Philosophical traditions and schools of thought

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register. Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

"Løgn, Usselhed og Uretfærdighed behersker Verden."Citatet stammer fra Kierkegaards skrifter, og forfatteren til denne let tilgængelige introduktion fra 1898 argumenterer for, at det er igennem denne indstilling til livet, at vi skal forstå den berømte danske filosof.I bogen trækkes der i høj grad på de biografiske tråde til Kierkegaards far, der arbejdede sig op fra fattig hedebonde til rig forretningsmand, og som havde en dyb indflydelse på Kierkegaard.I øvrigt beskrives og introduceres alle Kierkegaards væsentlige bøger samt hans forskellige pseudonymer.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Filosofien er som et bål, omkring hvilket spekulative naturer nok kan krybe sammen og vederkvæge sig, men som hverken yder mennesker uden for inderkredsen lys eller varme. Men engang imellem går det anderledes. Med mellemrum springer en gnist fra bålet uden for lyskredsen og fænger. Pludselig ses da det særsyn, at indviklede filosofiske problemer debatteres med iver mand og mand imellem, slagord udformes, standpunkter forkyndes, og offentligheden inviteres til at tage parti. En modefilosofi er kommet til verden."Olaf Pedersen fortæller, hvordan eksistentialismen for alvor blev populær også uden for filosofiske kredse, da Jean-Paul Sartre begyndte at italesætte den på en ny måde. Bogen beskriver eksistentialismens vej fra dens fader Søren Kierkegaard i 1800-tallets Danmark til dens helt store gennembrud i Europa i 1940’erne.Bogen udkom første gang i 1947.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

"Det højeste for mennesket vil herefter være, på hin måde at knyttes til slægten gennem en af dens midte, og livets grundforhold vil blive ægteskabet, udsprunget af sand elskov.Idet ægteskabet kommer til at indtage denne midtpunktsstilling i livsanskuelsen, får det en betydning, som vi ikke kender fra det tidligere. Hidtil har vi kun set det som udsprunget af de elskendes attrå efter gennem hinanden at finde den fuldstændige tilfredsstillelse for deres selvtrang og slægtstrang. Så længe ægteskabet hviler på dette grundlag, indeholder det imidlertid endnu noget usikkert og tilfældigt.""En livsanskuelse grundet på elskov" er en interessant bog med en filosofisk tilgang til begreberne elskov, kærlighed og ægteskab. Bogen, der udkom i 1881, gør op med datidens syn på ægteskabet som en praktisk foranstaltning, der byggede på fornuft og fremtidssikring, og fokuserede i stedet på, at ægteskabets vigtigste formål var at forene to mennesker i kærlighed, som vil give dem en ægte og dyb mening med livet.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

"Elskov er et udslag dels af menneskets drift, dels af dets væsenstrang; derfor bestemmes det enkelte menneskes elskov udelukkende af den ham iboende drift og væsenstrang, det vil altså sige: Ingen kan elske anderledes end i overensstemmelse med disse kræfter. Var nu alle lige i så henseende, måtte også al elskov være ens. Men det omvendte er netop tilfældet."Filosof Viggo Drewsen beskriver forholdet mellem mand og kvinde ud fra sin teori om, at elskov, samhørighed og kærlighed er udgangspunktet for enhver menneskelig lykke. Bogen udkom i 1884 og er blandt andet inspireret af den engelske filosof og sociolog Herbert Spencers socialdarwinistiske tanker.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

"Jeg nægter ikke abstrakte og almene begrebers nytte – lige så lidt som jeg bestrider værdien af bankanvisninger. Men ligesom en anvisning kun er et løfte om guld, således har et begreb kun værdi ved de mulige iagttagelser, de repræsenterer. Derom er, påstår jeg, alle enige."Henri Bergson (1859-1941) var en af de mest markante franske filosoffer i sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hans vitalistiske filosofi inspirerede blandt andre filosofferne Gilles Deleuze og Michel Serres, og i 1927 blev han tildelt Nobelprisen.Filosof og forfatter Harald Høffding fortæller om Henri Bergsons livssyn, hans filosofiske tilgang til verden og hans liv. Bogen udkom i 1914 og er en spændende introduktion til Henri Bergsons forfatterskab og filosofi.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Igennem hele det 16. århundrede var der endnu ikke tale om at docere historie enten ved universitetet eller i skolerne. Hvis ungdommen har lært noget historie, kan det kun have været på anden hånd, således igennem moral, idet eksempler blev hentet fra historiske personer og begivenheder, eller igennem læsningen af en og anden latinsk og græsk forfatter."Den store danske forfatter og dramatiker Ludvig Holberg fremstår på mange måder som en lysende skikkelse i dansk åndsliv i det 18. århundrede. Hvad mange ikke er klar over er, at han også stod bag en af de første danske lærebøger i historie, som blev brugt vidt og bredt i undervisningen af både børn og unge. Forfatter og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om Ludvig Holbergs store bidrag til folkeoplysningen ikke blot som historiefortæller, men også som historielærer.Chr. Bruuns bog udkom første gang i 1872.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Yoga kan give os styrke til at overleve i et effektivt og patriarkalsk domineret samfund, hvor perfektion og ambition er det højeste mål. Men hvad hvis yoga oprindeligt var bevægelser skabt af kvinder?”Stå stærkt, vilde kvinde” lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind.Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Hvis vi kun bevæger os blidt, kan vi ikke bære børnene, hugge brænde og grave i jorden – men hvis vi kun bevæger os kraftfuldt, brænder vi ud. Lad os stå frem med den fulde balance, med hårdt og blidt, nænsomt og klogt, så vi kan finde kreativitet, mod, omsorg, styrke og hvile.Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv.Kristine Skytte Glue er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, har boet i Frankrig og i Syrien og har i mange år arbejdet med flygtninge og integration og desuden med demokratiudvikling i Jordan og Tunesien. I 2014 flyttede hun til Ærø, hvor hun driver en yogaskole, Ø-yoga, skriver, bader i havet året rundt, dyrker jorden og passer de mange menneskelige relationer i lokalsamfundet.

Alle Welt kennt ihn: Doch was denkt und fühlt der Dalai Lama wirklich? In diesem Buch gibt er zusammen mit seinem langjährigen Vertrauen Dagyab Kyabgön Rinpoche Einblick in sein Denken, sein Fühlen und Handeln. Dieses umfassende Buch des XIV. Dalai Lama, das tief in das Herz des Buddhismus als universelle Lebenskunst führt, sucht seinesgleichen und wurde in zehnjähriger Arbeit aus unzähligen Unterweisungen, Gesprächen und Diskussionen zusammengestellt. Es ist sein großes Vermächtnis an die Welt.Tenzin Gyatso, 14. Dalai Lama, geb. 1935, im Nordosten Tibets. Der buddhistische Mönch erhielt im Alter von vier Jahren in der tibetanischen Hauptstadt Lhasa offiziell den Titel des 14. Dalai Lama. Er floh nach der Besetzung Tibets durch China 1959 nach Indien und residiert im Exil in Dharamsala. Auf seinen regelmäßigen Reisen in westliche Länder gilt der Dalai Lama als Botschafter des Friedens und als anerkannter Gesprächspartner für Fragen rund um das Leben und Spiritualität. Der Dalai Lama ist nicht nur der bedeutendste Repräsentant des Buddhismus, sondern weltweit unumstritten einer der großen Repräsentanten der Weisheit.

« Au bord du gouffre du 20e siècle, quatre icônes mondiales ont incarné de manière exemplaire et jusqu’à aujourd’hui ce que cela signifie de mener une vie véritablement libre ».Les années 1933 à 1943 marquent le chapitre le plus noir de la modernité européenne. Face à la catastrophe, quatre femmes philosophes, à l’orée de leur 30 ans, Simone de Beauvoir, Simone Weil, Ayn Rand et Hannah Arendt, développent leurs idées visionnaires : sur la relation entre l’individu et la société, l’homme et la femme, le sexe et le genre, la liberté et le totalitarisme, Dieu et l’homme.Leur parcours aventureux en tant que fugitives, activistes, résistantes, les mène de Leningrad de Staline à Hollywood, du Berlin d’Hitler et du Paris occupé ; mais surtout à des pensées révolutionnaires sans lesquelles notre présent – et notre avenir – ne seraient pas les mêmes.« Une aventure intellectuelle hors norme que raconte Wolfram Eilenberger, avec le souffle épique des narrateurs de grandes fresques historiques ». Philosophie MagazineWolfram Eilenberger a étudié la philosophie, la psychologie et la philologie. Depuis 2011, il est le fondateur et le rédacteur en chef de Philosophie Magazine en Allemagne. Son premier livre traduit en français, Une vie meilleure (Flammarion, 2012) a reçu le Prix de philosophie Mindelheimer et son précédent ouvrage, Le Temps des magiciens aux éd. Albin Michel a été élu meilleur essai étranger en 2019. Son présent ouvrage, Les Visionnaires, est un best-seller en Allemagne et en cours de traduction dans 9 pays.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Den engelske filosof John Locke har sat sit fingeraftryk et utal af steder i europæisk filosofi og kulturhistorie.John Lockes (1632-1704) banebrydende syn på forholdet mellem individet og samfundet dannede grobund for begrebet menneskerettigheder, ligesom hans tanker om opdragelse blev afgørende for oplysningstiden og ikke mindst Jean-Jacques Rousseaus filosofi om pædagogik og børneopdragelse. Uden John Lockes erkendelsesteori er det i øvrigt svært at se, hvordan empirismen skulle have udviklet sig, som den gjorde i 1700-tallets England.I bogen her fra 1965 fortæller professor i filosofi Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket John Lockes liv og beskrivelsen af hans filosofi er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Aristoteles’ skrift "Athens forfatningshistorie" er ikke blot et spændende stykke politisk historie fra demokratiets vugge. Det giver også et usædvanligt indblik i en af den vestlige verdens største filosoffers syn på politik og demokrati.Denne udgave er oversat og annoteret af Karl Hude, der supplerer skriftet med uddybende og forklarende noter, der gør "Athens forfatningshistorie" tilgængelig for de fleste læsere."Athens forfatningshistorie" er formentligt skrevet i 320’erne f.Kr. Denne oversættelse udkom første gang i 1892.Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof, der anses for at være en af den vestlige verdens mest indflydelsesrige tænkere. Han var elev på Platons akademi, men hans tanker adskilte sig på flere måder fra hans mesters. Aristoteles mente, at man skulle nærme sig naturen med åbent sind for at undersøge den og ikke som Platon se naturen og den fysiske verden som en flygtig og ufuldstændig spejling af ideernes fuldkomne verden.Aristoteles er blandt andet kendt for at have undervist Alexander den Store og for grundlæggelsen af sin egen skole, Lykeion, hvis bibliotek blandt andet indeholdt 58 bystatsforfatninger.

G. K. Chesterton’s ‘The Uses of Diversity' is a collection of essays from the "Prince of Paradox". Written by the English writer and philosopher, Chesterton’s essays are full of exciting points, intelligent jokes, and intriguing insights, and beautifully showcase Chesterton’s thoughts and beliefs.Some of the essays featured in the collection include: ‘On Seriousness’, ‘Tennyson’, ‘The Japanese’, ‘Christian Science’, ‘The Evolution of Emma’, ‘Questions of Divorce’, ‘Mormonism’, ‘Dickens Again’, ‘George Wyndham’, and ‘On Monsters’.A superb collection for readers of Chesterton, which covers a wide array of topics on everything from religion and nationalities to poltics and different influential novelists.Known as the ‘Prince of Paradox,’ Gilbert Keith Chesterton (1874 – 1936) was an English author, philosopher, and literary critic. An unparalleled essayist, he produced over four thousand essays during his lifetime, alongside eighty novels and two hundred short stories.Himself both a modernist and devout Catholic, he is remembered best for his priest-detective short stories ‘Father Brown’, and his metaphysical thriller ‘The Man Who Was Thursday’.In his lifetime, Chesterton befriended and debated some of the greatest thinkers of the age, such as George Bernard Shore, H. G. Wells, and Bertrand Russell, while his works went on to inspire figures including T. S. Eliot, Michael Collins, and Mahatma Gandhi.According to his autobiography, Chesterton and Shaw also played cowboys in a silent movie that was never released.

"Det er endnu den dag i dag lige så umuligt at opstille en almindelig definition på det syge sjæleliv som på hin udmærkede franske psykiatrikers tid, hvad enten nu grunden er at søge i selve kendsgerningernes natur: at det syge sjæleliv overhovedet ikke ud fra et enkelt synspunkt kan skelnes fra det sunde og derved blive genstand for en enkel og entydig bestemmelse, eller grunden må tilskrives manglende kendskab til det normale sjælelivs funktioner i det hele og specielt til de forstyrrelser, som i visse tilfælde kan optræde i disse funktioner og i deres sammenspil."Filosof og forfatter Kort K. Kortsen kaster et kritisk blik på sin samtids syn på psykiske lidelser. I bogen argumenterer han blandt andet for, at grænsen mellem det syge og det raske sind af mange årsager er umulig at trække skarpt op, da menneskesindet er så uendeligt kompliceret.Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1916, giver et spændende indblik i synet på psykisk sygdom og såkaldt normalitet i starten af det tyvende århundrede.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Harald Høffding er en af Danmarks største filosofihistorikere, og traditionelt kender vi ham bedst for hans bøger om andre filosoffer og tænkere. I dette essay fortæller David Favrholdt om Harald Høffdings egen måde at håndtere bevidsthedsproblemet, og hvilken påvirkning hans behandling og beskrivelse af andre filosoffer, tænkere og videnskabsmænd har på hans egen filosofi og vice versa. Harald Høffding fremstår således i et nyt og spændende lys, der både viser hans store betydning som filosofihistoriker og hans velfunderede personlige indstilling til bevidsthedsproblemet.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Om der er mening i tilværelsen eller der ingen mening er, det er egentlig det religiøse grundspørgsmål. ’Mening’ vil sige det samme som hensigt.Nu skal det jo være ganske forældet at tro på hensigtsårsager i naturen. Den moderne naturvidenskab, særlig Darwins udviklingslære, siges at have gjort ende på at såkaldt teleologi, et begreb, der af menigmand gerne forveksles med teologi på grund af navneligheden."Hvorfor er vi til? Sådan spørger filosof og forfatter Axel Dam i sit essay fra 1914. Hans overvejelser giver et spændende indblik i folkestemningen i året, hvor den første verdenskrig brød løs, hvor verden havde affundet sig med Darwins banebrydende teorier, og hvor det enkelte menneskes værdier og værdi var til stor diskussion.Axel Otto Markus Dam (1868-1936) var en dansk skolelærer, filosof, politiker og forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse, pædagogik og filosofi. Axel Dam sad i en årrække i folketinget for Venstre og beskæftigede sig med nogle af datidens samfundsproblemer med udgangspunkt i sekulær etik og politisk filosofi.

Zotheid, de motor achter al ons handelen.In ‘Lof der Zotheid’ is de Zotheid aan het woord, een allegorische figuur die zichzelf ziet als de motor achter al het menselijke handelen. Filosofen en wetenschappers zoeken de waarheid over de mens, maar vinden alleen de Zotheid, poneert ze. Mensen van allerlei rangen en standen mogen dan volhouden dat ze goede burgers zijn, maar eigendunk en domheid regeert hun bestaan. De crux van Erasmus’ bekendste werk is dat het ‘tongue in cheek’ geschreven is. De lof op idiotie wordt verwoord door de Zotheid zélf, waardoor we nooit helemaal zeker weten of het ernstig bedoeld is, of als grapje. Want ja, veel voorbeelden van menselijke domheid zijn ergerlijk en gevaarlijk... maar op andere punten is de domheid misschien wel ons positiefste kenmerk. Een korte tekst die nog altijd verwart en amuseert, doet lachen en nadenken.Een variant op de 'Lof der Zotheid' werd geschreven door Arnon Grunberg: 'De mensheid zij geprezen'.Erasmus van Rotterdam (1466-1536) was een wereldburger die vanuit Parijs, Oxford, Leuven, Venetië en Bazel zijn medemens wilde opvoeden. Hij was humanist en hield zijn publiek het beste uit de oudheid voor, belicht door het christelijke geloof. Hij is de auteur van verschillende werken met satirische inslag: ‘Julius’, over een paus die de hemel niet in mag, ‘Een goddelijk festijn’, een dialoog over de ideale leefomgeving, en ‘Lof der zotheid’, over de menselijke dwaasheid.

"Alt det, som virker hårdt og ufølsomt, kan gøre hverdagen til en kølig oplevelse. Det er sikkert den vigtigste grund til, at kynismen ikke står øverst på listen over de ting, som vi elsker mest. Vi har det med at tage afstand fra den, der virker kynisk, og det er ikke nemt at skabe forståelse for hende eller ham. Prøver man alligevel, er der god chance for at blive misforstået – og selv blive stemplet som en af slagsen."Kynisme bliver ofte associeret med ufølsomhed, kulde og egoisme. I "Den barmhjertige kyniker" argumenterer filosof Per Betzonich-Wilken for, at der også er positive ting ved kynismen, der gør det nemmere at leve et mere autentisk liv. Kynisme og følsomhed behøver ikke udelukke hinanden, men kan til sammen gøre det mere muligt at være sig selv i en verden, det ellers er svært at navigere i."Den barmhjertige kyniker" er en filosofibog fyldt med råd og overvejelser, som langt de fleste vil kunne relatere til og bruge i deres dagligdag, livssyn og forhold til andre mennesker.Bogen er oprindeligt udgivet i 1992."Den bedste humor er en bred accept af livet med alle dets modsætninger og muligheder. I den forstand er bogen fuld af humor – og derfor ler man gerne og ofte undervejs. Kan man forlange mere af en bog, der oven i købet gør én en hel del klogere på sig selv?"Uffe Stenstrop, DRPer Betzonich-Wilken (f. 1957) er en dansk forfatter og filosof. Han er uddannet i filosofi, kommunikation og pædagogik ved universiteterne i København, Trier og Bochum og har udgivet en lang række bøger om filosofi og etik i social- og sundhedssektoren. Per Betzonich-Wilken har også udgivet romaner og artikler. Gennemgående for hans forfatterskab er, at filosofien bruges konkret i dagligdagen og det enkelte menneskes livsanskuelse, ikke blot som akademisk disciplin.

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Zarathustra on profeetta, joka on elänyt kymmenen vuotta vuorilla yksinäisyydessä. Nyt on kuitenkin tullut aika laskeutua vuorelta alas ja kertoa ihmisille kaikesta siitä, mitä hän on vuosien saatossa ajatellut. Onko Jumalaa olemassa? Tarvitaanko kirkkoa ja kristinuskoa? Eikö ihmisten pitäisi olla itse vastuussa ajattelustaan? Mitä moraali on? Entä täytyykö ihmisen ylipäätään olla moraalinen?Näin puhui Zarathustra on Friedrich Nietzschen tunnetuin teos. Se on kirjoitettu kaunokirjalliseen muotoon. Zarathustra nähdään yleisesti Nietzschen alter-egona. Kirja esittelee Nietzschen käsitteen yli-ihmisestä – ihmisestä, jonka ajattelu on vapaa yhteiskunnan, uskonnon ja kasvatuksen tuomista normeista.Saksalainen filosofi Friedrich Nietzsche (1844–1900) on yksi maailman tunnetuimpia ajattelijoita. Hän tutki niin moraalifilosofiaa, estetiikkaa kuin myös metafysiikkaakin.

Данте е изгубен насред гората, а правилният път е все по-малко видим. Опитва да избяга от дивите зверове, които го нападат, но без успех. Търси прекия път към спасението, но напразно. Въпреки съпротивата Данте пропада и неговото пътуване през деветте кръга на Ада започва. Душата му го съпровожда и извървява тежкия път от греха към изкуплението. Свободата е далечен мираж и въпросът е дали Данте ще удържи на изкушенията и изпитанията и ще постигне своя мир.„Божествена комедия" е шедьовър в италианската и световна литература, а основната тема за двойнствеността на човешката душа, превръща произведението в представително не само за средновековния, но и за съвременния свят.Данте Алигиери е италиански поет, философ и политически теоретик, роден във Флоренция през 1265 год. Той е един от най-известните поети на Средновековието и неговият шедьовър „Божествена комедия" се счита за връхна точка в средновековната литература, представящ светогледа и вярванията на хората по това време. „Божествена комедия" и „Нов живот" са написани на народен език, наречен от Алигиери италиански. Езикът на Алигиери е смесица от местни диалекти и латински и се противопоставя на дотогавашната практика за писане на чист латински. Народният език на Данте Алигиери прави литературата достъпна за повечето хора и поставя основи за развитието на съвременния италиански език, заради което заслужено Данте Алигиери е наричан „баща на италианския език".

Behalve dichter was J.H. Leopold ook classicus, met grote waardering voor de filosofen van de Stoïcijnse school. In 1910 publiceerde hij "Uit den tuin van Epicurus", met een gedeeltelijke vertaling van diens hoofdwerk "De rerum natura" en een reeks zelfgeschreven stukken over de filosoof. In zijn vertaling probeerde Leopold de Latijnse woordvolgorde te respecteren, wat hem ruimte bood om hier en daar iets toe te voegen. In zekere zin eigende hij zich Epicurus’ werk toe en gaf er zijn eigen draai aan. Het poëtische gehalte van zijn vertaling overtreft soms het origineel.Jan Hendrik Leopold (1865-1925) was een symbolistisch dichter. Hij publiceerde heel weinig, maar veel van die gedichten zijn wel vaste prik in bloemlezingen. Bekend is "Cheops", een verhalend gedicht waarin we de ziel van farao Cheops volgen na zijn dood. J.H. Leopold schreef wel vaker over het verlangen van de mens om op te gaan in een groter geheel (en de onmogelijkheid daarvan).

‘The Soul of Man Under Socialism’ is an incisive essay on the nature of art, politics, freedom, and the individual. Insightful and sometimes satirical, it dissects the conventions of socialism, run as an authoritarian system. Wilde also goes on to discuss the role of the artist under capitalism and relationship between the needs of the public and art itself.This essay also explores the idea of art as the central pillar to revolution. Divisive at its time of publication, ‘The Soul of Man Under Socialism’ is a fascinating read for those with an interest in art, politics, philosophy, and the great man himself.Oscar Wilde (1854 – 1900) was an Irish novelist, poet, playwright, and wit. He was an advocate of the Aesthetic movement, which extolled the virtues of art for the sake of art. During his career, Wilde wrote nine plays, including ‘The Importance of Being Earnest,’ ‘Lady Windermere’s Fan,’ and ‘A Woman of No Importance,’ many of which are still performed today. His only novel, ‘The Picture of Dorian Gray’ was adapted for the silver screen, in the film, ‘Dorian Gray,’ starring Ben Barnes and Colin Firth. In addition, Wilde wrote 43 poems, and seven essays. His life was the subject of a film, starring Stephen Fry.