Biology, life sciences

"Færøerne hører til de sidste rester af et fortidsland, hvis udstrækning vi naturligvis ikke nøjagtig kender, men om hvilket vi dog antager, at det har nået fra Skotland i sydøst over Island til Grønland i nordvest; der strækker sig nemlig mellem disse lande en undersøisk højderyg, hvis overflade ligger omtrentlig 300 meter under havets overflade."Færøernes natur er på mange måder helt anderledes end resten af Danmarks, og den har i århundreder interesseret naturforskere og fascineret alle, der kom til de vindblæste øer. C.H. Ostenfelds bog fra 1905 beskriver de geologiske aspekter af Færøerne i forhold til de lande, øerne er forbundet med under havet, samt øernes plante- og dyreliv både på landjorden og i det frådende hav omkring de majestætiske øer.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Kiehtova sukellus ihmisyyteen ja ihmislajiin.Miksi ihmiset käyvät sotia, vaikka niillä ei saada mitään hyvää aikaan? Miksi luonnonvaroja tuhlataan niiden rajallisuudesta huolimatta? Miksi ympäristöä saastutetaan? Puusta pudonnut: Havaintoja eläimistä ja ihmisistä on Sesse ja Ilkka Koiviston kiinnostava tietokirja ihmislajista. Se pyrkii etsimään syitä ihmisen joskus järjettömälle käytökselle ja tutkii ihmisen kehityskaarta ja suhdetta eläimiin. Samalla kirja argumentoi – jo 1970-luvulla, paljon ennen Yuval Noah Hararin Sapiensia – että ihminen pitäisi nähdä yhtenä eläinlajina toisten joukossa.Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän oli koulutukseltaan biologi. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Fysiolog August Krogh gennemgår menneskets fysiologi lige fra celler og væv til stofskifte, nerver, muskler og sanser. "Kortfattet lærebog i menneskets fysiologi" udkom første gang i 1908.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Fysiolog August Krogh gennemgår i denne lille bog den menneskelige forplantning – de kvindelige og de mandlige kønsorganer samt æggets befrugtning og udvikling. "Forplantningen", der udkom første gang i 1931, blev oprindeligt udgivet til brug i undervisningen i fysiologi i gymnasiet.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Cosa può insegnarci il migliore amico dell’uomo? La ricercatrice Elli H. Redinger, dopo una vita passata a osservare il comportamento di lupi e cani, condivide tutti gli anni di studio in questo libro guida. Aneddoti simpatici, dati scientifici e curiosità meno conosciute; questo libro si propone come una raccolta imperdibile in grado di offrire prospettive nuove sugli animali domestici più amati e coccolati.Elli H. Radinger (1951) è una scrittrice e ricercatrice tedesca. A metà anni novanta lascia la professione di avvocato per dedicarsi allo studio dei lupi, che seguirà a stretto contatto, e per diversi mesi di seguito, nelle riserve naturali del Nord America. Dopo il successo de "La saggezza dei lupi", uscito nel 2017, nel 2018 pubblica "La saggezza dei cani".

Vincens Strøms klassiske opslagsværk med beskrivelser af de danske sommerfugle fra 1891.Formålet med bogen var at samle og indeksere al samtidens viden om de større arter af danske sommerfugle i et bind. Beskrivelserne af sommerfuglene er for de allerflestes vedkommende skrevet med originaleksemplarer for øje, og de er både detaljerede og tilgængelige.Vincens Strøm (1818-1899) var en dansk naturhistoriker, hvis væsentligste udgivelser var en lærebog om botanik og det store opslagsværk om større danske sommerfugle, "Danmarks større Sommerfugle (Macrolepidoptera). Systematisk beskrevne". Ud over sit virke som naturhistorisk forfatter arbejdede han som lærer ved Odense Katedralskole.

Du kender dig selv, ikke? Selv om du ændrer holdninger i livet, føler du, at det hænger sammen. For det er jo dig! Men i løbet af et liv udskiftes mange dele af din krop. Nogle celler fornyer sig og nogle ganske få forbliver de samme. Men du er ikke bare kroppen, der skifter ham, personligheden skifter så markant, at man kunne sige at, du var et andet menneske en gang. Så hvem er du egentlig? Og har du overhovedet en fri vilje?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Tungen lige i munden! Vi har alle milliarder af mikroorganismer, der ikke bare snylter på os, men hjælper os – og måske styrer os. Der er bakterierne i tarmen og på huden, og en særlig beboer i vores ansigt, som kan afsløre, hvor vi kommer fra. Nogle gange bliver vi invaderet af virus, som måske påvirker vores handlinger. Du er et menageri, et loppecirkus af en art, og der er intet at stille op. Du må bare leve med det.Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Kan det virkelig passe, at vi er lavet af stjernestøv? Og at nogle af de atomer, vi har i kroppen, engang har været i en dinosaur? Ja, faktisk. I denne episode sætter biolog Johan Olsen og journalist Nanna Winther os ind i den helt store sammenhæng. Det handler om menneskets opståen, hvad vi kommer fra, og hvad vi er i stand til. Og det er ikke så lidt.Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forsker Redaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAntallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige. I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?Medvirkende: Nanna Winther og Johan Olsen, biolog og forskerRedaktør: Mette Hovmand-StillingFoto: Klaus RudbækCover: Alek ModinMusik: Anna Svensmark MøllerProduceret af Talk Town, Story House EgmontJohan Olsen er en dansk musiker, biolog, børnebogsforfatter, foredragsholder og forsker ved Københavns Universitet.Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Menneskesjælen er immateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme.I filosofibogen "Sjælens biologi", der udkom første gang i 1999, forsøger John-Erik Stig Hansen at indkredse det stof, mennesket består af.Mennesket er en biologisk og fysisk tilstedeværelse i verden, og som sådan kan vi mennesker beskrives med udgangspunkt i naturvidenskaben. Men der er også aspekter ved det at være menneske, som ikke uden videre kan indfanges på denne måde, såsom den menneskelige sjæl. Således tager forfatteren fat på den gode gamle diskussion om den metafysiske opfattelse af tilværelsen contra den naturvidenskabelige, men trods det komplicerede emne er bogen letlæst og kan læses bredt.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

Hvorfor tramper mågen i det lave vand? Hvorfor bader nogle fugle i myrer? Hvorfor gylper uglen? Kan svalerne spå om vejret? Hvorfor spiser mange fugle sten og grus? Hvorfor slider småfuglene for den store grådige gøgeunge? Hvad laver alliken på ryggen af kronhjorten?Disse og mange andre spørgsmål besvarer Poul Thomsen i sin interessante bog om Danmarks fugle. Bogen er skrevet til de 10-14-årige, men kan læses af alle, der interesserer sig for fugle og natur.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

Prydplanter, krydderurter, frugttræer, lægeplanter, brændselsplanter, vedbend, græsarter, ja, planteverdenen forekommer nærmest uendeligt mangeartet. Med denne bog har forfatterne frembragt en udførlig guide til plantelivet i både Norden og fremmede egne. Udover et udførligt navneregister, rummer bogen fem kapitler, der beskriver forholdene omkring næringsplanter, læge- og giftplanter, nydelsesplanter, tekniske planter og prydplanter. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1906.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Jännittävää tietoa niin susiperheen elämästä kuin myös tiikerien lisääntymisestä.Kun simpanssilaumaan syntyy uusi poikanen, tapahtuu jotain ihmiselämästä tuttua: koko lauma saapuu ihmettelemään uutta tulokasta. Emon ja poikasen välille muodostuu vahva side. Suhde ei katkea edes uuden poikasen myötä – jopa murrosikäiset kahdeksan- tai yhdeksänvuotiaat simpanssit hakevat usein emonsa luota lohtua. Mitä muuta simpanssiemon ja sen poikasen suhteeseen mahtaakaan kuulua?Eläinmaailman emoja ja poikasia on ihastuttava tietokirja eläinäideistä ja niiden poikasista. Kirja kertoo esimerkiksi gorillan, leijonan ja karhun kiehtovista perhesuhteista.Sesse Koivisto (1932–2021) oli kirjailija ja biologi. Monet Koiviston kirjat käsittelevät eläimiä ja ihmisten suhdetta niihin.Biologi Ilkka Koivisto (1932–2012) oli pitkäaikainen Korkeasaaren eläintarhan johtaja. Hän oli koulutukseltaan biologi. Hän on julkaissut useita eläimiin liittyviä kirjoja – sekä tietokirjoja että fiktiota.

Den mest brutale sygdom, vi har hørt om, og en af dem, der har krævet flest liv, er pesten. Den legendariske "sorte død", der hærgede Europa op gennem historien, slog mange flere ihjel, end vi hidtil har troet. Og den er meget ældre. De opdagelser, man har gjort om pesten, er ikke bare spændende for vores opfattelse af oldtiden og overgangen mellem stenalder og bronzealder, de har også potentiale til at danne grundlaget for vigtig medicinsk forskning.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Eske Willerslev har som DNA-forsker gjort nogle store opdagelser, men det har ikke altid været gnidningsfrit at nå dertil. De oprindelige folk i Australien har dårlige erfaringer med europæiske videnskabsfolk. Deres villighed til at lade sig DNA-teste for at bidrage til endnu en europæisk videnskabsmands vilde drøm, ligger på et meget lille sted, da Eske første gang forsøger at overtale dem. Det er bl.a. hans fortid som pelsjæger i den sibiriske vildmark, der ender med at give ham en god forbindelse med aboriginerne. Da resultatet endelig kommer, overrasker det hele den videnskabelige verden.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Alle mennesker i hele verden stammer fra Afrika. Vi nedstammer egentlig ikke fra aberne, som mange måske tror, men vi deler et fælles ophav, som er forgrenet for 6-8 millioner år siden. Og hvad ved vi så egentligt om tiden derefter? Om vores tidlige "prototyper" og udviklingen til det pragteksemplar som er Homo Sapiens?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen har altid været genstand for forskning, tolkning og vilde teorier. Det var et område, som Eske ikke kunne holde sig fra, trods modstand fra danske arkæologer. Så han endte med at tage til Sydsverige for at opdage, at en del af springet fra jæger-samler til landbrug primært var som følge af indvandring.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Første gang Nanna mødes med den verdensberømte danske biolog og DNA-forsker, Eske Willerslev, har hun taget en dna-test med fra et af de firmaer, hvor man kan få at vide, hvilke etniciteter man stammer fra. Hun har fået et for Eske overraskende resultat. Men hvad kan de egentligt, de tests? Og er der nogle problemer knyttet til de meget simple svar, man får?DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Mange af Eske Willerslevs forskningsresultater har vendt op og ned på andre forskeres resultater. Især den klassiske arkæologi er blevet udfordret af DNA-forskningen. Materielle fund er igennem århundreder blevet undersøgt og kategoriseret for at kunne afdække mysterier fra vores oldtid, men nogle af de tolkninger er blevet skudt brutalt ned af de svar, vi nu kan få fra DNA.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Det var ikke kun Homo Sapiens, der udvandrede fra Afrika. Der var nogle forskellige varianter over temaet "mennesker", der rendte rundt i Mellemøsten, Asien og Europa og blandede sig lidt med os. Der var dog ingen andre end os, der overlevede i sidste ende. Et af Eskes studier viser, at vi, Homo Sapiens, havde udviklet strategier for at undgå indavl, hvilket var en kæmpe styrke.DNA kan løfte sløret for alt fra etnisk ophav til alvorlige, arvelige sygdomme. I denne podcast dykker professor Eske Willerslev og BA. i arkæologi Nanna Winther ned forskningen for at gøre os klogere på det største mysterium af dem alle: hvem er vi mennesker egentlig, og hvor stammer vi fra?Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og Nanna Winther, BA. i arkæologiMix og lyddesign: Ida SkovsgaardFoto: Klaus RudbækRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontEske Willerslev (f. 1971) er DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og Cambridge University. Han har høstet et hav af udmærkelser for sin forskning og formidling, han er medlem af Eventyrernes Klub, og i 2022 udgav han bogen ’Det er et fucking eventyr!’Nanna Winther er BA. i arkæologi. Hun er radio- og podcastvært, og har blandt andet været vært på Radio24syv, samt programmer som 'Styr på historien' og 'Tilbage til fremtiden' og ’Apokalypsens Piger’.

Den danske fysiolog August Krogh afsluttede sin forskeruddannelse på Medicinsk fysiologisk institut ved Københavns Universitet med doktordisputatsen "Frøernes hud- og lungerespiration", hvori han påviser at ilt udveksles ved diffusion gennem frøhuden. Bogen udkom første gang i 1903.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Du paléolithique à nos jours, Sapiens s'est trouvé confronté à des événements naturels souvent rapides, brutaux et de grande ampleur. Pour le pire et pour le meilleur. Car si notre espèce a failli en perdre la vie, si des civilisations se sont effondrées, si récemment encore se sont ensuivies famines, guerres et épidémies, nous avons fait preuve en ces occasions d'une belle faculté de résilience.Les Lumières et la révolution industrielle sont nées de la crise climatique du XVIIe siècle. La crise du XXIe n'est pas moins prometteuse. Longtemps récusée par les historiens, l'idée que les caprices du climat jouent parfois un rôle moteur dans l'Histoire est explorée par un nombre croissant de spécialistes.Les travaux les plus récents, dans la littérature scientifique américaine notamment, offrent la possibilité de revisiter l'aventure humaine au regard des changements climatiques. Ainsi apprend-on, par exemple, que Sapiens affronta les premières méga-sécheresses de l'histoire de l'humanité, que la civilisation romaine fut emportée par un changement climatique majeur, et que les Vikings s'installèrent, à la faveur d'un optimum médiéval pendant quelques centaines d'années, au Groenland – qui fut un jour « vert » ...Pour les fans de Yuval Noah Harari et Rebecca Wragg SykesOlivier Postel-Vinay a été longtemps rédacteur en chef du magazine scientifique La Recherche ; il est le fondateur et directeur du magazine Books, et par ailleurs membre du comité scientifique du magazine L'Histoire. Il a déjà publié La Comédie du climat - comment se fâcher en famille sur le réchauffement climatique (JC Lattès, 2015). Un livre extrêmement argumenté qui permet de prendre du recul face à l'affrontement qui oppose les climatozélotes aux climatosceptiques.

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

Unsere globalisierte und digitalisierte Welt mit ihren trüben Zukunftsaussichten verunsichert viele. Entsprechend übermächtig ist das Bedürfnis nach wegweisenden Informationen. Doch das Informationszeitalter für alle hat sich in ein Zeitalter der allgemeinen Verwirrung verwandelt. Der Wettbewerb der Ideen, den alle freiheitlichen Demokratien für ihre Weiterentwicklung brauchen, ist zum Marktplatz für die Verbreiter von Angst, Wut und Empörung geworden. Unsere Gehirne sind mit einer konstruktiven Verarbeitung der täglichen Flut von Botschaften völlig überfordert. Wir haben die Orientierung verloren.Der Hirnforscher Gerald Hüther und der Publizist Robert Burdy beschreiben die konkreten Erscheinungsformen, Ursachen und Auswirkungen dieser Überflutung. Sie belegen, wie wir durch emotional aufgeladene Botschaften manipuliert werden und welche Gefahren daraus für uns und unser Zusammenleben erwachsen. Ihr radikaler Lösungsvorschlag lautet: konsequente Rückbesinnung auf das, was wir für ein friedvolles und glückliches Leben brauchen und wie wir unser künftiges Zusammenleben gemeinsam gestalten wollen. Wer diesem inneren Kompass folgt, kann sich im Dschungel der ständig hereinprasselnden Informationen nicht mehr verirren.Gerald Hüther, Dr. rer. nat., Dr. med. habil., ist Neurobiologe und Verfasser zahlreicher Bücher. Wissenschaftlich beschäftigt er sich seit vielen Jahren mit dem Einfluss früher Erfahrungen auf die Hirnentwicklung, mit den Auswirkungen von Angst und Stress sowie der Bedeutung emotionaler Reaktionen. Er ist Gründer der »Akademie für Potentialentfaltung« und lebt in der Nähe von Göttingen.Robert Burdy ist Journalist. Als ARD-Korrespondent berichtete er in Tagesschau, Tagesthemen, Weltspiegel aus Afghanistan, Pakistan, Indien. Seit 2001 moderiert er die Nachrichtensendung mdr AKTUELL. Er ist als Executive Coach, Rhetorik- und Medientrainer tätig.

I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Este precioso cuento narra la aventura de Jadav Payeng, el hombre que plantó todo un bosque junto al río Brahmaputra, en la India. Vinayak Varma es el autor del texto y las imágenes que acercan esta historia real a los más pequeños. Fue publicada originalmente por StoryWeaver y pertenece a la serie «Leer juntos». Relatos que exploran temas científicos y medioambientales para aprender la mejor manera de cuidarnos unos a otros y a nuestro planeta.Jadav «Molai» Payeng es un activista medioambiental y trabaja como guarda forestal. Es mundialmente conocido por haber plantado árboles durante décadas en un terreno baldío al lado del río Brahmaputra, actualmente, una reserva forestal de más de quinientas hectáreas. Ha recibido la Padma Shri, una de las más altas distinciones del Gobierno indio.

Parfym skildrar leden från blomman till parfymflaskan – från den bakomliggande tekniska processen och parfymens historia, till dess funktion och effekt. Harriet Hjorth beskriver på ett personligt och intresseväckande vis det invecklade skeendet då människan tar en levande blomma från naturen och sedan nyttjar denna som ingrediens i en parfym. Det skildras åtskilliga vällukter innehållande exempelvis jasmin, pärlmusslor, champagne, läder och likörer. Hjorth berättar fascinerande detaljer om dofterna i sig, men även om det sensuella samt psykologiska samspelet mellan parfymen och individen.Harriet Hjorth föddes 1908 i Stockholm och avled 1977 i Sigtuna. Hon var en svensk författare och syster till skådespelaren Karin Albihn. Hon debuterade 1938 med Blommande ljung och kom därefter att ge ut ett trettiotal böcker.

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

Eline Begtrups bog "Dyresjælen" fra 1916 er en af de første danske naturvidenskabelige bøger, der beskæftiger sig med dyrenes psykologi. Forfatteren spillede en stor rolle i oplysning af danskerne om darwinisme og evolutionslæren, og "Dyresjælen" er et spændende bud på en populærvidenskabelig fremstilling af et vigtigt aspekt af datidens store naturvidenskabelige strømninger.Siden "Dyresjælen" udkom i 1916, har naturvidenskaben rykket sig på en række områder. Bogen skal læses som et historisk dokument over datidens syn på naturvidenskabelige emner, da en del af dens påstande kan være blevet modbevist sidenhen.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.