Science: general issues

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

"’Hele denne synlige verden,’ – sagde Lukretius for omtrent to tusind år siden, – ’er ikke den eneste i naturen; vi må tro, at der i andre egne af rummet gives andre jordkloder, andre væsener og andre mennesker.’"Mennesket har altid kigget op på stjernerne og spurgt sig selv, om der mon findes andre levende væsner et sted deroppe. I "Beboede verdener" fortæller astronom Camille Flammarion om de forskellige filosoffer, religioner og kulturers syn på muligheden for liv i det ydre rum. Han beskriver også de fysiske forudsætninger, der skal være til stede på en planet for, at livet kan opstå der, og kommer med bud på, på hvilke planeter dette kunne være muligt."Beboede verdener" udkom første gang i 1894 og blev læst over hele Europa med stor interesse. Bogen er oversat til en lang række sprog og er blevet en ægte klassiker inden for populærastronomi.Camille Flammarion (1842-1925) var en fransk astronom og forfatter, der med sin spændende foredrag og populære skrifter var med til at vække en bred interesse for astronomien. Han udgav flere bøger om astronomi, men er også kendt og elsket for sine skønlitterære værker, som er udkommet i store oplag overalt i Europa. Mange af hans værker er oversat til dansk.

Der er lagt op til den helt store fejring i 2023, når Kong Charles skal krones. Bag det majestætiske ydre med kongekroner, uniformer og vanvittige slotte, har det britiske kongehus været plaget af intriger. Særligt Prinsesse Dianas død har lagt grobund for en stor intern konflikt i den royale familie. En konflikt der i de seneste år har fået fuld tryk på alle kedler efter Prins Harry er begyndt at tale åbent om hvad der foregår inden for murene. I dette afsnit af Næste side taler vært Tommy Heisz med forfatter Lone Theils om intrigerne i det britiske kongehus og hvad det er for udfordringer som Kong Charles arver og står overfor i sin første tid som regent.Vært: Tommy HeiszGæst: TheilsKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Menneskeheden er sin egen største fjende."Den slags udsagn støder man ofte på. Men spørgsmålet er, om det egentlig er rigtigt. Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr med en tynd fernis af civilisation udenpå? Er al den ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden et udtryk for menneskets naturlige måde at opføre sig på?Det er det som dette afsnit af Næste Side skal handle om, når vært Tommy Heisz får besøg af forfatteren til 'Menneskedyret' Thomas Raab til en samtale om hvad der har gjort mennesket til det det er i dag.Vært: Tommy HeiszGæst: Forfatter Thomas Thaulov RaabKlip og redaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Menneskesjælen er immateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme.I filosofibogen "Sjælens biologi", der udkom første gang i 1999, forsøger John-Erik Stig Hansen at indkredse det stof, mennesket består af.Mennesket er en biologisk og fysisk tilstedeværelse i verden, og som sådan kan vi mennesker beskrives med udgangspunkt i naturvidenskaben. Men der er også aspekter ved det at være menneske, som ikke uden videre kan indfanges på denne måde, såsom den menneskelige sjæl. Således tager forfatteren fat på den gode gamle diskussion om den metafysiske opfattelse af tilværelsen contra den naturvidenskabelige, men trods det komplicerede emne er bogen letlæst og kan læses bredt.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De fleste kan nok huske de tragiske drabssager om Louise Borglit, Kim Wall og Mia Skadhauge Stevn. Det var sensationelle og tragiske historier, der ryddede avisforsider og nyhedsflader. Kvinder er særligt udsatte, når det handler om drab, men det er ikke den type kvindedrab, der rydder avisforsiderne, der fylder i drabsstatistikken. Der tegner sig nemlig et opsigtsvækkende mønster, når man mere systematisk og grundigt går ind og undersøger, hvem der egentlig bliver slået ihjel i Danmark og hvordan det sker. Og det er netop, hvad Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen gør i bogen ’En forudsigelig forbrydelse’.I dette afsnit af 'Næste Side' taler vært Tommy Heisz med de to forfattere om kvindedrab i Danmark, og får svar på hvornår det er farligst at være kvinde i Danmark, og om kvindedrab kan forebygges.Vært: Tommy HeiszGæster: Line Vaaben og Asser Hedegård ThomsenManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den mest brutale sygdom, vi har hørt om, og en af dem, der har krævet flest liv, er pesten. Den legendariske "sorte død", der hærgede Europa op gennem historien, slog mange flere ihjel, end vi hidtil har troet. Og den er meget ældre. De opdagelser, man har gjort om pesten, er ikke bare spændende for vores opfattelse af oldtiden og overgangen mellem stenalder og bronzealder, de har også potentiale til at danne grundlaget for vigtig medicinsk forskning.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Eske Willerslev har som DNA-forsker gjort nogle store opdagelser, men det har ikke altid været gnidningsfrit at nå dertil. De oprindelige folk i Australien har dårlige erfaringer med europæiske videnskabsfolk. Deres villighed til at lade sig DNA-teste for at bidrage til endnu en europæisk videnskabsmands vilde drøm, ligger på et meget lille sted, da Eske første gang forsøger at overtale dem. Det er bl.a. hans fortid som pelsjæger i den sibiriske vildmark, der ender med at give ham en god forbindelse med aboriginerne. Da resultatet endelig kommer, overrasker det hele den videnskabelige verden.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Alle mennesker i hele verden stammer fra Afrika. Vi nedstammer egentlig ikke fra aberne, som mange måske tror, men vi deler et fælles ophav, som er forgrenet for 6-8 millioner år siden. Og hvad ved vi så egentligt om tiden derefter? Om vores tidlige "prototyper" og udviklingen til det pragteksemplar som er Homo Sapiens?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen har altid været genstand for forskning, tolkning og vilde teorier. Det var et område, som Eske ikke kunne holde sig fra, trods modstand fra danske arkæologer. Så han endte med at tage til Sydsverige for at opdage, at en del af springet fra jæger-samler til landbrug primært var som følge af indvandring.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Første gang Nanna mødes med den verdensberømte danske biolog og DNA-forsker, Eske Willerslev, har hun taget en dna-test med fra et af de firmaer, hvor man kan få at vide, hvilke etniciteter man stammer fra. Hun har fået et for Eske overraskende resultat. Men hvad kan de egentligt, de tests? Og er der nogle problemer knyttet til de meget simple svar, man får?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Mange af Eske Willerslevs forskningsresultater har vendt op og ned på andre forskeres resultater. Især den klassiske arkæologi er blevet udfordret af DNA-forskningen. Materielle fund er igennem århundreder blevet undersøgt og kategoriseret for at kunne afdække mysterier fra vores oldtid, men nogle af de tolkninger er blevet skudt brutalt ned af de svar, vi nu kan få fra DNA.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Det var ikke kun Homo Sapiens, der udvandrede fra Afrika. Der var nogle forskellige varianter over temaet "mennesker", der rendte rundt i Mellemøsten, Asien og Europa og blandede sig lidt med os. Der var dog ingen andre end os, der overlevede i sidste ende. Et af Eskes studier viser, at vi, Homo Sapiens, havde udviklet strategier for at undgå indavl, hvilket var en kæmpe styrke.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Han er blevet kaldt "grim" og "uduelig". Han er blevet kaldt "en pine for ørerne". Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter – simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Man kan sige og mene meget om nu afdøde Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig, og som menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Han insisterede altid på at udtrykke sig på sin måde, hvad enten folk kunne lide det eller ej. I dette afsnit af 'Næste Side' undersøger vi hvad der gjorde Dissing til Dissing, og om det er noget vi kunne bruge noget mere af i dag. Derfor har studiet besøg af Jens Folmer Jepsen, musiker, tv producer og ikke mindst forfatter til bogen 'Dissing: Fra ende til anden.Livshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Alkohol og dets påvirkning på krop og hjerne har i årevis delt vandene hos både forskere, læger og mennesker generelt. Feltet er fyldt med myter, gode råd og anekdotebeviser, og det kan være svært at skelne fup fra fakta.Læge og elitesportsmand Knud Lundbergs bog "Før vi drikker" indeholder en lang række råd til, hvordan man kan mindske alkoholens negative effekter på kroppen. Bogen er baseret på den nyeste forskning, som var tilgængelig i midten af 1980’erne, og mange af Knud Lundbergs råd og påstande er senere blevet draget i tvivl eller direkte modbevist af nyere forskning. Selvom rådene skal tages med et gran salt, giver bogen "Før vi drikker" et spændende indblik i synet på alkohol fra et sundhedsmæssigt perspektiv anno 1987.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, læge, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

"Gennem kunsten at spise bygges legement op på ny; millioner af celler sættes nu, omtrent som de utallige småhjul i et meget sammensat maskineri, i stand til at yde deres bedste, efter i årevis at have arbejdet med halv kraft. Og sammen med legemskraften, med udholdenheden, vokser også den sjælelige kraft: Nedtryktheden, angsten og træthedsfølelsen viger."Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen fortæller om fordele ved en sund og afbalanceret kost, og hvor meget det betyder for både krop og sjæl."Kunsten at spise" udkom første gang i 1906, hvor den som en af de første danske bøger henvendte sig til menigmand i sin forklaring af lægevidenskabens syn på ernæring og dens betydning for sundheden. Sidenhen er mange af bogens teorier og påstande imidlertid blevet udfordret og modbevist, så de mange råd, bogen fremsætter skal ikke følges blindt. Ikke desto mindre giver bogen et spændende og til tider pudsigt indblik i, hvordan tilgangen til evigt aktuelle emner som slankhed, åreforkalkning, gigt og vitaminer tog sig ud i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Der Film Ex Machina war 2014 Sciencefiction und ist es noch. Aber würden Sie es merken, ob dieser Text von einer Person stammt – oder von einer künstlichen Intelligenz, die ihn zusammenfügt aus Wörtern, Satzbausteinen, vielleicht ganzen Absätzen, die sie während des Lernprozesses durchforstet hat? Und was lernen wiederum wir Menschen aus den Ergebnissen und Erfahrungen der KI-Forschung über die Funktionsweise unseres Gehirns? Wo sich Neurowissenschaften, Informatik und auch Philosophie treffen, entstehen spannende Fragen – und Antworten.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Sagen om Skt. Joseph-søsteren Agnes Kasparek vakte stor interesse over hele Danmark, da den ældre nonne blev anklaget for at forgifte priorinden og vicepriorinden på Skt. Josephs Hospital i København i 1936. Mange havde allerede dømt Agnes Kasparek på forhånd, men den dygtige og anerkendte læge Svend Lomholt satte sig for at bevise hendes skyld eller uskyld ved hjælp af den nyeste lægevidenskabelige forskning."Knuden strammes. De to giftattentater i ny belysning" fortsætter, hvor Svend Lomholts tidligere bog "De to giftattentater" slap, og medtager nyere oplysninger, der blot gør sagen endnu mere indviklet. Bogen udkom første gang i 1943.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Vi tænker og taler alle sammen mere om elektricitet end nogensinde før. Derfor handler dette afsnit om to gutter, som også gik virkelig meget op i elektricitet. Find blandt andet ud af, hvorfor Elon Musks Tesla-bil er en kæmpe fuckfinger til Nikola Tesla.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

De magnetiske egenskaber ved jern og stål har overordentlig stor betydning for moderne elektroteknik. I mange måleinstrumenter står og falder apparatets brugbarhed med pålideligheden og uforanderligheden af en permanent magnet.I denne bog, der bygger på en række foredrag, gennemgår den danske fysikprofessor A.W. Marke de magnetiske egenskaber ved jern og stål og forklarer blandt andet, hvorfor man for eksempel bør bruge wolframstål til permanente magneter og siliciumstål i transformatorer, og ikke omvendt.Axel Waldbuhm Marke (1883-1942) var fysiker og professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har skrevet en række bøger og artikler om emner inden for fysikkens verden. Han var tillige en populær foredragsholder, og flere af hans bøger er blevet til på baggrund af hans foredrag.

Un libro que muestra la creación de La Anhenerbe, la «Sociedad de estudios para la historia antigua del espíritu», un departamento de las SS creado por Himmler. Este departamento tenía varios objetivos: rescatar las tradiciones alemanas, proteger la pureza aria e investigar el origen de los pueblos germánicos. Respaldado por un esoterismo racista y conspiranoico que se alzó a la altura de la ciencia, la Anhenerbe albergó e impulsó investigaciones científicas abominables. En este libro, Frattini explica y analiza el departamento y todo lo que se realizó bajo el objetivo de proteger la raza aria.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

"Matematik og naturbeskrivelse i oldtiden" rummer en række forelæsninger, der blev afholdt ved universiteterne i Aarhus og Kiel i 1970'erne. Bogen fungerer som en introduktion til videnskabshistorie og belyser nogle af de mest betydningsfulde træk af videnskabernes udvikling, herunder vekselvirkningen mellem matematik og naturerkendelse, som har ført - og stadig fører - til væsentlige fremskridt på begge områder.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Manchmal ist es nicht leicht, Sciencefiction von Magie zu trennen. Wenn sich Kirk und Spock auf einen anderen Planeten beamen lassen, erscheint das nicht weniger unwirklich, als wenn Harry und Hermine an einen fremden Ort apparieren. Der Unterschied ist der Anspruch, laut dem selbst die futuristischste Technologie fundamentalen Naturgesetzen genügen soll. Zugegeben, Teleportation und Warp-Antrieb biegen sich die Quanten- und Relativitätstheorie gehörig zurecht. Doch die Erzählungen der Sciencefiction basieren stets auf dem Vertrauen in die wissenschaftliche Methode – ganz anders als die Magie, deren Reiz gerade darin liegt, die Vernunft auszuhebeln. Ob bei Jules Verne oder Star Trek, die Geschichten repräsentieren eine Haltung, die Menschen seit Generationen inspiriert, die Grenzen des Machbaren zu erforschen; einige jüngere Ergebnisse werden in dieser faszinierenden Ausgabe von Spektrum Kompakt vorgestellt.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.