Science: general issues

”Den gren af naturvidenskaben, som kaldes embryologi, omhandler de fænomener, som finder sted ved organismernes individuelle opståen, og dens endelige opgave er erkendelsen af de fysiske årsager til disse fænomener. Men om disse årsager har vi foreløbig ingen anelse.”Rudolph Sophus Berghs forelæsninger giver et interessant indblik i embryologiens spæde start som videnskab i Danmark. Da forelæsningerne blev udgivet som bog i 1887, blev det den første beskrivelse af embryologien på dansk og var på den måde med til at udbrede dette spændende forskningsområde i det danske videnskabelige miljø.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår.J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller om dyrene, der lever i Sydamerika og Nordamerika. Bogen beskriver pattedyr, fugle og insekter, samt fisk og andre dyr, der lever i de store søer og floder på de to kontinenter. Bogen indeholder endvidere et langt afsnit om verdenshavenes dyr.Tredje bind af ”Vor klodes dyr” udkom første gang i 1903.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr”.

”Dette unge ægtepars førstefødte var den senere verdensberømte naturforsker Carl Linné. Man skulle sandelig ikke have drømt om, at konger og fyrstinder engang skulle bejle til hans gunst. Han kom til verden, mens forældrene endnu boede i den lille græstørvtækkede kapellanbolig i Råshult, i Kammerset bag det lille torudede vindue, som man kan se den dag i dag.”Svenske Carl von Linné (1707-1778) er en af de største forskere nogensinde inden for botanik og zoologi, og hans arbejde inspirerede generationer af videnskabsfolk over hele verden. Eline Begtrup, der selv var en markant stemme inden for zoologien omkring århundredeskiftet, fortæller om Carl von Linnés spændende liv, hans indflydelse på sin samtids videnskab og den store tak, fremtidige forskere skylder ham.Bogen udkom første gang i 1914.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

Privatlivets fred er truet. Moderne teknologi giver muligheder for indsamling og opbevaring af oplysninger om os som borgere. Men hvem er det, der har interesse i at forstyrre privatlivets fred? Og hvorfor?Heino Døygaards ”Privatlivets truede fred” udkom første gang allerede i 1976, og truslen mod privatlivets fred er vokset støt lige siden.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

I bogen ”Infektion og smitte” fortæller professor i medicin og afdelingschef på Statens Serum Institut om disse to evigt relevante emner. Bogen udkom første gang i 1923 og viser både, hvor meget man vidste om infektion og smitte dengang, men også – sammenholdt med vore dages viden – hvor langt vi er nået i løbet af et århundrede.Oluf Thomsen (1878-1940) var læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Serum Institut.

Naturen på Færøerne er blandt den mest storslåede og enestående i hele Rigsfællesskabet. Det bakkede landskab på de vindblæste øer byder på en rigdom af planter, som er helt særlige for netop Færøerne. Botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om Færøernes plantevækst i sin bog fra 1906. Bogen giver et spændende indblik i Færøernes natur omkring århundredeskiftet.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

De færreste er klar over, hvor mange forskellige græsarter der findes i den danske natur. Hvad mange tror bare er blomster, kan i virkeligheden være en græsart i blomst. Professor i botanik A. Mentz fortæller om de forskellige græsarter, og hvordan de hver især er vigtige for landbruget og for det danske samfund generelt. Bogen udkom første gang i 1935 og giver et interessant indblik i biodiversiteten i Danmark i første halvdel af det tyvende århundrede.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”I den skarpere forsknings – især det planmæssige eksperiments – lys har man erkendt, at mange af de alkoholens tillagte virkninger enten slet ikke er til stede eller i alt fald langt fra når den højde, det omfang, som man troede tidligere.”Omkring århundredeskiftet begyndte mange at stille spørgsmål ved, om alkohol virkelig var det universallægemiddel og den harmløse fornøjelsesforøger, som man hidtil havde ment. Flere og flere medicinske undersøgelser viste, at alkohol havde en negativ indflydelse på kroppen og psyken, som man ellers ikke havde kædet sammen med alkoholindtag.Læge og forfatter Gottlieb Poulsen fortæller om de forskellige videnskabelige undersøgelser og deres fund. Bogen udkom første gang i 1903 og giver et interessant indblik i datidens syn på alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Min første opstigning fandt sted 30. maj 1868.Vi begiver os til salen, hvor ballonen ligger. Den er endnu ikke fyldt, blot en umådelig bunke ferniseret silke indesluttet i det omgivende nets masker, en uformelig masse.For det uindviede øje er det blot en væv af så og så stor længde og bredde, men luftskipperen ser på denne livløse ting med et andet øje. Han ser denne uformelige masse hurtig antage et andet udseende og føler en underlig bevægelse i sit indre."Den legendariske astronom og forfatter Camille Flammarion fortæller om nogle af sine mest fantastiske rejser i luftballon. Han var en af pionererne inden for dette spændende område, og hans beskrivelser af både den tekniske del og den følelsesmæssige oplevelse ved at svæve så langt over jorden er fascinerende læsning, uanset om man lever i 1891, hvor bogen først udkom, eller om man læser om rejserne på denne side af årtusindeskiftet.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

Hvad sker der mon ude i rummet? Det spørgsmål har optaget mennesket langt tilbage i historien – måske faktisk altid.I nyere tid har rumsonder og bemandede rumfærger været i stand til at rejse ud og undersøge sagen. Og ved hjælp af kæmpestore teleskoper har vi samtidig her fra jorden kunne finde svar på mange af vores spørgsmål.Men vi har stadig masser af ubesvarede spørgsmål.Det med udforskningen af rummet, det er nok noget, mange forbinder med stormagterne hernede på jorden. USA og Sovjetunionen ... og i nyere tid også et land som Kina.Men hvad med lille Danmark? Har vi overhovedet en rolle at spille, når det gælder rummet?Svaret er et klart ja.Både når det gælder forskning og business, har Danmark fingrene med i et væld af projekter, som er med til at give os svar på nogle af de mange spørgsmål, vi har i dag – og som også peger langt ind i fremtiden.Danmarks rolle ude i det store verdensrum er netop emnet i en ny bog, skrevet af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen. De to er også kendt som værtsparret på podcasten Rumsnak.I bogen fortæller de bl.a. om, hvordan danskere har bidraget til en lang række vigtige rum-missioner. De to gæster studiet i dette afsnit af 'Næste side' for at fortælle om Danmarks andel i det store rumeventyr.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæster: Anders Høeg Nissen og Tina IbsenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Der er i mange år blevet forsket i istidens påvirkning af det danske landskab og den danske geologi. Victor Madsens afhandling fra 1895 er et af pionerarbejderne inden for denne forskning.I afhandlingen beskriver geolog Victor Madsen, hvordan den danske og holstenske undergrund har forandret sig under istiden. Han analyserer geologisk forskning og fund for at kortlægge istidens påvirkning af disse landskaber og tegner således et spændende billede af Danmarks og Holstens geologiske udvikling.Victor Madsen (1865-1947) var en dansk geolog, der i flere år virkede som statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hans forskning bragte ham til Holland, Belgien, Italien, Tyskland og rundt omkring i Skandinavien, hvor han både studerede geologi og palæontologi. Victor Madsen er i dag særligt husket for sit arbejde "Istidens foraminiferer i Danmark og Holsten" fra 1895.

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere. En række danske virksomheder har formået at udnytte den forskningsmæssige knowhow. Det gælder fx Terma, Weibel, Space Inventor og Gom-Space er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Danmark har været et af de lande, hvor der først oprettedes en såkaldt biologisk station med det formål at gøre videnskabelige undersøgelser for at øge kendskabet til vore nyttefisks liv og færden."C.H. Ostenfeld fortæller om de første danske havundersøgelser, og hvad de fandt frem til. Bogen udkom første gang i 1904, da havundersøgelser stadig var en ny ting i Danmark, og hvor disse undersøgelser endnu skulle berettige deres eksistens på statsbudgettet. Bogen er interessant læsning for enhver, der interesserer sig for de danske farvande og for miljøpolitikkens historie.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.