Philosophy

¿Te gustaría maximizar tu motivación de cada día y así lograr todo aquello que te propones?En estas 3 guías sencillas, pero imprencindibles, aprenderas a fortalecer tu mente para poder enfrentarte a los retos de la vida real.Utilizando sus experiencias y aprendizajes como coach, runner y escritor, el autor Juan Carlos Arjona comparte con nosotros el secreto para poder obtener el éxito tanto en la vida deportiva como personal.Abordando temas como la pasión, disciplina, fortaleza mental y la capacidad de enfrentarse a un reto, el autor comparte con nosotros sus secretos para poder superar las adversidades y te ayudará a cumplir todo lo que siempre has querido hacer.Juan Carlos Arjona Ollero es International Coach, runner y escritor extremeño que ha superado ya las diez mil copias en plataformas digitales. Sus novelas más vendidas son 'La dama de hierro: La historia secreta de James Barry' (2017), 'El soldado de las sombras: Simon Wiesenthal' (2018) y 'El hombre que mató a Dios' (2018), traducidas al inglés, francés, italiano y portugués.

I sin indledning til "Gamle stier: En bønnebog for enfoldige kristne" skriver Morten Pontoppidan, at "man kan sige hvad man vil om den ting at bede efter bog", og denne ting kan også fra tid til anden dele vandene. Nogle mener, at det er en hindring for den frie ånd, mens andre ser det som en mulighed for at benytte kristendommens stærkeste og mest åndelige bønner. Disse bønner er derfor blevet samlet i "Gamle stier: En bønnebog til enfoldige kristne" af Morten Pontoppidan - som hjælp og støtte til bøn.Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Hvad er et menneske? Det spørgsmål søger Niels Thomassen at besvare i sin bog ”Menneskesyn”, der er en introduktion til filosofien om det humane. Bogen er bygget sådan op, at den først behandler det grundlæggende spørgsmål om menneskets væsen, derefter ser på det gode liv og til sidst inddrager kunst og humanistiske fag.Bogen udkom første gang i 1995.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Can a monopoly coexist with democracy? Dive into an analysis of Google's recent antitrust case with Albert A. Anderson, exploring the roots of distributive justice from Plato and Aristotle to modern-day market dynamics. We unravel the implications for democracy when corporate power overshadows individual wealth and question the ethics of unbridled capitalism in the pursuit of the common good.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Maurice Maeterlincks essays befinder sig ofte i grænselandet mellem litteratur og filosofi, og det er også tilfældet for de mere end hundrede korte tekststykker, der tilsammen udgør ”Visdommen og skæbnen”. I denne bog giver Maeterlinck sin læser gode råd til, hvordan man opnår et liv fyldt med glæde, ro og kærlighed. Bogen, der er fra 1898, udkom første gang på dansk i 1925.Grev Maurice Polydore Marie Bernard Maeterlinck (1868-1949) var en fransksproget belgisk forfatter, som primært skrev skuespil, digte og essays. Et par af hovedtemaerne i forfatterskabet er døden og meningen med livet. Maurice Maeterlinck modtog Nobelprisen i litteratur i 1911.

Ved OL i Lillehammer i 1994 var der exceptionelt stor mediedækning af kvindernes kunstskøjtekonkurrence. Alle ville se rivalerne på isen og følge dramaet der udspillede sig i kulissen. For det år havde amerikanerne sendt de to rivaliserende kunstskøjteløbere Nancy Kerrigan og Tonya Harding afsted til vinterlegene for at vinde guld. Blot seks uger forinden var Kerrigan blevet udsat for et overfald, hvor hun var blevet slået over benene med et bat. Og i dagene op til konkurrencen i Norge gik rygterne på at det var rivalen Tonya Harding der stod bag overfaldet.Dette afsnit af 'Rivalen' fortæller historien om en af de mest spektakulære og giftige rivaliseringer i moderne sportshistorie, når vært Oscar Riis-Hansen får besøg af tidligere Danmarksmester i kunstskøjteløb Julia Sandsten. Sammen undersøger de hvad det var, der fik denne rivalisering til at gå helt amok.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Julia SandstenLyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

When Sophus’s grandfather died, he left behind an old encyclopedia with a mysteriously empty page. In this episode, Sophus talks about happens when we run out of words, as when the mind is made blank by old age or when our loved ones die and we grieve them in silence. Empty pages are a powerfully symbol. They can mark both an ending and a new beginning, they can represent hope as well as grief. Blank pages are everywhere, and surprisingly beautiful.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

I Calcutta i 1999 finder en stor cricket kamp sted mellem de to rivaliserende cricketstormagter Indien og Pakistan. På Indiens hold spiller en af historiens bedste gærdespillere Sachin Tendulkar også kaldet "Little Master". På Pakistans hold spiller sportens hurtigste kaster nogensinde Shoaib Akhtar også kaldet "Rawalpindi Express". I opgøret her i 1999 står de overfor hinanden i en direkte duel, mens de to nationer står stille, mens over 1 milliard mennesker følger med i dramaet på banen.I dette afsnit af 'Rivalen' dykker vi ned i verdens næstmest fulgte sport og et af de største dramaer der har udfoldet sig på og udenfor en cricketbane, da 100.000 tilskuere måtte bortvises fra stadion for optøjer. Med i studiet for at fortælle historien er formand for KB Cricket Tabassum Khokhar.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Tabassum KhokharLyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Boethius, född 480 e.Kr, är främst ihågkommen för sitt betydande bidrag inom filosofi, poesi och prosa. Under sin livstid tjänstgjorde han också som försteminister under kung Theoderik och utsågs till senator i Rom. Hans framgångsrika liv fick dock ett abrupt slut år 524 då han dömdes till döden, anklagad för förräderi. I väntan på sitt straff påbörjade han sitt mest berömda verk, Filosofins tröst, som han aldrig fick chansen att slutföra.I ”Boethius död” utforskar Ragnar Watz filosofens liv, med särskilt fokus på den dystra tid då han satt fängslad i kapellet Ager Calventianus. Watz blandar fakta och fiktion för att levandegöra den ångest Boethius måste ha upplevt i sitt väntande på det oundvikliga slutet. Hur hanterar man döden när man inte har någon tro på uppståndelse eller evigt liv?Ragnar Watz (1940 –) är en svensk författare, tidigare överläkare och klinikföreståndare.

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

I denne bog fremstiller Kirsten Hyldgaard de filosofiske implikationer af Jacques Lacans (1901-1981) psykoanalyse; hvordan tænkes klassisk filosofiske begreber som subjekt, objekt, sandhed, den anden og det reelle i psykoanalysen. Begreber som neurose, perversion og psykose er snarere filosofiske begreber – eksistentialer – end kliniske begreber; de tænkes ikke som afvigelser fra en norm, men som mulige måder, hvorpå subjekter kan være i verden. Fantasien til afmagten er Kirsten Hyldgaards ph.d.-afhandling, men er skrevet således, at den også kan fungere som introduktion til et vanskeligt forfatterskab. Den udkom første gang i 1998.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I sommeren 1997 står tyske Jan Ullrich og smiler ud til en kæmpemæssig folkemængde i Paris. Han er lykkelig, for han har lige vundet verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Alt imens er en hvis texaner i gang med at kæmpe sig tilbage fra afgrunden og op på cyklen igen, efter han året forinden blev diagnosticeret med testikelcancer og spået en meget lille chance for overlevelse. Lance Armstrong dominerede Touren i årene 1999-2005, og i disse år var hans største rival, den evige toer, Jan Ullrich.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om deres rivalisering. Om hvordan den ene var skabt til at køre på cykel, og hvordan den anden vandt på ren og skær vilje og vrede. Med i studiet for at fortælle historien er journalist of forfatter Joakim Jakobsen og tidligere cykelrytter Brian Holm.Vært: Oscar Riis-HansenGæster: Joakim Jakobsen og Brian HolmLyddesigner: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel er for mange blot navnet bag et stort og indviklet filosofisk system, som Søren Kierkegaard allerede i 1840’erne rettede en tilintetgørende kritik imod. Fra det tidspunkt og frem til ca. 1920 sank Hegels navn stadig længere ned i glemslen. Men langsomt begyndte interessen for den tyske filosof og hans skrifter at vokse frem igen, og i denne bog giver teolog Niels Thulstrup en simpel og klar redegørelse for Hegels liv og skrifter, baggrunden for hans filosofi, dens metode og dens struktur i grundtræk.Bogen udkom første gang i 1967.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

D. 1. august 1976 sidder kørerne til det tyske grand prix klar til starten skal gå på Nürburgringen. Det regner, og særligt én kører i feltet har forsøgt at få løbet stoppet på den 22km lange bane. Den regerende verdensmester, Østrigske Niki Lauda, mener, at forholdene er for farlige. Imens er britiske James Hunt klar til udfordre Lauda på den våde bane. Det blev sidste gang, at der blev kørt Formel 1 på den ikoniske Nürburgring.I dette afsnit af Rivalen fortæller vi historien om den vanvittige sæson i formel 1 i 1976, hvor de tor rivaler James Hunt og Niki Lauda duellerede om verdensmesterskabet. Med i studiet for at fortælle historien er formel 1 ekspert Peter Nygaard, der har dækket sporten siden starten af 80'erne.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Peter NygaardLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

Da Larry Bird og Earvin 'Magic' Johnson gjorde entré i den amerikanske basketball-liga NBA i starten af 80'erne var ligaen i knæ. Store skandaler om stofmisbrug i 70'erne havde fået fans til at flygte fra sporten, seertallene var historisk lave, og sporten blev slet ikke vist på tv i mange tilfælde. Men det skulle der laves om på. Med Larry Bird og Magic Johnson skulle det vise sig, at sporten havde fået sine redningsmænd.I dette afsnit af Rivalen fortæller vært Oscar Riis-Hansen historien om Bird og Magic, og om hvordan NBA er blevet til det fænomen, som det er i dag. Med i studiet for at fortælle historien er art director og stylist Mads Emil Grove Møller.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Mads Emil Grove MøllerLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 6. juli 2008 i Wimbledon spillede to af tennissportens giganter en af de mest berømte grand slam finaler i sportens historie. På den ene side af nettet stod Roger Federer, den elegante schweizer der på det her tidspunkt var den ubestridte mester. På den anden stod Rafael Nadal, udfordreren der med sine svulmende overarme og dyriske skrig var antitesen, kryptonitten til Federers elegante og kreative spillestil. Rivaliseringen mellem de to spillere er gået over i historien, som en af sportens mest mindeværdige, og som kulminerede en sommerdag på Wimbledons græsbaner.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' fortæller vi historien om den største rivalisering i tennis. Enn historie om kontraster, og om hvordan de to stjerner håndterede modstand. Med i studiet for at fortælle historien er forfatter og tenniskommentator Anders Haahr Rasmussen.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Anders Haahr RasmussenLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 1. oktober 1975 stod to af datidens største sværvægtsboksere klar til fight i Manilas ulidelige varme. I det ene ringhjørne stod den forsvarende mester Muhammad Ali, i det andet stod udfordreren Joe Frazier. De to havde været i kamp to gange før med en sejr hver, og i dette tredje og sidste opgør mellem giganterne skulle det så endelig afgøres hvem der kunne gå over historien som den største af dem alle. Men der var mere på spil end håneretten. De to boksere var blevet til symboler på hver sin side i et splittet Amerika, og tonen imellem de to tidligere venner var blevet til en bitter og ondskabsfuld ordveksling.I dette afsnit af podcasten 'Rivalen' skal du høre om en af de største rivaliseringer i boksehistorien, der fik sit helt eget liv udenfor bokseringen og endte i en udmarvende finale i Manila. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien om Frazier og Ali er forfatter og skribent Tonny Vorm.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Tonny VormLyddesign: Martha WintherRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.