Ancient Greek and Roman philosophy

"Plato was not a Platonist! I would like to show . . . that anyone who reads the dialogues of Plato without bias or an ax to grind will find a humorous, witty, pleasant friend; and not a desiccated scholarly mandarin. Plato was an open-minded, tolerant, reasonable individual, not a tight-lipped, pietistic, puritan. In a word, Plato was an Athenian, not a Spartan!" In the twenty-four centuries that have passed since the Athenians put Socrates to death, every generation has interpreted the meaning of Plato’s work differently. Joseph Uemura guides us through six dialogues in an effort to promote a dialectical quest rather than seek a final resting place. Plato’s dialogues treat the big questions that confront any thoughtful person. "Eythyphro" explores religion, "Phaedo" reflects on mind, "Theatetus" examines knowledge, "Sophist" probes being, "Phaedrus" reflects on art, and the "Republic" ponders society. All great literature must be experienced first-hand. Because it is not self-explanatory, it must be interpreted and evaluated. Professor Uemura’s reflections serve as a touchstone by which to test every new reading of Plato’s work.Professor Emeritus at Hamline University, Joseph Uemura has taught philosophy at small liberal arts colleges since he completed his Ph.D. in philosophy at Columbia University. During his career he has held two endowed professorships and transformed the lives of an uncounted number of students. His primary medium is the mind of his students, where he has recorded indelible ideas against which, as Nietzsche said, "time tests its teeth in vain." Although the crisp and witty prose of many of his essays and talks captures the essence of Plato’s core philosophy, it is the minds of his students where his lasting contribution persists not for the moment but for all time.

En gammel græsk kunstprofessor bliver en dag opsøgt af en usædvanlig ung mand, der præsenterer sig som Victor. Victor har noget vigtigt at spørge professoren om, men det er svært for at ham at få spørgsmålet frem. Det forstår professoren først, da den høflige unge mand forklarer, at han har mistet hukommelsen og ikke ved, hvor han kommer fra, eller hvor han er. Den gamle mand, der ellers foretrækker sit eget selskab, tilbyder ham et sted at sove, og således begynder en søgen efter svar på spørgsmål, ingen af dem kender.Alfred Hauge (1915-1986) var norsk forfatter og journalist. Hauge står som en af de mest betydningsfulde kristne forfattere i moderne norsk litteratur. Han var dybt optaget af den norske udvandring til Amerika og et hovedværk i forfatterskabet er trilogien om udvandrerpioneren Cleng Peerson - en fortælling som Alfred Hauge i 1965 modtog Kritikerprisen for.

Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men "Lyset fra Akropolis" adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

"Intet andet enkeltværk er i højere grad end dialogen "Protagoras" velegnet som indføring i Platons tænkning. Den hører til den store gruppe af aporetiske definitionsdialoger, der efter alt at dømme udgør den ældste del af Platons forfatterskab, og i denne gruppe indtager den en central placering."Således beskriver professor i idehistorie Johannes Sløk Platons dialog "Protagoras" og anbefaler den som udgangspunkt for enhver spirende platoniker. Johannes Sløk giver her en dybdegående og forklarende gennemgang af Platons klassiker.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

In den homerischen Epen sind sie zentrale Charaktere, die interagieren, zürnen, toben, sich den Menschen zeigen und die Geschicke der Helden lenken und umlenken: die Götter. Sie sind unsterbliche Versionen menschlicher Gefühle, Lüste, Laster. Sind diese epischen Gestalten aber die einzige antike Version von ›Gott‹? Anthony Kenny schildert in diesem Hörbuch, was sich hinter dem Gottesbegriff in den Gedankenwelten der großen Philosophen des Altertums verbarg. Er schildert Xenophanes' Theologie, die sich mit satirischer Bissigkeit gegen Homers Götterbilder wendet, legt dar, was Sokrates und Platon die Frömmigkeit bedeutete, bringt dem Hörer Aristotels' Konzept des ›unbewegten Bewegers‹ nahe, entwirft die Götterwelten Epikurs und der Stoiker, macht einen Abstecher zur Astrologie im alten Rom und gelangt schließlich zum Höhepunkt der philosophischen Theologie der Antike - zu Plotin und seinem Gedanken der Trinität. Ein Hörbuch, in dem es buchstäblich ums Ganze geht.

Lucius Annaeus Seneca war ein römischer Philosoph, Dramatiker, Naturforscher, Staatsmann und als Stoiker einer der meistgelesenen Schriftsteller seiner Zeit – kurz: ein Allround-Talent erster Güte und ein brillanter Stilist dazu. Karl-Wilhelm Weeber führt in diesem Hörbuch fiktive Kurzinterviews mit Seneca, buchstäblich über Gott und die Welt.

Der perfekte Begleiter für Touren nach Griechenland und Rom – und zu den Ideen der antiken Philosophen! John Gaskin entfaltet klar und verständlich die großen Gedanken über die Natur, das Leben, den Tod und andere Bereiche, die für die Gesellschaft und Kultur der klassischen Antike prägend waren. Dabei zeigt er immer, was sie für uns Heutige so interessant und denkenswert macht. Die Griechen waren die ersten, die rational zwei fundamentale Fragen diskutiert haben, die bis heute nicht aufgehört haben, uns Menschen zu beschäftigen: "Was ist die Natur, das Wesen des Universums?" sowie "Was kann ich aus meiner kurzen Zeitspanne in diesem Universum machen?" Ihre Antworten, entwickelt zwischen dem 8. Jh. v. Chr. und dem 4. Jh. n.Chr., sind heute noch so relevant wie damals. John Gaskin zeichnet sie nach und führt zu den Orten, an denen sie entstanden. "Eine großartige Idee, clever umgesetzt. Sie werden nie wieder einen Stoiker mit einem Zyniker verwechseln!" Eastern Daily Press

Als einer der frühesten und bedeutendsten Denker des Abendlandes hat Parmenides (4. Jahrhundert vor Christus) mit der Einführung des Seinsbegriffs in das Gedankengut der Philosophie die Tradition der westlichen Metaphysik angebahnt.

Fünfzehn Jahre nach dem Tod des Sokrates wurde Aristoteles geboren; im Alter von siebzehn Jahren ging der Makedonier nach Athen und trat in die Akademie des Platon ein, dessen Schüler und Mitarbeiter er zwanzig Jahre lang blieb. Mit Fug und Recht kann man behaupten, dass es in der Geschichte kein zweites Mal gab, dass in einer einzigen Institution so viel geistige Kraft konzentriert war. Von dieser Sternstunde geht das Hörbuch aus, um so verständlich wie tiefgehend von den großen Schulen des Denkens im Altertum zu berichten. Neben der Akademie geht es auch um das Lykeion und seinen Lehrplan, um Epikur und die Stoiker, um Lukrez und Cicero, die frühe christliche Philosophie, das Wiedererwachen von Platonismus und Aristotelismus. Und schließlich gelangt die Darstellung zu Augustinus, dessen "Bekenntnisse" bis heute zu den aufregendsten Lektüren nicht nur der spätantiken Geistesgeschichte gehören.

Dieser Band führt an die Geburtsstunde des abendländischen Denkens heran. Der Autor erläutert dabei die zentralen Texte und ermöglicht ein besseres Verständnis der ersten großen Philosophen. Denmn die sind es schließlich gewesen, die die Grundlage für unser heutiges Bild der Welt geschaffen haben. Wichtige Personen und Texte werden eingehend beleuchtet, wobei vor allem die lebendige Herangehensweise überzeugt. Die Spanne reicht von den Vorsokratikern bis hin zur Aufnahme griechischen Denkens im römischen Reich sowie dem Neuplatonismus.

"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid." Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!