Philosophy

Definida por el autor como un «diálogo filosófico», Gopa es un texto teatral de Juan Valera que nos presenta una ciudad oriental del 593 a.C. en la que dos personajes discuten sobre temas como el amor, la trascendencia, la compasión y el sentido de la vida.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

Sukellus ikonisen ajattelijan teorioihinMarkiisi de Sade (1740–1814) on länsimaisen kirjallisuuden merkittävimpiä henkilöitä. Sade pohti useissa teoksissaan pahuutta – hänen kirjoituksensa julmista teoista johtivat siihen, että jopa sana sadismi juontuu Saden nimestä. Saden vaikutus nykyajatteluun on kuitenkin vielä suurempi kuin ensiksi uskoisi. Markiisi de Sade ei sulattanut ajatusta absoluuttisesta optimismista, jonka sanelemana kaiken pahuuden alla olisi hyvyyttä. Hänen maailmankuvassaan pahuus vie onnen ja menestyksen ääreen. Saden ajatukset ovat 2020-luvulla kylmäävän ajankohtaisia.Timo Airaksisen Markiisi de Saden filosofia on innostava sekoitus Saden filosofian tulkintaa ja kirjallisuuskritiikkiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Is democracy at risk when political divisions turn into internal battles?In this episode, Albert A. Anderson explores the recent struggles within the U.S. House of Representatives and their implications for the common good.He delves into the philosophical principles underlying human governance and the importance of seeking the common good in a democratic society. Join Anderson, as he analyzes the role of rhetoric, the rise of 'populism,' and the impact of media in shaping public opinion.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Does personal character matter in politics? As legal actions loom over Donald Trump, Albert A. Anderson delves into the philosophical implications of character in a moral and political sense. Drawing on Plato's insights, he explores the connection between personal character and different forms of government, shedding light on the state of democracy today and the impact of character on political choices.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

Is justice being compromised in the highest court of the land? Join Albert A. Anderson in this episode as he delves into the recent controversies surrounding Supreme Court Justice Clarence Thomas. From undisclosed luxury trips to real estate transactions, explore the ethical implications and the importance of justice in a functioning democracy.In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Millaista on nykyvanhuus?Vanhuus ei merkitse enää elämän ehtoopuolen alkamista vaan uutta alkua: eläkepäivät on mahdollista täyttää itse valituilla aktiviteeteilla eikä fyysinen kuntokaan välttämättä vaivaa nykyajan vanhusta. Miten ihmisen vanheneminen eroaa esimerkiksi kasvien vanhenemisesta? Entä arvostetaanko kulttuurissamme vanhuksia? Nykyajan vanhukselle ikä on vain numero, ja kun työnteon velvollisuudet lakkaavat, huvittelu alkaa.Etiikan ja yhteiskuntafilosofian professori Timo Airaksisen filosofinen teos luotaa monipuolisesti vanhenemiseen, eläkeikään ja kuolemaan liittyviä kysymyksiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register. Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

Mukaansatempaava tietoteos onnen etsimisestäIhmiset haluavat jatkuvasti jotakin. Onko nykyihmisen edes mahdollista olla tyytyväinen siihen, mitä hänellä jo on? Halujen taustalla on pyrkimys onnellisuuteen. Mutta jos ihminen saa kaiken mitä haluaa, tuleeko hänestä onnellinen, vai löytyykö seuraava halu heti nurkan takaa? Tietotekniikan avulla luoduissa maailmoissa villeimmätkin toiveet voivat toteutua, mutta tekisikö tämä ihmiset aidosti onnellisiksi? Onko pysyvän onnellisuuden tilan saavuttaminen edes mahdollista?Halumme tuskin ovat edes omiamme, ainakaan alun perin. Trendit luovat ihmisjoukoille valtavan määrän haluttuja pukeutumistyylejä, uutuusruokia ja jopa ikäpolville tyypillisiä etunimiä. Halut ovat koukuttavia – mutta toisinaan myös ahdistavia.Emeritusprofessori Timo Airaksisen filosofinen mutta selkeäsanainen teos tutkailee muun muassa näitä kysymyksiä sekä halujen ja tarpeiden eroja.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

It may be ancient, but the classic philosophical ideas are more relevant in today's modern society than ever.In this episode, you are welcomed into the world of philosophy. Your host, Professor of Philosophy Emeritus Albert A. Anderson, talks about how philosophical principles and concepts help us understand what is happening in our daily life, whether the topic is politics, technology, democracy or something entirely different.For fans of the podcast 'Philosophize This!'In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts

Should the United States support other nations financially when it comes to warfare? And how do we - citizens, politicians and media - discuss this topic?In this episode, Albert A. Anderson talks about money, power and military force and how to know the difference between a debate and a dialogue.For fans of the podcast 'Philosophize This!'In this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

"Fornemmelsen af, hvor stor en ting det enkelte menneskes liv og lykke er, vil forhåbentlig blive stærkere just over for krigens frygtelige mishandling deraf, og man vil spørge stærkere og stærkere: Hvorfor, hvoraf er alt denne skrækkelige kommet? Og kan det da aldrig høre op? Og når krigen engang er forbi, og man endnu bedre kan overskue hele omfanget af denne rædsel, vil det lyde i mange millioner menneskesjæle: Dette er alt for frygteligt, dette må aldrig mere ske."Carl Kochs essay fra 1917 er skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, hvor millioner af unge mænd allerede er faldet for fjendens kugler, uden at det er til at se en god grund dertil. Bogen rummer både fortællinger om soldater og deres efterladte og overvejelser om, hvad der skal til for, at menneskene bliver enige om aldrig mere at lave krig.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

"Filosofien er som et bål, omkring hvilket spekulative naturer nok kan krybe sammen og vederkvæge sig, men som hverken yder mennesker uden for inderkredsen lys eller varme. Men engang imellem går det anderledes. Med mellemrum springer en gnist fra bålet uden for lyskredsen og fænger. Pludselig ses da det særsyn, at indviklede filosofiske problemer debatteres med iver mand og mand imellem, slagord udformes, standpunkter forkyndes, og offentligheden inviteres til at tage parti. En modefilosofi er kommet til verden."Olaf Pedersen fortæller, hvordan eksistentialismen for alvor blev populær også uden for filosofiske kredse, da Jean-Paul Sartre begyndte at italesætte den på en ny måde. Bogen beskriver eksistentialismens vej fra dens fader Søren Kierkegaard i 1800-tallets Danmark til dens helt store gennembrud i Europa i 1940’erne.Bogen udkom første gang i 1947.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

Hvad er den øvre og den nedre grænse for begrebet om forestillingernes association?Det spørger filosof Harald Høffding om i sin afhandling fra 1889, hvori han analyserer en række psykologiske begreber og processer ud fra et filosofisk synspunkt. Bogen består ikke som sådan af videnskabelige undersøgelser af konkrete forsøgspersoner, men ser i stedet på psykologiens opdagelser i et bredere perspektiv for på den måde at forstå de psykologiske processer, der er med til at gøre os til dem, vi er.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

‘Walking’ (1851) is an essay by American naturalist, poet, essayist and philosopher, Henry David Thoreau, best known for his book ‘Walden’ (1854).This pioneering work is one of Thoreau’s most famous essays and lauds the merits of immersing yourself in nature while it bemoans the inevitable invasion of private ownership upon nature and the wild.Extolling the virtues of long afternoon walks, the soothing nature of time spent in the countryside and the lure of the wild for artists and writers, this insightful work will delight readers looking to expand their minds on the necessity of walks in nature.Henry David Thoreau (1817 – 1862) was an American naturalist, poet, essayist and philosopher. A leading transcendentalist, he is best known for his book ‘Walden’ (1854), a deliberation on simple living in natural surroundings, and his advocation of civil liberties in the essay ‘Civil Disobedience’ (1849).A lifelong abolitionist, he praised the writings of Wendell Phillips and defended the abolitionist John Brown, most notably with his works ‘A Plea for Captain John Brown’ (1859), ‘Remarks After the Hanging of John Brown’ (1859), and ‘The Last Days of John Brown (1860)’.Thoreau's philosophy of civil disobedience went on to influence writers and leading political figures across the world, including Tolstoy, Gandhi, and Martin Luther King Jr.

Yoga kan give os styrke til at overleve i et effektivt og patriarkalsk domineret samfund, hvor perfektion og ambition er det højeste mål. Men hvad hvis yoga oprindeligt var bevægelser skabt af kvinder?”Stå stærkt, vilde kvinde” lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind.Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Hvis vi kun bevæger os blidt, kan vi ikke bære børnene, hugge brænde og grave i jorden – men hvis vi kun bevæger os kraftfuldt, brænder vi ud. Lad os stå frem med den fulde balance, med hårdt og blidt, nænsomt og klogt, så vi kan finde kreativitet, mod, omsorg, styrke og hvile.Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv.Kristine Skytte Glue er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, har boet i Frankrig og i Syrien og har i mange år arbejdet med flygtninge og integration og desuden med demokratiudvikling i Jordan og Tunesien. I 2014 flyttede hun til Ærø, hvor hun driver en yogaskole, Ø-yoga, skriver, bader i havet året rundt, dyrker jorden og passer de mange menneskelige relationer i lokalsamfundet.

Alle Welt kennt ihn: Doch was denkt und fühlt der Dalai Lama wirklich? In diesem Buch gibt er zusammen mit seinem langjährigen Vertrauen Dagyab Kyabgön Rinpoche Einblick in sein Denken, sein Fühlen und Handeln. Dieses umfassende Buch des XIV. Dalai Lama, das tief in das Herz des Buddhismus als universelle Lebenskunst führt, sucht seinesgleichen und wurde in zehnjähriger Arbeit aus unzähligen Unterweisungen, Gesprächen und Diskussionen zusammengestellt. Es ist sein großes Vermächtnis an die Welt.Tenzin Gyatso, 14. Dalai Lama, geb. 1935, im Nordosten Tibets. Der buddhistische Mönch erhielt im Alter von vier Jahren in der tibetanischen Hauptstadt Lhasa offiziell den Titel des 14. Dalai Lama. Er floh nach der Besetzung Tibets durch China 1959 nach Indien und residiert im Exil in Dharamsala. Auf seinen regelmäßigen Reisen in westliche Länder gilt der Dalai Lama als Botschafter des Friedens und als anerkannter Gesprächspartner für Fragen rund um das Leben und Spiritualität. Der Dalai Lama ist nicht nur der bedeutendste Repräsentant des Buddhismus, sondern weltweit unumstritten einer der großen Repräsentanten der Weisheit.

Przeszłość jest jak otchłań: w jej ciemności łatwo się zatracić. Zwłaszcza, kiedy trzeba ją zgłębić, by poznać tajemnicę własnej klęski, dojść skrytego w mroku źródła katastrofy...Jeden mężczyzna, niepotrafiący pogodzić się ze śmiercią dziecka. Drugi, próbujący rozwikłać zagadkę samobójstwa brata i zniknięcia ojca. Obydwaj będą musieli wejść w przeszłość i zmierzyć się z tym, co się w niej kryje: z traumą utraty sensu i absurdem przyrodzonego człowiekowi zła. Z odpowiedziami, które powodują jedynie większe cierpienie. Będą musieli poznać nawet najgłębsze odcienie tego mroku. Odwiedzić zalane wiecznym deszczem miasta i opustoszałe domy. Spotkać umarłych, którzy wracają pomiędzy żywych i żyjących, którzy umarli za życia...Woj­ciech Gunia – urodził się w 1983 r. w Nowym Sączu. Ukończył wydział polo­ni­styki na UJ. Zadebiu­to­wał opo­wia­da­niem "Wojna" w anto­lo­gii "Po dru­giej stro­nie — weird fic­tion po pol­sku". Publi­ko­wał także w maga­zy­nie "Trans/wizje". Jest autorem bloga "Labi­rynt z liści", który porusza tema­tykę melan­cho­lii, filo­zo­fii oraz psychologii.

Leo Tolstoy was never a man to choose the easy path.When he wasn't turning his satirical guns on the Russian aristocracy in works including 'War and Peace' and the play 'Fruits of Culture', he was targeting the established church and organised religion.In 'My Religion', he explains how a recent epiphany led him to reject the over-complicated teachings of the Church.Instead, he adopts Jesus' Sermon on the Mount as his guide for life.It forces him to place pacifism at the heart of his faith.The work that grew out of this conversion went on to inspire the non-violent movements of Mohandas Gandhi and Martin Luther King Jr.This book provides a fascinating insight into how he became such an inspiration.Leo Tolstoy (1828-1910) was a Russian author, a master of realistic fiction and one of the world’s greatest novelists. Tolstoy’s major works include 'War and Peace' (1865–69) and 'Anna Karenina' (1875–77), two of the greatest novels of all time and pinnacles of realist fiction. Beyond novels, he wrote many short stories and later in life also essays and plays.In the years following the publication of 'War and Peace' Tolstoy - who was born to a Russian aristocratic family - had a spiritual awakening that made him a committed Christian anarchist and pacifist. His philosophy inspired Mahatma Gandhi and Martin Luther King Jr.

"Bethink yourselves!" Or, in more modern parlance: "Wake up! Get a grip!"Leo Tolstoy, known for the epic 'War and Peace', is far more blunt in this book.The Russian novelist and philosopher wrote 'Bethink Yourselves!' to protest the Russo-Japanese war and call for people and nations to embrace pacifism and non-violence.The message was prescient - but the 20th century turned into the most devastating 100 years in human history, including both the First and Second World War.Using the words of Jesus as his inspiration, Tolstoy puts together a passionate and compelling case for the way of peace.When written by one of the men who inspired Mahatma Gandhi's commitment to nonviolent revolution in India, it gains authority.And well over 100 years on, with conflicts continually breaking out up to today, Tolstoy's words have a power that transcends time.Leo Tolstoy (1828-1910) was a Russian author, a master of realistic fiction and one of the world’s greatest novelists. Tolstoy’s major works include 'War and Peace' (1865–69) and 'Anna Karenina' (1875–77), two of the greatest novels of all time and pinnacles of realist fiction. Beyond novels, he wrote many short stories and later in life also essays and plays.In the years following the publication of 'War and Peace' Tolstoy - who was born to a Russian aristocratic family - had a spiritual awakening that made him a committed Christian anarchist and pacifist. His philosophy inspired Mahatma Gandhi and Martin Luther King Jr.

"We must hit Capitalism, and hit it hard, for the plain and definite reason that it is growing stronger." Chesterton’s essays on the pitfalls of capitalism, written in the early 1900s, still strike true in the modern-day.One of England’s greatest essayists, Chesterton analyses the claims of capitalism without preaching or favouring Marxist and socialist thinkers.Instead, Chesterton’s anti-capitalist arguments are drawn from his own Christian ideals and philosophical reasoning, giving a unique perspective that is invaluable for historians and students of philosophy alike.Readers of Rebecca Henderson or Thomas Piketty should not miss this extraordinary glimpse into the ideologies of the past.Gilbert Keith Chesterton (1874 – 1936) was an English writer, journalist, philosopher, and literary critic. An unparalleled essayist, he produced over four thousand essays during his lifetime, alongside eighty novels and two hundred short stories.Tackling topics of politics, history, philosophy, and theology with tenacious wit and humour, G. K. Chesterton was often considered a master of the paradox. Himself both a modernist and devout Catholic, he is remembered best for his priest-detective short stories ‘Father Brown’, and his metaphysical thriller ‘The Man Who Was Thursday’.In his lifetime, Chesterton befriended and debated some of the greatest thinkers of the age, such as George Bernard Shore, H. G. Wells, and Bertrand Russell, while his works went on to inspire figures including T. S. Eliot, Michael Collins, and Mahatma Gandhi.

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den engelske filosof Herbert Spencer mente, at udgangspunktet for opdragelse og uddannelse først og fremmest burde være hensynet til menneskets biologiske overlevelse og udvikling. Bogen "Om opdragelse", der udkom første gang i 1861 – og på dansk i Harald Høffdings oversættelse i 1876 – består af tre kapitler, der omhandler henholdsvis den intellektuelle, den moralske og den fysiske opdragelse.Herbert Spencer (1820-1903) var en engelsk filosof, sociolog, antropolog og biolog, der i dag er bedst kendt for sin indflydelse på udviklingen af socialdarwinismen. Det var Spencer, der som den første formulerede udtrykket 'survival of the fittest’ – et udtryk, som Charles Darwin senere tog til sig og benyttede i de senere udgaver af sine værker.

Aristoteles’ skrift "Athens forfatningshistorie" er ikke blot et spændende stykke politisk historie fra demokratiets vugge. Det giver også et usædvanligt indblik i en af den vestlige verdens største filosoffers syn på politik og demokrati.Denne udgave er oversat og annoteret af Karl Hude, der supplerer skriftet med uddybende og forklarende noter, der gør "Athens forfatningshistorie" tilgængelig for de fleste læsere."Athens forfatningshistorie" er formentligt skrevet i 320’erne f.Kr. Denne oversættelse udkom første gang i 1892.Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof, der anses for at være en af den vestlige verdens mest indflydelsesrige tænkere. Han var elev på Platons akademi, men hans tanker adskilte sig på flere måder fra hans mesters. Aristoteles mente, at man skulle nærme sig naturen med åbent sind for at undersøge den og ikke som Platon se naturen og den fysiske verden som en flygtig og ufuldstændig spejling af ideernes fuldkomne verden.Aristoteles er blandt andet kendt for at have undervist Alexander den Store og for grundlæggelsen af sin egen skole, Lykeion, hvis bibliotek blandt andet indeholdt 58 bystatsforfatninger.

"Det er endnu den dag i dag lige så umuligt at opstille en almindelig definition på det syge sjæleliv som på hin udmærkede franske psykiatrikers tid, hvad enten nu grunden er at søge i selve kendsgerningernes natur: at det syge sjæleliv overhovedet ikke ud fra et enkelt synspunkt kan skelnes fra det sunde og derved blive genstand for en enkel og entydig bestemmelse, eller grunden må tilskrives manglende kendskab til det normale sjælelivs funktioner i det hele og specielt til de forstyrrelser, som i visse tilfælde kan optræde i disse funktioner og i deres sammenspil."Filosof og forfatter Kort K. Kortsen kaster et kritisk blik på sin samtids syn på psykiske lidelser. I bogen argumenterer han blandt andet for, at grænsen mellem det syge og det raske sind af mange årsager er umulig at trække skarpt op, da menneskesindet er så uendeligt kompliceret.Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1916, giver et spændende indblik i synet på psykisk sygdom og såkaldt normalitet i starten af det tyvende århundrede.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

"Legeme og sjæl. Hvorvidt sjælen er noget fra legemet forskelligt, der kan leve adskilt fra legemet, derom ved psykologien intet. Den undersøger kun sjælelivet, der er knyttet til et legeme, særligt til et nervesystem og en hjerne. Nerverne fører dels ind til hjernen og dels ud af hjernen. Overskæres en nerve af den første slags (en sansenerve) indtræder der følelsesløshed i den del af legemet, hvis forbindelsesvej til hjernen er blevet afskåret. Overskæres en nerve af den anden slags (en bevægenerve), mister man evnen til at bevæge de legemsdele, hvori den overskårne nerve udmundede.""Menneskets sjæleliv" fortæller om alt det, et menneske består af: Forestillingslivet og opfattelsen af verden gennem sanser, fantasi og erindring, viljestyrke over for drifterne, følelsernes betydning for sjælelivet samt de individuelle egenskaber, der gør, at ikke to mennesker er ens.Bogen er oprindeligt udgivet i 1923 og giver et spændende indblik i filosofisk psykologi i starten af 1900-tallet.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.