Marine biology

I somrene 1895 og 1896 sejler det danske skib Ingolf ud på en omfattende og banebrydende ekspedition mod nord. Skibet skal lodde havets dybder omkring Vestgrønland, Island og Færøerne, hvilket aldrig før er forsøgt på denne skala.Ekspeditionen adskiller sig fra tidligere ekspeditioner ved sine utrolige fund af liv på havbunden, hvoraf nogle prøver kommer fra hele 3.500 meters dybde. Ekspeditionen anvender nye metoder til at opsamle biologisk materiale og kommer hjem med en overflod af spændende forskningsmateriale, som Ingvald Lieberkind udgiver i en forkortet udgave, som også er tilgængelig for lægmand. Bogen udkom første gang i 1902.Ingvald Lieberkind (1897-1972), dansk forfatter og zoolog. Kendt for sin lidenskab for dyrenes verden, og han indledte zoologstudiet straks efter studentereksamen. Det førte til adskillige års studier og samtidig en række bogudgivelser med netop dyrenes verden i fokus. Lieberkinds udgivelser spændte bredt, og bestod af alt lige fra børnebogen ”Torsken og andre fortællinger” (1937) til det store populærvidenskabelige værk ”Dyrenes verden 1-12” (1937-1939).

Helt fra de iskolde poler til de hedeste ørkner og dybt nede på havets bund har klodens dyr formået at tilpasse sig selv de barskeste vilkår.J.O. Bøving Petersen og Waldemar Dreyers trebindsværk om vor klodes dyr fortæller om livets forunderlige tilpasningsevne og mangfoldighed. Værket er skrevet i starten af det tyvende århundrede og tegner et spændende billede af naturvidenskaben i Danmark omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller om dyrene, der lever i Sydamerika og Nordamerika. Bogen beskriver pattedyr, fugle og insekter, samt fisk og andre dyr, der lever i de store søer og floder på de to kontinenter. Bogen indeholder endvidere et langt afsnit om verdenshavenes dyr.Tredje bind af ”Vor klodes dyr” udkom første gang i 1903.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr”.

C.H. Ostenfeld var en pioner inden for planktonforskning i de danske farvande. Han var medlem af Kommissionen for Havundersøgelser og udførte personligt mange undersøgelser i både danske og udenlandske farvande. "De danske farvandes plankton" er et af de første værker, der udelukkende fokuserer på vegetationsskildringer af netop Danmarks have, og bogen giver et spændende indblik i den danske planktonforsknings spæde start.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

"Da den britiske marines korvet "Challenger" for et halvt århundrede siden – december 1872 – stod kanalen ud, var det ikke for at tiltræde nogen krigsfærd. Togtet havde en såre fredelig, større og smukkere opgave: en alsidig undersøgelse – den første hidtil foretagne – af samtlige verdenshaves natur fra deres overflade til deres bund."Mennesket har altid undret sig over, hvad der gemmer sig på havets bund, og hvor dybe verdenshavene egentlig er. Der gik imidlertid lang tid, før man formåede at udforske havets dybder videnskabeligt, da de i sagens natur var svære at komme til at undersøge med biologiens sædvanlige værktøjer og metoder.J.O. Bøving-Petersen fortæller om dybhavsforskningen fra skibet Challengers afgørende ekspedition i 1872-1876 og frem til starten af 1920’erne. Det er en periode med store opdagelser inden for dette spændende forskningsområde, der endnu den dag i dag rummer store hemmeligheder og mysterier for forskerne.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

"Den, der vil gennemblade denne lille bog, vil få at se, at først for nylig er verdenshavenes dybder ophørt at være et dunkelt punkt i vor erkendelse, og at først i vore dage er naturvidenskaben begyndt at arbejde hånd i hånd med det praktiske fiskeri for at søge havets dyrkning og drift ført ind på et lige så rationelt grundlag som det, hvorpå vor jords drift hviler.""Havets erobring" er en af de første bøger om dybhavsforskning og fiskeriundersøgelser, og hvordan de to supplerer hinanden og gør os klogere på havets hemmeligheder. Bogen benytter sig både af udenlandsk og dansk forskning og giver således et spændende og alsidigt billede af havforskningen i starten af det tyvende århundrede.J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1910, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

"Urtidens tomhed og øde, det gammeltestamentlige "Tohu Vabohu", hvorom 1. Mosebog fortæller, præger landjorden endnu langt ind i de mange millioner år, der udgør Jordens ældste oldtid – den, geologerne har døbt algonkiske tid, efter en canadisk, nu uddød indianerstamme for egne, hvor periodens jordlag har stor mægtighed."J.O. Bøving-Petersens bog om Jordens svundne tidsaldre begynder helt tilbage i den algonkiske tid og følger livets udvikling op til og ind i menneskets tidsalder, hvor mange af de tidligere arter må vige pladsen. Bogen fortæller både om dyre- og planteliv, klimaets udvikling og den geologiske udvikling.J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1927, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.