Philosophical traditions and schools of thought

Essaysamlingen "Introduktion til vor tidsalder" er en del af en serie af Johannes V. Jensen, hvor han undersøger og beskriver menneskets udvikling gennem tiden. Det centrale spørgsmål for teksterne er, hvordan vi forstår os selv som mennesker i den tid, vi lever i. Gennem filosofien og naturvidenskaben og ikke mindst erfaringerne fra sine mange rejser jorden rundt beskriver Jensen menneskeåndens udvikling.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Duro ensayo de Miguel de Unamuno en el que el autor carga frontalmente contra la preeminencia cristiana que impera en España en la segunda década del Siglo XX, desde un punto de vista desapasionado y filosófico a la vez que descreído, propio de un creyente en proceso de perder la fe.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Voici l'A uvre magistrale de Friedrich Nietzsche, et l'un des textes les plus importants de la philosophie contemporaine. Il a influence et remis en question toute une partie de l'occident.Un homme s'est retire dix ans dans la montagne. Il revient parmi les hommes en poete-prophete. Ainsi nait la figure de Zarathoustra, porte-parole des vertus que Nietzsche entend exalter. Ainsi apparait pour la premiere fois des themes chers a un philosophe souvent compris a contresens : la volonte de puissance, le surhomme, l'eternel retour...-

В философском политическом трактате «Политика» Аристотель поднимает множество проблем: государства, семьи, личности, человека как общественного существа. Не остались без внимания вопросы рабства, войны и мира. Аристотель рассматривает основные государственные институты, конфликты, формы правления, которые разделил на «правильные» и «неправильные». Также поднимает и вопросы справедливости. Помимо политических вопросов, автор разбирает также социальные и бытовые проблемы, что делает этот труд актуальным и в наши дни.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

В своём труде «Поэтика» Аристотель размышляет о сущности поэзии и её видах, даёт определение трагедии и комедии. По его мнению, сущность поэзии заключается в её способности преодолевать детали повседневной жизни и видеть красоту и правду жизни, а не только описывать то, что произошло или может произойти. Аристотель утверждал, что «поэзия более философична и важнее истории». Чем отличаются историк и поэт? Что такое фабула? В чём секрет успеха поэтического произведения? Существуют ли общие правила написания стихотворных произведений? Обо всём этом узнаете из данного труда.Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

Трактат «Метафизика» - важнейшее из сочинений Аристотеля по теоретической философии. Это учение о причинах и началах бытия и знания, о том, что такое истинное бытие. Одна из главных тем трактата – рассмотрение взаимосвязи между идеальным и материальным. Аристотель опровергает учение Платона об идеях, как самостоятельных сущностях, отдельных от чувственных вещей. Форма – это действительность, материя – возможность. Движение - процесс непрерывный и бесконечный, но не безначальный. Почему все люди от природы тянутся к знаниям? Что такое мудрость? Что лежит в природе материи? Об этом и многом другом узнаете из труда Аристотеля «Метафизика».Аристотель (348 г. до н.э. – 322 г. до н.э.) – древнегреческий философ, ученик Платона, воспитатель Александра Македонского. Аристотель создал целостную систему философии, охватывающую все сферы человеческого развития: политику, социологию, логику, физику, философию. Он разделил науки на теоретические и практические. К теоретическим наукам относятся физика, математика и теологическая философия (метафизика). К практическим – этика и политика. Наиболее известные труды Аристотеля: «Риторика», «Поэтика», «Метафизика», «Политика».

When a tortoise challenges a great Greek hero to use his logic in order to decipher a simple philosophical argument, slight chaos ensues. ‘What the Tortoise Said to Achilles’ is an endless cycle of suppositions and deductions. A refined piece of philosophical writing, Caroll’s discussion was one of the first steps towards paradoxically explaining logical truth. His clever prose makes this novel an essential read for budding philosophers and logic aficionados.Lewis Caroll (1832-1898) was a British author. He was famed for his novel ‘Alice in Wonderland' and its sequel ‘Through the Looking-Glass’. Both of which have been successfully adapted to film and stage. Aside from this, he was also a mathematician, professional photographer, and clergyman. His colorful plotlines, powerful imagery, and endless imagination earned him the title of one of the most notable authors of the nineteenth century. Among his other notable works are the poetic collection "Phantasmagoria and Other Poems", the poem "The Hunting of the Snark", and the fairy novel "Sylvie and Bruno".

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår."Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Selvom kirkehistorien kun sjældent byder på så store nybrud, at der tegner sig et skarpt skel mellem før og efter – som tilfældet for eksempel var med reformationen – kunne det alligevel tydeligt mærkes, at man styrede mod en ny åndelig atmosfære ved begyndelsen af det 18. århundrede. Oplysningstiden kom til at betyde store omvæltninger på de fleste samfundsområder – det gjaldt også kirken og kristendommen.Den danske biskop Valdemar Ammundsen gennemgår i "Kirkens historie – Oplysningstiden" de nye idéers indflydelse på kristendommen i Europa og Nordamerika.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

"Ret og uret" rummer en fremstilling af moralfilosofiske temaer. Severin Christensen beskæftigede sig hele sit voksne liv med spørgsmål om moral, skyld og retsstaten. I denne bog beskiver han moralen som en naturlov og argumenterer for, at moral ikke bør behandles ud fra et religiøst eller emotionelt perspektiv. Man må med andre ord skelne mellem moralfilosofi og moralprædiken. Gennem dette argument beskriver analyserer Christensen en række forskellige spørgsmål, herunder retskaffenhed, ansvar for retskrænkelse, naturlig ret og juridisk ret samt forholdet mellem stat og individ.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før industrialiseringen og det moderne gennembrud forstod man videnskaberne i sammenhæng. Filosofi og matematik var ikke to uforenelige størrelser, men derimod gensidigt afhængige af hinanden. I dag er videnskaberne adskilt og udforskes ofte hver for sig. Denne bog er et forsøg på at besvare spørgsmålet om det er muligt at give den åndelige arv fra fortiden vækstmuligheder i nutidens tekniske verdensorden.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Christian Lambek var en af de vigtige tidlige filosoffer i Danmark. I dette værk om menneskets indre, bevæger Lambek sig på grænsen mellem politisk filosofi og psykolog i et forsøg på at etablere en sekulær moral. Individet er i centrum i denne undersøgelse af det indre liv og dettes forhold til samfundet, men det er hele tiden den større sammenhæng, som Lambek med sit retsdemokratiske blik har for øje. I tilslutning til C. L. Feilberg, hvis sjælehygiejniske arbejde han på sin vis fortsætter, søger Lambek ud fra selviagttagelsespsykologiske analyser at tilvejebringe et teoretisk grundlag for en praktisk livskundskab. Med udgangspunkt i en "sjælelig bevægelse" tilsigter denne tilgang at øge individets sjælelige "fylde" eller "vækst".Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Bushido significa muchas cosas, pero todas pueden resumirse en una: el alma de Japón. Este antiguo código guerrero japonés supone un tratado con todos los preceptos interiorizados por el pueblo japonés desde tiempos inmemoriales, y supone una radiografía pormenorizada de su identidad, su historia y su razón de ser.INAZO NITOBE (1862-1933) nació en Morioka en el seno de una familia samurái. Estudió en la Universidad de Sapporo, donde se convirtió al cristianismo. En 1884 fue enviado por el Gobierno japonés a los EE.UU. para completar sus formación académica y allí se unió a la Sociedad Religiosa de los Amigos, o cuáqueros, y se casó con Mary Patterson. En 1891, regresó a Japón y enseñó en la universidad hasta 1897, cuando tomó una excedencia para escribir el em Bushido /em . Nitobe tuvo una dilatada carrera como profesor y hombre de estado. Fue representante de Japón en la Liga de las Naciones Unidas (antecesora de la ONU), cofundador del germen de la UNESCO y promotor del esperanto. Tras abandonar los cargos internacionales, fue congresista en Japón, donde defendió posturas antimilitaristas. Murió en Vancouver en 1933 cuando volvía a Japón de una reunión internacional.

"Den, der vil lægge mærke til sig selv, vil ofte kunne iagttage, hvorledes tilsyneladende små forandringer i omgivelser kunne medføre betydelige stemningsskifter." Sådan skriver Ludvig Feilberg i indledningen til sin bog "Om størst udbytte af sjælsevner", hvori han blandt andet gør rede for sine psykologiske begreber om mulighedsværdi og flidsværdi og viser, hvor stor rolle de spiller for menneskets sjælelige liv.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

Harald Høffding var en af Danmarks største filosofihistorikere, og gennem sit forfatterskab har han beriget danskerne med et væld af spændende fortællinger om nogle af vore egne og det store udlands største tænkere og deres bidrag til filosofien og teologien.Harald Høffding levede et spændende liv og spillede en stor rolle i den akademiske verden i årtierne omkring århundredeskiftet. I sine erindringer tager han os med helt tilbage til skoletiden i København, hvor koleraen plagede byen, til universitetsårene, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med Søren Kierkegaard, der kom til at betyde så meget for hans virke som filosof såvel som for hans indre liv, samt hans lange og imponerende karriere som professor ved Københavns Universitet.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Uno dei manifesti del pensiero anarchico, "e;L'anarchia"e; racchiude con una limpidezza sconcertante i concetti idealistici e sovversivi di Malatesta e di molti dei liberi pensatori dell'epoca. Leggendo questo libro, e scoprendo la concretezza e la tangibilita del pensiero dell'autore, ci si accorgera delle inesattezze e dei luoghi comuni che oggigiorno avvolgono le intenzioni e le ideologie dei primi anarchici.-

El libro de los cinco anillos es la obra capital del pensamiento marcial japonés. Concebida inicialmente como manual de entrenamiento de los discpículos de la escuela del autor, se ha acabado convirtiendo en la base de toda la filosofía del samurai. Musashi revela en ella los secretos del Camino del Guerrero, la disciplina y la filosofía detrás de su modo de vida. Una obra tan influyente como inmortal.Este audiolibro está narrado en castellano.Miyamoto Musashi (1582-1645), conocido también como Niten o kensei, «santo del sable», fue un célebre samurai, maestro de esgrima, artista calígrafo y pintor. Con trece años tuvo su primer duelo a muerte, y a los quince emprendió una vida errante trufada de duelos y batallas que le llevaron a crear su propia escuela marcial: la legendaria Hyoho Niten Ichi Ryu. Su vida ha sido llevada numerosas veces al cine.

Un ensayo breve y al mismo tiempo revelador sobre el pensamiento estético en el arte japonés. En él, Tanizaki Junichiro reflexiona sobre el amor por el detalle, el minimalismo, la disciplina y la sutileza que encarna el arte japonés en oposición a la contundencia de lo occidental. Un texto imprescindible para quien quiera empezar a comprender los preceptos del arte nipón.Este audiolibro está narrado en castellano.Tanizaki Junichiro es un autor nacido en Tokio en 1886 y fallecido en 1965. Eterno candidato al premio Nobel, se le considera uno de los autores imprescindibles de la literatura japonesa contemporánea. Durante sus estudios absorbió toda la literatura occidental que cayó en sus manos, punto que influenció poderosamente toda su carrera. Jamás dejó de escribir, hasta el día de su muerte.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv.Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro.Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i "Den menneskelige tanke" i 1910 og uddybede i "Totalitet som kategori" i 1917 og "Relation som kategori" i 1920. "Begrebet analogi" kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Livsfilosofiske omrids" er en fremstilling af af den danske læge og moralfilosof Severin Christensens opfattelse af filosofi som "læren om livsværdier". Det er en livsfilosofi, der først og fremmest sigter efter det karakterdannende aspekt. Bogen er opdelt i to dele, heraf første del behandler livsfilosofi ud fra individet som udgangspunkt, mens anden del behandler samme emne med universet som udgangspunkt. På trods af sit liberale livssyn rummer Christensens filosofiske opfattelse en tro på guddommelig eksistens, hvilket spiller en afgørende rolle for livsværdierne.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

I anledning af hundredeåret for den danske filosof Søren Kierkegaards fødsel skrev og udgav den danske professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen dette festskrift, der – med udgangspunkt i Kierkegaards egne tekster – viser, hvordan den store filosof, der ikke definerede sig selv som kristen, stadig kan bruges som religiøs vejleder.Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) var en dansk biskop og professor i kirkehistorie. I 1923 blev han som den første udnævnt som biskop over Haderslev Stift, som blev oprettet efter genforeningen i 1920. Valdemar Ammundsen skrev en lang række bøger om teologi og kirkehistorie samt biografier om blandt andre Søren Kierkegaard og Martin Luther.

Professor og filosof Walter Schubart behandler i "Religion og erotik" to af tilværelsens stærkeste drivkrafter med det argument, at de udspringer af samme rod og i bund og grund er identiske. Han giver klare definitioner på, hvad han forstår ved dels det religiøse og dels det erotiske og kaster et overraskende og til tider chokerende lys over problemer i det moderne menneskes hverdag.Walter Schubart (1897-1942) var en tysk jurist og kulturfilosof. Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, forlod Schubart landet og slog sig ned i Riga, hvor han levede, indtil han blev arresteret af Sovjet i 1941 og sendt i fangelejr i Kasakhstan. I Riga tog Schubart en doktorgrad i filosofi og blev senere professor ved det lettiske statsuniversitet. I disse år skrev og udgav han flere bøger, der gjorde ham kendt som kultur- og religionsfilosof langt ud over det tysksprogede område.

Millainen on taydellinen ja oikeudenmukainen ihannevaltio? Tahan kysymykseen Platon pyrki vastaamaan perinpohjaisessa dialogissaan Valtio, joka yhdistelee poliittista filosofiaa, etiikkaa ja ideaoppia. Platonin tunnetuin teos kuvaa oikeudenmukaista valtiorakennetta hyvan elaman ja onnellisuuden perustana seka sisaltaa kuuluisan luolavertauksen. Valtiota on pidetty yhtena merkittavimpana teoksena lansimaiden filosofisessa kirjallisuudessa.-

"Kirkestormeren" er sjette og sidste del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards kamp mod kirken og kaster et nærmere blik på tiden omkring filosoffens død.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.

Diario de un seductor es uno de los primeros escritos del filósofo Søren Kierkegaard, centrados en el apego a lo mundano y a las pasiones humanas. Narra la historia de Johannes, trasunto heredado del Don Juan arquetípico, y sus técnicas de engaño y manipulación a la hora de seducir mujeres. A través de la relación de Johannes con la inocente Cordelia, Kierkegaard reflexiona sobre la estética en la mente humana.Este audiolibro está narrado en castellano.Søren Kierkegaard es un filósofo y autor nacido en Copenhague en 1813 y fallecido en esa misma ciudad en 1855. Considerado el padre de la corriente filosófica del existencialismo, centra su obra en la subjetividad del individuo y la condición humana en sí, así como la responsabilidad y la angustia vital. Hoy en día sigue siendo uno de los autores de referencia en las letras universales, tanto por quienes se adhieren a sus postulados como por quienes se oponen a ellos.

"Staten" av Platon är ett klassiskt verk som framställer filosofens syn på det ideala samhället och den rättfärdiga människan. I verket utgår Platon från ett samtida samhälle där filosofer anses vara överflödiga, både av de styrande och folket, och den attityden vill Platon ändra genom att upplysa om filosofins nödvändighet för rättrådigt handlande. Boken är en av Platons mest refererade verk och är skriven i dialogform, ofta med Sokrates i rollen som protagonist.Platon, 428 f.kr.-348 f.kr., var en grekisk filosof, matematiker och författare från Aten. Han är en av de mest inflytelserika personerna inom västerländsk filosofi och är upphovsman till platonismen. I sin ungdom tillhörde han även kretsen kring Sokrates. Majoriteten av Platons skrifter tros ha överlevt och finns tillgängliga idag, till skillnad från många andra antika författare.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi dækker mange forskellige emner såsom moral, kultur, religion, pædagogik og videnskab, og han har fået en helt unik betydning for den eksistentielle filosofi og postmodernismen.Den tyske forfatter Heinrich Mann kaster lys over Nietzsches udødelige tanker, og hvad de har betydet for filosofihistorien og verdenssamfundet gennem tiden.Den danske forfatter og musik- og kunstkritiker Kai Flor har oversat værket til dansk i 1940.Heinrich Mann (1871-1950) var tysk forfatter og bror til den store tyske forfatter Thomas Mann, som han var så uenig med i politiske anliggender, at de længe ikke havde kontakt. I mellemkrigstidens Weimarrepublik skrev Heinrich Mann en række politiske tekster og bøger som modsvar til den voksende tilslutning til nationalsocialismen. Da Adolf Hitler blev kansler i 1933, emigrerede Heinrich Mann til Frankrig og siden hen til USA. Han blev senere forsonet med sin bror, der måtte give ham ret i hans forudanelser om nationalsocialismens rædsler.

"Opdragelsen til kaldet" er første del i Eduard Geismars seksbindsværk om den danske filosof Søren Kierkegaard. Her kaster han et nærmere blik på Kierkegaards opvækst, forholdet til faderen, tidens åndelige strømninger og forlovelsen med Regine Olsen.I 1926-1928 udgav den danske professor i etik og religionsfilosofi Eduard Geismar et værk i seks bind om Søren Kierkegaard. Her går han i dybden med Kierkegaards liv og værk og giver sine bud på, hvordan man skal forholde sig til den berømte danske filosofs anklage mod livet i de naturlige ordninger, som han gennem sit forfatterskab fremførte med stadig større lidenskab.Eduard Osvald Geismar (1871-1939) var teolog og professor i etik og religionsfilosofi. Han virkede fra 1899-1921 som præst, først på Djursland og i Randers og siden i København. Fra 1921 blev han professor ved Københavns Universitet. Han havde en idealistisk tilgang til teologien, der vendte sig mod hans samtids biologisk prægede udviklingsfilosofi.