Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Niels Thomassen
    78.99 kr.

    Bogen begynder med en redegørelse for Løgstrups teori om sansningen og dens samspil med forståelse, stemthed og følelser. Den fortsætter med spørgsmål om sprogets funktion og betydning i vores tilværelse, om universets orden og Guds eksistens, om etikken og dens begrundelse, om kunsten og dens nære forhold til etik og religion og om forholdet mellem natur og historie. Bogen giver en grundig indføring i Løgstrups filosofi, tager den op til diskussion og skitserer alternativer, hvor Løgstrup synes at komme til kort. Bogen er således også et opgør med Løgstrup.Bogen udkom første gang i 1992.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

  • - En filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket
    by Mogens Pahuus
    68.99 kr.

    ”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

  • by Jacob Dahl Rendtorff
    68.99 kr.

    Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

  • by Niels Thomassen
    68.99 kr.

    Hvad er et menneske? Det spørgsmål søger Niels Thomassen at besvare i sin bog ”Menneskesyn”, der er en introduktion til filosofien om det humane. Bogen er bygget sådan op, at den først behandler det grundlæggende spørgsmål om menneskets væsen, derefter ser på det gode liv og til sidst inddrager kunst og humanistiske fag.Bogen udkom første gang i 1995.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

  • by Niels Thomassen
    48.99 kr.

    Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

  • by Niels Thomassen
    48.99 kr.

    Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

  • by Marie Mikulová Thulstrup
    38.99 kr.

    ”Kierkegaards faglitteratur var fyldt med hans samtids problemer. Filosofien var ganske i den tyske idealismes vold, og dette var et udslag af dens frihed og uafhængighed, der kun i protestantismens rammer rigtigt kunne udfolde sig.”Marie Mikulová Thulstrup undersøger, hvordan Kierkegaard er blevet påvirket af de kristne mystikere med udgangspunkt i den litteratur, vi ved, han læste. Bogen præsenterer os for blandt andre Hegel, August Hahn, Baader og Adolph Helfferich. Den udkom første gang i 1980 i Kierkegaardiana.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

  • by Marie Mikulová Thulstrup
    48.99 kr.

    Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

  • by Mogens Pahuus
    68.99 kr.

    I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

  • by Kirsten Hyldgaard
    68.99 kr.

    I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

  • by Christian Lambek
    48.99 kr.

    ”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • - En udviklingslinie i middelalderens og renæssancens frihedsbegreb
    by Jan Lindhardt
    48.99 kr.

    I ”Det politiske menneske” ser teolog Jan Lindhardt på udviklingen i menneskets syn på politik og samfund fra det 13. århundrede og frem til det 16. århundrede. Bogen fokuserer i særdeleshed på tankerne hos Thomas Aquinas, Dante, Marsiglio af Padova, Niccolò Machiavelli og Martin Luther, og deres rolle i bruddet med den middelalderlige tankegang.”Gennem kristendommens historie finder man to forskellige opfattelser af statens oprindelse – en dobbelthed, der allerede afspejler sig i Det nye Testamente. Begge går ud fra, at staten skylder ondskaben og arvesynden sin eksistens. Menneskene er efter Adams syndefald blevet egoistiske, hovmodige og onde, hvorfor Gud har sat en øvrighed iblandt dem for at hindre, at de begår overgreb med hinanden.””Det politiske menneske” udkom første gang i 1970.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

  • by Christian Lambek
    48.99 kr.

    ”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

  • by Pil Dahlerup
    48.99 kr.

    Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

  • by Svend Erik Stybe
    98.99 kr.

    Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

  • by Luis Machado
    55.99 kr.

    Friedrich Nietzsche sacudió a la filosofía y a varias generaciones de lectores y lectoras.Su pensamiento fue intenso, provocador, enigmáticamente abierto. Su escritura tomó la forma de ensayos y aforismos que dieron pie a interpretaciones sumamente diversas. Baste decir que sus ideas fueron utilizadas por los nazis y otros supremacistas, pero también inspiraron a autores tan distantes de ellas como los del llamado postestructuralismo francés.¿Pero quién era Nietzsche? ¿Qué buscaba? ¿Y cómo relacionar su filosofía con la vida que tuvo? Una vida que pasó del estudio de la filología clásica a la confección de obras tan disruptivas como "El nacimiento de la tragedia", "El Anticristo", "La genealogía de la moral", "Más allá del bien y del mal" y "Así habló Zaratustra".Sus amores/odios con Wagner y Schopenhauer. Sus relaciones y no-relaciones con las mujeres. Sus miradas sobre la modernidad y sobre lo que podía exceder a la modernidad. La prisa por dejar por escrito ese pensamiento vertiginoso ante la enfermedad que lo consumía.

  • by Kort K. Kortsen
    79.00 kr.

    "Hvad er det, der er til?Hvad er det værende?Hvad består tilværelsen i sin sidste grund af?"Filosof Kort K. Kortsen diskuterer nogle af de spørgsmål, der har optaget mennesket i århundreder. Han undersøger forholdet mellem sjæl og legeme, spørger om vi er dem, vi er, i kraft af vores indre sjæleliv eller vores fysiske krop, og han gør op med tanken om, at disse spørgsmål ikke er vigtige. Bogen udkom første gang i 1930.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

  • by Juan Valera
    36.99 kr.

    Definida por el autor como un «diálogo filosófico», Gopa es un texto teatral de Juan Valera que nos presenta una ciudad oriental del 593 a.C. en la que dos personajes discuten sobre temas como el amor, la trascendencia, la compasión y el sentido de la vida.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

  • by Peter Kemp
    69.00 kr.

    "Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

  • by Carl Henrik Koch
    199.00 kr.

    Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register. Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

  • by Olaf Pedersen
    69.00 kr.

    "Filosofien er som et bål, omkring hvilket spekulative naturer nok kan krybe sammen og vederkvæge sig, men som hverken yder mennesker uden for inderkredsen lys eller varme. Men engang imellem går det anderledes. Med mellemrum springer en gnist fra bålet uden for lyskredsen og fænger. Pludselig ses da det særsyn, at indviklede filosofiske problemer debatteres med iver mand og mand imellem, slagord udformes, standpunkter forkyndes, og offentligheden inviteres til at tage parti. En modefilosofi er kommet til verden."Olaf Pedersen fortæller, hvordan eksistentialismen for alvor blev populær også uden for filosofiske kredse, da Jean-Paul Sartre begyndte at italesætte den på en ny måde. Bogen beskriver eksistentialismens vej fra dens fader Søren Kierkegaard i 1800-tallets Danmark til dens helt store gennembrud i Europa i 1940’erne.Bogen udkom første gang i 1947.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

  • by Kristine Skytte Glue
    78.99 kr.

    Yoga kan give os styrke til at overleve i et effektivt og patriarkalsk domineret samfund, hvor perfektion og ambition er det højeste mål. Men hvad hvis yoga oprindeligt var bevægelser skabt af kvinder?”Stå stærkt, vilde kvinde” lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind.Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Hvis vi kun bevæger os blidt, kan vi ikke bære børnene, hugge brænde og grave i jorden – men hvis vi kun bevæger os kraftfuldt, brænder vi ud. Lad os stå frem med den fulde balance, med hårdt og blidt, nænsomt og klogt, så vi kan finde kreativitet, mod, omsorg, styrke og hvile.Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv.Kristine Skytte Glue er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, har boet i Frankrig og i Syrien og har i mange år arbejdet med flygtninge og integration og desuden med demokratiudvikling i Jordan og Tunesien. I 2014 flyttede hun til Ærø, hvor hun driver en yogaskole, Ø-yoga, skriver, bader i havet året rundt, dyrker jorden og passer de mange menneskelige relationer i lokalsamfundet.

  • by Dalai Lama
    185.99 kr.

    Alle Welt kennt ihn: Doch was denkt und fühlt der Dalai Lama wirklich? In diesem Buch gibt er zusammen mit seinem langjährigen Vertrauen Dagyab Kyabgön Rinpoche Einblick in sein Denken, sein Fühlen und Handeln. Dieses umfassende Buch des XIV. Dalai Lama, das tief in das Herz des Buddhismus als universelle Lebenskunst führt, sucht seinesgleichen und wurde in zehnjähriger Arbeit aus unzähligen Unterweisungen, Gesprächen und Diskussionen zusammengestellt. Es ist sein großes Vermächtnis an die Welt.Tenzin Gyatso, 14. Dalai Lama, geb. 1935, im Nordosten Tibets. Der buddhistische Mönch erhielt im Alter von vier Jahren in der tibetanischen Hauptstadt Lhasa offiziell den Titel des 14. Dalai Lama. Er floh nach der Besetzung Tibets durch China 1959 nach Indien und residiert im Exil in Dharamsala. Auf seinen regelmäßigen Reisen in westliche Länder gilt der Dalai Lama als Botschafter des Friedens und als anerkannter Gesprächspartner für Fragen rund um das Leben und Spiritualität. Der Dalai Lama ist nicht nur der bedeutendste Repräsentant des Buddhismus, sondern weltweit unumstritten einer der großen Repräsentanten der Weisheit.

  • by Svend Erik Stybe
    49.00 kr.

    "For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

  • by Aristoteles
    49.00 kr.

    Aristoteles’ skrift "Athens forfatningshistorie" er ikke blot et spændende stykke politisk historie fra demokratiets vugge. Det giver også et usædvanligt indblik i en af den vestlige verdens største filosoffers syn på politik og demokrati.Denne udgave er oversat og annoteret af Karl Hude, der supplerer skriftet med uddybende og forklarende noter, der gør "Athens forfatningshistorie" tilgængelig for de fleste læsere."Athens forfatningshistorie" er formentligt skrevet i 320’erne f.Kr. Denne oversættelse udkom første gang i 1892.Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof, der anses for at være en af den vestlige verdens mest indflydelsesrige tænkere. Han var elev på Platons akademi, men hans tanker adskilte sig på flere måder fra hans mesters. Aristoteles mente, at man skulle nærme sig naturen med åbent sind for at undersøge den og ikke som Platon se naturen og den fysiske verden som en flygtig og ufuldstændig spejling af ideernes fuldkomne verden.Aristoteles er blandt andet kendt for at have undervist Alexander den Store og for grundlæggelsen af sin egen skole, Lykeion, hvis bibliotek blandt andet indeholdt 58 bystatsforfatninger.

  • by Kort K. Kortsen
    79.00 kr.

    "Det er endnu den dag i dag lige så umuligt at opstille en almindelig definition på det syge sjæleliv som på hin udmærkede franske psykiatrikers tid, hvad enten nu grunden er at søge i selve kendsgerningernes natur: at det syge sjæleliv overhovedet ikke ud fra et enkelt synspunkt kan skelnes fra det sunde og derved blive genstand for en enkel og entydig bestemmelse, eller grunden må tilskrives manglende kendskab til det normale sjælelivs funktioner i det hele og specielt til de forstyrrelser, som i visse tilfælde kan optræde i disse funktioner og i deres sammenspil."Filosof og forfatter Kort K. Kortsen kaster et kritisk blik på sin samtids syn på psykiske lidelser. I bogen argumenterer han blandt andet for, at grænsen mellem det syge og det raske sind af mange årsager er umulig at trække skarpt op, da menneskesindet er så uendeligt kompliceret.Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1916, giver et spændende indblik i synet på psykisk sygdom og såkaldt normalitet i starten af det tyvende århundrede.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

  • by Axel Dam
    49.00 kr.

    "Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

  • by Mary Wollstonecraft
    59.99 kr.

    One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

  • by Данте Алигиери
    37.99 kr.

    Данте е изгубен насред гората, а правилният път е все по-малко видим. Опитва да избяга от дивите зверове, които го нападат, но без успех. Търси прекия път към спасението, но напразно. Въпреки съпротивата Данте пропада и неговото пътуване през деветте кръга на Ада започва. Душата му го съпровожда и извървява тежкия път от греха към изкуплението. Свободата е далечен мираж и въпросът е дали Данте ще удържи на изкушенията и изпитанията и ще постигне своя мир.„Божествена комедия" е шедьовър в италианската и световна литература, а основната тема за двойнствеността на човешката душа, превръща произведението в представително не само за средновековния, но и за съвременния свят.Данте Алигиери е италиански поет, философ и политически теоретик, роден във Флоренция през 1265 год. Той е един от най-известните поети на Средновековието и неговият шедьовър „Божествена комедия" се счита за връхна точка в средновековната литература, представящ светогледа и вярванията на хората по това време. „Божествена комедия" и „Нов живот" са написани на народен език, наречен от Алигиери италиански. Езикът на Алигиери е смесица от местни диалекти и латински и се противопоставя на дотогавашната практика за писане на чист латински. Народният език на Данте Алигиери прави литературата достъпна за повечето хора и поставя основи за развитието на съвременния италиански език, заради което заслужено Данте Алигиери е наричан „баща на италианския език".

  • by Axel Dam
    49.00 kr.

    "En rose er lige skøn i dag, enten den i morgen skal visne eller ej. Der er mange aforismer og digte, som udtrykker denne tanke, at værdien (i hvert fald skønhedsværdien) ikke ligger i varigheden eller beror på varigheden. Det enkelte øjebliks rigdom på skønhed og liv er hvad det er, uafhængig af, hvad senere øjeblikke vil bringe. Et rigt og spændende liv er et rigt og spændende liv, selv om det ender med en katastrofe.""Livets værdiproblemer" består af en lang række forelæsninger, som filosof og forfatter Axel Dam afholdt på Københavns Universitet i 1920. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der tages op til overvejelse i de spændende tekster.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.