Philosophical traditions and schools of thought

Den klassisk kinesiske visdomsbog "Daode jing" fra 500 år f.v.t. er en rå og æggende, modsigelsesfuld og samtidig krystalklar beskrivelse af kunsten at leve livet. I 2500 år har den udfordret og henrykket læsere. Den er desuden et af de vigtigste kildeskrifter for daoismen. Ny, revideret oversættelse af Hugo Hørlych Karlsen."Den mest kærlige af alle de store klassiske tekster ... Af alle dybe ting i verden er denne bog det klareste og mest friske vand. For mig er den også den dybeste kilde." Ursula K. le GuinLaozi, også kaldet Lao Tzu eller Lao-Tze, var en kinesisk filosof og forfatter, der angiveligt levede ca. 500 år før vor tidsregning. Han er anerkendt som grundlæggeren af daoismen/taoismen.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse.Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men "Lyset fra Akropolis" adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg.Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er en af de mest elskede danske digtere. Grundtvig er særligt kendt som salmedigter, men var desuden teolog, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, politiker og en af grundlæggerne af højskolebevægelsen i Danmark. Ole Vinds bog beskriver de centrale ideer bag Grundtvigs historiefilosofi, hans syn på ånd og frihed, den nationale identitet, udvikling og fremskridt. Bogen trækker særligt tråde tilbage til de tyske oplysningsfilosoffer, primært Fichte og Herder.Ole Vind er en dansk forfatter og højskoleforstander. Han har blandt andet skrevet en bog om N.F.S. Grundtvigs historiefilosofi og har bidraget med artikler til Højskolebladet.

"Et stort folk uden metafysik er som et rigt udsmykket tempel uden helligdom."Med det citat af Hegel indleder Hans-Jørgen Schanz sin bog om modernitet og metafysik og de to begrebers indbyrdes forhold. Hvordan definerer man modernitet og metafysik? Metafysikken betragtes ofte som modernitetens ståsted, men Hans-Jørgen Schanz argumenterer for, at forholdet mellem de to er langt mere kompliceret. Det er blot én af de selvfølgeligheder, han gør op med i denne spændende bog.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Det er en iagttagelse mange filosoffer har bygget på, at vor viden, efter at den har hævet sig fra sit første stadium af endnu ret tilfældig iagttagelse og derpå er gået over til strengt begrebsmæssig logisk, abstrakt tænkning, igen synes at ændre karakter, og at den, netop når den har nået sin højeste fuldkommenhed, når den er trængt dybest ned og kommet tingenes væsen nærmest, da igen er blevet konkret og umiddelbart anskuende, som om vi så tingene for os med et indre øje.""Intuition" er ikke bare Hans Larssons debut, den rammer også kernepunktet for hans filosofi og er et smukt startskud på et langt forfatterskab dedikeret til studiet af menneskets fineste åndsevne. Som Hans Larsson selv udtalte det i 1912, gjorde hans syn på intuition sig gældende i næsten alt, han har skrevet.Hans Larsson (1862-1944) var en svensk forfatter, humanist og professor i filosofi ved Lund Universitet. Hans Larsson skrev et væld af bøger om filosofi, psykologi og poesi og var blandt andre optaget af filosofferne Immanuel Kant og Baruch Spinoza.

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.

In diesem Werk sind vier Essays versammelt, die sich verschiedensten Themen widmen. Von Fragen nach Glaubensgewissheit, über Betrachtungen von Selbstentfremdung, bis hin zu Ideen für eine Geschichte der Philosophie, in all diese Themen wird der Hörer durch die Stimme von Wolfgang Nogler eingeführt. Der Autor Ortega ist nach nur wenigen setzen tief in der Thematik und ihren Problemen angekommen – und nach wie er selbst denkt auch im dem wesentlich utopischen Charakters des menschlichen Tuns. Dem Hörer werden die Augen geöffnet durch Einsichten und Zusammenhänge, die ihm bis zu diesem Zeitpunkt noch nicht bewusst waren.Der spanische Philosoph, Soziologe und Essayist José Ortega y Gasset wurde am 9. Mai 1883 in eine Journalistenfamilie in Madrid geboren. Er studierte an der Universität von Deusto in Bilbao und später an der Universität Madrid Philosophie. Zu Studienzwecken verbrachte er auch einige Jahre in Deutschland. Zurück in Spanien begann Ortega seine literarische Arbeit in Zeitschriften und Zeitungen und wirkte 1931 an der spanischen Verfassung mit. Am 18. Oktober 1955 verstarb er in Madrid. Er gilt als einer der bedeutendsten spanischen Denker des 20. Jahrhundert.

"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Om årsagen, princippet og enheden præsenterer os for renæssancens største filosof, italieneren Giordano Bruno (1548-1600), der blev henrettet for sine dristige tanker om tankens frihed og et nyt verdensbillede. Bogen, der regnes for Brunos hovedværk fra 1583, er forsynet med en meget grundig indledning om Brunos spændende og begivenhedsrige liv og en nøgle til forståelse af teksten. Selve værket er udformet som en dybsindig og underholdende dialog om det nye og det gamle verdensbillede og tanken om det uendelige og naturen som guddommens spejl. Centralt står renæssancens opfattelse af verdens-sjælen, som gennemstrømmer alt stof og dermed også betinger menneskets relation til naturen. De vigtige emner brydes ofte af humoristiske eksempler, der gør teksten let at gå til for den almindelige læser og byder også på stof til den engagerede filosofistuderende.Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet"."Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

"Al filosofi er oprindelig inspireret af dødens genius; tilsvarende kalder Sokrates filosofien "en forberedelse til døden". Ja, uden døden ville der vel næppe filosoferes; der er derfor af grund til at overveje dens væsen.Dyret ved intet om døden, ejer altså som individ rent umiddelbart sin arts hele uforgængelighed, idet det kun er sig bevidst som noget evigtvarende. Samtidig med at mennesket begyndte at tænke, gik døden op for det i al sin gru."Den store tyske filosof Arthur Schopenhauer er kendt som en af hovedkræfter bag den filosofiske retning pessimisme. "Om døden og vort sande væsens uforgængelighed" er mesterligt oversat af Ingeborg Buhl, der gør den ellers svære filosofiske tekst tilgængelig for danske læsere.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. "Verden som vilje og forestilling" (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

Da den tyske kulturfilosof Oswald Spengler i 1918 påbegyndte udsendelsen af sit kæmpeværk "Der Untergang des Abendlandes" vakte det ikke alene uhyre opsigt på grund af sin titel, men også på grund af de kategoriske og ubetinget frygtløse visionære sandheder, forfatteren gjorde sig til talsmand for. Udsendelsen fremkaldte en verdensomspændende diskussion – for og imod. Værket skildrer en række kulturperioder, der efterhånden er gået under og fremhæver deres fælles skæbne.Oswald Spengler så sin samtidige kultur som stående over for sin undergang og bebudede dens afløsning af en fra øst kommende kultur, hvilket udløste et ramaskrig i den vestlige verden. "Vesterlandets undergang" fremstår stadig i dag som et hovedværk inden for den moderne kulturlitteratur og den historiske filosofi.Oswald Arnold Gottfried Spengler (1880-1936) var en tysk historiker og historiefilosof, som er bedst kendt for sit værk "Vesterlandets undergang" fra 1918. Oswald Spenglers teorier har haft stor indflydelse på hele verdens kulturhistorie og på den vestlige verdens selvforståelse.

Niels Egebaks essays i "Indskrifter" tager en lang række emner inden for fænomenologi og æstetik op til debat. Den filosofiske del af bogen behandler filosoffen Merleau-Ponty, Sartres humanisme, eksistentialisme samt dialektisk materialisme. Den æstetiske del fokuserer på litteratur- og kulturkritikken som fænomen, hvor blandt andre Roland Barthes og Maurice Blanchots ideer udforskes.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

I ”Marxismen i Frankrig” skriver Peter Kemp om den ’nye filosofis’ forudsætninger i den franske marxismes udvikling og opløsning. Han gennemgår alle de store skikkelser i den franske marxisme-debat fra 1930’erne og frem til slutningen af 1970’erne, hvor marxismen som historisk materialisme kom i miskredit på venstrefløjen. Derefter præsenteres de enkelte ’nye filosoffer’ som vidnesbyrd om marxismens krise, og til sidst drøftes mulighederne for en socialisme uden marxisme. I stedet for troen på den Store Revolution sætter Kemp idéen om ’græsrodsrevolutionen’, fantasiens oprør her og nu i det konkrete liv overalt hvor det er muligt.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Niels Egebaks bog "Psykoanalyse og videnskabsteori" beskæftiger sig med Freud og psykoanalysen set i forhold til Marx‘ teori og kritikken af den politiske økonomi. Bogen egner sig både til studerende og undervisere på universitetet, men kan også med fordel læses på højskoler og aftenkurser, når blot læseren har et vist kendskab til Freud og Marx.Bogen er inddelt i fem kapitler:Det psykiske apparatDet psykiske apparats fantasmatiske strukturNogle videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske problemer i "Ulvemanden"Mod et generaliseret realitetsprincip: Læsninger i "Hinsides lystprincippet"Psykoanalyse, tekstteori og tekstanalyseDen danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er på en gang en kritisk analyse af tilblivelsen af en dominerende naturforståelse og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet glemt, afvist og undertrykt op igennem historien. Det viser sig, at disse traditioner er en substantiel del af filosofiens og videnskabernes historie, og vi møder her fascinerende verdensbilleder om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den for-trængte historie til orde som en fortløbende og inspirerende fortælling, der lod-der dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid.Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod (radix vitae), jordens ånd (spiritus mundi) eller naturens lys (lumen naturae). Samlet set en bestræbelse på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl og samtidig hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets her-redømme og naturen som råstof eller materiel ressource.Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".”Siden midten af 1990’erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt.” – Rune Engelbreth Larsen”Den bedste danske fagbog, der er skrevet de seneste tyve år.” – Ole Grünbaum”Siden midten af 1990’erne har Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber …” – Rune Engelbreth Larsen“En fremragende åndshistorisk præstation,” – Per Stig Møller, Berlingske Tidende“En i lange passager pragtfuld bog, som man hellere end gerne vender tilbage til. Et flot værk, det store tema værdig.” – Georg Metz, Information”Disse naturfilosoffer har i Haaning fået en advokat, de kan være godt tjent med.” – Rudolph Arendt, Kristeligt Dagblad”En generøs og elementært spændende bog …,” – Ole Thyssen, Weekendavisen”Lærd og medrivende værk” Ib Ravn, Politiken”Enormt aktuel. En fantastisk smukt skrevet bog.” – Niels Højlund, Eksistens DR

Denne mosaik af tekster tegner et billede af Englands samfund og kultur i overgangen fra den sene middelalder til renæssancen. Elisabeth I's styre og Shakespeares virksomhed er dens ydre ramme i tid. Forståelsen af en fjern tids særlige sammenhænge tør ikke anses for nytteløse i en epoke, hvor stadig flere og ny kulturblandinger kalder på opmærksomhed og øget indsigt.Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet: "Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

In den homerischen Epen sind sie zentrale Charaktere, die interagieren, zürnen, toben, sich den Menschen zeigen und die Geschicke der Helden lenken und umlenken: die Götter. Sie sind unsterbliche Versionen menschlicher Gefühle, Lüste, Laster. Sind diese epischen Gestalten aber die einzige antike Version von ›Gott‹? Anthony Kenny schildert in diesem Hörbuch, was sich hinter dem Gottesbegriff in den Gedankenwelten der großen Philosophen des Altertums verbarg. Er schildert Xenophanes' Theologie, die sich mit satirischer Bissigkeit gegen Homers Götterbilder wendet, legt dar, was Sokrates und Platon die Frömmigkeit bedeutete, bringt dem Hörer Aristotels' Konzept des ›unbewegten Bewegers‹ nahe, entwirft die Götterwelten Epikurs und der Stoiker, macht einen Abstecher zur Astrologie im alten Rom und gelangt schließlich zum Höhepunkt der philosophischen Theologie der Antike - zu Plotin und seinem Gedanken der Trinität. Ein Hörbuch, in dem es buchstäblich ums Ganze geht.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Lucius Annaeus Seneca war ein römischer Philosoph, Dramatiker, Naturforscher, Staatsmann und als Stoiker einer der meistgelesenen Schriftsteller seiner Zeit – kurz: ein Allround-Talent erster Güte und ein brillanter Stilist dazu. Karl-Wilhelm Weeber führt in diesem Hörbuch fiktive Kurzinterviews mit Seneca, buchstäblich über Gott und die Welt.

Der perfekte Begleiter für Touren nach Griechenland und Rom – und zu den Ideen der antiken Philosophen! John Gaskin entfaltet klar und verständlich die großen Gedanken über die Natur, das Leben, den Tod und andere Bereiche, die für die Gesellschaft und Kultur der klassischen Antike prägend waren. Dabei zeigt er immer, was sie für uns Heutige so interessant und denkenswert macht. Die Griechen waren die ersten, die rational zwei fundamentale Fragen diskutiert haben, die bis heute nicht aufgehört haben, uns Menschen zu beschäftigen: "Was ist die Natur, das Wesen des Universums?" sowie "Was kann ich aus meiner kurzen Zeitspanne in diesem Universum machen?" Ihre Antworten, entwickelt zwischen dem 8. Jh. v. Chr. und dem 4. Jh. n.Chr., sind heute noch so relevant wie damals. John Gaskin zeichnet sie nach und führt zu den Orten, an denen sie entstanden. "Eine großartige Idee, clever umgesetzt. Sie werden nie wieder einen Stoiker mit einem Zyniker verwechseln!" Eastern Daily Press

Dieser Band führt an die Geburtsstunde des abendländischen Denkens heran. Der Autor erläutert dabei die zentralen Texte und ermöglicht ein besseres Verständnis der ersten großen Philosophen. Denmn die sind es schließlich gewesen, die die Grundlage für unser heutiges Bild der Welt geschaffen haben. Wichtige Personen und Texte werden eingehend beleuchtet, wobei vor allem die lebendige Herangehensweise überzeugt. Die Spanne reicht von den Vorsokratikern bis hin zur Aufnahme griechischen Denkens im römischen Reich sowie dem Neuplatonismus.

Sprecher: Clemens Tangerding, Ingo Pfeiffer, Miriam Schriewer, Martin Hanns, Cathrin Romeis, Oskar Vogel, Stephan Ladnar, Achim Beck, Markus Grimm, Annette Gunkel, Elina Hochstetter Das Hörbuch rekonstruiert Leibniz’ monadologischen Weltentwurf anhand der Kernpassagen der Monadologie und Vernunftprinzipien der Natur und der Gnade. Mit der Monade als dem Prinzip der Einzigartigkeit jedes Seienden entwirft Leibniz ein viel beachtetes und gewürdigtes Weltmodell, das Antworten auf aktuelle Fragen bereithält.

Arthur Schopenhauer zeigt sich seinen Lesern als ein „energisch düsterer Genius" von „entsetzlicher Großartigkeit", der für einen Umbruch in der Geschichte der Philosophie steht. Er entmachtet den menschlichen Intellekt und führt zu einem neuen Selbstverständnis des Menschen. Nicht primär Geist, sondern Naturwesen ist der Mensch; nicht der Intellekt, sondern der Triebwille bestimmt das menschliche Wesen und Handeln. Seine Reflexionen führen Schopenhauer dabei zu großen Fragen: Was lässt uns leben? Welche Macht organisiert unseren Organismus und schafft die Vielfalt der Wesen? Ist die Wirklichkeit ein Produkt unserer Träume? Welche Rolle spielt der menschliche Wille, und kann der Körper als Spiegelbild unseres Willens gelten? Christian Liederer zeichnet in seinem Hörbuch die wichtigsten Linien des schopenhauerschen Denkens nach und lässt den Hörer den Kern seines Weltbildes entdecken: seine Welt des Willens und der Vorstellung.

Als einer der frühesten und bedeutendsten Denker des Abendlandes hat Parmenides (4. Jahrhundert vor Christus) mit der Einführung des Seinsbegriffs in das Gedankengut der Philosophie die Tradition der westlichen Metaphysik angebahnt.

Gotthold Ephraim Lessing und Moses Mendelssohn, zwei Pioniere und Wegbereiter der Aufklärung und ihrer Ideale wie Toleranz und Gleichberechtigung, lernten sich 1754 im Alter von 25 Jahren im Berlin Friedrichs des Großen kennen und blieben einander in lebenslanger Freundschaft verbunden. Vera Forester erzählt die faszinierende Geschichte dieser besonderen Freundschaft und zeigt, wie sich die so unterschiedlichen Lebensgeschichten - der angesehene, aber umstrittene Literat Lessing einerseits, der begabte, aber als Jude sozial benachteiligte und lebenslang drangsalierte Philosoph Mendelssohns andererseits - immer wieder kreuzten und im intellektuellen Austausch gegenseitig beflügelten. Gemeinsam entwickelten Lessing und Mendelssohn Ideen und Utopien für eine humane, tolerante Gesellschaft, in der die Vorurteile und Barrieren zwischen verschiedenen Glaubens- und Lebensformen überwindbar werden sollten. Ihre Freundschaft steht damit auch am Beginn der deutsch-jüdischen Verständigung.

Die Frage nach Bildung und Erziehung ist aktueller denn je. Dabei haben die philosophischen Konzepte von Bildung, Erziehung und Aufklärung die abendländische Kultur und Geistesgeschichte maßgeblich geprägt. Von Beginn an wird unsere Kultur von Fragen bestimmt, die im Kern philosophisch sind: Wie kann die eigene Existenz gelingen, und was ist das Ziel derselben? Wie unabhängig kann der Mensch sein, und wie wird er gleichsam zu einem sozialen und politischen Wesen? Ist Bildung Selbstzweck oder nur Mittel zur Erreichung eines übergeordneten Ziels? Welche ›höheren‹ Werte (neben bloßen Fertigkeiten und Kenntnissen) soll Bildung vermitteln? Welchen Stellenwert hat dabei die ästhetische Erziehung des Menschen? In dem vorliegenden Hörbuch stellt Friedhelm Decher sachkundig und allgemein verständlich die Bildungstheorien wichtiger Denker unserer abendländischen Kultur dar und zeigt wie nachhaltig die philosophischen Konzepte die abendländische Kultur und Geistesgeschichte geprägt haben.