Astronomy, space and time

Merete Pryds Helle besøger partikelfysiker Jens Jørgen Gaardhøje i CERN i Schweiz. Her, dybt under jorden, ligger et 21 kilometer langs rør i en kreds, hvor partikler bliver slynget mod hinanden med enorm kraft. Sammenstødet skaber en temperatur på 2000 grader, forhold, der minder om tilstanden i universet, lige efter Big Bang. Eller Den store åbning, som Jens Jørgen Gaardhøje kalder skabelsen af universet, som vi kender det.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Das Universum ist ein aufregender Ort!Höre zu und erfahre mehr über die extremsten Phänomene, die es gibt, und über die lange Geschichte des Universums.Hast du gewusst, dass es einen Stern gibt, der 5 Milliarden Mal so groß wie die Sonne ist, dass Voyager 1 eine goldene Platte mit Geräuschen von der Erde an Bord hat und dass noch niemand je ein schwarzes Loch gesehen hat?Alles und noch viel mehr kannst du in „Das Universum" hören.Line Friis Frederiksen ist ausgebildete Biologin und hat an mehreren Programmen auf DR, TV2 und Discovery Channel – darunter auch in „Von Küste zu Küste" auf DR1 – teilgenommen. Sie besteigt zudem gern Berge, taucht, erfreut sich an Eisklettern und ist im Klub der weiblichen Abenteurerinnen.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

Lasciati trasportare nel mondo dei sogni dalla rilassante e calma descrizione delle caratteristiche e dell'origine mitologica della costellazione di Cassiopea. Mentre le palpebre si fanno pesanti e dormire diventa improvvisamente qualcosa di molto facile, non è da escludere che qualcosa non rimanga impigliato nella memoria..."SleepyCast. Storie per dormire meglio" è una serie di audiolibri di bedtime stories per adulti con sound effects rilassanti, ideati per favorire un sonno sereno e riposante. Lasciati cullare dalla voce narrante e dagli effetti sonori, e immergiti in mondi rassicuranti e tranquilli.Roberta Marasco è una scrittrice e traduttrice italiana che vive e lavora in Spagna. I suoi romanzi rosa e per ragazzi sono stati pubblicati da alcune delle maggiori case editrici italiane e tradotti in Olanda, Germania e Bulgaria.

Wie werden wir leben – in 20, 60, 100 Jahren?Star-Physiker Michio Kaku sagt der Menschheit eine rosige Zukunft voraus. Roboter werden uns die Alltagsarbeit abnehmen. Küchengeräte und andere Maschinen steuern wir mit der Kraft unserer Gedanken. Medizinische Nanobots werden aufmerksam durch unsere Blut- und Nervenbahnen eilen und sogar Krebs heilen. Zu lästigen Meetings schicken wir unser Hologramm – an einen Konferenztisch mit virtuellen Menschen und solchen aus Fleisch und Blut. Informationen können direkt über die Retina ins Kleinhirn projiziert werden. Wir beherrschen auch das Wetter, und Nationalstaaten spielen kaum noch eine Rolle. Trotzdem werden wir weiter reisen, uns treffen, Sport treiben und in die Kneipe gehen, weil Menschen nun mal so sind.Science-Fiction? Nein, seriöse Zukunftsforschung. Eingängig beschreibt Michio Kaku, wie der Weg in diese Zukunft aussieht – denn vieles davon wird heute schon in Wissenschaft und Industrie vorbereitet. Kaku hat weltweit 300 Forscher von Rang befragt, wie die gesellschaftlich-technische Entwicklung ihrer Voraussicht nach verlaufen wird: von der Künstlichen Intelligenz bis zur Raumfahrt, von der Medizin und Biologie bis zur Nanotechnologie. Und er präsentiert seine Befunde überzeugend und mit leichter Hand.Michio Kaku, geboren 1947, zählt zu den berühmtesten Physikern der Welt. Wie Albert Einstein und Stephen Hawking ist er auf der Suche nach der einen Theorie von allem zur Erklärung der fundamentalen Kräfte der Natur.

Die Raumfahrt unternimmt einen neuen Anlauf in die unendlichen Weiten, und unsere Instrumente schauen immer tiefer ins Weltall. Eine zentrale Frage, die uns dabei bewegt: Sind wir allein im Universum? Wenn wir uns die ungeheure Größe des Weltalls und die riesige Vielzahl von Sternen und Planeten vor Augen halten, ist das Schweigen der Anderen kaum nachvollziehbar. Warum hören und sehen wir nichts von außerirdischen, intelligenten Zivilisationen und Kulturen, die nach Ansicht vieler Experten existieren müssen? Warum herrscht im Äther das große Schweigen?Harald Lesch und Harald Zaun erzählen so unterhaltsam wie fundiert davon, was die Wissenschaft über Außerirdische weiß und wie sie dazu forscht, trennen Mythen von Fakten und beschäftigen sich mit den großen Fragen, die uns alle umtreiben, wenn wir über extraterrestrische Intelligenz diskutieren: Wie hochentwickelt sind diese fremden Lebensformen? Wie können wir sie mit Instrumenten aufspüren? Haben sie uns längst entdeckt und beobachten uns? Welche Rolle spielen wir in ihrem Weltbild und wie stark könnte ein Erstkontakt unser Weltbild erschüttern? Wie groß ist die Gefahr, dass sie aggressiv-expansiv sind und uns schaden wollen? Schweigen alle nur deshalb, um ihre kosmischen Überlebenschancen zu erhöhen?Eine spannende Reise durch das Universum, zu unseren kosmischen Nachbarn und zu uns selbst.Harald Lesch, geb. 1960, ist ein deutscher Astrophysiker, Naturphilosoph und Fernsehmoderator. Er studierte Physik und Philosophie in Gießen und Bonn und war später am Max-Planck-Institut für Radioastronomie (MPIfR) tätig, 1992 wirkte er als Gastprofessor an der University of Toronto, 1994 erfolgte seine Habilitation. Lesch ist als Fernsehmoderator und Autor bekannt, seine letzten Bücher waren allesamt Bestseller.Harald Zaun, Dr. phil., geb. 1962, arbeitet seit vielen Jahren als erfolgreicher Wissenschaftsautor und Wissenschaftshistoriker vor allem an der Verbreitung (natur-)wissenschaftlicher Erkenntnisse für ein breites Publikum; Verfasser zahlreicher Artikel und Bücher, u.a. eine "kürzeste Geschichte allen Lebens" (mit Harald Lesch) und eine Geschichte des Urknalls (zusammen mit Hans-Joachim Blome).

"There are two kinds of clocks. There is the clock that is always wrong, and that knows it is wrong, and glories in it; and there is the clock that is always right—except when you rely upon it, and then it is more wrong than you would think a clock could be in a civilized country." – Jerome K. Jerome, ‘Clocks’.In Jerome K. Jerome’s short, humorous essay, ‘Clocks’, the writer uses observational comedy – that will be enjoyed by fans of stand-up comedians or shows like ‘Friday Night Dinner’ – to explore the role of clocks in his life as a writer.The essay ‘Clocks’ will delight anyone looking for a short, fun, and thought-provoking read.Jerome K. Jerome (1859 –1927) was an English novelist, humourist, and playwright, best known for his hugely successful comic masterpiece ‘Three Men in a Boat’ (1889), which was inspired by his honeymoon on the river Thames.It has since been adapted on numerous occasions, including the BBC TV series starring Tim Curry and Michael Palin.His works include the essay collections ‘Idle Thoughts of an Idle Fellow’ (1886) and ‘Second Thoughts of an Idle Fellow’. The novel ‘Three Men on the Bummel’, a sequel to ´Three Men in a Boat´, and the play ‘The Passing of the Third Floor Back’ (1908).

Roald Dahl's 'BFG' caught dreams with a net and trapped them in bottles.Lucky him: the rest of us make do with remembering snippets and trying to make sense of them.J. W. Dunne tried to close the gap in our understanding with the groundbreaking 'An Experiment with Time'.First, he described his own precognitive dreams and concluded that they foresaw our individual experiences to come.Then he puts together an extraordinary theory about how we are all able to see into the future.Throw in deja vu and life after death and you have a real headspin of a book that is perfect for fans of Stephen Hawking's 'A Brief History of Time'.John William Dunne (1875-1949) was a British philosopher, author, aeronautical engineer and soldier.After fighting in the Boer War, he became an aircraft designer, pioneering the first certified stable plane.He also invented a new way to practise dry fly fishing before developing an interest in speculative philosophy.He came up with the theory of Serialism, which he expounded in a series of five books, beginning with 'An Experiment with Time'.

Universum är en spännande plats!Lyssna och lär om några av de mest extrema fenomen som vi känner till, och få kunskap om universums långa historia. Visste du till exempel att det finns en stjärna som är fem miljarder gånger större än solen, att Voyager 1 har en guldplatta med ljud från jorden ombord och att ingen någonsin har sett ett svart hål? Allt detta och mycket mer kan du höra om i "Universum".Line Friis Frederiksen är utbildad biolog och har medverkat i flera program på DR, TV2 och Discovery Channel – bland annat "Fra Kyst til Kyst" på DR1. Line Friis Frederiksen är dessutom bergsbestigare, dykare och isklättrare och medlem i Kvindelige Eventyreres Klub.

Was sagen einem Astrophysiker die Sterne über die Welt und das Leben? Kann ein Wirtschaftsprofessor die Entwicklung der Finanzwelt vorhersagen und was bedeutet das für unseren Alltag? Und überhaupt: Gibt es sie, die Formel für die Zukunft? Antworten auf solche Fragen geben Harald Lesch und Thomas Schwartz in ihrem neuen Buch. Sie verbinden Mathematik, Ökologie und vor allem viel Alltagsklugheit zu einem brillanten Blick in das Hier, Jetzt und Morgen. Sie erklären das wichtigste Prinzip der Natur, die Wiederholung, und weshalb nur sie echten Fortschritt garantiert. Fortschritt, der nachhaltig ist und kollektiv nützt. Die beiden Bestsellerautoren verknüpfen scheinbar banale Details mit den großen Zusammenhängen von Natur und Gesellschaft und tauchen so ein in die Grundprinzipien unseres Lebens. Ein Buch, das uns überraschende Fakten und Erklärungen liefert und Vertrauen, das nichts so bleiben muss, wie es ist – und manches so bleiben darf, wie es ist. Unterhaltsam, klug und überaus originell.

En este libro, Luis Ruiz de Gopegui nos ofrece una gran variedad de contenidos sobre asuntos científicos generales y de actualidad, como por ejemplo la explicación del funcionamiento del bosón de Higgs, del segundo principio de la termodinámica o la teoría de la relatividad de Einstein, todo de un modo cercano y amable para el disfrute del lector que tenga curiosidad e interés por ampliar sus conocimientos científicos.Este audiolibro está narrado en castellano.

Mennesket har altid været optaget af Mars. Planeten kan som én af de eneste ses med det blotte øje fra Jorden, og helt fra Galileis opfindelse af teleskopet i 1600-tallet og frem til nu er det blevet debatteret, om der er eller har været liv på Mars.Mars er afbildet på 70.000 år gamle hulemalerier i Botswana og fascinerer stadig den dag i dag, hvor 600.000 danskere i 2021 fulgte med i live-sendingen af roveren Perseverances landing på Mars.I den rigt illustrerede bog gennemgår Tina Ibsen myterne om den røde planet, Mars-forskningens historie, de unikke geologiske og atmosfæriske forhold på planeten, vores missioner til Mars og den imponerende teknologi, der ligger bag opsendelserne af rumsonder og rovere - og ikke mindst det store spørgsmål: Er der liv på Mars - og kan mennesket bo der engang i fremtiden?I bogen er der interview med tre danske forskere:Morten Bo Madsen, der er lektor på Niels Bohr Instituttet og har deltaget i seks af NASAs Mars-missioner.Jens Frydenvang, der er adjunkt ved Globe Institute på Københavns Universitet og deltager i både Perseverance- og Curiosity-missionerne.Line Drube, der er ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet og har deltaget i Phoenix-Marsmissionen, hvor hun styrede landerens robot-arms kamera fra NASAs kontrolcenter i Tucson."Mars - myter, magi og missioner" er skrevet af astrofysiker Tina Ibsen, kendt fra den populære podcast Rumsnak.

Astrofysiker Tina Ibsen fortæller underholdende om vores naboplanet, som gennem mange tusind år har spillet en vigtig rolle i menneskets myter og fortællinger. Der er gennemført en lang række Marsmissioner, og der er planlagt missioner mange år frem. Mars er den planet, vi har udforsket mest – bortset fra Jorden – og danske videnskabsfolk har leveret vigtige bidrag til forskningen.Tina Ibsen interviewer Jens Frydenvang, der har deltaget i styringen af Marsrobotterne, Morten Bo Madsen, der har udviklet eksperimenter til undersøgelse af Marsstøvets sammensætning, og Line Drube, der har deltaget i projektet Mars Desert Research Station i Utah, hvor man undersøger, hvordan man kan bo og arbejde sammen under fremtidens Marsmissioner.Tina Ibsen er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun har gennem det seneste årti formidlet sin viden til offentligheden og er kendt fra både radio, tv, podcasts og foredrag. Hun har gennem årene modtaget priser for sine formidlingsprojekter og har udgivet flere populærvidenskabelige bøger om universet.

Enrique Joven, astrofísico, tras la experiencia que da el observar durante muchos años las estrellas, ha escrito una historia de los astrónomos. En el contexto en el que vivieron y observaron el cielo con pasión para intentar comprenderlo, rescatando sus increíbles hallazgos y sorprendentes vicisitudes.Desde la primera astrónoma sumeria, la sacerdotisa Enheduanna, que hace 4300 años apuntó en sus tablillas de arcilla las primeras observaciones, hasta nuestros días. Desde la mitología y la astrología hasta las ondas gravitatorias y los más modernos telescopios.Hay muchos libros de astronomía, pero tal vez nunca se había contado su historia como se cuenta aquí, de forma didáctica, amena, irónica y entretenida. De principio a fin se plantean las principales cuestiones que han intrigado al género humano desde siempre. Y muchas preguntas todavía no tienen respuestas.Enrique Joven es doctor en Ciencias Físicas. En 2002 publicó su primera novela, El libro horrible. Es autor y guionista de la serie de divlgación científica "Un Programa Estelar". Desde 1991 reside en Tenerife, donde trabaja como ingeniero senior del Instituto de Astrofísica de Canarias y colabora en prensa local.Estrellas por un tubo es la tercera obra que publica en Roca Editorial tras El castillo de las estrellas y El templo del cielo.

Hvad er mørke for en størrelse? Det undersøger vi i denne udsendelse. For det første er mørket en forudsætning for at have et observatorium, der kan undersøge stjernehimlen. Men det bliver også et vilkår for det levede liv for dem, der bor på Observatoriet.Hør om barndommen på den mørke bakke. Om hvordan vi ser mørket. Og hvad der kan komme ud af et langt liv med forskning i mørket.Medvirkende:Naturvejleder Thomas J. J. JohansenLektor emerita i astrofysik Birgitta NordströmEntreprenør Thomas GyldenkerneSigne TrojaborgKamille Nielsen, Gro Nielsen, Bjørn Nielsen, Ditte Nielsen og Rune NielsenVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

At stå ved en strand eller ved en åben mark en aften i september, mens solen går ned, og fuglene langsomt går til ro, er et magisk øjeblik. Vinden lægger sig, himlen får først et orange og senere et rødt skær, skygger og konturer udviskes. Og efterhånden toner de første, klare stjerner op på himlen. Langsomt dukker de op - en efter en - og pludselig myldrer det frem med stjerner.En observationsaften kan begynde - med genbesøg hos gamle himmelske bekendtskaber og måske nogle nye, som man ikke har hilst på før.Bogen giver praktiske råd til, hvordan man bedst studerer stjernehimlen, hvor de bedste dark sky-områder er, og om hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.Hovedafsnittet er inddelt i årstider: sommer, efterår, vinter, sommer, og det beskrives grundigt, hvordan man bedst pejler sig frem til de enkelte stjernebilleder og galakser.

I 1970 oplevede en politibetjent noget mystisk på en landevej nord for Haderslev. Bilens motor gik i stå, og en stærkt lysende tingest viste sig på himlen. Evald Maarups observation var blot en af rigtig mange på samme tid. Flyvende tallerkener slog i årtierne efter 2. verdenskrig massivt igennem som kulturelt fænomen. Var der nogen, der besøgte os? Eller var historierne drevet af frygten for den kolde krig? Vi leder efter svaret sammen med Frederik Dirks Gottlieb, som er vært på podcasten Flyvende Tallerken.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Una col·lecció de relats, publicada de forma pòstuma, que mostra l'admiració del poeta cap al cel estrellat. Està compost per 35 peces que parlen de la ciència astrològica de l'època a partir del folklore, el catolicisme o l'observació estel·lar. Un conjunt poètic i místic que s'eleva sobre les penúries i alegries de la condició humana cap a una visió més propera a Déu. Amb un ús elevat de la simbologia, Al cel conté alguns dels poemes més coneguts de l'autor, com Ales, una de les darreres peces de la col·lecció.Jacint Verdaguer (1845-1902) era un capellà i va ser un dels principals impulsors de la poesia catalana del segle XIX. Amb deu anys va ingressar en un seminari, on va cursar els seus estudis eclesiàstics. L'any 1965 va participar en els seus primers Jocs Florals i va guanyar dos premis. Verdaguer és un dels màxims exponents de la Renaixença catalana i del romanticisme que dominava l'època. Igual que autors contemporanis, Verdaguer va perseguir la modernització i recuperació de la llengua catalana. Va morir l'any 1902 malalt de tuberculosis.

Pourquoi la vie serait-elle limitee a notre seule terre ? Et si l'univers tel que nous le connaissons pouvait etre habite par d'autres formes de vie, des plantes, des insectes, des animaux, ou meme des hommes ? Feru d'astronomie, scientifique invetere, Camille Flammarion cherche a demontrer que les galaxies regorgent de planetes ou la vie est possible. Ainsi, il devient le precurseur d'une nouvelle facon de voir la science : l'astronomie ne doit pas s'arreter a la mesure des positions des astres : elle doit s'elever jusqu'a l'etude de leur nature .Si a sa sortie, l'ouvrage fait scandale car il envisage un monde extraterrestre, il est aujourd'hui passe a la posterite pour avoir pu, par l'astronomie, la physiologie, et la philosophie naturelle, expose les conditions d'habitabilite des planetes qui nous entourent.-

En la línea de obras como El Marciano o 2001: Una odisea en el espacio, esta sobresaliente novela de ciencia ficción nos lleva al proceso de terraformación de Marte. Usha Leber es la primera colona del Planeta Rojo, pero lo tiene todo en su contra: soledad, aislamiento y unas condiciones hostiles para la supervivencia. En sus manos descansa la posibilidad de conseguir que la humanidad vuelva a dar un paso enorme en su camino a las estrellas. ¿Lo conseguirá? ¿Dará comienzo con ella la era de Marte? La respuesta está al final de esta historia.Este audiolibro está narrado en castellano.Lluis Salart es un autor español residente en Barcelona. Admirador ferviente de autores como Asimov, Herbert o Sánchez Piñol, compagina su labor como publicista con su pasión por la literatura de ciencia ficción, con una carrera que aúna numerosos relatos aparecidos en antologías y revistas, así como una primera novela.

Este libro analiza las probabilidades existentes de vida sin consciencia alguna y el desarrollo de civilizaciones a partir de seres racionales. Para que existan vidas similares a la humana más allá de la Tierra es necesario que estos dos saltos cualitativos que se produjeron en la Tierra tengan lugar también en otro lugar del Universo. Según los conocimientos científicos actuales, lo primero es relativamente probable, no así lo segundo, lo cual no significa que sea imposible.Este audiolibro está narrado en castellano.Luis Ruiz de Gopegui fue un escritor y físico español, responsable de las actividades de la NASA en España. Se licenció en Ciencias Físicas por la Universidad Autónoma de Madrid y realizó sus estudios de doctorado en la Universidad de Barcelona. Posteriormente realizó un máster en Ingeniería Electrónica en la Universidad de Stanford. Además de ser célebre por su trabajo con la NASA, también formó parte del Consejo Superior de Investigaciones Científicas y del Instituto Nacional de Técnica Aeroespacial. A lo largo de su vida publicó más de medio centenar de trabajos de divulgación científica así como de comunicaciones y electrónica.

Når man til hverdag forholder sig til tiden, sker det som regel uden de store problemer. At kaste et blik på sit ur for at sikre sig, at man kommer i rette tid til et møde eller en anden aftale er noget, vi finder helt naturligt. Men vores tidsopfattelse og måden, vi måler tiden på, rejser også nogle store og interessante filosofiske spørgsmål. I denne populærvidenskabelige afhandling dykker den danske filosof Kristian Kroman ned i spørgsmålet om tidens udmåling og inddeling.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket "Vor naturerkendelse", hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

«El tamaño del espacio», subtitulado «Ensayo de psicología matemática», es un ensayo de Leopoldo Lugones sobre el origen de los conceptos matemáticos que escribió en 1920 como conferencia para el Centro de Estudiantes de Ingeniería de la Universidad de Buenos Aires.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

"Tycho Brahes fortjenester af astronomien" er en artikel af den dansk-irske astronom John Louis Emil Dreyer om den danske videnskabsmand Tycho Brahe (1546-1601). Som astronom foretog Brahe de mest nøjagtige målinger af himmellegemet med det blotte øje i sin tid og hans observationer over stjerner og planeter blev grundstenen for den tidlige moderne astronomi. I denne artikel belyser Dreyer ikke blot Brahes liv som videnskabsmand og grundlægger af astronomien som vi kender den i dag, men beskriver også hans samtid og videnskabens fremskridt i det 16. århundrede.John Louis Emil Dreyer (1852-1926) var en dansk-irsk astronom og forfatter. Dreyer blev født i København, men drog tidligt i sit liv til Irland for at arbejde med og studere teleskoper og astronomi. Som forfatter udgav han det ambitiøse opslagsværk "Nyt generelt katalog over stjernetåger og stjernehobe", som stadig anvendes den dag i dag. I 1916 vandt han hædersprisen Gold Medal of the Royal Astronomical Society for sit bidrag til videnskaben. Dreyer har desuden fået opkaldt et krater på månen efter sig.

"Few persons except astronomers fully realise that of all the planets of the Solar system the only one whose solid surface has been seen with certainty is Mars."In 1907, Alfred Russel Wallace wrote the short book "Is Mars Habitable?" in response to Professor Percival Lowell's book "Mars and its Canals." The latter seemed to invalidated the claims Wallace made in his 1902 book "Man's Place in the Universe," in which he came to the conclusion that Mars was not habitable.In order to write this new volume, he embarked on months of research, interviewed experts, and scrupulously studied the martian climate and atmospheric conditions. Wallace points out that there are no signs of water vapour in Mars’ atmosphere, and that Lowell’s analysis of its climate was seriously flawed in several other aspects, which he discusses in detail here. Alfred Russel Wallace (1823-1913) was British naturalist, biologist, anthropologist, geographer and explorer. He was the first researcher to seriously try to gauge the likelihood of life on other planets, which he discussed in his 1902 "Man's Place in the Universe."

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

Den 20. juli 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen. I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta. Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere 5 bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger - senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?

Mars lokker, pirrer og driller. Over 5000 års himmelstudier skulle der til, før mennesket nu er på nippet til at fravriste Den Røde Planet svaret på en af Solsystemets største gåder: Er der – eller har der været – liv på Mars? Når planetprofessor Jens Martin Knudsen tager os med på en medrivende rejse til vor naboklode, er han på hjemmebane. Hver en sten bliver vendt om vor viden, forskning og fantasier om Mars før og nu. Detaljeret, levende og fængende fører Jens Martin Knudsen og forfatteren Jens Kerte læseren à jour om det internationale boom i ubemandede missioner til vor naboklode i begyndelsen af det 21. århundrede. Nedtællingen til menneskets første skridt på Mars er begyndt.Jens Kerte er forfatter og kulturjournalist. Han har skrevet flere interviewbøger, blandt andet om astrofysik og andre videnskabelige emner, og har gennem en årrække arbejdet for Politiken."På grund af interviewformen får læseren glæde af rumforskerens formidlingstalent, og bogen er da også meget let at læse og forstå … Til allersidst er der en ordliste med forklaringer på alt fra ’asteroide’ til ’universet’. Hvis man slår op under ’Mars’, står der bare: "Læs denne bog" – og det er hermed en opfordring." – Sidsel Larsen, Politiken

Teorien om Big Bang er den bedste model, vi i øjeblikket har om universets skabelse; men det betyder ikke, at det er den endelige sandhed. Men hvorfor er der stort set enighed om, at universet for 13,7 milliarder år siden blev skabt af en tætpakket klump, der rummede al energi og alt stof? Og eksisterede der noget inden Big Bang? Astrofysikeren Anja C. Andersen formidler teorier og forskningsresultater udogmatisk og letforståeligt.