Mathematics and Science

Hvad sker der mon ude i rummet? Det spørgsmål har optaget mennesket langt tilbage i historien – måske faktisk altid.I nyere tid har rumsonder og bemandede rumfærger været i stand til at rejse ud og undersøge sagen. Og ved hjælp af kæmpestore teleskoper har vi samtidig her fra jorden kunne finde svar på mange af vores spørgsmål.Men vi har stadig masser af ubesvarede spørgsmål.Det med udforskningen af rummet, det er nok noget, mange forbinder med stormagterne hernede på jorden. USA og Sovjetunionen ... og i nyere tid også et land som Kina.Men hvad med lille Danmark? Har vi overhovedet en rolle at spille, når det gælder rummet?Svaret er et klart ja.Både når det gælder forskning og business, har Danmark fingrene med i et væld af projekter, som er med til at give os svar på nogle af de mange spørgsmål, vi har i dag – og som også peger langt ind i fremtiden.Danmarks rolle ude i det store verdensrum er netop emnet i en ny bog, skrevet af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen. De to er også kendt som værtsparret på podcasten Rumsnak.I bogen fortæller de bl.a. om, hvordan danskere har bidraget til en lang række vigtige rum-missioner. De to gæster studiet i dette afsnit af 'Næste side' for at fortælle om Danmarks andel i det store rumeventyr.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæster: Anders Høeg Nissen og Tina IbsenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

Lasciati trasportare nel mondo dei sogni dalla rilassante e calma descrizione delle caratteristiche e dell'origine mitologica della costellazione di Cassiopea. Mentre le palpebre si fanno pesanti e dormire diventa improvvisamente qualcosa di molto facile, non è da escludere che qualcosa non rimanga impigliato nella memoria..."SleepyCast. Storie per dormire meglio" è una serie di audiolibri di bedtime stories per adulti con sound effects rilassanti, ideati per favorire un sonno sereno e riposante. Lasciati cullare dalla voce narrante e dagli effetti sonori, e immergiti in mondi rassicuranti e tranquilli.Roberta Marasco è una scrittrice e traduttrice italiana che vive e lavora in Spagna. I suoi romanzi rosa e per ragazzi sono stati pubblicati da alcune delle maggiori case editrici italiane e tradotti in Olanda, Germania e Bulgaria.

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere. En række danske virksomheder har formået at udnytte den forskningsmæssige knowhow. Det gælder fx Terma, Weibel, Space Inventor og Gom-Space er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.

Mitä ihmisyys on? Kiinnostava katsaus omaan lajiimme.Ihminen on ainutlaatuinen nisäkäs, joka on onnistunut nousemaan maapallolla valta-asemaan – osittain muiden lajien kustannuksella. Biologit Ilkka ja Sesse Koivisto ovat useissa kirjoissaan pohtineet ihmisyyttä. Minkälaiset asiat ovat ihmiselle ominaisia?Ihmisen ääni sisältää kiinnostavia esseitä ihmisen elämään liittyvistä asioista. Miksi lapsen itku on tärkeää? Mitä tapahtuu jos itkua ei huomioida? Miten koulutus vaikuttaa meihin? Millainen vaikutus asuinpaikalla on ihmiseen? Mikä perheen tai seksuaalivietin merkitys on?Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Svampene vokser overalt i skove og marker, især om efteråret. Under jorden ligger svampens mycelium, et væv af fine hvide tråde, hvorfra udskyder frugtlegemerne, hvad vi i daglig tale kalder svampene. På frugtlegemet udvikles sporerne, svampenes formeringsorganer (omtrent svarende til frøet hos højere planter)."Til alle tider har folk nydt at samle svampe i skovene til brug i madlavning. Men hvor nogle svampe er velsmagende og lækre, er andre dødeligt giftige. Læge og svampekender Christopher Mundt beskriver, hvordan man kan skelne de spiselige fra de giftige svampe. Bogen udkom i 1907, og nogle af dens oplysninger kan sidenhen være blevet modbevist. Bogen er ikke desto mindre interessant læsning for enhver, der interesserer sig for svampe og botanik.Christopher Mundt (1844-1925) var en dansk læge og svampekender. Han var en af de første danskere, der påpegede, at også de danske svampe havde stor næringsværdi. I 1905 var Christopher Mundt med til at stifte Foreningen til svampekundskabens fremme, som han var formand for frem til sin død. I 1887 udgav han "Danmarks spiselige svampe", som er et pionerarbejde inden for dansk svampeforskning.

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"En krystal er et mineral. Alle sten består af mineraler, der er bygget op i forskellige kemiske strukturer.Jordkloden har frembragt krystaller og (ædel)sten i al den tid, den har eksisteret, og det sker stadig alle steder, hvor der er en tilstrækkelig høj temperatur og et tilstrækkeligt højt tryk under jordoverfladen.Ingen ved, hvor lang tid det tager for eksempel for en bjergkrystal at vokse sig til en bestemt størrelse."Lone Hertz fortæller om sten og krystaller både ud fra videnskabelige fund og fra sine egne erfaringer som krystalhealer. Hun beskriver de forskellige stens egenskaber, hvordan man bruger krystallerne til healing og selvudvikling, hvordan man renser sine krystaller på den rigtige måde, og hvordan chakraerne fungerer. Bogen indeholder desuden et leksikon over de mest populære sten og krystaller."En krystalklar verden" udkom første gang i 1993.Lone Hertz (f. 1961) er en dansk krystalhealer, numerolog og clairvoyant, som underviser i clairvoyance og healing på sin Clairvoyance- og Medieskole i Holte. Hun har udgivet en række bøger om krystallers helende egenskaber.

Kiehtova sukellus ihmisyyteen ja ihmislajiin.Miksi ihmiset käyvät sotia, vaikka niillä ei saada mitään hyvää aikaan? Miksi luonnonvaroja tuhlataan niiden rajallisuudesta huolimatta? Miksi ympäristöä saastutetaan? Puusta pudonnut: Havaintoja eläimistä ja ihmisistä on Sesse ja Ilkka Koiviston kiinnostava tietokirja ihmislajista. Se pyrkii etsimään syitä ihmisen joskus järjettömälle käytökselle ja tutkii ihmisen kehityskaarta ja suhdetta eläimiin. Samalla kirja argumentoi – jo 1970-luvulla, paljon ennen Yuval Noah Hararin Sapiensia – että ihminen pitäisi nähdä yhtenä eläinlajina toisten joukossa.Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän oli koulutukseltaan biologi. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Der er lagt op til den helt store fejring i 2023, når Kong Charles skal krones. Bag det majestætiske ydre med kongekroner, uniformer og vanvittige slotte, har det britiske kongehus været plaget af intriger. Særligt Prinsesse Dianas død har lagt grobund for en stor intern konflikt i den royale familie. En konflikt der i de seneste år har fået fuld tryk på alle kedler efter Prins Harry er begyndt at tale åbent om hvad der foregår inden for murene. I dette afsnit af Næste side taler vært Tommy Heisz med forfatter Lone Theils om intrigerne i det britiske kongehus og hvad det er for udfordringer som Kong Charles arver og står overfor i sin første tid som regent.Vært: Tommy HeiszGæst: TheilsKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Fysiolog August Krogh gennemgår menneskets fysiologi lige fra celler og væv til stofskifte, nerver, muskler og sanser. "Kortfattet lærebog i menneskets fysiologi" udkom første gang i 1908.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Fysiolog August Krogh gennemgår i denne lille bog den menneskelige forplantning – de kvindelige og de mandlige kønsorganer samt æggets befrugtning og udvikling. "Forplantningen", der udkom første gang i 1931, blev oprindeligt udgivet til brug i undervisningen i fysiologi i gymnasiet.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Cosa può insegnarci il migliore amico dell’uomo? La ricercatrice Elli H. Redinger, dopo una vita passata a osservare il comportamento di lupi e cani, condivide tutti gli anni di studio in questo libro guida. Aneddoti simpatici, dati scientifici e curiosità meno conosciute; questo libro si propone come una raccolta imperdibile in grado di offrire prospettive nuove sugli animali domestici più amati e coccolati.Elli H. Radinger (1951) è una scrittrice e ricercatrice tedesca. A metà anni novanta lascia la professione di avvocato per dedicarsi allo studio dei lupi, che seguirà a stretto contatto, e per diversi mesi di seguito, nelle riserve naturali del Nord America. Dopo il successo de "La saggezza dei lupi", uscito nel 2017, nel 2018 pubblica "La saggezza dei cani".

Die Raumfahrt unternimmt einen neuen Anlauf in die unendlichen Weiten, und unsere Instrumente schauen immer tiefer ins Weltall. Eine zentrale Frage, die uns dabei bewegt: Sind wir allein im Universum? Wenn wir uns die ungeheure Größe des Weltalls und die riesige Vielzahl von Sternen und Planeten vor Augen halten, ist das Schweigen der Anderen kaum nachvollziehbar. Warum hören und sehen wir nichts von außerirdischen, intelligenten Zivilisationen und Kulturen, die nach Ansicht vieler Experten existieren müssen? Warum herrscht im Äther das große Schweigen?Harald Lesch und Harald Zaun erzählen so unterhaltsam wie fundiert davon, was die Wissenschaft über Außerirdische weiß und wie sie dazu forscht, trennen Mythen von Fakten und beschäftigen sich mit den großen Fragen, die uns alle umtreiben, wenn wir über extraterrestrische Intelligenz diskutieren: Wie hochentwickelt sind diese fremden Lebensformen? Wie können wir sie mit Instrumenten aufspüren? Haben sie uns längst entdeckt und beobachten uns? Welche Rolle spielen wir in ihrem Weltbild und wie stark könnte ein Erstkontakt unser Weltbild erschüttern? Wie groß ist die Gefahr, dass sie aggressiv-expansiv sind und uns schaden wollen? Schweigen alle nur deshalb, um ihre kosmischen Überlebenschancen zu erhöhen?Eine spannende Reise durch das Universum, zu unseren kosmischen Nachbarn und zu uns selbst.Harald Lesch, geb. 1960, ist ein deutscher Astrophysiker, Naturphilosoph und Fernsehmoderator. Er studierte Physik und Philosophie in Gießen und Bonn und war später am Max-Planck-Institut für Radioastronomie (MPIfR) tätig, 1992 wirkte er als Gastprofessor an der University of Toronto, 1994 erfolgte seine Habilitation. Lesch ist als Fernsehmoderator und Autor bekannt, seine letzten Bücher waren allesamt Bestseller.Harald Zaun, Dr. phil., geb. 1962, arbeitet seit vielen Jahren als erfolgreicher Wissenschaftsautor und Wissenschaftshistoriker vor allem an der Verbreitung (natur-)wissenschaftlicher Erkenntnisse für ein breites Publikum; Verfasser zahlreicher Artikel und Bücher, u.a. eine "kürzeste Geschichte allen Lebens" (mit Harald Lesch) und eine Geschichte des Urknalls (zusammen mit Hans-Joachim Blome).

Vincens Strøms klassiske opslagsværk med beskrivelser af de danske sommerfugle fra 1891.Formålet med bogen var at samle og indeksere al samtidens viden om de større arter af danske sommerfugle i et bind. Beskrivelserne af sommerfuglene er for de allerflestes vedkommende skrevet med originaleksemplarer for øje, og de er både detaljerede og tilgængelige.Vincens Strøm (1818-1899) var en dansk naturhistoriker, hvis væsentligste udgivelser var en lærebog om botanik og det store opslagsværk om større danske sommerfugle, "Danmarks større Sommerfugle (Macrolepidoptera). Systematisk beskrevne". Ud over sit virke som naturhistorisk forfatter arbejdede han som lærer ved Odense Katedralskole.

"Menneskeheden er sin egen største fjende."Den slags udsagn støder man ofte på. Men spørgsmålet er, om det egentlig er rigtigt. Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr med en tynd fernis af civilisation udenpå? Er al den ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden et udtryk for menneskets naturlige måde at opføre sig på?Det er det som dette afsnit af Næste Side skal handle om, når vært Tommy Heisz får besøg af forfatteren til 'Menneskedyret' Thomas Raab til en samtale om hvad der har gjort mennesket til det det er i dag.Vært: Tommy HeiszGæst: Forfatter Thomas Thaulov RaabKlip og redaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"There are two kinds of clocks. There is the clock that is always wrong, and that knows it is wrong, and glories in it; and there is the clock that is always right—except when you rely upon it, and then it is more wrong than you would think a clock could be in a civilized country." – Jerome K. Jerome, ‘Clocks’.In Jerome K. Jerome’s short, humorous essay, ‘Clocks’, the writer uses observational comedy – that will be enjoyed by fans of stand-up comedians or shows like ‘Friday Night Dinner’ – to explore the role of clocks in his life as a writer.The essay ‘Clocks’ will delight anyone looking for a short, fun, and thought-provoking read.Jerome K. Jerome (1859 –1927) was an English novelist, humourist, and playwright, best known for his hugely successful comic masterpiece ‘Three Men in a Boat’ (1889), which was inspired by his honeymoon on the river Thames.It has since been adapted on numerous occasions, including the BBC TV series starring Tim Curry and Michael Palin.His works include the essay collections ‘Idle Thoughts of an Idle Fellow’ (1886) and ‘Second Thoughts of an Idle Fellow’. The novel ‘Three Men on the Bummel’, a sequel to ´Three Men in a Boat´, and the play ‘The Passing of the Third Floor Back’ (1908).

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Du kender dig selv, ikke? Selv om du ændrer holdninger i livet, føler du, at det hænger sammen. For det er jo dig! Men i løbet af et liv udskiftes mange dele af din krop. Nogle celler fornyer sig og nogle ganske få forbliver de samme. Men du er ikke bare kroppen, der skifter ham, personligheden skifter så markant, at man kunne sige at, du var et andet menneske en gang. Så hvem er du egentlig? Og har du overhovedet en fri vilje?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Tungen lige i munden! Vi har alle milliarder af mikroorganismer, der ikke bare snylter på os, men hjælper os – og måske styrer os. Der er bakterierne i tarmen og på huden, og en særlig beboer i vores ansigt, som kan afsløre, hvor vi kommer fra. Nogle gange bliver vi invaderet af virus, som måske påvirker vores handlinger. Du er et menageri, et loppecirkus af en art, og der er intet at stille op. Du må bare leve med det.Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Kan det virkelig passe, at vi er lavet af stjernestøv? Og at nogle af de atomer, vi har i kroppen, engang har været i en dinosaur? Ja, faktisk. I denne episode sætter biolog Johan Olsen og journalist Nanna Winther os ind i den helt store sammenhæng. Det handler om menneskets opståen, hvad vi kommer fra, og hvad vi er i stand til. Og det er ikke så lidt.Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Menneskesjælen er immateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme.I filosofibogen "Sjælens biologi", der udkom første gang i 1999, forsøger John-Erik Stig Hansen at indkredse det stof, mennesket består af.Mennesket er en biologisk og fysisk tilstedeværelse i verden, og som sådan kan vi mennesker beskrives med udgangspunkt i naturvidenskaben. Men der er også aspekter ved det at være menneske, som ikke uden videre kan indfanges på denne måde, såsom den menneskelige sjæl. Således tager forfatteren fat på den gode gamle diskussion om den metafysiske opfattelse af tilværelsen contra den naturvidenskabelige, men trods det komplicerede emne er bogen letlæst og kan læses bredt.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hvorfor tramper mågen i det lave vand? Hvorfor bader nogle fugle i myrer? Hvorfor gylper uglen? Kan svalerne spå om vejret? Hvorfor spiser mange fugle sten og grus? Hvorfor slider småfuglene for den store grådige gøgeunge? Hvad laver alliken på ryggen af kronhjorten?Disse og mange andre spørgsmål besvarer Poul Thomsen i sin interessante bog om Danmarks fugle. Bogen er skrevet til de 10-14-årige, men kan læses af alle, der interesserer sig for fugle og natur.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.