortæller om de forskellige græsarter, og hvordan de hver især er vigtige for landbruget og for det danske samfund generelt. Bogen udkom første gang i 1935 og giver et interessant indblik i biodiversiteten i Danmark i første halvdel af det tyvende århundrede.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

I dette lille hæfte gennemgår den danske seminarieforstander Birgitte Berg Nielsen hovedgrupperne af fødevarer i det danske køkken, deres næringsindhold og tilberedning. Hæftet var beregnet som hjælp til den første undervisning i næringsmiddellære og blev brugt på Dansk Kvindesamfunds kurser.”Lidt om vore fødemidler” udkom første gang i 1915.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Das Universum ist ein aufregender Ort!Höre zu und erfahre mehr über die extremsten Phänomene, die es gibt, und über die lange Geschichte des Universums.Hast du gewusst, dass es einen Stern gibt, der 5 Milliarden Mal so groß wie die Sonne ist, dass Voyager 1 eine goldene Platte mit Geräuschen von der Erde an Bord hat und dass noch niemand je ein schwarzes Loch gesehen hat?Alles und noch viel mehr kannst du in „Das Universum" hören.Line Friis Frederiksen ist ausgebildete Biologin und hat an mehreren Programmen auf DR, TV2 und Discovery Channel – darunter auch in „Von Küste zu Küste" auf DR1 – teilgenommen. Sie besteigt zudem gern Berge, taucht, erfreut sich an Eisklettern und ist im Klub der weiblichen Abenteurerinnen.

”I den skarpere forsknings – især det planmæssige eksperiments – lys har man erkendt, at mange af de alkoholens tillagte virkninger enten slet ikke er til stede eller i alt fald langt fra når den højde, det omfang, som man troede tidligere.”Omkring århundredeskiftet begyndte mange at stille spørgsmål ved, om alkohol virkelig var det universallægemiddel og den harmløse fornøjelsesforøger, som man hidtil havde ment. Flere og flere medicinske undersøgelser viste, at alkohol havde en negativ indflydelse på kroppen og psyken, som man ellers ikke havde kædet sammen med alkoholindtag.Læge og forfatter Gottlieb Poulsen fortæller om de forskellige videnskabelige undersøgelser og deres fund. Bogen udkom første gang i 1903 og giver et interessant indblik i datidens syn på alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

Un acercamiento fascinante al gran debate que cambió nuestra percepción de una característica fundamental del universo: el tiempo.El 6 de abril de 1922, en París, se llevó a cabo un debate público entre Einstein y Bergson sobre el concepto del tiempo. Einstein sostenía que la teoría del tiempo de Bergson era una noción psicológica y superficial, incompatible con las realidades cuantitativas de la física. Por su parte, Bergson, quien había ganado renombre como filósofo al argumentar que el tiempo no debía ser comprendido exclusivamente a través de la lente de la ciencia, criticó la teoría de Einstein por ser una especie de metafísica incrustada en la ciencia, una que ignoraba los aspectos intuitivos del tiempo."El físico y el filósofo" narra la fascinante historia de cómo este debate explosivo transformó nuestra comprensión del tiempo y creó una brecha persistente entre la ciencia y las humanidades en la actualidad.Jimena Canales presenta en esta obra las ideas revolucionarias de Einstein y Bergson, su posterior colisión y las repercusiones de este choque. Un relato magistral y revelador que muestra cómo se puso a prueba la verdad científica en un siglo dividido, marcado por un nuevo sentido del tiempo.«Si los lectores están del lado de la física de Einstein o la filosofía de Bergson no es lo más importante: este libro abre nuevas formas de pensar sobre la relación entre la ciencia y las humanidades que perturban a ambos campos». Gerald Holton, Universidad de Harvard

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Un 14 de marzo hace unos ciento cuarenta años nació Albert Einstein en Ulm, Alemania. Aquel niño creció hasta convertirse en uno de los científicos más brillantes del siglo XX.Sus investigaciones y descubrimientos supusieron una revolución: la explicación teórica en términos estadísticos del movimiento browniano y la interpretación del efecto fotoeléctrico basada en la hipótesis de que la luz está integrada por cuantos individuales (más tarde denominados fotones) le valieron el Nobel de Física en 1921, pero fueron sus trabajos sobre la teoría de la relatividad y su famosa ecuación E = mc2 las que lo hicieron mundialmente conocido.Lamentablemente, el convulso contexto histórico que le tocó vivir lo forzó a involucrarse en la política y a tomar dolorosas decisiones. De familia judía, tuvo que huir a Estados Unidos cuando Hitler accedió al poder en 1933 y, más tarde, ante la posible amenaza de una bomba atómica en manos de los alemanes, instó al presidente Roosevelt a que emprendiera un programa para investigar sobre la energía atómica.Durante sus últimos años no dejó de buscar la manera de evitar una guerra nuclear y colaboró para la formación de lo que más tarde serían las Naciones Unidas.Hoy conocemos a Albert Einstein como un icono pop más que como el gran físico teórico que era, pero mucho más nos une a este magnífico científico e infatigable pacifista.Este audiolibro está narrado en español neutro.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Vi kender jætterne som nogle overnaturlige kæmper, der ifølge nordisk mytologi kæmpede en evig kamp mod aserne. Men hvad hvis de ældgamle sagaer i virkeligheden rummer helt reelle oplysninger om det moderne menneskes opstandelse. Hvad hvis jætterne i virkeligheden var neandertalere? Det spørgsmål stiller Finn Gemynte i bogen "Jætternes saga", der udkom første gang i 2020.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

"Min første opstigning fandt sted 30. maj 1868.Vi begiver os til salen, hvor ballonen ligger. Den er endnu ikke fyldt, blot en umådelig bunke ferniseret silke indesluttet i det omgivende nets masker, en uformelig masse.For det uindviede øje er det blot en væv af så og så stor længde og bredde, men luftskipperen ser på denne livløse ting med et andet øje. Han ser denne uformelige masse hurtig antage et andet udseende og føler en underlig bevægelse i sit indre."Den legendariske astronom og forfatter Camille Flammarion fortæller om nogle af sine mest fantastiske rejser i luftballon. Han var en af pionererne inden for dette spændende område, og hans beskrivelser af både den tekniske del og den følelsesmæssige oplevelse ved at svæve så langt over jorden er fascinerende læsning, uanset om man lever i 1891, hvor bogen først udkom, eller om man læser om rejserne på denne side af årtusindeskiftet.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".