Medieval Western philosophy

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker.Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Videnskaben som helhed er i dag så vidt forgrenet og kompliceret, at næppe nogen enkelt forsker ville være i stand til at gå i dybden over så bredt et felt. Her som andre steder er begrænsningen derfor den pris, der må betales for muligheden for at kunne udføre et kvalificeret arbejde.”Videnskabshistoriker Olaf Pedersen fortæller om de eksakte videnskabers historie helt tilbage fra de allerældste græske filosoffer og tænkere og op til bogens udgivelse i 1978. Bogen fortæller om synet på viden og lærdom op igennem middelalderens Europa, renæssancen og oplysningstiden, hvor videnskaben for alvor kom til at spille en afgørende rolle i kulturen og samfundet.Olaf Pedersen (1920-1997) var en dansk videnskabshistoriker, der var en af de førende forskere inden for middelalderens og antikkens opfattelse af astronomi. Han stod bag en lang række bøger og artikler om videnskabshistorie og filosofihistorie og er internationalt anerkendt for sin forskning inden for disse områder.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre?Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det."I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv.Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Zotheid, de motor achter al ons handelen.In ‘Lof der Zotheid’ is de Zotheid aan het woord, een allegorische figuur die zichzelf ziet als de motor achter al het menselijke handelen. Filosofen en wetenschappers zoeken de waarheid over de mens, maar vinden alleen de Zotheid, poneert ze. Mensen van allerlei rangen en standen mogen dan volhouden dat ze goede burgers zijn, maar eigendunk en domheid regeert hun bestaan. De crux van Erasmus’ bekendste werk is dat het ‘tongue in cheek’ geschreven is. De lof op idiotie wordt verwoord door de Zotheid zélf, waardoor we nooit helemaal zeker weten of het ernstig bedoeld is, of als grapje. Want ja, veel voorbeelden van menselijke domheid zijn ergerlijk en gevaarlijk... maar op andere punten is de domheid misschien wel ons positiefste kenmerk. Een korte tekst die nog altijd verwart en amuseert, doet lachen en nadenken.Een variant op de 'Lof der Zotheid' werd geschreven door Arnon Grunberg: 'De mensheid zij geprezen'.Erasmus van Rotterdam (1466-1536) was een wereldburger die vanuit Parijs, Oxford, Leuven, Venetië en Bazel zijn medemens wilde opvoeden. Hij was humanist en hield zijn publiek het beste uit de oudheid voor, belicht door het christelijke geloof. Hij is de auteur van verschillende werken met satirische inslag: ‘Julius’, over een paus die de hemel niet in mag, ‘Een goddelijk festijn’, een dialoog over de ideale leefomgeving, en ‘Lof der zotheid’, over de menselijke dwaasheid.

Данте е изгубен насред гората, а правилният път е все по-малко видим. Опитва да избяга от дивите зверове, които го нападат, но без успех. Търси прекия път към спасението, но напразно. Въпреки съпротивата Данте пропада и неговото пътуване през деветте кръга на Ада започва. Душата му го съпровожда и извървява тежкия път от греха към изкуплението. Свободата е далечен мираж и въпросът е дали Данте ще удържи на изкушенията и изпитанията и ще постигне своя мир.„Божествена комедия" е шедьовър в италианската и световна литература, а основната тема за двойнствеността на човешката душа, превръща произведението в представително не само за средновековния, но и за съвременния свят.Данте Алигиери е италиански поет, философ и политически теоретик, роден във Флоренция през 1265 год. Той е един от най-известните поети на Средновековието и неговият шедьовър „Божествена комедия" се счита за връхна точка в средновековната литература, представящ светогледа и вярванията на хората по това време. „Божествена комедия" и „Нов живот" са написани на народен език, наречен от Алигиери италиански. Езикът на Алигиери е смесица от местни диалекти и латински и се противопоставя на дотогавашната практика за писане на чист латински. Народният език на Данте Алигиери прави литературата достъпна за повечето хора и поставя основи за развитието на съвременния италиански език, заради което заслужено Данте Алигиери е наричан „баща на италианския език".

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

"Inferno" tells the story "of those who have rejected spiritual values", of those who are lost and are unable to find the right way to salvation. It describes each sin and the corresponding punishment. It differentiates between Purgatory and Hell by presenting people begging for forgiveness and others willing to justify their sins. "Inferno" represents the Christian soul who gets to see what it really is to commit a sin and what is to be expected in the afterlife. "Inferno" is the first part of Dante Alighieri’s medieval poem "The Divine Comedy" which was written in the period 1308-1320. It depicts the nine circles of Hell and Dante’s journey through them. Dante Alighieri was an Italian poet, philosopher, language and political theorist, born in Florence in 1265. He is one of the best known poets of the Middle Ages and his masterpiece "The Divine Comedy" is considered to be a representative of the medieval world-view. "The Divine Comedy" and "The New life" were written in vernacular, i.e. the speech variety that was used in everyday life. This made the literature accessible to most people and this is mainly why Dante is called "The father of Italian language". Dante’s life was divided by poetry and politics and the relationships between secular and religious authority were topics which were often depicted in his literary works.

Dante Alighieri’s journey continues in the third part of "The Divine Comedy". Opposite to the main subject in the previous two parts, "Paradiso" depicts virtues and not sins as it represents the soul’s ascent to God. Dante’s journey goes through the nine spheres of Heaven, associated with nine different virtues such as Justice, Faith, Love. Which is the last stage of Dante’s journey and what will it bring to his soul? Dante Alighieri was an Italian poet, philosopher, language and political theorist, born in Florence in 1265. He is one of the best known poets of the Middle Ages and his masterpiece "The Divine Comedy" is considered to be a representative of the medieval world-view. "The Divine Comedy" and "The New life" were written in vernacular, i.e. the speech variety that was used in everyday life. This made the literature accessible to most people and this is mainly why Dante is called "The father of Italian language". Dante’s life was divided by poetry and politics and the relationships between secular and religious authority were topics which were often depicted in his literary works.

"e;Ken tasta kay, saa kaiken toivon heittaa"e;Helvetin portin ylle kiinnitetty lausahdus antaa esikuvaa runoilijan matkasta Helvetin lapi tuonpuoleiseen. Runoelma seuraa Danten matkaa yha syvemmalle pitkin Helvetin yhdeksaa piiria, joissa toinen toistaan vakavampiin synteihin syyllistyneet ovat karsimassa rangaistuksiaan. Heidan mielikuvituksekkaat rangaistuksensa heijastavat tekojen luonnetta.Danten Jumalainen naytelma on yksi maailmankirjallisuuden kuuluisimpia teoksia, jonka vaikutus on kantanut vuosisatojen lapi. Runoilijakertojan matka kulkee Helvetin ja Kiirastulen kautta Paratiisiin. Todellisuus ja yliluonnollinen sekoittuvat, kun teoksessa tarkastellaan ihmisyytta ja valotetaan keskiajan maailmankuvaa.Eino Leinon kielellisesti rikas suomennos on taideteos itsessaan.-

Helvetin syvyyksista selvittyaan Dante jatkaa matkaansa Kiirastulen vuorelle, jonka huipulla odottaa Paratiisi. Kiirastulen eri kerrokset vastaavat seitsemaa kuolemansyntia ja kuvaavat ihmisten moraalista heikkoutta. Matkalla Dante pohtii syntien perusluonnetta seka niiden seuraamuksia politiikassa ja kirkossa.Danten Jumalainen naytelma on yksi maailmankirjallisuuden kuuluisimpia teoksia, jonka vaikutus on kantanut vuosisatojen lapi. Runoilijakertojan matka kulkee Helvetin ja Kiirastulen kautta Paratiisiin. Todellisuus ja yliluonnollinen sekoittuvat teoksen tarkastellessa ihmisyytta ja samalla valottaen keskiajan maailmankuvaa.Eino Leinon kielellisesti rikas suomennos on taideteos itsessaan.-

Runoelman viimeisessa osassa Dante jatkaa matkaansa lapi Paratiisin yhdeksan piirin, jotka perustuvat syntien sijasta hyveisiin. Runoilija kohtaa matkallaan kohti Jumalaa useita kuuluisia pyhimyksia, ja Paratiisi onkin runoelman osista kaikkein keskittynein teologiseen pohdiskeluun. Danten Jumalainen naytelma on yksi maailmankirjallisuuden kuuluisimpia teoksia, jonka vaikutus on kantanut vuosisatojen lapi. Runoilijakertojan matka kulkee Helvetin ja Kiirastulen kautta Paratiisiin. Todellisuus ja yliluonnollinen sekoittuvat teoksen tarkastellessa ihmisyytta ja samalla valottaen keskiajan maailmankuvaa.Eino Leinon kielellisesti rikas suomennos on taideteos itsessaan.-

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg.Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

Om årsagen, princippet og enheden præsenterer os for renæssancens største filosof, italieneren Giordano Bruno (1548-1600), der blev henrettet for sine dristige tanker om tankens frihed og et nyt verdensbillede. Bogen, der regnes for Brunos hovedværk fra 1583, er forsynet med en meget grundig indledning om Brunos spændende og begivenhedsrige liv og en nøgle til forståelse af teksten. Selve værket er udformet som en dybsindig og underholdende dialog om det nye og det gamle verdensbillede og tanken om det uendelige og naturen som guddommens spejl. Centralt står renæssancens opfattelse af verdens-sjælen, som gennemstrømmer alt stof og dermed også betinger menneskets relation til naturen. De vigtige emner brydes ofte af humoristiske eksempler, der gør teksten let at gå til for den almindelige læser og byder også på stof til den engagerede filosofistuderende.Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet"."Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er på en gang en kritisk analyse af tilblivelsen af en dominerende naturforståelse og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet glemt, afvist og undertrykt op igennem historien. Det viser sig, at disse traditioner er en substantiel del af filosofiens og videnskabernes historie, og vi møder her fascinerende verdensbilleder om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den for-trængte historie til orde som en fortløbende og inspirerende fortælling, der lod-der dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid.Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod (radix vitae), jordens ånd (spiritus mundi) eller naturens lys (lumen naturae). Samlet set en bestræbelse på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl og samtidig hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets her-redømme og naturen som råstof eller materiel ressource.Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".”Siden midten af 1990’erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt.” – Rune Engelbreth Larsen”Den bedste danske fagbog, der er skrevet de seneste tyve år.” – Ole Grünbaum”Siden midten af 1990’erne har Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber …” – Rune Engelbreth Larsen“En fremragende åndshistorisk præstation,” – Per Stig Møller, Berlingske Tidende“En i lange passager pragtfuld bog, som man hellere end gerne vender tilbage til. Et flot værk, det store tema værdig.” – Georg Metz, Information”Disse naturfilosoffer har i Haaning fået en advokat, de kan være godt tjent med.” – Rudolph Arendt, Kristeligt Dagblad”En generøs og elementært spændende bog …,” – Ole Thyssen, Weekendavisen”Lærd og medrivende værk” Ib Ravn, Politiken”Enormt aktuel. En fantastisk smukt skrevet bog.” – Niels Højlund, Eksistens DR

Denne mosaik af tekster tegner et billede af Englands samfund og kultur i overgangen fra den sene middelalder til renæssancen. Elisabeth I's styre og Shakespeares virksomhed er dens ydre ramme i tid. Forståelsen af en fjern tids særlige sammenhænge tør ikke anses for nytteløse i en epoke, hvor stadig flere og ny kulturblandinger kalder på opmærksomhed og øget indsigt.Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet: "Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Wer dächte bei Königsberg nicht an Kant oder bei Nietzsche nicht an Sils-Maria? Hartmut Sommer besucht einige der großen Philosophen von Immanuel Kant bis Arthur Schopenhauer an den Orten ihrer Arbeit und ihres Lebens. Wer einmal Hegels Tübingen oder Schopenhauers Frankfurt erkunden möchte, für den bietet dieses Hörbuch eine einmalige Gelegenheit. Neben den Orten werden auch die die zentralen Gedanken der Philosophen kurz und verständlich vorgestellt. Wir lernen dabei, dass Stätten ihre Ausstrahlung und Faszination haben und wie sie zum Denken anregen. Praktische Tipps machen das Hörbuch zu einem idealen Reisebegleiter.

Den florentinske renæssancefilosof Pico della Mirandolas tanker har haft stor indflydelse på eftertidens idehistoriske udvikling. Johannes Sløk giver her en spændende skildring af denne mindre kendte, men meget interessante filosofs forfatterskab og ideer – ideer om menneskets uendelige frihed, dets grænseløse muligheder og skabende kraft, der endnu i dag udgør fundamentet for den vestlige verdens menneskesyn.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.