Philosophy and Religion

Thomasevangeliet er en del af de 13 papyrusskrifter med 52 religiøse og filosofiske tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten. Den danske professor Søren Giversen oversatte som den første teksten i slutningen af 1950’erne. Siden har teksten, der menes at stamme fra omkring år 100, været genstand for intens interesse blandt historikere og teologer. Teksten i denne bog er en revideret udgave af Søren Giversens oprindelige oversættelse fra 1959.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Efter en stor krig vil Odin hente de døde krigere. De skal hjælpe ham mod de onde jætter. Men Freja er kommet først og har taget dem alle sammen. Så hvad gør Odin nu?Søren Elmerdahl Hemmingsen (f. 1966) er cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet 1995 og har siden 2000 undervist i historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolen. Han er forfatter til flere historiebøger og undervisningsmaterialer for børn.

Egypten var fra år 30 f.Kr. og frem til 640 e.Kr under romersk herredømme. I denne periode fik egyptisk kultur en ny stor opblomstring, ikke mindst på grund af den fremvoksende kristendom. Det var også her, det kristne klostervæsen blev grundlagt.I "Munke og mystikere" fortæller teolog Søren Giversen om dramatiske optrin og blodige begivenheder, der kom til at præge den kristne kulturs udvikling, og om nogle af de markante personligheder, der var med til at skabe de første klostre.Bogen udkom første gang i 1962.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

’Jeg, Mani, Jesu Kristi apostel ...’ – således omtaler hovedpersonen sig selv i et græsk håndskrift fra oldtiden, et håndskrift, der bringer udsagn af og optegnelser om religionsstifteren Mani. Håndskriftet kom til den lærde verdens kundskab omkring 1969. Det er et pergamenthåndskrift af en højst usædvanlig karakter, både hvad angår indhold og form, og et af det 20. århundredes vigtigste fund af tekster fra antikken.Søren Giversens oversættelse af religionsstifteren Manis selvbiografi udkom første gang i 1987.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

"Om religionsstifteren Zarathustras historiske personlighed og om skuepladsen for hans virksomhed har vi ikke andre pålidelige vidnesbyrd end dem, vi ved møjsommeligt studium kan uddrage af selve de avestiske tekster. Vender vi os først til Zarathustras egne digte i Gāthāsamlingen, som er en kerne, omkring hvilken de senere Avestatekster er vokset frem, så får vi i dem et særdeles anskueligt billede af de vilkår, under hvilke profeten virkede."Klassisk filolog Jes Peter Asmussen fortæller om Irans tidligste religion og de hellige skrifter, der gør, at vi i dag kan få glæde af zarathustrismens ældgamle visdom. Bogen beskriver de hellige ritualer, guder og gudinder, Zarathustra som historisk person og den menighed, der samledes om ham.Bogen udkom første gang i 1997.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

”At menneskeheden fatter denne nye forståelse af virkeligheden, som vi kan kalde det holistiske verdensbillede, fører direkte til en anden livsstil. At arbejde med den levende Jord kan ikke forenes med at forurene og overudnytte den. Det vil medføre intet mindre end en helt ny slags mennesker, der er fyldt af kærlighed og villighed til at arbejde for helheden, og som kender til omsorg og medfølelse for medmennesker såvel som for dyr, planter og såkaldt døde ting.””En større virkelighed”, der udkom første gang i 1990, er et opgør med det materialistiske verdensbillede, der længe har hersket i den vestlige verden. I bogen beskrives en mere holistisk måde at anskue verden på, og den handler blandt andet om Rudolph Steiners revolutionerende tanker, Gaia-teorien, fraktaler, universets udvikling og den nye fysik.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

Den gode kong Skjold elsker fred. Men den onde ridder Egil hader kongen. Egil vil selv være konge, og han har lagt en plan.En dag kommer en bonde til kongens hal. Der er en stor bjørn løs i skoven ...Søren Elmerdahl Hemmingsen (f. 1966) er cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet 1995 og har siden 2000 undervist i historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolen. Han er forfatter til flere historiebøger og undervisningsmaterialer for børn.

Der neue Bestseller der Erfolgsautorin aus GroßbritannienDolly Alderton gibt in ihrer berühmten Kolumne Dear Dolly als sogenannte Agony Aunt – als Kummerkastentante – kluge, feinsinnige und warmherzige Ratschläge zu Problemen aus allen Bereichen des Lebens: Dating, Freundschaft, Beziehung, Familie, Sex, Trennung und Spiritualität. Sie hat für ihre Leser*innen ein offenes Ohr, behandelt die Fragen mit Wertschätzung, Einfühlungsvermögen und einer gesunden Portion Humor. Dolly findet für uns alle genau die richtigen Antworten auf die wichtigsten Fragen. Und das Schönste: Sie gibt uns das Gefühl, niemals allein zu sein.Dolly Alderton ist eine preisgekrönte Bestsellerautorin, Journalistin und Podcasterin. Ihre Bücher „Alles, was ich weiß über die Liebe" und „Gespenster" standen wochenlang auf Bestsellerlisten der ganzen Welt.

Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

Snehild, die während eines blutigen Kriegs zur Welt gekommen ist, wächst in der Stadt Himlinge auf. Im Alter von zwölf Jahren wird sie von immer stärkeren Visionen heimgesucht. Snehilds Mutter erkennt in ihr die Fähigkeiten einer Seherin. Zusammen mit Roald und Aslak, den Zwillingssöhnen des Königs, soll Snehild zur Runenleserin und Kämpferin ausgebildet werden. Dies erregt den Zorn von Ragnfried, der mächtigsten Seherin der Stadt, die um ihre Position fürchtet. Für Ragnfried steht fest: Snehild muss aus dem Weg geräumt werden. Koste es, was es wolle …Die Geschichte einer jungen Frau, die sich gegen übermächtige Feinde behaupten muss, um ihren Platz in der Gesellschaft einnehmen zu können.Carolin-Therese Wolff ist ausgebildete Sprecherin und schreibt, spricht und produziert seit Jahren Hörspiele.Die dänische Autorin Anne-Marie Vedsø Olesen gilt in ihrem Heimatland längst als Meisterin historischer und mythologischer Stoffe. Mit Snehilds Abenteuern – inspiriert von der Edda – stellt sie sich nun erstmals dem deutschen Publikum vor.

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er formuleret i en levende og humoristisk tone. Bogen, som er skrevet i 1790’erne, diskuterer det emne, der til evig tid vil være relevant at holde sig for øje: Er det muligt at opretholde fred i verden i det helt lange løb?Denne oversættelse af "Den evige fred" udkom første gang i 1889.Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof, der har haft enorm indflydelse på filosofihistorien helt fra oplysningstiden og frem til i dag. Han er særligt kendt for sine værker "Kritik af dømmekraften", "Kritik af den rene fornuft" og "Kritik af den praktiske fornuft" samt for sit begreb det kategoriske imperativ og sin erkendelsesteori. Immanuel Kant er hovedkraften i den filosofiske retning tysk idealisme.

Certero ensayo del literato Juan Valera en el que enfrenta las nociones de la moral cristiana de su época con la idea de progreso social, político y cultural imperante en la españa del siglo XIX, defendiendo ambas posturas y al mismo tiempo arrojando una mirada crítica sobre ambas.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

Definida por el autor como un «diálogo filosófico», Gopa es un texto teatral de Juan Valera que nos presenta una ciudad oriental del 593 a.C. en la que dos personajes discuten sobre temas como el amor, la trascendencia, la compasión y el sentido de la vida.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

Kirjoittaessaan Joel Lehtosen elämään perustuvia teoksiaan Markku Turunen on kerännyt ylös muistiinpanoja ja materiaaleja, joista on syntynyt monitasoinen ja omakohtainenkin esseeteos Löytötavaraa. Suuri osa teoksen esseistä käsittelee Lehtosta, mutta myös 1800-luvun lopun ja 1900-luvun alun aatesuuntauksia, joista Lehtonenkin on saanut vaikutteita: anarkismia, nihilismiä, nietszcheläisyyttä, eksistentialismia, valtiososialismia ja esimerkiksi Oscar Wilden individualistista sosialismia. Näitä aatteita peilataan myös nykyaikaan ja Turusen omiin kokemuksiin vasemmistoradikalismista, joiden kuvauksessa Turuselle ominainen surkuhupaisa huumori kukkii.Löytötavaraa sai Savonia-kirjallisuuspalkinnon vuonna 2008.Markku Turunen on suomalainen kirjailija, jonka teoksissa näkyy taitava humoristinen ote. Turusen tuotantoon kuuluu romaanien ja novelli- ja esseekokoelmien lisäksi myös näytelmiä, kuunnelmia ja tv-käsikirjoituksia. Hän sai Savonia-palkinnon vuonna 2008 teoksesta Löytötavaraa ja Kaarle-palkinnon vuonna 2011 teoksesta Juuston pimeä puoli.

"Brudstykker af en postil" indeholder 16 prædikener og to gravtaler holdt af den danske teolog og professor i kirkehistorie. Bogen udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”En ung dansk filosof skriver syv breve til en veninde; hun og han er stærkt knyttet til hinanden, men vil måske aldrig mere mødes. Brevdialogen mellem de to danner rammen om en beskrivelse af den lidenskab, som præger vores hverdag under sundhed, sygdom og helbredelse. Emnet er ellers tungt nok, for det drejer sig om det psykosomatiske syn på vores livsførelse; men det går fint. Stilen er rask og charmerende, og de seriøse pointer er mange.”Palle Gad, speciallæge, Integreret Tidende”Det lidenskabelige menneske” udkom første gang i 1990.Per Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøder fortæller i sin bog om Martin Luthers liv, efter han blev ekskommunikeret af den katolske kirke i 1521 og gjort fredløs for sin kritik og forsøg på at reformere kirken. Allerede samme år begyndte han at oversætte Bibelen til tysk for at gøre det muligt for de ikke-latinkyndige troende at forstå Guds ord. Hans kamp for at reformere kristendommen i Europa var imidlertid først lige begyndt, og han måtte gå op imod nogle af tidens mest magtfulde skikkelser og de mest rodfæstede traditioner for at få protestantismen indført.Bogen udkom første gang i 1904 og er en efterfølger til "Martin Luthers liv og gerning til 1521", som udkom året før.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Pohjoismainen Game of Thrones on vangitseva kertomus vallanhimosta ja vahvoista naisista. Snehild syntyy myrskyisenä talviyönä keskelle veristä sotaa. Lapsenpäästäjäksi saapuu mystinen jättiläisnainen, ja Snehildin tullessa maailmaan nornat henkäisevät ennustuksensa. Vuosia myöhemmin Snehildin kotikaupunki Himlinge on poliittisen kuohunnan pyörteissä. Kuningas Tormod epäilee lankoaan juonitteluista. Kuninkaallinen neuvonantaja Brynjulf Korpinsilmä kantaa huolta, kummasta kuninkaan kaksospojista on valtaistuimen perijäksi. Kaupungin ylipapitar Ragnfriedissa kytee kateus kuninkaallisen perheen parantajaa kohtaan. Kun parantajan tyttärellä Snehildillä vaikuttaa kaiken lisäksi olevan ennustamisen taito, päättää Ragnfried raivata tytön pois tieltään. Ragnfried ei kuitenkaan tiedä, että Snehild on jumalten suosiossa ja nornien siunaama. Tyttö pakenee Himlingestä ja aloittaa matkan kohti totuutta – itsestään, perimästään ja voimiensa mitasta. Snehildin kohtalo kietoutuu Himlingen valtataisteluihin tiukemmin kuin kukaan voisi aavistaa. Snehild – Midgårdin näkijä aloittaa vangitsevan fantasiasarjan, joka vie lukijansa keskelle rikasta ja polveilevaa pohjoismaista mytologiaa. Vallanhimon, verikoston ja väkevän taikuuden maailma tarjoaa pohjoismaisen vastineen George R. R. Martinin Tulen ja jään laululle. Romaani on voittanut Tanskan yleisradion Novel Award -palkinnon ja sen elokuvaoikeudet on myyty. KIRJASTA SANOTTUA "Pohjoismainen Game of Thrones. Selkeä suositus." -Troldspejlet "Hyvin kirjoitettu, hyvin taustoitettu, sävyltään omaperäinen – perusteellisen jännittävä." -Weekendavisen "Niin viisas ja vauhdikas, että malttamattomana odottaa seuraavan sivun kääntämistä – ja mitä niikseen tulee, jatko-osan ensimmäistä sivua." -Dagbladenes BureauAnne-Marie Vedsø Olesen on tanskalainen kirjailija, joka on kirjoittanut useita palkittuja ja kriitikoiden ylistämiä historiallisia romaaneja. Vedsø Olesen paljastaa laajan historian ja pohjoismaisen mytologian tuntemuksensa kirjasarjassaan Näkijän tie. Palkittu fantasiasarja on saanut inspiraationsa islantilaisesta muinaistarujen kokoelmasta Runo-Eddasta.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Ingen har haft så stor indflydelse på introduktionen af protestantismen i Europa som Martin Luther, og de færreste har levet et lige så dramatisk og begivenhedsrigt liv.Ludvig Schrøders bog fortæller om Martin Luthers liv fra hans fødsel i Eisleben i Tyskland i 1483 og op til han i 1521 blev ekskommunikeret af den katolske kirke og erklæret fredløs. Bogen beskriver Luthers oplevelser, da han som helt ung kom til Rom og så, hvor syndigt og dekadent kirkens spidser levede. Den beskriver hans kamp mod aflad og korruption i kirken og hans forgæves forsøg på at reformere den katolske kirke, der til sidst endte med, at han blev ekskommunikeret og valgte at bruge sin nye position til at grundlægge protestantismen.Bogen udkom første gang i 1903.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Millaista oli ystävyys antiikin Rooman aikaan?Kun roomalainen kernaali Scipio Africanus nuorempi kuolee, hänen ystävänsä Gaius Laelius Sapiens pohtii ystävänsä poismenoa omien tuttujensa kanssa. Samalla keskustelu keskittyy ystävyyteen, sen merkitykseen ja filosofiaan. Millaisia ovat tosiystävät? Saako ystävyyteen sisältyä hyötymistä? Mitä ystävän puolesta voi tehdä? Entä miten välttää ystävyyssuhteiden päättyminen? Asioita käsitellään Scipion ja Gaiuksen ystävyyden kautta.Laelius eli ystävyydestä on Ciceron kiinnostava, filosofinen klassikkoteos ystävyydestä.Marcus Tullius Cicero (106 eaa–43 eaa) oli roomalainen poliitikko, joka kirjoitti erityisesti filosofista ja yhteiskunnallista kirjallisuutta. Hän työskenteli myös lakimiehenä.

Sukellus ikonisen ajattelijan teorioihinMarkiisi de Sade (1740–1814) on länsimaisen kirjallisuuden merkittävimpiä henkilöitä. Sade pohti useissa teoksissaan pahuutta – hänen kirjoituksensa julmista teoista johtivat siihen, että jopa sana sadismi juontuu Saden nimestä. Saden vaikutus nykyajatteluun on kuitenkin vielä suurempi kuin ensiksi uskoisi. Markiisi de Sade ei sulattanut ajatusta absoluuttisesta optimismista, jonka sanelemana kaiken pahuuden alla olisi hyvyyttä. Hänen maailmankuvassaan pahuus vie onnen ja menestyksen ääreen. Saden ajatukset ovat 2020-luvulla kylmäävän ajankohtaisia.Timo Airaksisen Markiisi de Saden filosofia on innostava sekoitus Saden filosofian tulkintaa ja kirjallisuuskritiikkiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

”Vi er i vores gode ret til at afgøre, hvad vi har brug for, men der er andre i båden, og det stiller os over for valg, som kan være svære at træffe. Ikke desto mindre er trøsten, at der trods alt er mulighed for at få mere plads til de personlige lyster, og når det lader sig gøre, kan der nås frem til noget, vi alle har brug for. Kort fortalt går det ud på at kunne føre et liv, som vi kan være bekendt at kalde vores eget og samtidig få den nødvendige ro i sjælen.”Der skal være plads til alle i et samfund, men det kan være svært at tage hensyn til sine egne behov og evner, hvis man stadig vil passe ind i fællesskabet. Filosof og forfatter Per Betzonich-Wilkens bog kommer med løsninger på problemet med at give sig selv plads og lov til at være sig selv, uden at det går ud over andre mennesker i samfundet eller i ens omgangskreds.”Løsninger” er en praktisk filosofibog, der beskæftiger sig med et emne, langt de fleste vil kunne genkende i en eller anden afskygning. Bogen udkom første gang i 1993.”Per Betzonich-Wilken taler ligefremt og livsbekræftende med læseren om nogle af tilværelsens væsentlige fægtekampe. Hyppige små stænk af malurt og humor bevirker, at man ikke forfalder til at tro, at noget er nemt. Han får én til at erkende, at det kan betale sig at gribe om sine indre nælder – vel at mærke uden navlebeskuelse og frelsthed”Vibeke Steinthal, INPer Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.