Philosophy and Religion

”En profet, hvis forkyndelse kun består af banaliteter, overlever ikke. Sker det alligevel, er det blot, fordi han ved sin ynkelighed og usselhed kan bruges til at fremhæve den sande store profets herlighed – som Devadatta Buddhas og Musajlima Muhammeds. Men heller ikke den store profets budskab i dets revolutionerende egenart og nyhed vokser ud af intet. Det har en baggrund, og det er en af religionshistoriens fornemste opgaver at finde den og forstå den. Det gælder også og ikke mindst arabernes store profet og gudsmand Muhammed.”Islam er den nyeste af de store verdensreligioner, men den er vokset ud af flere årtusinder gamle skikke og kulturer i Mellemøsten og det vestlige Asien. Filolog Jes Peter Asmussen har i årtier beskæftiget sig med islam og udgiver her en lang række interessante tekster om den spændende religion, der i dag er en stor del af det multikulturelle danske samfund. Bogen udkom første gang i 1972.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”’Når vi nu er af Guds slægt…’ illustrerer gnosticismen som den senantikke hellenistiske kulturs farligste udfordring til den unge, svagt organiserede kristne kirke, men linjerne trækkes hele tiden længere op igennem historien, for – med bogens afsluttende citat: ’Gnostisk’ vil til enhver tid en kristendomsforståelse være, der søger at løsrive kristendommen fra historien og at gøre den til en almen livsfilosofi’.”Da kristendommen begyndte at spire i det første århundrede e.Kr. var gnosticismen den største trussel mod det, der senere udviklede sig til den kristendom, vi kender i dag. Gnosticismen havde mange ligheder med den traditionelle kristendom, og dog er den i sit fokus på mystisk erkendelse og indsigt, dens forestilling om kampen mellem lys og mørke, sjæl og legeme meget anderledes end vor tids kristendom.Filolog Jes Peter Asmussen beskriver gnosticismen og dens forhold til kristendommen. Bogen gengiver gnostiske legender, fortæller om trosretningens historie og placerer den i forhold til de andre verdensreligioner.Bogen udkom første gang i 1978.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Det betydningsfulde fund af gnostiske skrifter, der i 1945 blev gjort ved byen Nag Hammadi i Nildalen i Egypten, vakte med rette stor opmærksomhed, da det rige skriftfund gav nye kilder til studiet af gnosticismen og oldkirkens historie.Søren Giversens ”Sandhedens evangelium” handler om dette fund og byder i øvrigt på en oversættelse til dansk af den første af de koptiske tekster. Bogen udkom første gang i 1957.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

I sommeren 1997 står tyske Jan Ullrich og smiler ud til en kæmpemæssig folkemængde i Paris. Han er lykkelig, for han har lige vundet verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Alt imens er en hvis texaner i gang med at kæmpe sig tilbage fra afgrunden og op på cyklen igen, efter han året forinden blev diagnosticeret med testikelcancer og spået en meget lille chance for overlevelse. Lance Armstrong dominerede Touren i årene 1999-2005, og i disse år var hans største rival, den evige toer, Jan Ullrich.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om deres rivalisering. Om hvordan den ene var skabt til at køre på cykel, og hvordan den anden vandt på ren og skær vilje og vrede. Med i studiet for at fortælle historien er journalist of forfatter Joakim Jakobsen og tidligere cykelrytter Brian Holm.Vært: Oscar Riis-HansenGæster: Joakim Jakobsen og Brian HolmLyddesigner: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Arvoituksellinen matka faraoiden, muumioiden ja pyramidien valtakuntaan!Muinaisessa Egyptissä on salaperäistä hohtoa aina kulta-aarteineen haudatuista muumioista kissojen asemaan ja Tutankhamonin salaisuuksiin. Hieroglyfein kirjoitetut viestit menneisyydestä ovat johtaneet nykytutkijat egyptiläisen historian lähteille, ja faraoiden maasta paljastuu edelleen kiinnostavia tietoja.Tämä teos tarjoaa matkan temppeleihin ja taistelukentille, sukeltaa jumalattaren kammioon ja antaa pääsyn faraon pöytään. Myös tavallisten egyptiläisten arkiset askareet, perinteiset rituaalit ja ihmissuhteet otetaan tutkimuksen kohteeksi. Astu siis ajassa taaksepäin ja tutustu muinaisen Egyptin elämään!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

”Heksenes advokat” fra 1981 er en omarbejdet og revideret udgave af Gustav Henningsens doktordisputats ”The witches' advocate”, der omhandler historiens største hekseproces, som fandt sted i Baskerlandet i det nordlige Spanien i starten af 1600-tallet. Sagen belyses ud fra inkvisitoren Alonso de Salazars (1564-1636) rapporter fra hans undersøgelse af heksetroen – som i øvrigt bliver historiens første videnskabelige undersøgelse af emnet – i hvilken han redegør for dennes psykologiske og sociologiske grundlag. Gennem sine undersøgelser medvirkede Salazar direkte til, at hekseforfølgelserne ophørte i Spanien tidligere end andre steder, idet han påviste, at hekse aldrig har eksisteret, men blot opstod som koncept, da man fandt på at skrive og tale om dem.Siden hen opdager Gustav Henningsen Salazars papirer i inkvisitionens hemmelige arkiver i Madrid og påviser på baggrund deraf i bogen her, at heksegalskaben i sit væsen ligner de store kollektive neuroser fra nyere tid som eksempelvis jødeforfølgelserne, og at det karakteristiske ved denne mytedannelse er, at den bliver ved med at vende tilbage i forskellige forklædninger.”Heksenes advokat” førte til en fornyet international interesse for hekseforfølgelser og samtidig en nuancering af opfattelsen af inkvisitionen.Gustav Henningsen (1934-2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998-2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.

Martin Luther var ikke bare hovedkraften bag reformationen og opbygningen af den protestantiske tradition. Han har også haft enorm betydning for hele det menneskesyn, der kom til at dominere renæssancen i Europa. I ”Martin Luther. Erkendelse og formidling” spørger teolog Jan Lindhardt, hvilket menneskesyn der var fremherskende inden renæssancen, og hvordan Luther gjorde oprør mod det. Bogen udkom første gang i 1983.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Søren Kierkegaard var teolog og filosof – og så var han københavner! I denne bog giver Niels Thulstrup et indblik i Kierkegaards gamle København, byen, der lå indenfor voldene, og i dens bygninger, gader og torve. Også Kierkegaards boliger, universitetet, studenterforeningen og københavnerne selv får et ord med på vejen. Bogen, der udkom første gang i 1987, afsluttes med et kapitel om København som symbol på Kierkegaard.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Hekseforfølgelsen begyndte med renæssancen i 1400-tallet, kulminerede under reformations- og modreformationstiden omkring år 1600 og ophørte med oplysningstidens gennembrud omkring år 1700. I begyndelsen af 1960’erne begyndte en moderne heksekult at brede sig i den vestlige verden.I bogen ”Fra heksejagt til heksekult 1484-1984”, som udkom første gang i 1984, sætter Gustav Henningsen den moderne hekseopfattelse i relation til den historiske heks og gennemgår i hovedtræk hekseprocessernes historie i Europa og Danmark – og undervejs gøres der op med en række udbredte misforståelser.Gustav Henningsen (1934-2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998-2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel er for mange blot navnet bag et stort og indviklet filosofisk system, som Søren Kierkegaard allerede i 1840’erne rettede en tilintetgørende kritik imod. Fra det tidspunkt og frem til ca. 1920 sank Hegels navn stadig længere ned i glemslen. Men langsomt begyndte interessen for den tyske filosof og hans skrifter at vokse frem igen, og i denne bog giver teolog Niels Thulstrup en simpel og klar redegørelse for Hegels liv og skrifter, baggrunden for hans filosofi, dens metode og dens struktur i grundtræk.Bogen udkom første gang i 1967.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

"Det er som et haardt prøvet Barn af den store Søskendeflok, hvortil vi alle i Europa hører, at denne Bog fører Armenien frem for den danske Læseverden."Bogen, der oprindeligt kom i 1925, er en ånds- og kulturhistorisk udlægning af det armenske folks historie. Den er fortalt med medfølelse og et dybfølt håb om at skabe opmærksomhed samt forståelse for det folk, der for mange kom til at få en martyrrolle efter de voldsomme forfølgelser i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Han var kendt i sin samtid for sine mange værker og forelæsninger om fremmede folkeslag. Han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

I tobindsværket ”Akcept og protest” har Niels Thulstrup samlet en række af de artikler om teologi og filosofi, han i årenes løb udgav i diverse aviser og tidsskrifter. Artiklerne bærer præg af Thulstrups store belæsthed og af hans ofte polemiske udtryksform.”Akcept og protest” udkom første gang i 1981.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I en blanding af erindring og filosofiske betragtninger over liv, natur og bæredygtighed beskriver Ib Ivar Dahl en række af de oplevelser og tankesæt, der ligger bag hans mange skøn- og faglitterære bøger.”Fra strandkanten – lommefilosofi, økosofi eller kulturøkosofi” udkom første gang i 2011.Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i ”Havfruesangen”. Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

De fleste har hørt om det armenske folkedrab, men få kender den historiske baggrund.Denne bog – som oprindeligt udkom i 1925, ikke mange år efter det, der er blevet kendt som det armenske folkedrab – fortæller den historie. Med et inderligt fokus på at forstå folkesjælen hos armenierne går forfatteren ind og redegør for landets geografi, historie og kultur.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

D. 1. august 1976 sidder kørerne til det tyske grand prix klar til starten skal gå på Nürburgringen. Det regner, og særligt én kører i feltet har forsøgt at få løbet stoppet på den 22km lange bane. Den regerende verdensmester, Østrigske Niki Lauda, mener, at forholdene er for farlige. Imens er britiske James Hunt klar til udfordre Lauda på den våde bane. Det blev sidste gang, at der blev kørt Formel 1 på den ikoniske Nürburgring.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om den vanvittige sæson i formel 1 i 1976, hvor de tor rivaler James Hunt og Niki Lauda duellerede om verdensmesterskabet. Med i studiet for at fortælle historien er formel 1 ekspert Peter Nygaard, der har dækket sporten siden starten af 80'erne.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Peter NygaardLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Da Larry Bird og Earvin 'Magic' Johnson gjorde entré i den amerikanske basketball-liga NBA i starten af 80'erne var ligaen i knæ. Store skandaler om stofmisbrug i 70'erne havde fået fans til at flygte fra sporten, seertallene var historisk lave, og sporten blev slet ikke vist på tv i mange tilfælde. Men det skulle der laves om på. Med Larry Bird og Magic Johnson skulle det vise sig, at sporten havde fået sine redningsmænd.I dette afsnit af Rivalen fortæller vært Oscar Riis-Hansen historien om Bird og Magic, og om hvordan NBA er blevet til det fænomen, som det er i dag. Med i studiet for at fortælle historien er art director og stylist Mads Emil Grove Møller.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Mads Emil Grove MøllerLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Hur kommer man levande tillbaka från dödsriket?Sex månader har gått sedan Aslak blev kung över Himlinge, och faror gäckar runt varje hörn. Aslak styr staden med järnhand och han är övertygad om att någon vill se honom död. Som kungens älskarinna och förtrogna försöker Snöhild avvärja situationen, men Aslaks paranoia blir allt värre varje dag som går. När Snöhilds ärkefiende Ragnfrid utsätter henne för runmagi förlorar hon all sin livskraft och riskerar att dö om hon inte hittar ett botemedel. Dödssjuk klamrar hon sig fast vid sin häst på vägen till det iskalla och stormiga Niflheim, där draken Nidhug härskar, och vidare till Helheim, där ett evigt regn vräker ner. Här söker Snöhild upp Hel, dödsrikets härskarinna, som är den enda som kan inviga henne i de gåtfulla runornas värld.Valans väg – Misteln är andra boken om Snöhild och är en gripande bladvändare om starka öden, svartsjuka och heder.Valans väg"Valans väg" blev en stor succé när första boken "Snöhild" släpptes i hemlandet och har bland annat tilldelats det prestigefulla danska litteraturpriset DR Romanprisen år 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen är en kritikerrosad dansk författare med en lång rad prisbelönta mytologiska och historiska romaner bakom sig. Med sin stora kunskap om Danmarks forntid och nordisk mytologi utvecklar hon i "Valans väg" en sagolik värld som bland annat hämtar inspiration från Valans Spådom ur Den poetiska Eddan.

To rivaler forenet i et smertens øjeblik af en drikkedunk. Billedet af cykelrytterne Fausto Coppi og Gino Bartali på vej op ad den ikoniske stigning Col du Galibier er blevet til mytestof. på billedet ser man de to rivaler, Coppi forrest med armen rakt bagud, Bartali bagerst med armen rakt frem. Begge griber de om en vanddunk, men hvem gav den til hvem?I dette afsnit af Rivalen dykker vært Oscar Riis-Hansen ned i historien om en af cykelsportens største rivaliseringer. En historie der nogle gange føles som noget taget ud af en roman. En historie om tradition, modernitet, krig og heltemod. Med i studiet for at fortælle historien er cykelkommentator og forfatter Bastian Emil Goldschmidt.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Bastian Emil GoldschmidtLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 6. juli 2008 i Wimbledon spillede to af tennissportens giganter en af de mest berømte grand slam finaler i sportens historie. På den ene side af nettet stod Roger Federer, den elegante schweizer der på det her tidspunkt var den ubestridte mester. På den anden stod Rafael Nadal, udfordreren der med sine svulmende overarme og dyriske skrig var antitesen, kryptonitten til Federers elegante og kreative spillestil. Rivaliseringen mellem de to spillere er gået over i historien, som en af sportens mest mindeværdige, og som kulminerede en sommerdag på Wimbledons græsbaner.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' fortæller vi historien om den største rivalisering i tennis. Enn historie om kontraster, og om hvordan de to stjerner håndterede modstand. Med i studiet for at fortælle historien er forfatter og tenniskommentator Anders Haahr Rasmussen.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Anders Haahr RasmussenLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 1. oktober 1975 stod to af datidens største sværvægtsboksere klar til fight i Manilas ulidelige varme. I det ene ringhjørne stod den forsvarende mester Muhammad Ali, i det andet stod udfordreren Joe Frazier. De to havde været i kamp to gange før med en sejr hver, og i dette tredje og sidste opgør mellem giganterne skulle det så endelig afgøres hvem der kunne gå over historien som den største af dem alle. Men der var mere på spil end håneretten. De to boksere var blevet til symboler på hver sin side i et splittet Amerika, og tonen imellem de to tidligere venner var blevet til en bitter og ondskabsfuld ordveksling.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' skal du høre om en af de største rivaliseringer i boksehistorien, der fik sit helt eget liv udenfor bokseringen og endte i en udmarvende finale i Manila. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien om Frazier og Ali er forfatter og skribent Tonny Vorm.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Tonny VormLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

"Da vi begyndte at skrive denne bog, blev vi kontaktet af åndelig væsener, der ønskede at hjælpe til med at forklare livet i døden. Vi har således fået lov til at beskrive virkelige historier om de afdødes liv på den anden side... Det er vort ønske, at "Livet i døden" må skabe forståelse for, hvad der sker, når vi dør, og dermed fjerne den unødvendige angst, der måtte være i forbindelse med selve døden. Den er jo blot en rejse hjem."Til dagligt arbejder Tove med healing, clairvoyance, meditation og selvudvikling. Hun har mere end 25 års erfaring inden for arbejdet med spiritualitet, død, sorg og forløsning af væsener (spøgelser).Tove Kofoed er blandt andet kendt for tv-programmet "Fornemmelse for mord". Hun har tidligere udgivet "Livets håndbog".

Des dieux aux héros, les épopées de la Grèce antique s'ouvrent à vous ! Dans ce voyage épique à travers le cosmos, découvrez un monde où la réalité flirte avec le mythique. Rencontrez Zeus et son Panthéon Olympien, et marchez sur les traces des héros, des titans et des nymphes qui peuplent la mythologie grecque.Ce livre audio comporte des dialogues enrichis de musiques, et est joué par une trentaine de comédien.ne.s. Retrouvez la quasi-totalité des récits les plus connus de la mythologie grecque, écrits d'après les textes fondateur:1. Le combat des dieux2. Les dieux de l'Olympe3. Les dieux et les hommes4. Hércule / Héraclès5. L'enlèvement d'Europe6. Thésée et le minautore7. Persée et Méduse8. Œudipe et le Sphinx9. L'Illiade10. L'Odyssée11. Jason et la Toison d'OrAlors, prêts pour un voyage épique au cœur de la mythologie grecque ?Armand Aloyin est un auteur spécialisé dans l’écriture audio. Il a réalisé plusieurs adaptations radiophoniques, notamment pour France Inter.Olivier Raymond est un auteur-compositeur et interprète qui écrit et met en musique des fictions radiophoniques. Il est également pianiste-interprète.

KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

Ever pondered the philosophical implications of a total solar eclipse or the urgency of addressing climate change?In this episode of 'Bringing Philosophy to Life,' Albert A. Anderson delves into the existential connections between humanity, nature, and ethics.Through the lens of philosopher Vandana Shiva's insights and historical perspectives, Anderson navigates the complex interplay of philosophy, science, and activism in confronting the pressing environmental crisis.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Den politiske bevægelse, hvis mål er retsstaten, har sit udspring i retsmoralen. Denne er også efter sit væsen en udpræget politisk indsats; den tager sigte på at udfinde, hvad mennesker, som lever i samfund indbyrdes, med rette kan forlange af hinanden netop som følge af samlivsforholdet.”Hvor meget skal man ofre for samfundet, og hvor meget skal man forvente, at samfundet ofrer for en? Vil der altid opstå problemer, når flere mennesker forsøger at leve sammen i et samfund? Hvad kan retsstaten tilbyde os? Er der plads til socialisme i en retsstat? Disse og mange andre interessante spørgsmål diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog ”Retsstat eller socialisme” fra 1927.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”I et samfund, hvor ingen regulerende kræfter virkede, ville den tilstand komme til at herske, som man har kaldt alles krig mod alle. Mennesket er jo, i lighed med planter og dyr, et væsen hvis hele tragten går ud på at gribe, fastholde og udnytte livsmidler.”Ejendomsprincippet er et af de grundlæggende principper i vores moderne samfund, og det har ført mange både positive og negative ting med sig. Filosof Christian Lambek diskuterer blandt andet ejendomsretten og dens moralske berettigelse i sin bog ”Retsmoralske grundrids" fra 1918. Bogen kommer også ind på emner som lighed mellem mennesker og retsstatens betydning for samfundet.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.