Botany and plant sciences

”Dette unge ægtepars førstefødte var den senere verdensberømte naturforsker Carl Linné. Man skulle sandelig ikke have drømt om, at konger og fyrstinder engang skulle bejle til hans gunst. Han kom til verden, mens forældrene endnu boede i den lille græstørvtækkede kapellanbolig i Råshult, i Kammerset bag det lille torudede vindue, som man kan se den dag i dag.”Svenske Carl von Linné (1707-1778) er en af de største forskere nogensinde inden for botanik og zoologi, og hans arbejde inspirerede generationer af videnskabsfolk over hele verden. Eline Begtrup, der selv var en markant stemme inden for zoologien omkring århundredeskiftet, fortæller om Carl von Linnés spændende liv, hans indflydelse på sin samtids videnskab og den store tak, fremtidige forskere skylder ham.Bogen udkom første gang i 1914.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Tredje bind fortæller blandt andet om frikronbladede planter som ranunkelfamilien og berberisfamilien, samt enkimbladede blomsterplanter som liljefamilie og orkidéerne.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Det danske landskab har gennem tiderne undergået store forandringer, men hvordan så det ud i 1910’erne?Det kan man læse i professor i botanik A. Mentz’ bog om moser og enge fra 1917. Han beskriver de danske moser og enge, hvad de består af, og hvordan de er blevet til. Selvom der er færre af disse skønne naturområder i vore dage, er opbygningen af dem den samme, og bogen giver på den måde også et interessant indblik i den danske natur, som den ser ud i dag.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Fjerde bind beskriver blandt andet natskyggefamilien, nellikefamilien samt karsporeplanter, der blandt andet tæller engelsødfamilien og hindebregnefamilien.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Andet bind fortæller blandt andet om rosenfamilien med skønne vilde blomster som hybenrose, klitrose og løvefod, ribsfamilien samt kernefrugtfamilien, der blandt andet tæller hvidtjørn og dværgmispel.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De nordiske lande bugner af spændende blomster, planter og svampe. Fra Norges fjelde til Danmarks heder og marsken i Sverige vokser der et væld af vidt forskellige planter, der hver især er med til at gøre denne del af verden til noget helt specielt. Professor i botanik A. Mentz og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum C.E. Ostenfeld beskriver i fire bind Nordens fantastiske flora. Bogen udkom første gang i 1917 og giver således et unikt indblik i plantelivet dengang i forhold til i dag.Første bind fortæller blandt andet om helkronbladede blomster som tidsel, kornblomst og kamille, samt klokkefamilien, baldrianfamilien og kodriverfamilien.´August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

”I foråret 1874 blev havens anlæggelse ført til afslutning; den 1 juni afleverede komitéen haven til universitetet, og direktionen overtog bestyrelse af den. Endnu var adskilligt at ordne; men den 9. oktober 1874 var man så vidt, at man kunne åbne haven for publikum. Universitetet havde herved fået en velordnet og tidssvarende botanisk have, og Københavns og landets borgere havde fået en stor, smukt anlagt park, som i tidens løb skulle vokse sig ind i deres yndest.”Professor og botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om anlæggelsen af Botanisk Have i København i 1874. Bogen fortæller både om det praktiske arbejde med at få skabt den smukke have og om de overvejelser, der lå bag de forskellige beslutninger, der førte til udarbejdelsen af haven. Bogen er udgivet i 1924 og markerer 50-året for havens grundlæggelse.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Den danske natur bugner af vidunderlige planter, blomster og svampe, og først når man går systematisk til værks, forstår man, hvor mangfoldig den danske flora faktisk er.”Grundrids af den systematiske botanik” udkom første gang i 1922. Bogen tegner et spændende billede af den danske naturs rigdom i starten af det 20. århundrede, inden man begyndte at tale om biodiversitetskrise. Når man læser bogen på denne side af årtusindeskiftet, er den blot endnu mere interessant og tankevækkende, end den har været ved sin udgivelse.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Naturen på Færøerne er blandt den mest storslåede og enestående i hele Rigsfællesskabet. Det bakkede landskab på de vindblæste øer byder på en rigdom af planter, som er helt særlige for netop Færøerne. Botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om Færøernes plantevækst i sin bog fra 1906. Bogen giver et spændende indblik i Færøernes natur omkring århundredeskiftet.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

De færreste er klar over, hvor mange forskellige græsarter der findes i den danske natur. Hvad mange tror bare er blomster, kan i virkeligheden være en græsart i blomst. Professor i botanik A. Mentz fortæller om de forskellige græsarter, og hvordan de hver især er vigtige for landbruget og for det danske samfund generelt. Bogen udkom første gang i 1935 og giver et interessant indblik i biodiversiteten i Danmark i første halvdel af det tyvende århundrede.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

"Planteriget deles i to store afdelinger, der vel er forbundne med hinanden, men dog er vidt forskellige: frøplanterne og sporeplanterne. De første er de i naturen mest iøjnefaldende og omfatter hovedmængden af de i denne fremstilling omtalte plantearter, der har medicinsk eller ernæringsmæssig anvendelse."Botanik kan være gavnligt at have viden om for dyrlæger, da planter af forskellig art både bruges til foder og medicin for dyr. Nogle planter er til gengæld giftige for dyr, og af den grund er det meget vigtigt, at dyrlægen kender til både symptomer og behandlingsmuligheder for dyr, der har spist den pågældende plante. "Veterinærplanter" er skrevet til studerende på dyrlægeuddannelsen og beskriver planternes gavnlige såvel som skadelige virkning på dyr.Bogen udkom første gang i 1935 og skal i dag læses mere som et historisk dokument over datidens videnskab end som en egentlig vejledning.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Prydplanter, krydderurter, frugttræer, lægeplanter, brændselsplanter, vedbend, græsarter, ja, planteverdenen forekommer nærmest uendeligt mangeartet. Med denne bog har forfatterne frembragt en udførlig guide til plantelivet i både Norden og fremmede egne. Udover et udførligt navneregister, rummer bogen fem kapitler, der beskriver forholdene omkring næringsplanter, læge- og giftplanter, nydelsesplanter, tekniske planter og prydplanter. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1906.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Parfym skildrar leden från blomman till parfymflaskan – från den bakomliggande tekniska processen och parfymens historia, till dess funktion och effekt. Harriet Hjorth beskriver på ett personligt och intresseväckande vis det invecklade skeendet då människan tar en levande blomma från naturen och sedan nyttjar denna som ingrediens i en parfym. Det skildras åtskilliga vällukter innehållande exempelvis jasmin, pärlmusslor, champagne, läder och likörer. Hjorth berättar fascinerande detaljer om dofterna i sig, men även om det sensuella samt psykologiska samspelet mellan parfymen och individen.Harriet Hjorth föddes 1908 i Stockholm och avled 1977 i Sigtuna. Hon var en svensk författare och syster till skådespelaren Karin Albihn. Hon debuterade 1938 med Blommande ljung och kom därefter att ge ut ett trettiotal böcker.

Okay, den var svær at finde en titel til. Men hvis du synes botanik, frøindsamling og en kæmpe frøbank lyder kedeligt, kan du godt tro om. For i Rusland er intet kedeligt! Vi møder botanikkens svar på Indiana Jones, nazistiske biopirater og syrede sovjetiske idéer om genetik.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

C.H. Ostenfeld var en pioner inden for planktonforskning i de danske farvande. Han var medlem af Kommissionen for Havundersøgelser og udførte personligt mange undersøgelser i både danske og udenlandske farvande. "De danske farvandes plankton" er et af de første værker, der udelukkende fokuserer på vegetationsskildringer af netop Danmarks have, og bogen giver et spændende indblik i den danske planktonforsknings spæde start.Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.

Græs er ikke bare græs. Der er en uanet mængde forskellige græsser og græsagtige planter, der hver især spiller en vigtig rolle i økosystemet. A. Mentz’ håndbog i græsser og græsagtige planter fra 1935 er en god vejledningsbog til, hvordan man skiller de forskellige arter fra hinanden, og fortæller endvidere, hvilken betydning arterne hver især har for vores natur.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Første bind fokuserer på insekternes opbygning og skildrer endvidere en lang række planter, som er vigtige for insekternes levevis.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

I vrimlen af store, fantastiske dyr som tigre, løver, elefanter og delfiner overser man ofte en lige så interessant gruppe, som rummer mere mangfoldighed end både pattedyr, fugle og fisk. Insekterne findes i vidt forskellige størrelser, deres udseende varierer utroligt meget, ligesom deres levevis peger i alle mulige retninger. Nogle er kødædere, andre planteædere, og en lang række insekter er parasitter.Vilhelm Bergsøes bog "Fra mark og skov" fortæller om de danske insekter. Bogen er et spændende udtryk for, hvor entomologien stod i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andet bind beskriver insekternes forhold til menneskene.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

A. Mentz’ "Studier over danske mosers recente vegetation" var banebrydende på sin tid, da det var den første bog, der nogensinde var skrevet om de danske moser, hvad der definerede dem, og hvorfor de var så vigtige. Bogen fortæller blandt andet om rørsumpe, plantesamfund i moserne, skovmosen, højmosen og dyndengen. Bogen er en spændende beskrivelse af dansk natur, som den så ud i starten af det 20. århundrede og nogle steder stadig gør.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Charles Darwins bog "Arternes Oprindelse" fra 1859 betragtes endnu den dag i dag som det vigtigste bidrag til biologien nogensinde. Bogen, der bygger på en lang række af Charles Darwins egne opdagelser under hans rejse med HMS Beagle, fremsætter teorien om, at alle organismer er udviklet gennem naturlig selektion. Darwins evolutionsteori skabte stor debat og røre, da den udfordrede både datidens videnskabelige konsensus og den dominerende kristne tanke om, at alle væsner er skabt af Gud. "Arternes oprindelse" er skrevet på et lettilgængeligt sprog, der gør, at den appellerer til både fagfolk og lægmand.Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturforsker og geolog, hvis bog "Arternes oprindelse" fra 1859 er et af de mest indflydelsesrige værker inden for naturvidenskaben. Under sin femårige rejse med forskningsskibet HMS Beagle gjorde Charles Darwin mange forskellige iagttagelser om både plante- og dyrearter samt deres geologiske fordeling. Det var blandt andet disse observationer, der førte til udviklingen af evolutionsteorien om, at alle arter stammede fra en fælles forfader, og at den bedst egnede overlevede. Charles Darwin betragtes endnu den dag i dag som en af historiens største og vigtigste videnskabsfolk.

Det danske planteliv er rigt og mangfoldigt, og i starten af det tyvende århundrede havde vilde planter, buske og træer langt større områder at udbrede sig på. Birgitte Møllers bog fra 1900 fortæller om de vilde danske planter. Bogen er opdelt efter planternes voksested, således at planter i både eng, mark, skov og mose kommer til deres ret. Det er interessant at studere, hvordan plantelivet og naturen i Danmark har udviklet sig i løbet af det tyvende århundrede og det nye årtusinde.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

"Grænserne for begrebet ’Naturens vidundere’ bliver altid vilkårligt, idet de ’simpleste’ fænomener er lige så store ’vidundere’ som de, der rent umiddelbart synes os særlig mærkværdige. ’Naturen har hverken kerne eller skal; den er på én gang alt’, siger jo Goethe; - alt er i virkeligheden lige ’naturligt’ og lige ’vidunderligt’."J.O. Bøving-Petersens bog er ikke blot en hyldest til den levende natur. Den er også en spændende og saglig sammenfatning af forskningen inden for flora og fauna omkring århundredeskiftet, hvor naturvidenskaben tog det ene tigerspring efter det andet.J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1911, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.

I løbet af det nittende århundrede opstod der blandt både den velhavende og den brede befolkning en stor interesse for dansk natur. Man begyndte at tage på jævnlige udflugter ud af byen for at se, når bladene sprang ud til sommer, nyde kølige gåture i skovens skygge om sommeren og se bladene lyse i varme farver, før de faldt af om efteråret.I 1916 udkom Birgitte Møllers bog om træer og buske i de danske skove, som gav de naturinteresserede en større forståelse af den vidunderlige rigdom af arter, de befandt sig i. Når man læser bogen over hundrede år senere, er det endnu interessant at studere, hvor meget der har ændret sig i de danske skove, og hvor meget der heldigvis er overlevet siden starten af det tyvende århundrede.Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang årrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.

Den unga ryttaren lämnar Uppsalas välkända silhuett bakom sig. Han känner med handen ytterligare en gång om sadelväskan är ordentligt fastspänd, och att all hans utrustning är med. Han är en ovan ryttare, men som tur är så verkar hästen Starke inte ha någon brådska. De har en lång resa framför sig, vägen och nyfikenheten leder dem norrut, till den del av Sverige som år 1732 fortfarande är ett oskrivet blad i många kartböcker.Tre år tidigare hade den unga mannen, Carl von Linné, anlänt till Uppsala och påbörjat sina studier. Nu var han redo för sin första resa, för att finna och katalogisera Sveriges flora. Under resan ska han dock inte bara släcka sin vetenskapliga nyfikenhets törst, han ska också lära sig många läxor om livet, kärleken, och döden.Tommy Iseskog är en svensk författare, jurist och konsult. Han har under sin produktiva författarkarriär skrivit flera hyllade böcker, och han är även känd som en av Sveriges främsta arbetsrättsexperter.

Den danske natur er fuld af spiselige lækkerier hele året rundt. Bær, planter, svampe, frugter og meget andet, der er lige til at tage med hjem. Den kendsgerning er i en lang årrække på besynderlig vis forsvundet ud af vores bevidsthed og er blevet glemt af langt de fleste. Nu spirer interessen for de vilde urter og naturens velsmagende overraskelser heldigvis igen. Og med god grund. Naturen er så frodig og gavmild, og når du bliver fortrolig med voksesteder og de bedste plukketidspunkt kommer du sjældent tomhændet hjem. Det føles som en gave at spise et måltid, der er lavet af råvarer, du har selv har fundet i den vilde natur og bragt hjem i dit køkken. Ligesom Almanak (2010) følger denne naturalmanak årets gang og sæsonernes skiften som struktureringsprincip. En almanak er traditionelt en udgivelse, der indeholder en fortegnelse over alle årets dage. Da det princip blev for omfattende for denne lille bog, der skal kunne tages med i rygsækken på tur i skoven eller på stranden, er den inddelt efter årstider – startende med foråret, hvor lysten til at komme ud i naturen efter en lang vinter er størst. Planter, svampe osv. er placeret efter den årstid, hvor væksten er bedst og mest udbytterig, også selv om en given plante kan være i sæson over flere årstider. Under hver plante, frugt eller musling vil det være uddybet, hvis der er flere tidspunkter, der er værd at holde øje med. Under hvert opslag finder du forslag til, hvordan du bruger det, du har fundet. Prøv også selv at lede videre, kigge i gamle kogebøger, find flere opskrifter på nettet eller brug de henvisninger, der er til opskrifter i Almanak. Som bekendt er det kun fantasien, der sætter grænser. Bagerst i bogen finder du tolv beskrivelser af naturområder, der kan hjælpe dig med at orientere dig i opslagsdelen, der bl.a. refererer til overdrev, kystskrænter og strandenge. Bagerst i bogen finder du også gode råd til tørring af forråd; svampe, bær, frugter mv. Med Meyers naturalmanak i hånden bliver du guidet sikkert gennem vildnisset og kommer hjem med alt fra blåmuslinger og brombær til strandkvan, brændenælder og violer.